Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9. og 10. klasser ...

”Det nytter ikke noget at
indlade sig med naturvidenskaberne.
Man står dér,
forsvarsløs og uden kontrol.
Forskeren begynder straks
at underholde med sine
enkeltheder: nu skal man til
Australien, nu til månen,
nu ned i en hule under jorden,
nu fanden i vold i røven
– efter en indvoldsorm; nu
skal teleskopet bruges, nu
mikroskopet: hvem satan
kan holde det ud!”
10
Stamceller kan tages fra
fosteranlæg, der er 4-6 dage
”gamle”; det vil sige, 4-6
dage efter, at et æg er
blevet befrugtet.
I dette kapitel får du den nødvendige baggrundsviden om,
hvad stamceller er for noget. Når du først kender til de
basale fakta om stamceller, bliver du bedre i stand til at
diskutere de etiske problemstillinger, som rejses i de andre
kapitler. Du kan bruge kapitlet som ”opslagsværk” under diskussionen
af de forskellige cases i hæftet. Det er derudover
en god idé, at hele klassen sammen med læreren gennemgår
de basale fakta om stamceller, inden arbejdet med de øvrige
kapitler går i gang.
Hvad er en stamcelle?
De celler, vi har i kroppen, er specialiserede celler. En hudcelle
er en hudcelle; en hjernecelle er en hjernecelle. De kan
ikke pludselig ændre sig og blive til noget andet (hvis det
sker, er der i hvert fald noget galt). En stamcelle, derimod, er
en uspecialiseret celle. Den kan dele sig og blive til mere
specialiserede celler med en helt bestemt form og funktion.
Nogle stamceller kan altså blive til mange slags celler i
kroppen - for eksempel en hudcelle, en hjernecelle eller en
hjertemuskelcelle.
Stamceller har naturligvis altid eksisteret. Man har kunnet
isolere og opdyrke stamceller fra muse-fosteranlæg siden
begyndelsen af 1980'erne. Men først i 1998 lykkedes det at
isolere og opdyrke stamceller fra menneskelige fosteranlæg.
Det var et videnskabeligt gennembrud, der affødte megen
forskning og store forventninger. Og dermed også megen
debat om blandt andet de etiske problemer, der knytter sig
til forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg.