tegnestuen vandkunsten - freja.biz
tegnestuen vandkunsten - freja.biz
tegnestuen vandkunsten - freja.biz
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
n y e l l e b j e r g s t a t i o n<br />
- forslag udarbejdet af<br />
‘LÆSSERAMPEN’ - EN PLADS I DEN RØDE BYDEL<br />
<strong>tegnestuen</strong> <strong>vandkunsten</strong>
Indledning<br />
Et af de mere sammensatte områder i København er sat<br />
under lup. Der ønskes forslag til udvikling af et trafikalt<br />
knudepunkt i byen – for tiden et lidt upåagtet og overset<br />
område karakteriseret ved en frodig mangfoldighed og bredt<br />
sammensat funktionalitet – oven i købet med en eksisterende<br />
bygningsmasse af høj arkitektonisk og kulturel værdi.<br />
Man ønsker Ny Ellebjerg udviklet til et nyt knudepunkt for de<br />
omkringliggende bydele med stationen som trafikalt centrum.<br />
Dynamikken er tydelig og de mange krydsende baner og<br />
trafikale anlæg angiver tonen i et område, hvor toge og biler<br />
i særklasse er tilstedeværende og med til at give området<br />
storbykarakter.<br />
Vi vil med vores forslag gerne fastholde og udbygge<br />
det bymæssige islæt, og tilstræber at gøre indgreb der<br />
komplementerer den dynamiske struktur – og herved tilføre<br />
stedet nye elementer der kan sætte hele området i et nyt fokus.<br />
At stå på Gl. Køge Landevej, på broen, er drengedrømmeri af<br />
den bedste slags, i timevis kunne man stå der og bare kigge på<br />
toge – fremover bliver det endnu bedre!<br />
Målsætning<br />
Vi har læst succeskriterierne og opstillet en række<br />
sammenfattende mål for løsning af opgaven.<br />
- at udforme en helhedsplan der giver området status af<br />
knudepunkt for bydelen ved at tilføre nye<br />
arkitektoniske og landskabelige elementer med klar identitet<br />
og en bæredygtig profil<br />
den røde bydel<br />
den spraglede bydel<br />
den grønne bydel<br />
- at styrke den bymæssige karakter og skabe nye, karakterfulde<br />
byrum i samtænkning med den<br />
eksisterende bygningsmasse – ved fortætning<br />
- at de enkelte områder opnår hver sin egen identitet, med<br />
blandet bolig og erhverv som funktionel<br />
basis – ved at skabe aktive byrum<br />
- at den kommende trafikstruktur er klart defineret og sikrer<br />
væsentlig bedre forbindelse på tværs<br />
af banen og tydeligere forbindelser til de omkringliggende<br />
bydele – nye ’broer’ tilføjes<br />
- at give Følager og Gl .Køge Landevej ny bymæssig status ved<br />
at lade de nye bydele udvikles<br />
med udgangspunkt i et ønske om stor sammenhængskraft<br />
– dynamisk udformning<br />
- at håndtere løsning af støjproblemer udelukkende med<br />
foranstaltninger der en integreret del af<br />
bygninger og landskab – begrønnede vægge<br />
- at undersøge muligheden for højere udnyttelse end den<br />
anviste og bruge mulighed for omfordeling<br />
af byggeretter i en ny lokalplan<br />
Det er forslagets udgangspunkt at sammenhæng og helhed er<br />
vigtigere end de enkelte grundejeres særinteresser. Vi tror det<br />
er nødvendigt hvis der på sigt skal tilvejebringes en tilstrækkelig<br />
robust helhedsplan, der kan håndtere både udvikling over tid og<br />
de forståelige særinteresser der er en del af udgangspunktet.<br />
Bydelen<br />
Det er et kvarter i bevægelse. Nye projekter og planer er på vej<br />
i samtlige tilstødende bykvarterer.<br />
F.L.Smidth er i fuld gang – Valby Idrætspark har store<br />
ambitioner og som tætteste nabo, er området med Torveporten<br />
og længere ude Grønttorvet, i centrum.<br />
Det er indlysende at der kræves ikke bare gode trafikale<br />
forbindelser – men også nye typologier og byrumskarakterer på<br />
Ny Ellebjerg.<br />
Stationen er højprofileret og udgør grundsubstansen i et<br />
nyt bykvarter hvor netop stationsnærheden kan legitimere<br />
ekstraordinær høj bebyggelsestæthed – også noget højere end<br />
de 150 der lægges op til.<br />
Valby bydelsplan lægger op til bedre cykel- og gangforbindelser<br />
i området og det er evident at netop Ny Ellebjerg er en gordisk<br />
knude i denne forbindelse. Der skal tilvejebringes bedre og<br />
mere tilgængelige stisystemer, og skabes større sammenhæng<br />
fra det omkringliggende Valby til herlighedsværdierne i<br />
Valbyparken.<br />
Udsigterne fra Broen på Gl. Køge Landevej såvel som fra<br />
stationen er storslåede og vi vil gerne tilføre nye elementer af<br />
oplevelser til turen – til fods og på cykel.<br />
Ideen<br />
Er helt pragmatisk at bygge videre på eksisterende lokale<br />
kvaliteter og give hvert kvarter sin egen identitet. Tre kvarterer<br />
der tager farve efter omgivelserne og ved hjælp af relativt få nye<br />
elementer, skabes præcision og tilføres helt nye bykvaliteter.<br />
Generelt opfatter vi store dele af bygningsmassen som<br />
bevaringsværdig og af stor generel anvendelighed. Der er tale<br />
om mange historiske og kulturelle lag, og en helt særlig patina.
oversigtsplan<br />
TORVEPORTEN<br />
HØJHUSPROJEKT<br />
GL. KØGE LANDEVEJ<br />
PORT<br />
erhverv<br />
gang- og cykelsti<br />
eksist. erhverv<br />
butikker<br />
ind parkeringskælder<br />
erhverv<br />
ophold /boliger<br />
STRÆDE<br />
STRØG<br />
LUNDBECK<br />
erhverv/domicil<br />
ny bygning<br />
boliger/erhverv<br />
butik boliger/erhverv<br />
bagels bager boliger<br />
lettere produktion<br />
erhverv/kultur<br />
laboratorier<br />
parkering<br />
tagværksted<br />
labyrint<br />
drivhus<br />
boliger og erhverv<br />
boliger<br />
udsigtstårn /liebhaverbolig<br />
kulturhus/<br />
TEKNISK SKOLE<br />
bibliotek/<br />
boliger<br />
solceller<br />
erhverv<br />
biografer<br />
auditorier/<br />
boliger<br />
galleri<br />
showrooms<br />
erhverv<br />
fitness<br />
taghave<br />
spillesteder<br />
udvidelse af skole<br />
indre gade<br />
café<br />
restaurant<br />
erhvervsdomicil<br />
lysreklamer<br />
overdækket terrasse<br />
‘LÆSSERAMPEN’<br />
gang- og cykelsti<br />
netto<br />
terrasse til skolekantine<br />
irma<br />
mur<br />
D E N G R Ø N N E B Y D E L<br />
føtex<br />
boliger<br />
pizza<br />
boliger<br />
‘Ø’ BIRKESKOV<br />
boliger<br />
erhverv<br />
ophold/erhverv<br />
superbrugsen<br />
bager<br />
boliger<br />
bastion / støjskærm<br />
erhverv<br />
thai<br />
‘FLODBRED’<br />
boliger<br />
erhverv<br />
kiosk / café<br />
ind parkeringskælder<br />
sushi<br />
MIDLERTIDIGE BOLIGER<br />
CARL JAKOBSENSVEJ<br />
rampe<br />
‘Ø’ PILESKOV<br />
PERRON, REGIONALBANE<br />
kiss’n ride<br />
sti / tunnel<br />
CYKELBRO<br />
PERRON, RINGBANE<br />
PERRON, S-TOG<br />
NY ELLEBJERG STATION<br />
sti<br />
gangbroer<br />
stiforbindelse til Vigerslev Allé<br />
mikroatelieer / cykelsmed<br />
D E N R Ø D E B Y D E L<br />
stræde<br />
parkering<br />
ind parkeringskælder<br />
‘Ø’ PILESKOV<br />
gallerier / medievirksomheder<br />
trykkeri<br />
busser / kiss’nride<br />
restaurant<br />
kantine<br />
busser<br />
KLØVERBLADSGADE<br />
containervillaer<br />
‘LÆSSERAMPEN’<br />
street-basket<br />
genbrugsmarked<br />
solceller<br />
roof-basket<br />
biergarten<br />
ind parkeringskælder<br />
café / restaurant<br />
parasitboliger<br />
D E N S P R A G L E D E E B Y D E L<br />
erhverv<br />
stræde<br />
erhverv<br />
parasitboliger<br />
taghaver<br />
shawarma<br />
privat<br />
børnehave<br />
eksist. erhverv tunnel<br />
TREKRONERGADE<br />
grønthandler<br />
erhverv<br />
boliger<br />
værksteder<br />
klubber<br />
parasitboliger<br />
værksteder<br />
klubber
labyrinten BYRUM<br />
strøget<br />
læsserampen<br />
flodbredden<br />
biergärten<br />
Trafikal struktur<br />
Den offentlige trafik i området domineres af togene der<br />
gennemskærer og forbinder, med stationen som centrum for<br />
S-togene. Busser videre ud i bydelen kører primært på Carl<br />
Jakobsensvej med en afstikker til stationen, hvor den nyanlagte<br />
bussløjfe fastholdes i forslaget.<br />
Kørende trafik til den ’røde’ og den ’spraglede’ bydel ledes<br />
fra Gl.Køge Landevej ad Carl Jakobsensvej til p-kældre<br />
og gives mulighed for afsætning ved stationspladsen. De<br />
omkringliggende, mindre villaveje fastholder deres status.<br />
Kørende trafik til den ’grønne’ bydel ledes fra Gl. Køge<br />
Landevej, gennem porten ad Følager til parkeringskældrene<br />
i bastionen. Adgangsvejen betjener tillige Poppelstykket og<br />
giver mulighed for kiss’n ride adgang til stationspladsen. I<br />
dette område finder vi det nærliggende at foreslå anvendelse<br />
af begrebet shared space – at de forskellige trafikarter færdes<br />
sammen på de bløde trafikanters præmisser (§40 status)<br />
– fysisk i form af en sammenbindende belægning i byrummet.<br />
Krydset ved Gl. Køge Landevej nytænkes i forhold til<br />
udviklingsplanerne for Torveporten.<br />
cykelsti<br />
interne gangforbin-<br />
STIFORBINDELSER<br />
Cykel- og gangforbindelser styrkes i hele området.<br />
Den foreslåede ’Læsserampe’ langs banen og den ’røde’ by<br />
opgraderes og håndterer forbindelse til Gl. Køge Landevej og<br />
F.L.Schmidt grunden. Den udmunder i stationspladsen og den<br />
foreslåede nye gang- og cykelbro der krydser banen, giver<br />
forbindelse videre ned mod Valby Idrætspark.<br />
Den nye bro forbinder samtidig de to stationspladser og<br />
optimerer vilkårene for de bløde trafikanters færden i hele<br />
bydelen.<br />
Ved Følager indføres Strædet som alternativ forbindelse og<br />
anvises som oplagt cykel og gangforbindelse til stationen – Det<br />
er her man køber ind på vej hjem.<br />
Den nye broforbindelse udformes med et stort svunget forløb<br />
der sikrer at man på turen fra nord, får mulighed for at opleve<br />
alle de nye bydele og udsigter fra flere retninger – passere<br />
gennem et hus og lande elegant på den sydlige stationsplads.<br />
EKSISTERENDE BYGNINGER SOM BEVARES<br />
Funktionel struktur<br />
Alle tre bydele fremstår med forslag til en blandet udnyttelse<br />
– vægtet forskelligt.<br />
Bydelen ved Følager indeholder i stueplan en stor andel af<br />
butikker for at styrke sammenhængen til Torveporten og give<br />
næring til intensiteten hen mod stationen. Erhverv placeres<br />
fortrinsvis mod banen af støjmæssige årsager og boligerne<br />
placeres i den sydlige ende – mod solen og udsigten.<br />
Bydelen ved Carl Jakobsensvej indeholder i stueplan mod<br />
’Læsserampen’ en del butikker og mindre erhverv , igen for<br />
at styrke dette nye hovedstrøg langs banen. Boligerne kan<br />
mere eller mindre frit placeres ovenpå forskellige former for<br />
kontorerhverv, her bor man i den tætte by.<br />
Teknisk skole fastholdes og udbygges eller suppleres med nye<br />
institutioner / kulturfunktioner.<br />
Den ’spraglede’ bydel får en hovedvægt af boliger – primært<br />
for at formidle skalaspringet til de eksisterende villaer<br />
– dog fastholdes underetagernes anvendelse til erhverv og<br />
småindustri.
LABYRINTEN - DEN RØDE BYDELS INDRE RUM
BOLIGER erhverv<br />
ERHVERV OG INSTITUTIONER<br />
skole /institutioner<br />
BEBYGGELSENS PLACERING<br />
PÅ EKSISTERENDE MATRIKLER<br />
PARASITBOLIGER I DEN SPRAGLEDE BY
P i konstruktion<br />
P på terræn<br />
PARKERING<br />
Grøn struktur<br />
To store langstrakte, ovale øer udgør de store samlende grønne<br />
flader i bydelen – placeret på hver side af banen og med hver<br />
sin relation til de omkringliggende bydele. Vi foreslår en lillebror<br />
i kommunens ’spids’ mod sydøst for at skabe en landskabelig<br />
treklang omkring banelegemerne.<br />
Mellem sporene ved den ’røde’ by tilplantes hele øen med<br />
pileskov – gerne med oprensende effekt.<br />
Pileskoven er 3-4m høj og vil fremstå som et rumligt tydeligt<br />
element og signalere en ’hemmelig’ karakter – og fremstå helt<br />
særligt set fra den nye cykelbro.<br />
Øen ved Følager er en græsflade, tæt beplantet med<br />
Himalayabirk. Et sted hvor man kan gøre et velfortjent ophold i<br />
skyggen efter indkøbene, og på vej hjem.<br />
I den ’røde’ bydel plantes enkeltstående store træer der støttes<br />
af hængende haver fra tagterrasserne.<br />
Lodret og vandret espalier på de vest- og sydvendte murflader<br />
beplantes med hurtigvoksende vin der på gode dage kan skabe<br />
sydlandsk stemning på de små pladser.<br />
En vandrende snor sig gennem gadelabyrinten og opsamler<br />
regnvand.<br />
bus<br />
ringbane<br />
regionalbane / godsbane<br />
s-bane<br />
KOLLEKTIV TRAFIK<br />
Bastionen i den ’grønne’ by står med et trædæk på øverste<br />
niveau, det er det primære opholdsområde for kontorfolket.<br />
Det lidt lavereliggende niveau begrønnes mere og der plantes<br />
frugttræer i store kummer og udspares for træterrasser og<br />
adgangsveje.<br />
Selve bastionvæggen mod sporarealerne begrønnes på såvel<br />
på den lodrette flade og i en vandret kumme, der samtidig<br />
udgør rækværk langs kanten. Der udspares enkelte p-pladser<br />
der og laves store plantekar til fritstående træer.<br />
I den spraglede by udspares i de belagte flader og der<br />
anlægges græsplæner til boule og ophold. Træer plantes i<br />
grupper af solitære og blomstrende arter<br />
Gl. Køge Landevej<br />
Forslaget anviser en knækket bygning i fem etager, der<br />
modsvarer skalaen i den ’røde’ bydel. Knækket opstår som en<br />
kombination af to formål – når man kommer fra Ellebjergvej<br />
ad Gl. Køge Landevej åbner kigget sig ned over baneterrænet<br />
over mod de røde murstenshuse på en rumligt smukkere måde<br />
end hvis gadeflugten var bibeholdt. Samtidig viger huset for det<br />
planlagte højhus ved Torveporten og giver på den måde ’plads’<br />
til dette nye, markante bygningsvolumen.<br />
Den store port i bygningens sydende signalerer bymæssighed<br />
og markerer en særlig forbindelse på tværs af Gl. Køge<br />
Landevej.<br />
BUTIKKER OG SERVICE<br />
Bæredygtighed<br />
Det handler grundlæggende om tæthed, genanvendelse af<br />
den eksisterende bygningsmasse og generel anvendelighed.–<br />
selvom forslaget tilvejebringer de krævede pladser.<br />
Begrønninger, opsamling af regnvand og optimalt placerede<br />
solcellevægge er mere kontante tiltag i forslaget. .<br />
Den aktuelle stationsnærhed muliggør efter vores opfattelse en<br />
neddrosling af parkeringskravet til 1p-plads pr. 200m2 – selvom<br />
forslaget tilvejebringer de krævede pladser.<br />
Containerboligerne foreslår vi udført som passiv huse,<br />
muliggjort gennem en høj industrialiseringsgrad. Alle øvrige,<br />
nye bygninger udføres i høj energiklasse. Eksisterende<br />
bygninger efterisoleres og optimeres i forhold til energiforbrug
føtex<br />
FØLAGER<br />
POPPELSTYKKET<br />
port<br />
ophold /boliger<br />
‘Ø’ BIRKESKOV<br />
dæk over parkering i konstruktion<br />
boliger<br />
sushi<br />
dæk over parkering i konstruktion<br />
STRÆDE<br />
‘Strøg’ - shared space<br />
beplantet bastion / støjskærm gabionsvæg<br />
erhverv<br />
beplantet bastion<br />
ophold /boliger<br />
ophold/erhverv<br />
træbelægning<br />
superbrugsen<br />
STRØG<br />
shared space<br />
træer i udsparinger i parkeringsdæk<br />
boliger<br />
pizza<br />
erhverv<br />
port<br />
JERNBANETERRÆN<br />
PERRON, REGIONALBANE<br />
kiosk / café<br />
bager<br />
cykelbro<br />
rampe<br />
boliger<br />
plan udsnit den “grønne” bydel 1:800<br />
taghave<br />
boliger<br />
port<br />
ophold<br />
‘Ø’, himalayabirk butik stræde supermarked<br />
erhverv<br />
ophold<br />
parkering muld<br />
parkering<br />
Den ’grønne’ bydel ligger syd for banen og udgør den<br />
største samlede nye bydel. Placeringen på kanten af den lave<br />
kolonihavestruktur har givet farve til bydelen. Det grønne er<br />
fremtrædende, men det er også her man finder helt anderledes<br />
bymæssige strøgkvaliteter med store butikker og et bystrøg<br />
der forbinder og forholder sig direkte til Torveporten. Et stort<br />
porthus giver adgang til Følager og videre til stationen. Følager<br />
deles i to – et hurtigt strøg der fører direkte til stationspladsen<br />
langs de lave og grønne kolonihaver – og et stræde der leder<br />
ind gennem den nye bebyggelse og de mange butikker placeret<br />
i kanten af bastionen. Fra strædet fører trapper op til et hævet<br />
niveau, der er boligernes halvprivate adgangsvej og halvprivate<br />
udeopholdsareal<br />
De blandede bolig- og erhvervsblokke i ca.seks etager mod<br />
Gl. Køge Landevej, er placeret i et knækket og drejet mønster<br />
der giver området arkitektonisk identitet. Det hævede plateau<br />
beskriver med store trappeanlæg forbindelsen fra Gl. Køge<br />
Landevej til stationen og stationsforpladsen.<br />
Under plateauet placeres parkering, og langs kanterne butikker<br />
der henvender sig til det offentlige rum og har mulig tilkørsel<br />
direkte fra ’p-kælder’. Bastionen sikrer at al parkering sker<br />
i konstruktion bygget på terræn, hvilket gør den økonomisk<br />
forholdsvis rentabel. Støjproblemerne fra banen løses ved at<br />
beplantet bastion<br />
‘flodbred’<br />
perron regionaltog<br />
Gl. Køge Landevej, jernbanebro<br />
jernbaneterræn læsserampe<br />
Den røde bydel<br />
bastionens naturlige kant udformes som en begrønnet vold<br />
mod baneterrænet.<br />
En vandret deling af plateauet i to niveauer sikrer et lavere<br />
liggende, støjbeskyttet udeopholdsareal til boligerne.<br />
Fra Gl.Køge Landevej fører store trapper ned til en belagt<br />
’flodbred’, der kan fungere som perron for det kommende<br />
regionaltog.<br />
Enkelte steder fjernes en p-plads og erstattes af et stort jordkar<br />
der muliggør plantning af store træer.<br />
Bygningerne gennemskæres af porte i varierende størrelse,<br />
de tværgående bevægelser under og gennem husene<br />
understreges og skaber rumlig dynamik i bydelen.<br />
Karakteren af bygningerne er lettere end i den ’røde’ by<br />
– husene står på en betonbase og fremtræder åbne, og med<br />
en blanding af store glasarealer og begrønnede felter mod vest<br />
– og et mere moderne materialesprog der kontrasterer den<br />
tunge, røde by på den anden side af banen.<br />
Husene magter stor fleksibilitet i anvendelsen – det er muligt at<br />
variere husdybder og adgangssystemer afhængigt af fremtidige<br />
behov.<br />
Den bevægede bastion er det sammenbindende og<br />
arkitektonisk identitetsskabende element.<br />
snit den “røde” bydel 1:800
Den ’røde’ bydel er den tunge, og røde, murstensbydel med<br />
sine bevaringsværdige og smukke gamle industribygninger,<br />
der tilføjes nye bygninger der kan skabe tæthed og nye byrum.<br />
Stræder, porte, passager og små torvepladser opstår i et<br />
bevidst labyrintisk mønster. Højder på de nye huse afpasses<br />
efter lysafstandskrav og vi forestiller os at de nederste etager<br />
generelt anvendes til erhverv. Dette muliggør en ekstraordinær<br />
høj tæthed i byrummene, og skaber grundlag for udadrettet<br />
aktivitet mod bydelens offentlige rum – som i den nye bydel på<br />
Carlsberg.<br />
Tagene på de lavereliggende huse begrønnes og anvendes<br />
til tagterrasser der udgør boligernes udeopholdsrum og sikrer<br />
frodighed i oplevelsen af byrummene. De eksisterende allerede<br />
igangværende kreative erhverv, foreslås bevaret og gerne<br />
styrket – hele områdes dynamik afhænger i høj grad af deres<br />
tilstedeværelse.<br />
Svævende broer forbinder bygningerne på forskellige niveauer,<br />
skaber nye forbindelser og sikrer fleksibilitet i anvendelsen af de<br />
enkelte bygninger.<br />
Langs banen anlægges en bredt strøg kaldet ’Læsserampen’ –<br />
en lav mur langs banen bliver naturlig støjskærm, og det bliver<br />
den hurtige cykel- og gangforbindelse til stationen. Offentlig<br />
udadvendte funktioner som caféer, gallerier og store butikker<br />
ved stationspladsen sikrer mulighed for et levende hovedstrøg i<br />
bydelen.<br />
Parkering sker primært i p-kældre anlagt under de nye,<br />
store, samlede bygningsanlæg – langs Carl Jakobsensvej,<br />
der er hovedadgangsvej for biler og busser, anlægges<br />
parkeringsmulighed i terræn.<br />
Det gennemgående materiale er den røde tegl, på huse såvel<br />
som på gader og stræder og pladser – homogent og alligevel<br />
varieret og med tekstur i det stoflige udtryk. Belægningen kan<br />
dog udføres af andre, økonomisk mere gangbare materialer.<br />
Der suppleres med karnapper og påbygninger i glas, stål og<br />
træ. Gangbroer foreslås udført i stålgitterkonstruktioner med<br />
reference til de gamle jernbanekonstruktioner.<br />
solceller<br />
‘LÆSSERAMPEN’<br />
TEKNISK SKOLE<br />
terrasse til skolekantine<br />
gang- og cykelsti<br />
indre gade<br />
overdækning<br />
baneterrræn<br />
mur<br />
gangbro<br />
haver<br />
boliger/erhverv<br />
tagværksteder<br />
overgang<br />
strædegangbro<br />
butik<br />
taghave<br />
penthouse<br />
taghave<br />
boliger/erhverv<br />
auditorier/<br />
mødelokaler<br />
erhverv<br />
gangbro<br />
gangbro<br />
port<br />
stiforbindelse til Vigerslev Allé<br />
gallerier / medievirksomheder<br />
trykkeri<br />
ind parkeringskælder<br />
