Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9. og 10. klasser ...

Et undervisnings-
og demokratiprojekt
for 9. og 10. klasser.
Tilrettelagt af
Det Etiske Råd.

Etisk Forum for Unge 2005
Den tjekkede tvivl
Om stamceller og etik
ISBN: 87-91112-45-1
Udgivet af: Det Etiske Råd
Grafisk design og illustrationer: Oktan, Peter Waldorph
Søren Kierkegaard-figur: Morten Voigt
Søren Kierkegaard-citaterne er udvalgt af Joakim Garff
Tryk: Schultz Grafisk
Publikationen er gratis og kan bestilles hos:
Danmark.dk's netboghandel
Firecifret tlf.nr.: 1881
Eller via bestillingssiden på
Det Etiske Råds hjemmeside:
www.etiskraad.dk
Manuskriptet er udarbejdet af
medarbejdere ved Det Etiske Råds
sekretariat Anna Skyggebjerg
og Thomas Laursen
DET ETISKE RÅD
Ravnsborggade 2-4
2200 København N
Tlf.: 35 37 58 33
Telefax: 35 37 57 55
E-mail: info@tiskraad.dk
Internet: www.etiskraad.dk
”Jeg taler helst med børn.
For om dem tør man dog
håbe, at de kan blive
fornuftsvæsener.
Men de, der er blevet det!
Herre Jemini!”

Projektet starter hos jer, i folkeskolens 9. og 10. klasser.
Men det afsluttes i marts 2005 med et Etisk Forum for
Unge: 17 unge fra hele landet mødes for at debattere
de etiske problemer, som hæftet her præsenterer jer
for. I to dage får deltagerne mulighed for at give deres
holdninger til kende. Måske er det netop en repræsentant
fra jeres klasse, der bliver én af de 17?
Og det er ikke så tosset endda, for deltagerne får et par
spændende dage, hvor de får mulighed for at krydse
klinger med andres holdninger og slutteligt sige, præcis
hvad de mener om emnet. Deres meninger vil blive
trykt og offentliggjort i en folder, som sendes til samtlige
folkeskoler! Vi opfordrer derfor alle 9. og 10. klasser
til at bruge hæftet og derefter indstille en elev til Etisk
Forum for Unge 2005.
På bagsiden af dette hæfte kan du se en oversigt over
projektets forløb.
På side 34 finder du et skema til indstilling af en elev fra
klassen. Skemaet skal først bruges, når hæftet har været
anvendt i undervisningen.
Hvordan er hæftet bygget op?
Undervisningshæftets kerne udgøres af kapitel to og
tre. Det er her, diskussionen skal udfolde sig – og den
hjælpes på vej af konkrete historier eller ”cases”, der
blotlægger etiske dilemmaer og opfordrer til grundig
Det Etiske Råds seneste Etisk Forum for Unge blev afholdt
i 2003 og handlede om ”Det perfekte menneske?”.
På www.etiskraad.dk kan man under kategorien
”Etisk Forum for Unge” læse den udtalelse,
som de 17 unge vedtog i 2003. Her kan man også
se billeder og video fra arrangementet.
overvejelse og stillingtagen. Hæftets indledning er
designet til at forberede eleverne til diskussionen om
respekt for liv ved at starte et sted, som måske er mere
velkendt end stamcelleproblematikken, nemlig i diskussionen
om abort. Indledningen skulle dermed gerne
vække lysten til at debattere etiske standpunkter i forhold
til livets begyndelse. Første kapitel er også ment
som generel forberedelse til diskussionen – men her
handler det om de naturvidenskabelige fakta vedrørende
stamceller – hvad er stamceller og hvad kan
de? Dette kapitel er velegnet til en lærerstøttet og
fælles gennemgang. Kapitel fem indeholder beskrivelsen
af nogle få ”etik-begreber”, der har relevans for
diskussionen.
Hvordan kan hæftet bruges?
Projektets fokus er holdninger og meningsdannelse i
forhold til bioteknologi. Projektet er derfor relevant i
fagene dansk, biologi, samfundsfag, kristendomskundskab
samt teknologi, og det er oplagt at anvende
projektet tværfagligt. Man kan lade grupper arbejde
med hvert sit tema i hæftet, eller man kan vælge som
klasse at fokusere på ét af temaerne. Ligesådan forholder
det sig med de foreslåede opgaver og spørgsmål.
Man kan vælge at bruge nogle af dem eller dem alle.
Det vil ofte være lige så givende at lave et produkt i
tilknytning til emnet: et teaterstykke, en udstilling, en
hjemmeside, et oplæg, en stil. Kun fantasien sætter
grænser!
3

3 Om Etisk Forum for Unge 2005
6 Den tjekkede tvivl
8 Respekt for liv
8 I kan øve jer med at diskutere abort-spørgsmålet
8 Frederikke Kromann valgte at få en abort
9 Anita Serlang valgte at få barn
9 Hvad må man gøre med tidligt liv?
KAPITEL 1
10 Fakta om stamceller
10 Hvad er en stamcelle?
11 Hvad kan stamceller bruges til?
12 Stamcelletyper og hvad de kan blive til
KAPITEL 2
15 Sygdomsbehandling kontra respekten for fosteranlaeggets liv
15 Supermand kæmper for førligheden
16 Interview: Gudrun Lang og Sophie Hæstorp Andersen
21 Case: Donation af fosteranlæg til forskning
21 Opgaver
KAPITEL 3
24 Menneskeligt liv som reservedelslager?
24 Historien om Jacob og Julie
28 Case: Født som reservedelslager?
29 Opgaver
31 Case: Stamceller til behandling af livsstilssygdomme
31 Opgaver
KAPITEL 4
32 Nogle etiske begreber
32 Tingsliggørelse
32 Selvbestemmelse
33 Godgørenhed
33 Det naturlige
34 Tilmelding til Etisk Forum for Unge 2005

Det materiale du sidder med har fået titlen ”Den tjekkede
tvivl”. I Det Etiske Råd mener vi nemlig ikke, det er
specielt tjekket at være alt for skråsikker og hurtig på
aftrækkeren, når man skal forholde sig til vanskelige
etiske problemstillinger. Vi synes, det er langt mere tjekket
at tvivle. Og så bruge sin tvivl som springbræt for
refleksion og dialog med andre mennesker. Vi tror, det
er igennem sådan en dialog, at man udvikler et personligt
etisk ståsted.
Vi vil altså gerne have dig til at tvivle. Derfor har vi
lavet et undervisningsmateriale om stamceller og etik,
som vi tror, vil bringe dig i tvivl om, hvad du skal mene.
Du bliver måske i tvivl, fordi du kan se, at der er flere
måder at anskue en problemstilling på. Fordi du kan se,
at der ikke findes én enkelt løsning, der helt åbenlyst er
den rette. Eller du bliver måske i tvivl, fordi nogle af
dine venner siger noget, som udfordrer det, du ellers
mente at have tjek på.
Er du først blevet i tvivl om, hvad du skal mene, bliver
du nødt til at afprøve dine argumenter i dialog med
andre. Andres kritik af dit synspunkt tvinger dig til at
finde ud af, hvor bæredygtige dine argumenter er. Og i
den proces sker der noget: Måske bevarer du den overbevisning,
du på forhånd hældte mest til. Måske bevæger
du dig i stedet væk fra den. Eller måske vil du
6
fortsat være i tvivl om, hvad du skal mene. Men hvad
enten du lander det ene eller det andet sted, vil det
være med en mere nuanceret forståelse af, hvorfor du
har den overbevisning, du har. Og med større ydmyghed
over for andre synspunkter - fordi du i løbet af
sådan en dialog finder ud af, at der også er gode
begrundelser for andre synspunkter end dit eget.
Tvivl er derfor en god ting, når du står overfor komplekse
problemstillinger. Tvivlen tvinger dig til at se dine
begrundelser efter i sømmene og veje argumenter i
forhold til hinanden. Og på den måde får du personliggjort
dit synspunkt. Du vil være nået til en overbevisning,
som du kan argumentere for og virkeligt stå inde
for. Frem for at du måske blot ukritisk har overtaget
dine etiske værdier fra andre - og f.eks. mener det de
fleste mener, det dine forældre mener eller det, der er
politisk korrekt. En ydre holdning er blevet til en indre
overbevisning. Og det er tjekket.
Så tjek din tvivl!
Og kom tjekket ud på
den anden side.

