Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9. og 10. klasser ...

More documents

Recommendations

Info

Stamceller fra fosteranlæg 1. Et fosteranlæg, der er blevet til overs fra kunstig befrugtningsbehandling Når en kvinde bliver kunstigt befrugtet, befrugter man ofte flere æg, end man lægger op i livmoderen på kvinden. De overskydende æg bliver frosset ned, men loven siger, at de skal destrueres, når de har været nedfrosset i to år. De æg, kvinden ikke når at bruge, inden 12 Befrugtning Det 4-6 dage gamle fosteranlæg (i fagsprog kaldes dette udviklings-trin en blastocyst) Stamceller fra fosteranlæg Stort potentiale Stamceller fra fosteranlæggets indre cellemasse har potentiale til at udvikle sig til alle celler og vævstyper i den menneskelige organisme (muskelceller, nerveceller, insulinproducerende celler, blodceller, og så videre…) Foster med navlesnor og moderkage Voksent individ Voksenstamceller Begrænset potentiale I fosteret og det voksne individ er der stamceller i ”færdige” væv og organer. Nogle af disse kan kun udvikle sig til celler i det væv, hvori de findes (f.eks. nerveceller i hjernen). Andre kan udvikle sig til væv inden for en bestemt vævstype (f.eks. bindevæv: muskel, knogler, brusk, fedt). Ny forskning giver dog forhåbning om, at nogle få voksenstamceller kan ”omprogrammeres” og derved få samme potentiale som stamceller fra fosteranlæg. der er gået to år, er til overs. Og hvis parret giver lov, kan man tage stamceller fra disse æg. I Danmark må man gerne forske i stamceller fra fosteranlæg, der er blevet til overs fra kunstig befrugtningsbehandling. Men kun hvis formålet med forskningen er at forbedre teknikkerne til kunstig befrugtningsbehandling eller hvis formålet er at skaffe ny viden, der kan forbedre mulighederne for at behandle sygdomme hos mennesker. Forlæg for Illustration venligst udlånt af Dansk Center for Stamcelleforskning.
Der er stor interesse for at kunne bruge fosteranlæg. Der er et ønske om at gøre noget godt for de mennesker, som sådan en behandling måske vil kunne hjælpe. Men der er også mange penge at tjene, hvis man for eksempel kunne udvikle behandling af sygdomme, som i dag ikke kan behandles. 2. Et fosteranlæg, der er skabt ved kerneoverførsel Kerneoverførsel (også kaldet kernetransplantation) er en metode, man kan bruge til kloning. Ved kernetransplantation tager man et æg og tømmer det for genetisk indhold, så kun "æggeskallen" er tilbage. Derefter tager man en celle fra det individ, man ønsker at klone, indsætter kernen herfra i det tomme æg, som derefter opfører sig som et fosteranlæg. Det var sådan man skabte det berømte får Dolly. Dolly var skabt af et tomt fåreæg og kernen fra en yvercelle fra det får, man ville klone. Der er altså ikke behov for sæd, når man bruger kernetransplantation til at skabe et fosteranlæg. I Danmark er det ikke tilladt at skabe et fosteranlæg ved kerneoverførsel for at bruge stamceller fra fosteranlæg til forskning – heller ikke selvom man gør det for at udvikle en sygdomsbehandling. Voksenstamceller findes i navlestrengsblod, hos fostre og i det fødte individ. Voksenstamceller kan derfor tages fra: 1. Navlestrengen. Hvis man, lige efter et barn er født, tager stamceller fra navlestrengsblodet, vil disse stamceller kunne anvendes ved knoglemarvstransplantation. For eksempel kan stamcellerne bruges, hvis den nyfødte har en alvorligt syg storebror eller storesøster. Der findes private firmaer, som tilbyder at tappe navlestrengsblod, fryse det ned og opbevare det i en "bank", så stamcellerne måske kan bruges, hvis den nyfødte skulle blive syg senere i livet. 2. Et aborteret foster. Væv fra et aborteret foster er rigere på voksne stamceller end væv fra voksne. Der er store forhåbninger til anvendelsen af stamceller fra aborterede fostre. For eksempel udfører man i Sverige forsøg, hvor stamceller fra hjernen af aborterede fostre bliver sprøjtet ind i hjernen på meget syge Parkinsons patienter, hvor de skal erstatte nerveceller, der er gået til grunde. 3. Kropsceller (for eksempel knoglemarv, skeletmuskulatur, blodkar, hjernevæv og lever). Der er stamceller rundt omkring i det voksne menneskes krop. Men det er stamceller, som hver især kun kan udvikle sig til én type væv eller begrænsede væv. For eksempel findes der stamceller i den voksne krop, der kan blive til muskler, brusk, fedt og andet bindevæv. Nyere forskning tyder dog på, at det måske er muligt at få stamceller fra den voksne krop til at udvikle sig til forskellige typer væv. Hvis det blev muligt, ville det formindske nødvendigheden af at bruge stamceller fra fosteranlæg, hvis særkende jo netop er, at de kan udvikle sig til alle typer celler og væv. Det er i Danmark tilladt at udtage og behandle med voksenstamceller. Og det er noget, man gør hver eneste dag. For eksempel i forbindelse med knoglemarvs- eller hudtransplantationer. HOMER? HVEM HOMER? Nej, vi snakker ikke om Homer Simpson. Men derimod om celler, der "homer". Eller sagt på en anden måde: Celler, der selv kan finde hjem. Når man for eksempel sprøjter stamceller fra hjernen af aborterede fostre ind i hjernen på meget syge Parkinsons patienter, så håber man på, at stamcellerne selv finder frem til præcis det sted, hvor de skal gøre godt. Man siger, at "de homer". 13
Page 1 and 2: Et undervisnings- og demokratiproje
Page 3: Projektet starter hos jer, i folkes
Page 6 and 7: Det materiale du sidder med har få
Page 8 and 9: I kan øve jer ved at diskutere abo
Page 10 and 11: ”Det nytter ikke noget at indlade
Page 14 and 15: 14 THE CHRISTOPHER REEVE PARALYSIS
Page 16 and 17: INTERVIEW: "Vores højeste mål er
Page 18 and 19: ”Det er uetisk at forhindre forsk
Page 21 and 22: CASE: Camilla og Gustav er forældr
Page 23 and 24: ”Hvilken opsigt vakte det ikke, a
Page 26 and 27: ”Gådefuld bør man være ikke bl
Page 28 and 29: 28 CASE: Nu er der gået en uge sid
Page 31 and 32: CASE: ”Jeg spiser, drikker og ryg
Page 33 and 34: Godgørenhed De fleste kan blive en
Page 35 and 36: Stamceller og etik Med dette underv

Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9. og 10. klasser ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?