boliger/erhverv<br />
kulturhus/<br />
bibliotek/<br />
erhverv/<br />
skoleudvidelse<br />
mikroatelieer / cykelsmed<br />
adgangsterrasse<br />
taghave<br />
boliger/erhverv<br />
drivhus<br />
lokal plads<br />
vandrende<br />
erhverv<br />
værksted<br />
showroom<br />
lille plads<br />
atrium<br />
parkering<br />
CARL JAKOBSENSVEJ<br />
restaurant<br />
boliger/erhverv<br />
espalier<br />
gangbro<br />
kantinehave<br />
terrasse<br />
gangbro<br />
terrasse<br />
erhvervsdomicil<br />
lysreklamer<br />
erhverv<br />
værksted<br />
showroom<br />
supermarked i stueplan<br />
plan udsnit den “røde” bydel 1:800
DEN GRØNNE BYDELS RUM<br />
A R E A L S K E M A - N Y E L L E B J E R G<br />
DEN ’RØDE’ BY<br />
den grønne by set fra torveporten<br />
grundareal byggeri totalt boliger erhverv Bebygg. %<br />
1 Følager 5 18.282 35.500 20.000 * 15.500 *<br />
2 Gl.Køge Landevej 71 1.213 0 0 0<br />
3 Gl.Køge Landevej 73 2.109 1.760 0 1.760<br />
4 Poppelstien 12 3.964 3.500 2.800 2.800<br />
ialt 25.568 40.760 22.800 17.960 160<br />
DEN ’SPRAGLEDE’ BY<br />
5 Trekronergade 92 13.491 12.530 4.200 8.330<br />
6 Trekronergade 122 5.128 6.070 1.500 4.570<br />
ialt 18.619 18.600 5.700 12.900 100<br />
DEN ’GRØNNE’ BY<br />
7 Trekronergade 124 1.801 1.000 800 200<br />
8 Trekronergade 126A 5.845 9.596 1.710 7.886<br />
9 Trekronergade 147 5.994 9.662 1.600 8.062<br />
10 Carl Jakobsensvej 16 9.817 20.006 900 19.106<br />
11 Carl Jakobsensvej 17 3.923 9.100 3.700 5.400<br />
12 Carl Jakobsensvej 23<br />
& 25<br />
27.573 51.625 12.500 * 39.125 *<br />
13 Carl Jakobsensvej 29<br />
& 35<br />
17.072 44.630 6.800 * 37.830 *<br />
ialt 72.025 145.619 28.010 117.609 202<br />
TOTAL 116.212 204.979 56.510 148.469 176<br />
*anvendelsen er flexibel<br />
PARKERING<br />
Pladser på terræn konstruktion / 1etg. Konstruktion / 2etg. ialt<br />
Den ’røde’ by 50 692 1384 742 / 1434<br />
Den ’grønne’ by 40 - 640 680<br />
Den ’ spraglede’ by 80 - - 80<br />
ialt 170 692 2042 1502 / 2194 *<br />
* ved parkering i konstruktion i 1.etage opretholdes en dækning på 1plads pr. ca. 150 m2<br />
* ved parkering i konstruktion i 2.etager opretholdes en dækning på 1plads pr. ca. 200 m2<br />
perspektiv under portbygning langs Følager fra stationspladsen mod den grønne by
den fremtidige perron fra ‘læsserampen’ perspektiv fra den grønne by mod perron den nye by set fra broen<br />
fra gl. køge landevej mod den grønne by<br />
3<br />
2<br />
4<br />
13<br />
13<br />
BEBYGGELSENS PLACERING<br />
PÅ EKSISTERENDE MATRIKLER<br />
1<br />
12<br />
10<br />
12<br />
5<br />
11<br />
8<br />
6<br />
7<br />
9
PARASITBOLIGER I DEN SPRAGLEDE BY
gallerier / medievirksomheder<br />
trykkeri<br />
restaurant<br />
tagboliger af stablede præfabrikerede<br />
elementer<br />
KLØVERBLADSGADE<br />
containervillaer<br />
passivhuse<br />
street-basket<br />
espalier<br />
biergarten<br />
roof-basket<br />
parasitboliger<br />
taghaver<br />
erhverv og boliger<br />
forskydning giver orientering i<br />
alle retninger<br />
genbrugsmarked<br />
koncertsal<br />
solceller<br />
parasitboliger<br />
gårdhave<br />
restaurant<br />
udendørs<br />
teaterscene<br />
mulighed for variation af<br />
boligstørrelser<br />
erhverv og boliger<br />
taghaver<br />
TREKRONERGADE<br />
biergarten<br />
værksteder<br />
eksisterende villaer<br />
taghave<br />
plan udsnit den “spraglede” bydel 1:400<br />
parasitboliger<br />
fællesskab på i tagmiljøet private uderum i forskellige<br />
niveauer<br />
multihal / erverv<br />
roof-basket<br />
genbrugsmarked, koncertsal<br />
Den spraglede bydel er placeret i overgangen til den<br />
lavere villastruktur. Der er tale om en brat overgang fra en<br />
veldefineret enklave af fine, hvide dobbeltvillaer, til mere<br />
tilfældig sammensat industri, i slægtskab med den røde teglby<br />
– enkelte huse er bevaringsværdige og af stor skønhed.<br />
Vi foreslår helt overordnet at området podes med<br />
præfabrikerede boliger, en slags parasitboliger – i en<br />
udformning der ligger tæt op ad containerens industrielle<br />
udtryk. De mindre enheder formidler skalaovergangen til de<br />
lavere villaer og med de mange nye boliger vil der kunne<br />
skabes en større sammenhængskraft i området.<br />
Podningen med nye ’containerboliger’ lader sig relativt enkelt<br />
udføre i forbindelse med de eksisterende tage – event.<br />
samtidig med renovering af disse.<br />
Langs kløverbladsgade, i forlængelse af hovedadgangsvejen<br />
til stationen, foreslår vi et nyt to-etages erhvervshus der kan<br />
podes med boliger som de eksisterende bygninger.<br />
Store udsparinger i de belagte arealer mellem de eksisterende<br />
bygninger beplantes og fungerer som fælles friarealer for<br />
boliger og virksomheder. En enkelt boldbane er der også<br />
blevet plads til.<br />
Der er i mindre omfang parkering på terræn, vi forestiller os<br />
at bydelen supplerende gør brug af parkeringskældrene i den<br />
’røde’ by.<br />
Tennis- og basketbaner på taget og en biergarten kan være<br />
med til at skabe en særlig atmosfære i denne bydel.<br />
Hele området kunne savne en multihal som eksempelvis<br />
Øksnehallen – en af de større fabrikshaller forestiller vi os<br />
indrettet til dette formål.<br />
Karakteren er spraglet – på visualiseringerne måske lidt for<br />
spraglet – men vi forestiller os et mere eksperimenterende<br />
udtryk, hvor den enkelte boligenhed får mulighed for at<br />
eksponere sig og skabe en mangfoldighed af arkitektoniske<br />
udsagn, med udgangspunkt i få, men forhåndsdefinerede<br />
grundregler.<br />
gårdhave<br />
parasitboliger<br />
restaurant<br />
snit den “spraglede” bydel 1:400
PARASITBOLIGER I DEN SPRAGLEDE BY
Efterskrift<br />
Der er tale om markant forskellige bydele, men<br />
tydeligt i familie og bundet sammen af de store<br />
infrastruktursystemer.<br />
Vi ønsker med forslaget at tale for en opfattelig og<br />
velkendt bytypologi, hvor blandingen af nyt og gammelt<br />
- hvor det basale funktionelle indhold med offentlige<br />
funktioner i stueetagerne og en blanding af boliger og<br />
erhverv i bygningsvoluminerne, er grundstenen. Hertil<br />
kommer alle forskellighederne og nuancerne – det er her<br />
’farven’ kommer ind og skaleringen af byen begynder.<br />
Fra det meget tætte til det meget åbne – fra stenbroen<br />
til den grønne Ø - i en kontekst der som udgangspunkt<br />
udgør et ekstraordinært dynamisk element til området.<br />
Vi bygger i forslaget ikke højt – forstået som egentlige<br />
højhuse – selvom denne option er tilstede i programmet.<br />
Prioriteringen i forslaget er den tætte by der<br />
understøtter livet på gader og stræder, og en tro på<br />
at mangfoldigheden udspringer af grundlæggende<br />
velfungerende byrum.<br />
Ikke at der ikke kan ligge et enkelt højhus i planen – vi<br />
har bare ikke fundet en indlysende og uimodståelig<br />
placeringsmulighed – og måske er det tilstrækkeligt med<br />
det foreslåede hotel ved Torveporten !