Goddag!
Søren Kierkegaard hedder jeg,
og jeg er på vej ud til Frederiksberg
Have, hvor jeg tit sidder og kigger
på mennesker og tænker over
livets underlige indretning.
Næste gang du ser mig her i hæftet,
kan du stoppe op og undres over
mine tanker, modsige mig eller lade
dine tanker flyve og se,
hvad det kan lære dig
om din egen indstilling
til livet og etikken.
For at mene noget
om stamceller,
er du nemlig
nødt til at tænke
over livet i det
hele taget!
Søren Kierkegaard var
en dansk filosof, som
levede fra 1813 - 1855.
Vil du vide mere:
www.sk.ku.dk
7

I kan øve jer ved at
diskutere abort-spørgsmålet
Måske har du aldrig overvejet din holdning til forskning
i stamceller fra fosteranlæg. Men du har sikkert tænkt
over din holdning til abort. De to problemstillinger er
ikke ens, men de ligner hinanden. Årsagen er, at når du
skal tage stilling til, om du er for eller imod provokeret
abort, og når du skal tage stilling til, om du er for eller
imod forskning i stamceller fra fosteranlæg, bliver du
nødt til at tænke over, hvilken holdning du har til tidligt
menneskeligt liv. Hvad er det etisk forsvarligt at gøre
med tidligt menneskeligt liv?
Neden for er to eksempler på kvinder, som har truffet
forskellige valg. Frederikke Kromann valgte at få en
abort, men har aldrig glemt det barn, hun valgte fra.
Man kan sige, hun har den holdning, at tidligt menneskeligt
liv ikke er ingenting. Det har krav på respekt.
Men det har på den anden side ikke ubetinget krav på
beskyttelse af sit liv.
8
Anita Serlang valgte at beholde det barn, hun ventede.
Hun har den holdning, at livet begynder ved undfangelsen,
og hun kunne derfor ikke tænke sig at få en
abort, selvom hun blev gravid på et tidspunkt, der
faktisk passede hende rigtig dårligt.
Brug historierne om Frederikke og Anita som afsæt for
en diskussion i klassen om jeres holdninger til den
etiske status for tidligt, menneskeligt liv.
FREDERIKKE KROMANN valgte at få en abort
Frederikke Kromann er designer i et firma, der laver
smykker. Da Frederikke var 20 år blev hun gravid,
men valgte at få en abort i tredje måned:
"Det var egentlig ikke så svært at træffe beslutningen.
Jeg syntes, at det var for tidligt for mig at få børn, og jeg
havde en kæreste, som var et forvirret sted i sit liv."
For Frederikke er en abort ikke ingenting. Selvom hun
ikke er i tvivl om at have foretaget det rigtige valg,
mindes hun det barn, hun valgte fra. Hun har hængt en
tegning op på væggen, så hun har et sted at mindes sit

ufødte barn. Og hun har givet barnet navnet Katinka,
selvom hun faktisk ikke ved, om det ville være blevet
en pige:
"Jeg har følelsen med mig. Både den helt specielle følelse
af at have liv inden i mig og den stærke ensomhedsfølelse,
der væltede op i mig, da jeg vågnede op af
narkosen og var alene på hospitalet. Selvom det nu er
ved at være længe siden, at jeg fik aborten, og selvom
jeg ikke fortryder den, så fylder det noget i mit liv. På den
måde har det ikke været helt så enkelt her bagefter.
Men jeg ser fremad: Jeg glæder mig til at stifte familie om
nogle år, når det er helt rigtigt for børnene og for mig."
ANITA SERLANG valgte at få barn
Anita Serlang var 19 år, da hun fandt ud af, at hun var
blevet gravid med sin eks-kæreste. Hun havde lige fået
arbejde på en café. Ved siden af arbejdet sang hun i et
band og var i gang med at uddanne sig til sanger. Det
var bare overhovedet ikke det rigtige tidspunkt at blive
mor på. Alligevel valgte hun at føde sin søn, Tobias, der
nu er tre år:
"Jeg kunne ikke stå inde for at få en abort, bare fordi det
ikke lige var det rigtige tidspunkt at få et barn på. Livet
begynder lige med det samme - når æg og sæd er smeltet
sammen. Og man slår altså ikke et barn ihjel, fordi
det er det mest bekvemme for én selv."
Anita har altid været i mod abort, så der var slet ingen
tvivl om, at hun skulle føde Tobias. Men det havde
nogle høje omkostninger:
"Tobias' far blev stiktosset over at jeg ville
føde barnet, og sagde, at jeg garanteret var
blevet gravid med vilje. Jeg kunne ikke passe
jobbet i caféen efter at Tobias var blevet født.
Bandet er fortsat uden mig - og skal snart
indspille en CD. Og det der med sangundervisningen
er blevet udskudt.
Det har godt nok været hårdt at være alene
om Tobias, og jeg synes virkelig, at jeg har
betalt en høj pris for mit valg. Men når jeg ser på
Tobias kan jeg slet ikke forestille mig livet uden
ham. Tænk, hvis der i stedet for et billede af
ham, skulle hænge en tom ramme på væggen!"
Hvad må man gøre med tidligt liv?
Når der er et etisk dilemma knyttet til brugen af stamceller,
skyldes det, at nogle af disse stamceller skal
tages fra menneskelige fosteranlæg. Det vil sige, at de
skal tages fra fosteranlæg, der har udviklet sig i op til 6
døgn. Når man tager stamcellerne fra fosteranlæggene,
går fosteranlæggene til grunde. Om du mener, det er
etisk forsvarligt, afhænger blandt andet af, hvilken etisk
status du mener, et sådant fosteranlæg har.
Nogle mener, at menneskeligt liv begynder ved befrugtningen.
Et fosteranlæg er altså et lille menneske og derfor
har det krav på ubetinget beskyttelse af sit liv. Har
man den holdning, vil man ikke synes, det er etisk forsvarligt
at tage stamcellerne fra et fosteranlæg. Man vil
også være imod provokeret abort. Både abort og
forskning på fosteranlæg (der indebærer, at fosteranlægget
går til grunde) vil ud fra denne holdning kunne
betragtes som drab på et menneske.
Andre mener, at et 4-6 dage gammelt fosteranlæg ikke
er et menneske endnu. Har man den holdning, vil man
synes, at hensynet til beskyttelsen af fosteranlæggets
liv godt kan afvejes mod andre hensyn. For eksempel
hensynet til forskning, der sigter på at udvikle behandlinger
af alvorlige sygdomme. Man vil
også ofte mene, at provokeret abort
er etisk acceptabelt, fordi hensynet
til den gravide kvindes ønsker
vejes tungere end hensynet til
beskyttelsen af fosteret.
”Ethvert
menneske er
fra Guds hånd
en originaludgave”.

”Det nytter ikke noget at
indlade sig med naturvidenskaberne.
Man står dér,
forsvarsløs og uden kontrol.
Forskeren begynder straks
at underholde med sine
enkeltheder: nu skal man til
Australien, nu til månen,
nu ned i en hule under jorden,
nu fanden i vold i røven
– efter en indvoldsorm; nu
skal teleskopet bruges, nu
mikroskopet: hvem satan
kan holde det ud!”
10
Stamceller kan tages fra
fosteranlæg, der er 4-6 dage
”gamle”; det vil sige, 4-6
dage efter, at et æg er
blevet befrugtet.
I dette kapitel får du den nødvendige baggrundsviden om,
hvad stamceller er for noget. Når du først kender til de
basale fakta om stamceller, bliver du bedre i stand til at
diskutere de etiske problemstillinger, som rejses i de andre
kapitler. Du kan bruge kapitlet som ”opslagsværk” under diskussionen
af de forskellige cases i hæftet. Det er derudover
en god idé, at hele klassen sammen med læreren gennemgår
de basale fakta om stamceller, inden arbejdet med de øvrige
kapitler går i gang.
Hvad er en stamcelle?
De celler, vi har i kroppen, er specialiserede celler. En hudcelle
er en hudcelle; en hjernecelle er en hjernecelle. De kan
ikke pludselig ændre sig og blive til noget andet (hvis det
sker, er der i hvert fald noget galt). En stamcelle, derimod, er
en uspecialiseret celle. Den kan dele sig og blive til mere
specialiserede celler med en helt bestemt form og funktion.
Nogle stamceller kan altså blive til mange slags celler i
kroppen - for eksempel en hudcelle, en hjernecelle eller en
hjertemuskelcelle.
Stamceller har naturligvis altid eksisteret. Man har kunnet
isolere og opdyrke stamceller fra muse-fosteranlæg siden
begyndelsen af 1980'erne. Men først i 1998 lykkedes det at
isolere og opdyrke stamceller fra menneskelige fosteranlæg.
Det var et videnskabeligt gennembrud, der affødte megen
forskning og store forventninger. Og dermed også megen
debat om blandt andet de etiske problemer, der knytter sig
til forskning i stamceller fra menneskelige fosteranlæg.