indre gademiljø i den spraglede bydel. tagboliger i parasitbyen<br />
TORVEPORTEN<br />
labyrinten<br />
strøget<br />
læsserampen<br />
HØJHUSPROJEKT<br />
GL. KØGE LANDEVEJ<br />
PORT<br />
flodbredden<br />
biergarten<br />
erhverv<br />
gang- og cykelsti<br />
eksist. erhverv<br />
butikker<br />
ind parkeringskælder<br />
erhverv<br />
ophold /boliger<br />
STRÆDE<br />
STRØG<br />
n y e l l e b j e r g s t a t i o n<br />
- forslag udarbejdet af <strong>tegnestuen</strong> <strong>vandkunsten</strong><br />
BYRUM<br />
LUNDBECK<br />
erhverv/domicil<br />
ny bygning<br />
boliger/erhverv<br />
butik boliger/erhverv<br />
bagels bager boliger<br />
lettere produktion<br />
erhverv/kultur<br />
laboratorier<br />
parkering<br />
tagværksted<br />
labyrint<br />
drivhus<br />
boliger og erhverv<br />
boliger<br />
udsigtstårn /liebhaverbolig<br />
kulturhus/<br />
TEKNISK SKOLE<br />
bibliotek/<br />
boliger<br />
solceller<br />
erhverv<br />
biografer<br />
auditorier/<br />
boliger<br />
galleri<br />
showrooms<br />
erhverv<br />
fitness<br />
taghave<br />
spillesteder<br />
udvidelse af skole<br />
indre gade<br />
café<br />
restaurant<br />
erhvervsdomicil<br />
lysreklamer<br />
overdækket terrasse<br />
‘LÆSSERAMPEN’<br />
gang- og cykelsti<br />
netto<br />
terrasse til skolekantine<br />
irma<br />
mur<br />
D E N G R Ø N N E B Y D E L<br />
føtex<br />
boliger<br />
pizza<br />
boliger<br />
‘Ø’ BIRKESKOV<br />
boliger<br />
erhverv<br />
ophold/erhverv<br />
superbrugsen<br />
bager<br />
boliger<br />
cykelsti<br />
interne gangforbindelser<br />
bastion / støjskærm<br />
erhverv<br />
thai<br />
‘FLODBRED’<br />
boliger<br />
erhverv<br />
kiosk / café<br />
ind parkeringskælder<br />
sushi<br />
MIDLERTIDIGE BOLIGER<br />
CARL JAKOBSENSVEJ<br />
rampe<br />
‘Ø’ PILESKOV<br />
PERRON, REGIONALBANE<br />
STIFORBINDELSER<br />
kiss’n ride<br />
sti / tunnel<br />
CYKELBRO<br />
PERRON, RINGBANE<br />
PERRON, S-TOG<br />
NY ELLEBJERG STATION<br />
sti<br />
gangbroer<br />
stiforbindelse til Vigerslev Allé<br />
mikroatelieer / cykelsmed<br />
D E N R Ø D E B Y D E L<br />
stræde<br />
parkering<br />
ind parkeringskælder<br />
‘Ø’ PILESKOV<br />
gallerier / medievirksomheder<br />
trykkeri<br />
busser / kiss’nride<br />
restaurant<br />
kantine<br />
Et af de mere sammensatte områder i København er sat under lup. Der ønskes forslag til udvikling af et trafikalt knudepunkt i byen – for tiden et lidt upåagtet<br />
og overset område karakteriseret ved en frodig mangfoldighed og bredt sammensat funktionalitet – oven i købet med en eksisterende bygningsmasse af høj<br />
arkitektonisk og kulturel værdi.<br />
Man ønsker Ny Ellebjerg udviklet til et nyt knudepunkt for de omkringliggende bydele med stationen som trafikalt centrum.<br />
Dynamikken er tydelig og de mange krydsende baner og trafikale anlæg angiver tonen i et område, hvor toge og biler i særklasse er tilstedeværende og med<br />
til at give området storbykarakter.<br />
Vi vil med vores forslag gerne fastholde og udbygge det bymæssige islæt, og tilstræber at gøre indgreb der komplementerer den dynamiske struktur – og<br />
herved tilføre stedet nye elementer der kan sætte hele området i et nyt fokus.<br />
At stå på Gl. Køge Landevej, på broen, er drengedrømmeri af den bedste slags, i timevis kunne man stå der og bare kigge på toge – fremover bliver det<br />
endnu bedre!<br />
Målsætning<br />
Vi har læst succeskriterierne og opstillet en række sammenfattende mål for løsning af opgaven.<br />
- at udforme en helhedsplan der giver området status af knudepunkt for bydelen ved at tilføre nye<br />
arkitektoniske og landskabelige elementer med klar identitet og en bæredygtig profil<br />
- at styrke den bymæssige karakter og skabe nye, karakterfulde byrum i samtænkning med den<br />
eksisterende bygningsmasse – ved fortætning<br />
- at de enkelte områder opnår hver sin egen identitet, med blandet bolig og erhverv som funktionel<br />
basis – ved at skabe aktive byrum<br />
- at den kommende trafikstruktur er klart defineret og sikrer væsentlig bedre forbindelse på tværs<br />
af banen og tydeligere forbindelser til de omkringliggende bydele – nye ’broer’ tilføjes<br />
- at give Følager og Gl .Køge Landevej ny bymæssig status ved at lade de nye bydele udvikles<br />
med udgangspunkt i et ønske om stor sammenhængskraft – dynamisk udformning<br />
- at håndtere løsning af støjproblemer udelukkende med foranstaltninger der en integreret del af<br />
bygninger og landskab – begrønnede vægge<br />
- at undersøge muligheden for højere udnyttelse end den anviste og bruge mulighed for omfordeling<br />
af byggeretter i en ny lokalplan<br />
Det er forslagets udgangspunkt at sammenhæng og helhed er vigtigere end de enkelte grundejeres særinteresser. Vi tror det er nødvendigt hvis der<br />
på sigt skal tilvejebringes en tilstrækkelig robust helhedsplan, der kan håndtere både udvikling over tid og de forståelige særinteresser der er en del af<br />
udgangspunktet.<br />
Bydelen<br />
Det er et kvarter i bevægelse. Nye projekter og planer er på vej i samtlige tilstødende bykvarterer.<br />
F.L.Smidth er i fuld gang – Valby Idrætspark har store ambitioner og som tætteste nabo, er området med Torveporten og længere ude Grønttorvet, i centrum.<br />
Det er indlysende at der kræves ikke bare gode trafikale forbindelser – men også nye typologier og byrumskarakterer på Ny Ellebjerg.<br />
Stationen er højprofileret og udgør grundsubstansen i et nyt bykvarter hvor netop stationsnærheden kan legitimere ekstraordinær høj bebyggelsestæthed<br />
– også noget højere end de 150 der lægges op til.<br />
Valby bydelsplan lægger op til bedre cykel- og gangforbindelser i området og det er evident at netop Ny Ellebjerg er en gordisk knude i denne forbindelse.<br />
Der skal tilvejebringes bedre og mere tilgængelige stisystemer, og skabes større sammenhæng fra det omkringliggende Valby til herlighedsværdierne i<br />
Valbyparken.<br />
Udsigterne fra Broen på Gl. Køge Landevej såvel som fra stationen er storslåede og vi vil gerne tilføre nye elementer af oplevelser til turen – til fods og på<br />
cykel.<br />
Ideen<br />
Er helt pragmatisk at bygge videre på eksisterende lokale kvaliteter og give hvert kvarter sin egen identitet. Tre kvarterer der tager farve efter omgivelserne<br />
og ved hjælp af relativt få nye elementer, skabes præcision og tilføres helt nye bykvaliteter. Generelt opfatter vi store dele af bygningsmassen som<br />
bevaringsværdig og af stor generel anvendelighed. Der er tale om mange historiske og kulturelle lag, og en helt særlig patina.<br />
EKSISTERENDE BYGNINGER SOM BEVARES BOLIGER<br />
busser<br />
KLØVERBLADSGADE<br />
containervillaer<br />