KAPITEL 1
Hvad kan stamceller bruges til?
Stamceller fra fosteranlæg kan udvikle sig til alle slags
celler, og derfor knytter forskerne store håb til dem.
1. Man håber, at forskning i stamceller vil gøre det
muligt at hjælpe mennesker, der har brug for at
nogle af deres syge celler bliver erstattet af raske
celler. Forskerne håber nemlig, det bliver muligt
at behandle en patient med stamceller, der har
udviklet sig til raske celler af den type, som er
syge hos patienten. Det vil for eksempel kunne
hjælpe mennesker, der lider af Parkinsons sygdom,
hvor bestemte nerveceller i hjernen går til grunde –
eller hjertepatienter, hvor en del af hjertemusklens
celler er gået tabt efter en blodprop.
2. Man håber, at man kan få stamceller til at udvikle
sig til hud eller knoglevæv eller et helt organ, for
eksempel en lever eller en nyre. Det ville være et
alternativ til den type organtransplantation, vi bruger
i dag, og som rummer nogle problemer. For eksempel
at der er mangel på organer og at der ved transplantation
er risiko for, at de fremmede organer
afstødes af den krop, der har modtaget organet.
Problemet med afstødning vil være løst, hvis organet
er lavet af stamceller fra den person, der skal have
det transplanteret.
11

Stamceller fra fosteranlæg
1. Et fosteranlæg, der er blevet til overs
fra kunstig befrugtningsbehandling
Når en kvinde bliver kunstigt befrugtet, befrugter man
ofte flere æg, end man lægger op i livmoderen på
kvinden. De overskydende æg bliver frosset ned, men
loven siger, at de skal destrueres, når de har været nedfrosset
i to år. De æg, kvinden ikke når at bruge, inden
12
Befrugtning
Det 4-6 dage gamle
fosteranlæg (i fagsprog
kaldes dette udviklings-trin
en blastocyst)
Stamceller fra fosteranlæg
Stort potentiale
Stamceller fra fosteranlæggets indre cellemasse har potentiale
til at udvikle sig til alle celler og vævstyper i den menneskelige
organisme (muskelceller, nerveceller, insulinproducerende
celler, blodceller, og så videre…)
Foster med navlesnor
og moderkage Voksent individ
Voksenstamceller
Begrænset potentiale
I fosteret og det voksne individ er der stamceller i ”færdige”
væv og organer. Nogle af disse kan kun udvikle sig til celler i
det væv, hvori de findes (f.eks. nerveceller i hjernen). Andre
kan udvikle sig til væv inden for en bestemt vævstype
(f.eks. bindevæv: muskel, knogler, brusk, fedt). Ny forskning
giver dog forhåbning om, at nogle få voksenstamceller kan
”omprogrammeres” og derved få samme potentiale som
stamceller fra fosteranlæg.
der er gået to år, er til overs. Og hvis parret giver lov,
kan man tage stamceller fra disse æg.
I Danmark må man gerne forske i stamceller fra fosteranlæg,
der er blevet til overs fra kunstig befrugtningsbehandling.
Men kun hvis formålet med forskningen er at
forbedre teknikkerne til kunstig befrugtningsbehandling
eller hvis formålet er at skaffe ny viden, der kan forbedre
mulighederne for at behandle sygdomme hos mennesker.
Forlæg for Illustration venligst udlånt af Dansk Center for Stamcelleforskning.

Der er stor interesse for at kunne bruge fosteranlæg. Der
er et ønske om at gøre noget godt for de mennesker, som
sådan en behandling måske vil kunne hjælpe. Men der er
også mange penge at tjene, hvis man for eksempel kunne
udvikle behandling af sygdomme, som i dag ikke kan
behandles.
2. Et fosteranlæg, der er skabt ved
kerneoverførsel
Kerneoverførsel (også kaldet kernetransplantation) er en
metode, man kan bruge til kloning. Ved kernetransplantation
tager man et æg og tømmer det for genetisk
indhold, så kun "æggeskallen" er tilbage. Derefter tager
man en celle fra det individ, man ønsker at klone, indsætter
kernen herfra i det tomme æg, som derefter
opfører sig som et fosteranlæg. Det var sådan man
skabte det berømte får Dolly. Dolly var skabt af et tomt
fåreæg og kernen fra en yvercelle fra det får, man ville
klone. Der er altså ikke behov for sæd, når man bruger
kernetransplantation til at skabe et fosteranlæg.
I Danmark er det ikke tilladt at skabe et fosteranlæg ved
kerneoverførsel for at bruge stamceller fra fosteranlæg til
forskning – heller ikke selvom man gør det for at udvikle
en sygdomsbehandling.
Voksenstamceller findes i navlestrengsblod,
hos fostre og i det fødte individ. Voksenstamceller kan
derfor tages fra:
1. Navlestrengen. Hvis man, lige efter et barn er
født, tager stamceller fra navlestrengsblodet, vil disse
stamceller kunne anvendes ved knoglemarvstransplantation.
For eksempel kan stamcellerne bruges,
hvis den nyfødte har en alvorligt syg storebror eller
storesøster. Der findes private firmaer, som tilbyder
at tappe navlestrengsblod, fryse det ned og opbevare
det i en "bank", så stamcellerne måske kan bruges,
hvis den nyfødte skulle blive syg senere i livet.
2. Et aborteret foster. Væv fra et aborteret foster
er rigere på voksne stamceller end væv fra voksne. Der
er store forhåbninger til anvendelsen af stamceller
fra aborterede fostre. For eksempel udfører man i
Sverige forsøg, hvor stamceller fra hjernen af aborterede
fostre bliver sprøjtet ind i hjernen på meget
syge Parkinsons patienter, hvor de skal erstatte
nerveceller, der er gået til grunde.
3. Kropsceller (for eksempel knoglemarv, skeletmuskulatur,
blodkar, hjernevæv og lever). Der er
stamceller rundt omkring i det voksne menneskes
krop. Men det er stamceller, som hver især kun kan
udvikle sig til én type væv eller begrænsede væv. For
eksempel findes der stamceller i den voksne krop, der
kan blive til muskler, brusk, fedt og andet bindevæv.
Nyere forskning tyder dog på, at det måske er muligt
at få stamceller fra den voksne krop til at udvikle sig
til forskellige typer væv. Hvis det blev muligt, ville
det formindske nødvendigheden af at bruge stamceller
fra fosteranlæg, hvis særkende jo netop er, at de
kan udvikle sig til alle typer celler og væv.
Det er i Danmark tilladt at udtage og behandle med voksenstamceller.
Og det er noget, man gør hver eneste dag.
For eksempel i forbindelse med knoglemarvs- eller hudtransplantationer.
HOMER? HVEM HOMER?
Nej, vi snakker ikke om Homer Simpson.
Men derimod om celler, der "homer". Eller
sagt på en anden måde: Celler, der selv kan
finde hjem. Når man for eksempel sprøjter
stamceller fra hjernen af aborterede fostre
ind i hjernen på meget syge Parkinsons
patienter, så håber man på, at stamcellerne
selv finder frem til præcis det sted, hvor de
skal gøre godt. Man siger, at "de homer".
13

14
THE CHRISTOPHER REEVE PARALYSIS
FOUNDATION støtter forskning, som udvikler
bedre behandling og helbredelse af lammelser,
som skyldes skader på rygmarven og andre
sygdomme knyttet til centralnervesystemet.
Du kan læse mere på www.apacure.com

KAPITEL 2
Supermand kæmper
for førligheden
Christopher Reeve er manden bag filmlærredets
”Supermand”. Supermand fløj med lynets hast over
byerne, reddede de gode, tog fat i kraven på de onde og
dumpede dem foran politiets hoveddør.
I dag er det en stor sejr for Christopher Reeve, at han
kan bevæge sin finger ved egen hjælp. Under en ridekonkurrence
i 1995 faldt han af sin hest og pådrog sig
en alvorlig skade på rygraden. Han blev lam i hele sin
krop fra halsen og ned.
Siden ulykken har Christopher Reeve med stor energi
arbejdet for at fremme medicinske behandlingsmuligheder
og livskvaliteten for mennesker, der er havnet i
samme situation som ham selv. Han er formand for
Christopher Reeve Paralysis Foundation.
På fondens vegne har han overfor de amerikanske myndigheder
talt for at fremme mulighederne for at forske i
stamceller fra fosteranlæg – og organisationen går også
ind for at lovliggøre terapeutisk kloning, hvor man via
kernetransplantation skaber et fosteranlæg til brug for
høst af stamceller.
Herunder kan du læse nogle citater fra Christopher
Reeve, som belyser argumentationen for at anvende
stamceller fra fosteranlæg i medicinsk forskning:
”I syv år har det været sådan, at jeg ikke ved egen hjælp
kan spise, vaske mig, gå på toilettet eller tage tøj på.
Nogle mennesker er i stand til at acceptere at leve med
et alvorligt handicap. Jeg er ikke ét af dem. Det er derfor,
jeg har en dybfølt interesse i forskningen, og det er derfor,
jeg er dybt foruroliget over urimelige forsøg på at
blokere de videnskabelige fremskridt”.
”Disse celler er blevet kaldt kroppens eget reparationslager.
De har potentiale til at helbrede sygdomme og tilstande
som Parkinsons, dissemineret sklerose, sukkersyge,
hjertesygdomme, Alzheimers og endda rygmarvsskader
som min egen.”
”Hvorfor er brugen af overskydende fosteranlæg pludselig
blevet sådan et hot emne? Hvad er mest etisk for en
kvinde – at donere overskydende fosteranlæg, som aldrig
vil blive til mennesker, eller at smide dem væk som
affald, når de kan hjælpe til at redde tusinder af liv?”
Er du enig med Christopher Reeve? Er det i orden at
anvende fosteranlæg, som jo er tidligt menneskeligt liv,
til forskning, der kan føre til behandling af alvorlige sygdomme
og handicaps? Du kan hente mere inspiration
til debatten i de to næste interviews med unge politikere.
15

INTERVIEW:
"Vores højeste mål er ikke forskning,
men menneskelig værdighed…"
I European Youth Alliance kæmper Gudrun Lang imod ødelæggelse af fosteranlæg
Hvad er din holdning til at bruge stamceller fra fosteranlæg
til forskning og sygdomsbekæmpelse?
"Det er naturligvis interessant for videnskaben at afprøve
alle de forskellige former for stamceller og se,
hvad de kan bruges til. Men det er vigtigt altid at huske
på, at vores højeste mål ikke er forskning, men menneskelig
værdighed. Hvis man er nødt til at ødelægge
menneskeligt liv - og et fosteranlæg er åbenlyst
menneskeligt liv - så har man brudt en barriere, vi ikke
må bryde. ".
"For mig er det også et vigtigt argument, at så snart
man begynder at bruge stamceller fra fosteranlæg i
behandlingen, vil man også ledes til at anvende terapeutisk
kloning, og så snart terapeutisk kloning er en
normal behandling, vil der ikke være langt til reproduktiv
kloning. Det er nødvendigt at være meget restriktiv
over for terapeutisk kloning. Det skyldes også, at der
ved terapeutisk kloning skabes et fosteranlæg, som skal
destrueres efterfølgende, fordi ingen ønsker reproduktiv
kloning. Men det indebærer så det dilemma, at der eksisterer
et lovfæstet påbud om at slå mennesker ihjel!"
Du mener, et tidligt fosteranlæg har krav på samme
beskyttelse som du og jeg. Men hvis man ikke kan gradbøje
retten til liv, hvordan forsvarer man så abort, for
eksempel?
16
"Et 8 til 10 uger gammelt foster har hænder, fødder,
fingernegle, skelner mørke fra lys og har en form for
hukommelse. Det har en komplet identitet. Fosteret kan
smile, hvis man rører dets læber. Hvis du rører dets
kind, drejer det hovedet i den retning, ligesom en baby
gør. For mig er det ekstremt sørgeligt, at sådan en baby
må dø. Jeg er ikke særlig glad for de vesteuropæiske
lovgivninger om abort, men det er vigtigt at sige, at
lovgivningen her har søgt en balance mellem moderens
situation og fosterets. Jeg er ikke enig i denne lovgivning,
men afvejningen er her en helt anden end afvejningen
mellem lægevidenskaben og fosteranlæggets liv.
I tilfældet med abort er sagen mere presserende end
videnskabens interesse i fosteranlæg, især fordi videnskaben
har udmærkede alternativer".
Er det ikke lidt overdrevet at bekymre sig så meget for det
tidlige fosteranlæg? Når kvinder bruger en spiral for at
undgå graviditet, går et fosteranlæg jo også til grunde.
"Det handler om at have sammenhæng i sine holdninger.
Og nej, jeg mener ikke, det er godt at bruge svangerskabsforebyggende
midler, som dræber et fosteranlæg.
Jeg mener ikke, det er okay. Og jeg mener, der burde
være mere information om disse midler til de mennesker,
der anvender dem".

Kan man ikke sige, at holdningen til det tidlige
fosteranlægs etiske status er en dybt personlig
sag, som der ikke kan opnås enighed
om – og betyder det ikke, at en lovgivning
skal lade det være op til det
enkelte menneske at afgøre, hvad
der må ske med et overskydende
fosteranlæg?
”Et sådant argument underminerer
hele ideen om politik. Samfundet
må være styret af lovgivning,
ellers bliver det bare til anarki.
Det skal ikke overlades til den
enkelte at beslutte, for det er
noget, der berører os alle. Jeg
mener, hvad hvis det var op til den
enkelte at bestemme, om han
ville voldtage kvinder, for
eksempel? I tilfældet med
stamceller fra fosteranlæg handler
det også om, hvordan man
behandler et andet menneske. Det
er igen et spørgsmål om retfærdighed,
og det er staten, der tager
sig af sådanne spørgsmål”.
GUDRUN LANG er født i
Østrig i 1976. Hun har studeret
jura og teologi og arbejder
nu i Bruxelles som direktør for
European Youth Alliance.
EUROPEAN YOUTH ALLIANCE er en organisation
af unge, som arbejder for at beskytte
og fremme menneskets værdighed.
Organisationen er en del af WORLD YOUTH
ALLIANCE og søger især indflydelse igennem
FN og EU. I deres charter ("grundlov") står der
blandt andet: "Vi er overbeviste om, at fundamentet
for alles ret til livet er den iboende
værdighed, som ethvert menneske besidder
fra befrugtningen til naturlig død".
Se http://www.worldyouthalliance.org og
http://www.worldyouthalliance.org/regions/eya.
”Subjektiviteten
er sandheden;
subjektiviteten er
virkeligheden”

”Det er uetisk at forhindre forskning,
der kan føre til livreddende behandling…”
Hvordan vil du beskrive den etiske overvejelse, som har
fået dig til at gå ind for anvendelsen af stamceller på tidlige
fosteranlæg?
”Det er jo et spørgsmål, hvornår det faktisk også er
uetisk ikke at tilbyde folk en behandling, som kan redde
deres liv. På den anden side står jo hele det spørgsmål,
der hedder respekten for liv. Hvornår begynder menneskeligt
liv, og hvordan skal vi beskytte det liv?
”Det afgørende i min stillingtagen er de betingelser,
man kan indføre for brugen af stamceller fra fosteranlæg.
Den ene betingelse er, at der bruges befrugtede
æg, som er tilovers fra kunstig befrugtning. Vi har nogle
æg tilovers, der kunne blive til børn, og som vi nu vælger
at destruere. Det giver ikke mening for mig. Den
anden betingelse er, at stamceller fra befrugtede æg
skal bruges til forskning i livstruende sygdomme – og
altså ikke til forskning i en kur for influenza, men forfærdelige
sygdomme som for eksempel cystisk fibrose”.
Hvordan ser du på fosteranlæggets værdi,
dets status?
”Livet begynder gradvist, ligesom vi dør gradvist. Et æg,
der har delt sig i op til 14 dage er for mig at se ikke et
barn. Men der er en kvinde, som har en selvbestemmelsesret
over sin krop. Og den skal man også respektere.
18
Hvis det oven i købet er sådan, at det æg ville gå til
grunde alligevel, mener jeg, det er acceptabelt at bruge
det, men forskningens formål med at bruge det befrugtede
æg skal som sagt være klart betinget”.
”Jeg kan godt forstå, nogle mennesker mener, livets
begyndelse er præcis i befrugtningsøjeblikket. Den
holdning skal man have lov at have, men man kan ikke
pådutte den alle andre mennesker i verden. Men det
gør man, hvis man forbyder abort eller forbyder
forskning i stamceller fra overskydende fosteranlæg”.
Du synes ikke, det bør være muligt at tjene penge på at
sælge fosteranlæg – hvorfor ikke?
”Vi bør ikke betragte æg og fosteranlæg som varer. Den
form for tingsliggørelse af livet er der ikke nogen grund
til, at vi har. Jeg vil ikke være med til at se på, hvilke
konsekvenser det får, at folk sælger deres blod, æg og
lignende. Der skal ikke være penge mellem forskning,
medicinalindustri og den enkelte giver. Det er en donation,
en gave, som man giver ubetinget uden at få
noget igen”.
Kunne man ikke forestille sig at lave fosteranlæg til
forskningsbrug fra første færd, hvis kunstig befrugtning
med tiden bliver så effektiv, at der ikke er overskydende
æg?

SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN
er født i 1974 og blev valgt til
Folketinget i 2001. Som sundhedsordfører
for Socialdemokraterne har
Sophie Hæstorp Andersen i
Folketinget stemt for
anvendelse af tidlige fosteranlæg
i stamcelleforskningen.
”Jeg vil ikke acceptere, at kimen til nyt liv allerede fra
starten kun er tænkt som middel for et andet menneske.
Der bør være en større respekt for det befrugtede
æg end for almindelige celler og væv. Jeg er meget
imod ligefrem at dyrke et menneske til brug for et
andet menneske”.
Hvad ville du sige til, hvis stamceller blev en forsikring
mod konsekvenser af livsstilssygdomme? Hvorfor ikke
bare ryge og drikke uhæmmet, hvis der er stamceller i
banken og vi kan få nye lunger og en ny lever på bestilling?
”I princippet synes jeg jo ikke, det er fedt, hvis folk som
konsekvens af deres egen livsstil skal leve de sidste 10-
15 år af deres liv, som om de trækker vejret gennem et
sugerør. Hvis man kan hjælpe de mennesker på en
måde, der gør deres liv mere tåleligt, så ville jeg selvfølgelig
synes, at det var på sin plads. Det ville være fint
nok, også selvom folk har været storrygere. I dag skelner
vi ikke i sundhedsvæsenet, om folk er selvforskyldte
i deres sygdomme eller ej. Vi skelner alene, om vi kan
hjælpe dem eller ej, og hvordan vi kan hjælpe dem”.
”Ingen vender tilbage
fra de døde. Ingen er
gået uden grædende
ind i verden. Ingen
spørger én, hvornår
man vil ind, ingen
hvornår man vil ud”
19

CASE:
Camilla og Gustav er forældre til tvillingerne, Emil og
Sofie. Camilla og Gustav havde i årevis forsøgt at blive
forældre, men det lykkedes først Camilla at blive gravid,
da hun blev kunstigt befrugtet på hospitalets fertilitetsklinik.
Hun fik hormonbehandling for at modne så
mange æg som muligt. Seks æg blev taget ud og
befrugtet i en petriskål med Gustavs sæd. Da fosteranlæggene
havde udviklet sig i 6 dage, blev to af dem sat
op i Camillas livmoder. De resterende fire blev frosset
ned. Tvillingerne blev født for lidt over 1 år siden.
I følge loven må fosteranlæg nedfryses i højst to år.
Fertilitetsklinikken har nu henvendt sig til Camilla og
Gustav for at informere om, at den maksimale nedfrysningstid
snart er udløbet. Det betyder, at Camilla og
Gustav skal tage stilling til, hvad der skal ske med de
fire fosteranlæg i fryseren. De er enige om, at de ikke vil
have flere børn; to børn er nok. Men de har det på den
anden side ikke godt med at skulle bede fertilitetsklinikken
om at destruere de fire fosteranlæg. For Camilla og
Gustav er æggene ikke bare noget, man smider ud med
let hånd. De har en særlig værdi. I stedet for at få
æggene destrueret, kan Camilla og Gustav vælge at
donere dem til forskning i sygdomsbehandling eller til
forskning, der sigter på at forbedre teknikkerne til kunstig
befrugtning. Men er det bedre?
OPGAVER
Rollespil
Lav et rollespil, der viser samtalen mellem Camilla og
Gustav, når de skal tage stilling til, hvad der skal ske
med de fire fosteranlæg i fryseren.
Inden selve øvelsen kan I diskutere i klassen, hvilke
synspunkter, man kan have. Det giver dem, I har valgt
som skuespillere, nogle forskellige argumenter at arbejde
med. Nogle mulige synspunkter står under overskriften
"Essay" på næste side. I kan også hente inspiration i
de to interviews med Gudrun Lang og Sophie Hæstorp
Andersen.
I kan overveje at bruge dubleanter i øvelsen. Bag hver af
skuespillerne placerer I en ekstra skuespiller, som overtager
rollen, hvis de forreste skuespillere løber tør for
replikker, eller hvis dubleanterne i øvrigt har gode idéer
til, hvordan øvelsen kunne udvikle sig.
Prøv eventuelt at finde andre idéer til en dramaøvelse.
Hvordan reagerer for eksempel Emil og Sofie, når de bliver
store, og får at vide, at fosteranlæg, der kunne være
blevet deres "søskende", er blevet destrueret eller brugt
til forskning?
21

Essay
Skriv et essay eller en stil om dine holdninger til donation
af fosteranlæg til forskning. Hvad synes du vejer
tungest: at kunne forske i sygdomsbehandling eller at
beskytte fosteranlæggenes liv (fosteranlæggene går jo
til grunde i forbindelse med forskningen)? Husk at
begrunde, hvorfor du mener, som du gør.
Her er nogle synspunkter, som måske kan inspirere dig
til at finde dit eget. Læs også de to interviews med
Gudrun Lang og Sophie Hæstorp Andersen:
FOR donation til forskning
Et op til seks dage gammelt fosteranlæg, som er blevet
til overs ved kunstig befrugtningsbehandling, har krav
på en vis beskyttelse. Men beskyttelsen kan godt afvejes
mod andre hensyn. For eksempel hensynet til
forskning, der søger at udvikle behandlinger af alvorlige
sygdomme, som ikke hidtil har kunnet behandles
effektivt.
Hvis forskningen giver udsigt til store fordele for sygdomsbehandling
er det altså etisk acceptabelt at tilsidesætte
beskyttelsen af fosteranlæggets liv. Ja, ikke
alene er det etisk acceptabelt: At donere et fosteranlæg
til forskningen og dermed bidrage til, at der måske kan
udvikles en behandling til gavn for alvorligt syge
mennesker, som i dag ikke kan helbredes, er da at gøre
noget virkeligt godt og uegennyttigt.
Og så skal fosteranlæggene jo alligevel smides ud. I den
situation er det etisk set at foretrække at bruge dem til
22
forskning, fremfor bare at destruere dem. Og det kan da
godt være, at nogle vil sige, at det er det samme som
at bruge et fosteranlæg som middel - og at det er forkert.
Men vi bruger jo alle hele tiden hinanden som
midler til at opnå noget. Det er der ikke noget forkert i,
hvis bare formålet er godt.
MOD donation til forskning
Et tidligt fosteranlæg er et lille menneske. Derfor er det
helt uacceptabelt at udtage stamceller fra et levende
fosteranlæg med den virkning, at fosteranlægget går til
grunde. Det er lige så forkert som at slå et barn ihjel.
End ikke den mest "væsentlige forskning" kan retfærdiggøre
det.
Hvis man først accepterer, at andres behov og interesser
bliver vigtigere end beskyttelsen af det ufødte liv, er
man ude på en glidebane. Langsomt vil grænsen for,
hvad det er acceptabelt at gøre ved fosteranlæg og
fostre, flytte sig. Grænsen vil så blive bestemt ikke blot
af hensyn til sygdomsbehandling, men tillige af hensyn
til produktudvikling i for eksempel kosmetik- eller
lak-industrien.
Den tingsliggørelse, der følger af at bruge fosteranlæggene
til forskning, bliver ikke mindre af, at de alligevel
skal destrueres. Det er derfor ikke et etisk holdbart
argument at sige, at "når de nu alligevel skal destrueres…"

”Hvilken opsigt vakte det ikke, at
man kunne stetoskopere.
Og nu vil det snart komme så vidt,
at enhver barber gør det, så han,
når han har taget ens skæg af,
spørger: ønsker De måske også at
blive stetoskoperet? Senere vil én
opdage et instrument til at høre
hjernen banke. Det vil vække
uhyre opsigt, indtil om 50 år
enhver barber kan gøre det. Når
man da på en barberstue har fået
sit hår klippet, sit skæg taget af,
og er blevet stetoskoperet (for
til den tid vil det være ganske
almindeligt), så spørger barberen:
ønsker De måske også, at jeg skal
høre Deres Hjerne banke?”
23