‘LÆSSERAMPEN’<br />
street-basket<br />
genbrugsmarked<br />
solceller<br />
roof-basket<br />
biergarten<br />
ind parkeringskælder<br />
café / restaurant<br />
erhverv<br />
parasitboliger<br />
D E N S P R A G L E D E E B Y D E L<br />
erhverv<br />
stræde<br />
parasitboliger<br />
taghaver<br />
shawarma<br />
privat<br />
børnehave<br />
eksist. erhverv tunnel<br />
TREKRONERGADE<br />
grønthandler<br />
erhverv<br />
boliger<br />
værksteder<br />
klubber<br />
parasitboliger<br />
værksteder<br />
klubber<br />
oversigtsplan 1:1000<br />
n y e l l e b j e r g s t a t i o n<br />
- forslag udarbejdet af<br />
<strong>tegnestuen</strong> <strong>vandkunsten</strong><br />
BUTIKKER OG SERVICE ERHVERV OG INSTITUTIONER<br />
erhverv<br />
Den ’grønne’ bydel ligger syd for banen og udgør den største samlede<br />
nye bydel. Placeringen på kanten af den lave kolonihavestruktur har givet<br />
farve til bydelen. Det grønne er fremtrædende, men det er også her man<br />
finder helt anderledes bymæssige strøgkvaliteter med store butikker og<br />
et bystrøg der forbinder og forholder sig direkte til Torveporten. Et stort<br />
porthus giver adgang til Følager og videre til stationen. Følager deles i to<br />
– et hurtigt strøg der fører direkte til stationspladsen langs de lave og grønne<br />
kolonihaver – og et stræde der leder ind gennem den nye bebyggelse og de<br />
mange butikker placeret i kanten af bastionen. Fra strædet fører trapper op<br />
til et hævet niveau, der er boligernes halvprivate adgangsvej og halvprivate<br />
udeopholdsareal<br />
De blandede bolig- og erhvervsblokke i ca.seks etager mod Gl.<br />
Køge Landevej, er placeret i et knækket og drejet mønster der giver<br />
området arkitektonisk identitet. Det hævede plateau beskriver med<br />
store trappeanlæg forbindelsen fra Gl. Køge Landevej til stationen og<br />
stationsforpladsen.<br />
Under plateauet placeres parkering, og langs kanterne butikker der<br />
henvender sig til det offentlige rum og har mulig tilkørsel direkte fra ’pkælder’.<br />
Bastionen sikrer at al parkering sker i konstruktion bygget på<br />
terræn, hvilket gør den økonomisk forholdsvis rentabel. Støjproblemerne fra<br />
banen løses ved at bastionens naturlige kant udformes som en begrønnet<br />
vold mod baneterrænet.<br />
En vandret deling af plateauet i to niveauer sikrer et lavere liggende,<br />
støjbeskyttet udeopholdsareal til boligerne.<br />
Fra Gl.Køge Landevej fører store trapper ned til en belagt ’flodbred’, der kan<br />
fungere som perron for det kommende regionaltog.<br />
Enkelte steder fjernes en p-plads og erstattes af et stort jordkar der muliggør<br />
plantning af store træer.<br />
Bygningerne gennemskæres af porte i varierende størrelse, de tværgående<br />
bevægelser under og gennem husene understreges og skaber rumlig<br />
dynamik i bydelen.<br />
Karakteren af bygningerne er lettere end i den ’røde’ by – husene står på<br />
en betonbase og fremtræder åbne, og med en blanding af store glasarealer<br />
og begrønnede felter mod vest – og et mere moderne materialesprog der<br />
kontrasterer den tunge, røde by på den anden side af banen.<br />
Husene magter stor fleksibilitet i anvendelsen – det er muligt at variere<br />
husdybder og adgangssystemer afhængigt af fremtidige behov.<br />
Den bevægede bastion er det sammenbindende og arkitektonisk<br />
identitetsskabende element.<br />
føtex<br />
FØLAGER<br />
POPPELSTYKKET<br />
ophold /boliger<br />
‘Ø’ BIRKESKOV<br />
skole /institutioner<br />
dæk over parkering i konstruktion<br />
boliger<br />
sushi<br />
n y e l l e b j e r g s t a t i o n<br />
- forslag udarbejdet af <strong>tegnestuen</strong> <strong>vandkunsten</strong><br />
dæk over parkering i konstruktion<br />
STRÆDE<br />
beplantet bastion / støjskærm gabionsvæg<br />
erhverv<br />
ophold /boliger<br />
ophold/erhverv<br />
træbelægning<br />
superbrugsen<br />
STRØG<br />
shared space<br />
træer i udsparinger i parkeringsdæk<br />
boliger<br />
pizza<br />
erhverv<br />
port<br />
JERNBANETERRÆN<br />
PERRON, REGIONALBANE<br />
kiosk / café<br />
den grønne by set fra højbanen<br />
bager<br />
cykelbro<br />
rampe<br />
boliger<br />
plan udsnit den “grønne” bydel 1:400<br />
den røde bydel<br />
den spraglede bydel<br />
den grønne bydel<br />
BEBYGGELSENS PLACERING PÅ EKSISTERENDE MATRIKLER<br />
port<br />
P i konstruktion<br />
P på terræn<br />
‘Strøg’ - shared space<br />
beplantet bastion<br />
PARKERING<br />
taghave<br />
boliger<br />
‘Ø’, himalayabirk butik stræde supermarked<br />
bus<br />
ringbane<br />
port<br />
ophold<br />
regionalbane / godsbane<br />
s-bane<br />
erhverv<br />
ophold<br />
parkering muld<br />
parkering<br />
KONTEKST, NYE KVARTERER<br />
KOLLEKTIV TRAFIK<br />
indre byrum i den røde bydel<br />
beplantet bastion<br />
‘flodbred’<br />
perron regionaltog
eplantet bastion<br />
‘flodbred’<br />
perron regionaltog<br />
boliger<br />
snit den “røde” bydel 1:400<br />
Gl. Køge Landevej, jernbanebro<br />
erhverv<br />
skole<br />
jernbaneterræn læsserampe<br />
n y e l l e b j e r g s t a t i o n<br />
- forslag udarbejdet af <strong>tegnestuen</strong> <strong>vandkunsten</strong><br />
den grønne by set fra torveporten<br />
Den røde bydel<br />
gangbro<br />
erhverv<br />
port<br />
taghave<br />
tagbolig<br />
drivhus<br />
boliger<br />
erhverv<br />
port<br />
tagterrasse<br />
boliger<br />
erhverv<br />
Den ’røde’ bydel er den tunge, og røde, murstensbydel med sine<br />
bevaringsværdige og smukke gamle industribygninger, der tilføjes nye<br />
bygninger der kan skabe tæthed og nye byrum. Stræder, porte, passager og<br />
små torvepladser opstår i et bevidst labyrintisk mønster. Højder på de nye<br />
huse afpasses efter lysafstandskrav og vi forestiller os at de nederste etager<br />
generelt anvendes til erhverv. Dette muliggør en ekstraordinær høj tæthed<br />
i byrummene, og skaber grundlag for udadrettet aktivitet mod bydelens<br />
offentlige rum – som i den nye bydel på Carlsberg.<br />
Tagene på de lavereliggende huse begrønnes og anvendes til tagterrasser<br />
der udgør boligernes udeopholdsrum og sikrer frodighed i oplevelsen af<br />
byrummene. De eksisterende allerede igangværende kreative erhverv,<br />
foreslås bevaret og gerne styrket – hele områdes dynamik afhænger i høj<br />
grad af deres tilstedeværelse.<br />
Svævende broer forbinder bygningerne på forskellige niveauer, skaber nye<br />
forbindelser og sikrer fleksibilitet i anvendelsen af de enkelte bygninger.<br />
Langs banen anlægges en bredt strøg kaldet ’Læsserampen’ – en lav mur<br />
langs banen bliver naturlig støjskærm, og det bliver den hurtige cykel- og<br />