KAPITEL 3
Historien om
Jacob og Julie 1
Det perfekte menneske:
Dur som donor!
Jacob og Julie
Jacob Larsen er 11 år og Julie Holmgren er 14 år. De
lider begge af alvorlige sygdomme, som måske kan
kureres ved hjælp af stamceller fra en ny lillebror eller
lillesøster. En lillebror eller lillesøster, der er særligt
udvalgt på grund af deres egnethed som donor. Men
Jacob og Julie - og deres forældre - har helt forskellige
holdninger til, om det er etisk acceptabelt at forsøge at
skaffe stamceller på den måde.
Jacob
Jacob bor på Fyn med sine forældre og sin storesøster,
Kristine. Han lider af en alvorlig arvelig blodsygdom.
Den betyder blandt andet, at Jacobs blod ikke vil
størkne, at han ikke danner nyt blod, og at han er i øget
risiko for at udvikle blodkræft. Sygdommen er meget
sjælden. Lægerne mener, at Jacob højst bliver 20 år,
hvis ikke han bliver behandlet for sin sygdom. Og det
eneste, der kan redde ham, er "reservedele" fra den
rigtige donor. Lige nu bliver han holdt i live med hyp-
24
pige blodtransfusioner og anden behandling, og han får
hver tredje måned taget en knoglemarvsprøve, der skal
afsløre, om han er ved at få leukæmi.
Jacobs forældre vil gerne have et barn mere. De vil
gerne have kunstig befrugtning (også kaldet reagensglasbefrugtning),
så de kan få de kunstigt befrugtede
æg undersøgt for blodsygdommen, inden et af æggene
bliver sat op i livmoderen. De vil på den måde sikre sig,
at det kommende barn ikke lider af Jacobs sygdom.
Når nu lægerne alligevel er i gang med at finde et
fosteranlæg, der giver et raskt barn, vil Jacobs forældre
gerne have, at æggene også bliver vævstypebestemt.
Det betyder, at lægerne udvælger et æg, hvis vævstype
matcher Jacobs. For hvis det nye barn har samme
vævstype som Jacob, kan der transplanteres stamceller
fra den nyfødtes navlestrengsblod til Jacob. Og det kan
forhåbentlig redde ham.
Jacobs chance for at overleve efter donation fra et nært
familiemedlem er noget nær 100 %. Hans forældre er
ikke brugbare som donorer og hans storesøster er adopteret.
Derfor er kunstig befrugtning den bedste mulighed
for at skaffe en egnet donor, som er et nært
familiemedlem. Hvis man bruger en fremmed donor er
Jacobs overlevelseschancer kun ca. 55 %. Og det er i
øvrigt vanskeligt at finde en egnet, fremmed donor -
1 Beretningerne om Jacob og Julie beskriver virkelige hændelser. Blot er navnene ændret af hensyn til de implicerede parter

”Gådefuld bør man være
ikke blot for andre, men
også for sig selv.
Jeg studerer mig selv;
når jeg er træt deraf, så
ryger jeg til tidsfordriv
en cigar og tænker,
Gud ved, hvad vor Herre
egentlig har ment med
mig, eller hvad han vil
bringe ud af mig”
26
Inspiration til
dine etiske overvejelser?
Er det etisk acceptabelt at udvælge et
fosteranlæg med en bestemt vævstype for at
kunne behandle et eksisterende sygt barn? Hvordan
skal man afveje hensynet til det syge barn og dets
familie, hensynet til det kommende barn, hensynet
til fosteranlæggets liv og hensynet til samfundet?
Hvis du har brug for inspiration, når du skal tage stilling,
så tjek eventuelt Det Etiske Råds hjemmeside
under ”Etisk Forum for Unge”. Her kan du
finde en udtalelse, som Det Etiske Råd har
offentliggjort. Udtalelsen handler om en
situation, som svarer til den, der er
beskrevet med Jacobs og Julies
familier som eksempler.
særligt for Jacob, som har en usædvanlig genetisk profil,
fordi hans forældre har forskellig etnisk oprindelse.
Jacobs far fortæller, at for ham og hans hustru, Maria,
er Jacobs sygdom ikke den eneste grund til at få et
barn mere:
- I sin tid fik vi at vide, at Maria kun havde to procents
chance for at blive gravid. Så adopterede vi Kristine. Kort
efter blev min kone gravid med Jacob! Desværre har der
ikke været "bid" igen, selvom vi lige siden hans fødsel
har forsøgt at lave flere børn på den naturlige måde.
Så vi ønsker os oprigtigt endnu et barn, og har gjort
det længe.
Julie
Julie bor på Sydsjælland sammen med sin mor og sin
lillesøster, Louise. Ligesom Jacob lider Julie af en sjælden
og dødelig sygdom, aplastisk anæmi. Patienter med
den sygdom har stort set ingen knoglemarv og danner

Hvordan undersøger man et kommende barns vævstype?
Når man skal udvælge et fosteranlæg
med en bestemt vævstype,
må man først give hormoner
til den kvinde, der skal
være gravid. Det betyder, at
kvinden modner flere æg, end
hun ellers ville gøre.
Til vævstypebestemmelse og
sortering for arvelig sygdom skal
man helst kunne udtage 10-12
modne æg. Når æggene er taget
ud af kvindens æggestokke,
bliver de anbragt i en petriskål
og sæden bliver tilsat.
det heller ikke. Julie bliver holdt i live gennem jævnlige
blodtransfusioner. Og hun er hele tiden i risiko for at få
hjerneblødninger.
Julie kan sandsynligvis reddes, hvis hendes mor valgte
at blive kunstigt befrugtet, og hvis der blandt fosteranlæggene
blev udvalgt ét, der ikke alene ville give et
raskt barn, men også et barn med samme type væv
som Julies. Så ville Julie kunne få transplanteret stamceller
fra den nyfødtes navlestrengsblod, og hun ville
derefter begynde at danne knoglemarv. Men Julie og
hendes mor er ikke interesserede i den behandling.
De er af den overbevisning, at fosteranlæg har samme
værdi som børn. Og de mener derfor, at det er uetisk at
sortere blandt dem og at destruere de ikke-egnede æg:
- Skulle lægerne så stå der og vælge mellem 12 befrugtede
æg? Det er jo børn. Man slår ikke 12 børn ihjel
for at redde ét. Det minder mig om Hitler, der kun ville
have de racerene lyshårede. Her handler det om dem
Når fosteranlæggene har delt sig
til mindst fire celler, tager man
1-2 celler ud af hvert æg og
undersøger for vævstypen og for
relevante arveanlæg (for at sikre
sig, at det kommende barn ikke
bærer samme sygdom som det
allerede fødte barn). Man destruerer
de fosteranlæg, der ikke
kan bruges - enten fordi vævstypen
ikke er korrekt eller fordi
fosteranlæggene bærer en
genetisk betinget sygdom.
Et eller to af de "gode" æg bliver
sat op i kvindens livmoder, hvor
de forhåbentlig sætter sig fast og
begynder at vokse. Med den
nuværende teknologi er der dog
relativt ringe sandsynlighed for,
at der efter kunstig befrugtning
og ægsortering faktisk forefindes
et fosteranlæg med den rette
vævstype og uden arvelig sygdom.
Behandlingen er dermed
langt fra nogen sikker vej til
helbredelse af Jacob og Julie.
med de rigtige celler. Men hvorfor skulle de andre ikke
have en chance, siger Julie.
Hendes mor siger,
- Det ville da være en bekvem løsning. Men jeg vil ikke
have børn for at skabe reservedele. Det er en glidebane.
Jeg vil rigtig gerne have et barn mere. Men jeg vil blive
gravid på den helt almindelige måde. Jeg vil ikke kunstigt
befrugtes og i den proces vælge et barn til og vælge
andre børn fra. Jeg tager, hvad der kommer. Men selvfølgelig
håber jeg inderligt, at det barn, der måske
kommer, vil kunne bruges som donor for Julie.
Imens håber Julie og hendes familie på, at lægerne
finder en knoglemarvsdonor, der passer til Julie. For
hverken hendes forældre eller Louise kan bruges som
donorer.
27