gangforbindelse til stationen. Offentlig udadvendte funktioner som caféer,<br />
gallerier og store butikker ved stationspladsen sikrer mulighed for et levende<br />
hovedstrøg i bydelen.<br />
Parkering sker primært i p-kældre anlagt under de nye, store, samlede<br />
bygningsanlæg – langs Carl Jakobsensvej, der er hovedadgangsvej for biler<br />
og busser, anlægges parkeringsmulighed i terræn.<br />
Det gennemgående materiale er den røde tegl, på huse såvel som på gader<br />
og stræder og pladser – homogent og alligevel varieret og med tekstur i det<br />
stoflige udtryk. Belægningen kan dog udføres af andre, økonomisk mere<br />
gangbare materialer.<br />
Der suppleres med karnapper og påbygninger i glas, stål og træ. Gangbroer<br />
foreslås udført i stålgitterkonstruktioner med reference til de gamle<br />
jernbanekonstruktioner.<br />
snit den “røde” bydel 1:400<br />
perspektiv under portbygning langs Følager fra stationspladsen mod den grønne by<br />
port<br />
aftenbillede fra Gl.Køge Landevej mod den grønne by<br />
boliger<br />
parkering<br />
solceller<br />
boliger<br />
‘LÆSSERAMPEN’<br />
TEKNISK SKOLE<br />
terrasse til skolekantine<br />
gang- og cykelsti<br />
indre gade<br />
overdækning<br />
baneterrræn<br />
butikker<br />
mur<br />
gangbro<br />
haver<br />
boliger/erhverv<br />
tagværksteder<br />
erhverv<br />
overgang<br />
strædegangbro<br />
butik<br />
taghave<br />
penthouse<br />
taghave<br />
boliger/erhverv<br />
auditorier/<br />
mødelokaler<br />
erhverv<br />
gangbro<br />
gangbro<br />
port<br />
stiforbindelse til Vigerslev Allé<br />
gallerier / medievirksomheder<br />
trykkeri<br />
ind parkeringskælder<br />
boliger/erhverv<br />
kulturhus/<br />
bibliotek/<br />
erhverv/<br />
skoleudvidelse<br />
taghave<br />
mikroatelieer / cykelsmed<br />
adgangsterrasse<br />
boliger/erhverv<br />
drivhus<br />
lokal plads<br />
vandrende<br />
erhverv<br />
værksted<br />
showroom<br />
lille plads<br />
atrium<br />
parkering<br />
CARL JAKOBSENSVEJ<br />
restaurant<br />
boliger/erhverv<br />
espalier<br />
gangbro<br />
kantinehave<br />
terrasse<br />
gangbro<br />
terrasse<br />
erhvervsdomicil<br />
lysreklamer<br />
erhverv<br />
værksted<br />
showroom<br />
supermarked i stueplan<br />
overgang fra rød by til højbane<br />
plan udsnit den “røde” bydel 1:400<br />
tagboliger af stablede præfabrikerede<br />
elementer<br />
forskydning giver orientering i<br />
alle retninger<br />
n y e l l e b j e r g s t a t i o n<br />
- forslag udarbejdet af <strong>tegnestuen</strong> <strong>vandkunsten</strong><br />
den fremtidige perron fra ‘læsserampen’ perspektiv fra den grønne by mod perron den nye by set fra broen<br />
mulighed for variation af<br />
boligstørrelser<br />
Trafikal struktur<br />
Den offentlige trafik i området domineres af togene der gennemskærer<br />
og forbinder, med stationen som centrum for S-togene. Busser videre ud i<br />
bydelen kører primært på Carl Jakobsensvej med en afstikker til stationen,<br />
hvor den nyanlagte bussløjfe fastholdes i forslaget.<br />
Kørende trafik til den ’røde’ og den ’spraglede’ bydel ledes fra Gl.Køge<br />
Landevej ad Carl Jakobsensvej til p-kældre og gives mulighed for afsætning<br />
ved stationspladsen. De omkringliggende, mindre villaveje fastholder deres<br />
status.<br />
Kørende trafik til den ’grønne’ bydel ledes fra Gl. Køge Landevej, gennem<br />
porten ad Følager til parkeringskældrene i bastionen. Adgangsvejen<br />
betjener tillige Poppelstykket og giver mulighed for kiss’n ride adgang<br />
til stationspladsen. I dette område finder vi det nærliggende at foreslå<br />
anvendelse af begrebet shared space – at de forskellige trafikarter færdes<br />
sammen på de bløde trafikanters præmisser (§40 status) – fysisk i form af<br />
en sammenbindende belægning i byrummet.<br />
Krydset ved Gl. Køge Landevej nytænkes i forhold til udviklingsplanerne for<br />
Torveporten.<br />
Cykel- og gangforbindelser styrkes i hele området.<br />
Den foreslåede ’Læsserampe’ langs banen og den ’røde’ by opgraderes og<br />
håndterer forbindelse til Gl. Køge Landevej og F.L.Schmidt grunden. Den<br />
udmunder i stationspladsen og den foreslåede nye gang- og cykelbro der<br />
krydser banen, giver forbindelse videre ned mod Valby Idrætspark.<br />
Den nye bro forbinder samtidig de to stationspladser og optimerer vilkårene<br />
for de bløde trafikanters færden i hele bydelen.<br />
Ved Følager indføres Strædet som alternativ forbindelse og anvises som<br />
oplagt cykel og gangforbindelse til stationen – Det er her man køber ind på<br />
vej hjem.<br />
Den nye broforbindelse udformes med et stort svunget forløb der sikrer<br />
at man på turen fra nord, får mulighed for at opleve alle de nye bydele og<br />
udsigter fra flere retninger – passere gennem et hus og lande elegant på den<br />
sydlige stationsplads.<br />
Den spraglede bydel er placeret i overgangen til den lavere<br />
villastruktur. Der er tale om en brat overgang fra en veldefineret enklave af<br />
fine, hvide dobbeltvillaer, til mere tilfældig sammensat industri, i slægtskab<br />
med den røde teglby – enkelte huse er bevaringsværdige og af stor<br />
skønhed.<br />
Vi foreslår helt overordnet at området podes med præfabrikerede boliger,<br />
en slags parasitboliger – i en udformning der ligger tæt op ad containerens<br />
industrielle udtryk. De mindre enheder formidler skalaovergangen til de<br />
lavere villaer og med de mange nye boliger vil der kunne skabes en større<br />
sammenhængskraft i området.<br />
Podningen med nye ’containerboliger’ lader sig relativt enkelt udføre i<br />
forbindelse med de eksisterende tage – event. samtidig med renovering af<br />
disse.<br />
Langs kløverbladsgade, i forlængelse af hovedadgangsvejen til stationen,<br />
foreslår vi et nyt to-etages erhvervshus der kan podes med boliger som de<br />
eksisterende bygninger.<br />
Store udsparinger i de belagte arealer mellem de eksisterende bygninger<br />
beplantes og fungerer som fælles friarealer for boliger og virksomheder. En<br />
enkelt boldbane er der også blevet plads til.<br />
Der er i mindre omfang parkering på terræn, vi forestiller os at bydelen<br />
supplerende gør brug af parkeringskældrene i den ’røde’ by.<br />
Tennis- og basketbaner på taget og en biergarten kan være med til at skabe<br />
en særlig atmosfære i denne bydel.<br />
Hele området kunne savne en multihal som eksempelvis Øksnehallen – en<br />
af de større fabrikshaller forestiller vi os indrettet til dette formål.<br />
Karakteren er spraglet – på visualiseringerne måske lidt for spraglet<br />
– men vi forestiller os et mere eksperimenterende udtryk, hvor den enkelte<br />