28
CASE:
Nu er der gået en uge siden operationen. Mor og far er
oppe hos Kristian hver dag. Han er stadig i "beskyttelsesrum",
fordi han fik fjernet sit immunforsvar inden
operationen og er i risiko for at få infektioner. Så de
tager kitler og masker på, inden de går ind til ham. De
siger, at han har det godt. Men de ved ikke endnu, om
min knoglemarv er "slået an" - om min knoglemarv gør
Kristian rask. Det kan godt være, at den gør. Men det
kan også være, at han reagerer mod min knoglemarv og
bliver endnu mere syg, end han allerede var inden
operationen. Faktisk siger mor, at han måske vil dø hurtigere
og mere smertefuldt på grund af mig. Eller jo
altså ikke på grund af mig - på grund af min knoglemarv.
Men det kan også være, at han bliver rask. Det
håber jeg.
Jeg har ikke været oppe på hospitalet. Jeg har sagt, at
jeg ikke føler mig helt rask endnu. Men det gør jeg
egentlig. Jeg har bare ikke rigtig lyst. Jeg vil gerne være
lidt i fred. Så det passer mig fint, at mor og far er der
oppe det meste af tiden.
De siger, at jeg er en engel, fordi jeg har givet knoglemarv
til Kristian. Men det siger de nok ikke, hvis han
dør af det. Så duede jeg jo ikke til det, jeg er født til.
Så har de ikke bare fået ét men to problembørn. En syg
søn og en søn, der ikke levede op til forventningerne.
De har fået mig, for at jeg skulle helbrede ham. Først
brugte de stamcellerne i blod fra min navlesnor. Og da
det ikke gjorde ham rask, kom det her med knoglemarven.
Hvis det heller ikke virker, og Kristian dør, så er
jeg dødens engel. Så er det min skyld.
De siger selvfølgelig begge to, at de ikke har fået mig,
for at jeg skulle helbrede Kristian. Men de har en kopi af
journalen fra hospitalet. Den kom frem her omkring

operationen. Og nu hvor de har været så meget væk,
har jeg læst den. Og der står, at de udvalgte mig blandt
flere fosteranlæg, fordi min vævstype var forligelig med
Kristians. Så det passer ikke, hvad de siger. Det har hele
tiden været meningen, at jeg skulle være et reservedelslager
for ham. Jeg har på en måde vidst det hele
tiden. For det har altid først og fremmest drejet sig om
ham. Jeg har kun været noget, de skulle bruge.
OPGAVER
Skriv videre
Skriv videre på historien. Du kunne for eksempel forestille
dig, at forældrene kommer hjem fra hospitalet og
ser Kristians bror læse i journalen fra hospitalet. Skriv
ned, hvad du tror, der vil finde sted mellem forældrene
og Kristians bror. I historien oven for har jeg-fortælleren
ikke et navn. Det kan du give ham i din historie, hvis du
ønsker det.
Husk at give din tekst en overskrift.
Skriv om
Prøv at skrive historien helt om. Lad for eksempel
hovedpersonen i historien have den oplevelse, at det
ikke er svært at have givet knoglemarv: "Kristian er jo
min bror. Jeg vil gøre alt for ham. Det gør man da i en
familie." Du må gerne gøre historien vild - den behøver
ikke at være totalt realistisk. Du kunne for eksempel
forestille dig, at donoren synes, at det er rigtig fedt at
være donor. At han kommer i lokal-TV, bliver valgt ind i
elevrådet på skolen og får gaver af sin familie til gengæld
for den gave, han har givet sin bror. Du kunne
også prøve at vise, at donoren faktisk har fået nogle rigtigt
værdifulde personlige kvalifikationer, fordi han har
sagt ja til være donor. At han er blevet mere reflekteret,
ansvarsbevidst og fuld af optimisme og tillid til det
gode i livet.
Husk at give din tekst en overskrift.
Rollespil
Du kan også vælge sammen med resten af klassen at
lave et rollespil, der rummer samtalen mellem Kristians
bror (jeg-fortælleren) og forældrene.
Inden selve rollespillet kan I for eksempel dele klassen i
to grupper, som taler om, hvordan henholdsvis forældrene
og Kristians bror vil opleve sådan en samtale og
hvilke argumenter, de vil komme frem med. Det giver
skuespillerne noget at arbejde med.
I kan overveje at bruge dubleanter i øvelsen. Bag hver af
dem, i har valgt som skuespillere, placerer I en ekstra
skuespiller, som overtager rollen, hvis de forreste skuespillere
løber tør for replikker, eller hvis dubleanterne i
øvrigt har en god idé til, hvordan øvelsen kunne udvikle
sig. I kan eventuelt optage det på video og sende det til
Det Etiske Råd.
Essay
Skriv et essay eller en stil om dine holdninger til det at
udvælge et fosteranlæg med en vævstype, der er forligeligt
med et eksisterende sygt barn væv, således at det
kommende barn kan fungere som donor for sin søster
eller bror. Husk at begrunde, hvorfor du mener, som du
gør. Du kan eventuelt bruge udtalelsen fra Det Etiske
Råd til inspiration. Den rummer flere forskellige holdninger
til problemstillingen. Du kan læse den på Det
Etiske Råds hjemmeside under Etisk Forum for Unge
(www.etiskraad.dk).
29

CASE:
”Jeg spiser, drikker og ryger som jeg vil. Det er der
ingen, der skal blande sig i. Så længe det ikke går ud
over andre, har jeg lov til at leve som jeg har lyst til. Og
faktisk er jeg ved at være en smule træt af voksne med
løftede pegefingre og alle de evindelige sundhedskampagner,
der fortæller, at det er farligt at ryge, drikke og
spise fed mad. Jeg ved da godt, det ikke er sundt, og jeg
gør det jo ikke for at ødelægge mig selv. Men jeg er kun
ung én gang, og når man er ung, vil man ha’ det sjovt.
Der skal være fart på. Det har alle de voksne, der hele
tiden fortæller, hvordan jeg skal leve mit liv, åbenbart
glemt. Men det er altså mit liv. Og det er min krop. Og
det er mine stamceller i banken. Mine forældre sørgede
nemlig for, at der blev taget stamceller fra navlesnoren,
da jeg blev født. De havde råd til det. Og når jeg bliver
18, tager jeg hen i stamcellebanken og får dem til at
dyrke en ny lever, eller nogle nye lunger. Så ligger de
parat, hvis jeg får brug for dem, når jeg bliver 30. Jeg
har stamcellerne, og lægerne har teknologien.
Så hvad er problemet? Ville du helt ærligt ikke gøre det
samme, hvis du havde haft muligheden?
(Uddrag af interview med 16-årige Simon.
Fra livsstilsmagasinet "XP 40", september 2016).
OPGAVER
Diskussion i klassen
Brug historien som afsæt for en diskussion om livsstil.
Kan man leve, som man vil? Eller har man et ansvar
over for fællesskabet, der sætter rammer for, hvilken
livsstil, man kan "tillade sig" at vælge? Er det i orden, at
andre mennesker eller staten blander sig for at få den
enkelte til at føre et ansvarligt liv? Er det etisk acceptabelt
at bruge stamceller til at kurere livsstilssygdomme?
Essay
Skriv et essay om dine holdninger til, om det er etisk
acceptabelt at bruge stamceller til at kurere livsstilssygdomme.
Husk at begrunde, hvorfor du mener, som
du gør.
31

”Individets etiske
udvikling er det lille
privatteater, hvor Gud
godt nok er tilskuer,
men hvor individet
også indimellem selv
er det, selv om han
væsentligst skal være
skuespilleren”.
32
Tingsliggørelse
Ordet beskriver som regel en kritik af, at et menneske
eller menneskelivet som sådan behandles som om, det
var en ting. Der kan være en fornemmelse af, at det
grundlæggende er forkert, at man bruger et menneske
som middel og ikke betragter mennesket som et individ,
der har værdi i sig selv. En hammers hele værdi
afhænger af, om den kan slå søm i, men om et menneske
er det krænkende at sige, at dets livs værdi
afhænger af en bestemt funktion. En hammer er en
ting, et instrument, men det er et menneske ikke.
Man kan altså mene, at det er forkert at bruge menneskelig
biologi som "råstof" for nyttige produkter. Nogle
vil sikkert føle det sådan, når de tænker på muligheden
for at bruge stamceller fra fosteranlæg til at fremstille
organer med.
Selvbestemmelse
I moderne demokratier vægtes det enkelte individs
selvbestemmelse højt. Uanset politisk orientering vil de
fleste demokratisk indstillede mennesker kunne enes
om, at det i hvert fald er én af samfundets væsentlige
opgaver at understøtte individets frihed. Men der er
naturligvis store uenigheder om, hvor grænsen går –
dvs. hvornår staten skal blande sig og gribe ind, og
hvornår noget må overlades til den enkeltes
egen vilje og dømmekraft.
Et eksempel er, at nogle vil mene, det må
være op til kvinden og parret at afgøre, om
et fosteranlæg må bruges som kilde til
stamceller og dermed gå til grunde. Andre vil
mene, at et seks dage gammelt fosteranlæg
har krav på samme beskyttelse som du og
jeg (altså voksne individer). Derfor vil de
typisk sige, at dette er en sag for fællesskabet
(dvs. samfundet) at afgøre, fordi
det for dem er et menneske, hvis liv skal
beskyttes fuldt ud.

Godgørenhed
De fleste kan blive enige om, at det er uetisk at gøre
andre fortræd. Men mange vil mene, at der udover
pligten til ikke at volde skade også findes en pligt til at
gøre noget godt for andre mennesker, hvis man har
mulighed for det.
Den etiske tilskyndelse til at hjælpe andre mennesker
spiller en stor rolle i debatten om stamceller fra fosteranlæg.
For der opstår en konflikt mellem det at hjælpe
syge mennesker og det at beskytte et fosteranlæg.
Konflikten opstår, fordi der kan være tvivl om, hvilket
hensyn der vejer tungest.
Det naturlige
Et andet udgangspunkt i etiske diskussioner om ny
teknologi kan være spørgsmålet om, hvad der er
”naturligt” og hvornår noget er uønskeligt, fordi det
virker unaturligt. Begrebet om ”det naturlige” er svært
og ret problematisk at anvende i etiske diskussioner.
Hvis man føler etisk ubehag ved at gribe ind i naturen,
kan det blive svært at forsvare for eksempel vaccinationer,
bekæmpelse af bakterier og andre lignende ting,
som ingen drømmer om at fordømme. Men med
begrebet kan også menes, at mennesket har en natur
eller en væsenskerne, som ikke bør krænkes, fordi mennesket
så forandres grundlæggende. Dermed kan man
måske skelne og for eksempel sige: Hvis du fjerner sygdom
fra et menneske, fjerner det ikke noget af menneskets
væsenskerne. Men hvis du ændrer den måde,
mennesker får børn på, så trues de grundvilkår, der
hører til menneskelivet – til det at være et menneske..
Mener man sådan, kan man være for sygdomsbehandling
og sige, det er naturligt, mens man er imod eksempelvis
kloning (eller sågar kunstig befrugtning) og sige,
det er unaturligt. Mange vil omvendt mene, mennesket
ikke har en særlig natur eller væsenskerne, der forbliver
(eller bør forblive) uforandret igennem menneskehedens
historie.
En gruppe af forskere fra Syddansk Universitet og
Odense Universitetshospital har som de første fået
godkendt et forskningsprojekt, hvor de bruger stamceller
fra fosteranlæg. Formålet er at finde en behandling for
neurologiske sygdomme som Parkinson og Alzheimer.
Én af forskerne i holdet er Steen Broch
Laursen. I et interview i Fyns Stiftstidende har
han blandt andet sagt: ”I sidste ende kan vi få
en 'Fagre, nye verden'-situation, hvor vi kan
påvirke en gruppe stamceller til at skabe og gro
et hjerte uden for den menneskelige krop. Men
det er langt, langt ude i fremtiden”
I USA har forskere opdaget en type
stamcelle i knoglemarven hos
voksne, som muligvis kan omprogrammeres
til at danne andre typer
væv som eksempelvis hjerneceller og
muskelvæv. Men det er tvivlsomt, om
man af den grund kan undvære brug
af stamceller fra fosteranlæg.
Hvis behandling med stamceller i fremtiden bliver
udbredt, vil det helt ændre den måde, mennesker
helbredes på. Ligesom hud er god til at regenerere
(genskabe) sig selv efter mindre skader, vil stamcellebehandling
gå ud på at regenerere manglende
væv og erstatte sygt væv, for eksempel i hjertet.
Derfor mener nogle, at regenerativ medicin vil
revolutionere lægevidenskaben.
I dag bruger man forsøgsdyr til at teste medicin til
mennesker. Det betyder, at man nogle gange opdager
uventede bivirkninger, som ofte har at gøre
med, at den menneskelige lever ikke kan udskille
medicinen. Hvis man med menneskelige stamceller
kunne bygge ”et stykke” lever, der fungerer; ja, så
vil man kunne teste medicinen herpå.
Måske er behandling med stamceller ikke særligt nødvendigt
i en fjernere fremtid. For vil det ikke bare blive
sådan, at man udvælger og designer et fosteranlæg
sådan, at det slet ikke har mulighed for at udvikle de
sygdomme, der skal behandles?
Det er ikke en let sag for ”Jacob og Julie” at få en lillebror
eller lillesøster med den rigtige vævstype. Ved
normal ægløsning er der som regel kun ét modent æg
tilstede i kvindens æggeleder. Ved kunstig befrugtning
hormonstimuleres kvinden til at modne flere æg, som
så befrugtes. Hos Jacob og Julies mor skal der findes
et befrugtet æg (et fosteranlæg), der ikke har den
arvelige sygdom og som samtidig har den rigtige
vævstype. Der er derfor en ret lille sandsynlighed for,
at den første behandling med kunstig befrugtning vil
føre til det ønskede resultat.

Vi går i: 9. klasse 10. klasse
Vi er enige om at indstille: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Som begrundelse for
indstillingen vedlægger vi: En stil på max. 2 sider om stamceller og etik, skrevet af den indstillede elev
34
Klassens eller gruppens fælles produkt, eller dokumentation herfor.
Det kan være en hjemmeside, et oplæg, fotos fra et teaterstykke,
en udstilling eller lignende.
Lærerens underskrift: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skolens adresse og
telefonnummer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elevens private adresse
og telefonnummer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indstillingen med bilag sendes
senest 24. januar 2005 til:
DET ETISKE RÅD
Ravnsborggade 2-4
2200 København N
Etisk Forum
for Unge afholdes den
7. og 8. marts 2005 på Kystgården
i Nyborg. Det Etiske Råd betaler ophold,
forplejning og transport for de 17 deltagere
i forummet. Der vil blive taget godt
hånd om alle, med god mad, pauser og tid til
at lære hinanden at kende. De 17 vil som
udgangspunkt blive indkvarteret i
dobbeltværelser. Hvis enkelte har
ønsker om at bo på enkeltværelse,
vil det i begrænset udstrækning
kunne lade sig gøre.

Stamceller
og etik
Med dette undervisningshæfte
søsætter Det Etiske Råd et Etisk Forum
for Unge med temaet stamceller
og etik. Det centrale dilemma og omdrejningspunkt
vil være spørgsmålet,
om muligheden for væsentlige forbedringer
af sygdomsbehandling kan
retfærdiggøre brugen af stamceller
fra menneskelige fosteranlæg,
der dermed går til grunde.

2004
Maj-juni 2004
Lærer bestiller klassesæt af undervisningshæftet
Den tjekkede tvivl – om stamceller og etik
Lærere for kommende 9.- og 10. klasser bestiller klassesæt af dette undervisningshæfte.
Det kan bestilles på Det Etiske Råds hjemmeside:
www.etiskraad.dk. Hæftet kan også bestilles telefonisk hos vores distributør
IT- & Telestyrelsen på det firecifrede tlf.nr. 1881.
August-december 2004
Undervisning og aktivitet på skolerne
9. og 10. klasser bruger undervisningshæftet. Projektets fokus er holdninger og
meningsdannelse i forhold til bioteknologi. Projektet er derfor relevant i fagene
dansk, biologi, samfundsfag, kristendomskundskab samt teknologi, og det er
oplagt at anvende projektet tværfagligt. Fra august måned kan man finde mere
om emnet på www.etiskraad.dk under ”Etisk Forum for Unge”.
2005
Senest 24. januar 2005
Indstilling af én elev til Etisk Forum for Unge
Når klassen har debatteret problemstillingerne i hæftet, bliver alle på demokratisk
vis enige om, hvem i klassen de vil indstille til Etisk Forum for Unge 2005.
Hertil bruges skemaet side 34.
7. og 8. marts 2005
17 unge fra hele landet mødes for at debattere stamceller og etik
På baggrund af indstillingerne fra landets skoler vælger Det Etiske Råd 17 elever,
som mødes på Kystgården i Nyborg i to dage. De to dages diskussioner munder
ud i en skriftlig udtalelse, som sendes til alle folkeskoler. Det Etiske Råd er vært
for forummet, betaler for transport og ophold, sørger for det praktiske og hjælper
med at drive debatten fremad.
Har du spørgsmål, så kontakt:
DET ETISKE RÅD
Ravnsborggade 2-4
2200 København N
Tlf.: 35 37 58 33
E-mail: info@etiskraad.dk
Internet: www.etiskraad.dk
Kontaktperson: Thomas Laursen, projektleder.