boligenhed får mulighed for at eksponere sig og skabe en mangfoldighed<br />
af arkitektoniske udsagn, med udgangspunkt i få, men forhåndsdefinerede<br />
grundregler.<br />
perspektiv fra højbanen mod den grønne by<br />
fællesskab på i tagmiljøet private uderum i forskellige<br />
niveauer<br />
Funktionel struktur<br />
Alle tre bydele fremstår med forslag til en blandet udnyttelse – vægtet<br />
forskelligt.<br />
Bydelen ved Følager indeholder i stueplan en stor andel af butikker for at<br />
styrke sammenhængen til Torveporten og give næring til intensiteten hen<br />
mod stationen. Erhverv placeres fortrinsvis mod banen af støjmæssige<br />
årsager og boligerne placeres i den sydlige ende – mod solen og udsigten.<br />
Bydelen ved Carl Jakobsensvej indeholder i stueplan mod ’Læsserampen’<br />
en del butikker og mindre erhverv , igen for at styrke dette nye hovedstrøg<br />
langs banen. Boligerne kan mere eller mindre frit placeres ovenpå forskellige<br />
former for kontorerhverv, her bor man i den tætte by.<br />
Teknisk skole fastholdes og udbygges eller suppleres med nye institutioner /<br />
kulturfunktioner.<br />
Den ’spraglede’ bydel får en hovedvægt af boliger – primært for at formidle<br />
skalaspringet til de eksisterende villaer – dog fastholdes underetagernes<br />
anvendelse til erhverv og småindustri.<br />
Grøn struktur<br />
To store langstrakte, ovale øer udgør de store samlende grønne flader i<br />
bydelen – placeret på hver side af banen og med hver sin relation til de<br />
omkringliggende bydele. Vi foreslår en lillebror i kommunens ’spids’ mod<br />
sydøst for at skabe en landskabelig treklang omkring banelegemerne.<br />
Mellem sporene ved den ’røde’ by tilplantes hele øen med pileskov – gerne<br />
med oprensende effekt.<br />
Pileskoven er 3-4m høj og vil fremstå som et rumligt tydeligt element og<br />
signalere en ’hemmelig’ karakter – og fremstå helt særligt set fra den nye<br />
cykelbro.<br />
Øen ved Følager er en græsflade, tæt beplantet med Himalayabirk. Et sted<br />
hvor man kan gøre et velfortjent ophold i skyggen efter indkøbene, og på vej<br />
hjem.<br />
I den ’røde’ bydel plantes enkeltstående store træer der støttes af hængende<br />
haver fra tagterrasserne.<br />
Lodret og vandret espalier på de vest- og sydvendte murflader beplantes<br />
med hurtigvoksende vin der på gode dage kan skabe sydlandsk stemning på<br />
de små pladser.<br />
En vandrende snor sig gennem gadelabyrinten og opsamler regnvand.<br />
biergarten<br />
gallerier / medievirksomheder<br />
trykkeri<br />
restaurant<br />
værksteder<br />
KLØVERBLADSGADE<br />
taghave<br />
containervillaer<br />
passivhuse<br />
parasitboliger<br />
Bastionen i den ’grønne’ by står med et trædæk på øverste niveau, det er<br />
det primære opholdsområde for kontorfolket. Det lidt lavereliggende niveau<br />
begrønnes mere og der plantes frugttræer i store kummer og udspares for<br />
træterrasser og adgangsveje.<br />
Selve bastionvæggen mod sporarealerne begrønnes på såvel på den<br />
lodrette flade og i en vandret kumme, der samtidig udgør rækværk langs<br />
kanten. Der udspares enkelte p-pladser der og laves store plantekar til<br />
fritstående træer.<br />
I den spraglede by udspares i de belagte flader og der anlægges<br />
græsplæner til boule og ophold. Træer plantes i grupper af solitære og<br />
blomstrende arter<br />
Gl. Køge Landevej<br />
Forslaget anviser en knækket bygning i fem etager, der modsvarer skalaen<br />
i den ’røde’ bydel. Knækket opstår som en kombination af to formål – når<br />
man kommer fra Ellebjergvej ad Gl. Køge Landevej åbner kigget sig ned<br />
over baneterrænet over mod de røde murstenshuse på en rumligt smukkere<br />
måde end hvis gadeflugten var bibeholdt. Samtidig viger huset for det<br />
planlagte højhus ved Torveporten og giver på den måde ’plads’ til dette nye,<br />
markante bygningsvolumen.<br />
Den store port i bygningens sydende signalerer bymæssighed og markerer<br />
en særlig forbindelse på tværs af Gl. Køge Landevej.<br />
Bæredygtighed<br />
Det handler grundlæggende om tæthed, genanvendelse af den eksisterende<br />
bygningsmasse og generel anvendelighed.– selvom forslaget tilvejebringer<br />
de krævede pladser.<br />
Begrønninger, opsamling af regnvand og optimalt placerede solcellevægge<br />
er mere kontante tiltag i forslaget. .<br />
Den aktuelle stationsnærhed muliggør efter vores opfattelse en neddrosling<br />
af parkeringskravet til 1p-plads pr. 200m2 – selvom forslaget tilvejebringer<br />
de krævede pladser.<br />
Containerboligerne foreslår vi udført som passiv huse, muliggjort gennem<br />
en høj industrialiseringsgrad. Alle øvrige, nye bygninger udføres i høj<br />
energiklasse. Eksisterende bygninger efterisoleres og optimeres i forhold til<br />
energiforbrug – nye vinduer m.m.<br />
street-basket<br />
espalier<br />
biergarten<br />
roof-basket<br />
parasitboliger<br />
taghaver<br />
multihal / erverv<br />
erhverv og boliger<br />
genbrugsmarked<br />
koncertsal<br />
solceller<br />
roof-basket<br />
parasitboliger<br />
gårdhave<br />
restaurant<br />
udendørs<br />
teaterscene<br />
Efterskrift<br />
Der er tale om markant forskellige bydele, men tydeligt i familie og bundet<br />
sammen af de store infrastruktursystemer.<br />
Vi ønsker med forslaget at tale for en opfattelig og velkendt bytypologi, hvor<br />
blandingen af nyt og gammelt - hvor det basale funktionelle indhold med<br />
offentlige funktioner i stueetagerne og en blanding af boliger og erhverv i<br />
bygningsvoluminerne, er grundstenen. Hertil kommer alle forskellighederne<br />
og nuancerne – det er her ’farven’ kommer ind og skaleringen af byen<br />
begynder.<br />
Fra det meget tætte til det meget åbne – fra stenbroen til den grønne Ø - i en<br />
kontekst der som udgangspunkt udgør et ekstraordinært dynamisk element<br />
til området.<br />
Vi bygger i forslaget ikke højt – forstået som egentlige højhuse – selvom<br />
denne option er tilstede i programmet.<br />
Prioriteringen i forslaget er den tætte by der understøtter livet på gader og<br />
stræder, og en tro på at mangfoldigheden udspringer af grundlæggende<br />
velfungerende byrum.<br />
Ikke at der ikke kan ligge et enkelt højhus i planen – vi har bare ikke fundet<br />
en indlysende og uimodståelig placeringsmulighed – og måske er det<br />
tilstrækkeligt med det foreslåede hotel ved Torveporten !<br />
erhverv og boliger<br />
taghaver<br />
genbrugsmarked, koncertsal<br />
TREKRONERGADE<br />
eksisterende villaer<br />
plan udsnit den “spraglede” bydel 1:400<br />
gårdhave<br />
reference fotos<br />
parasitboliger<br />
restaurant<br />
snit den “spraglede” bydel 1:400<br />
plads ved kanten mellem den spraglede by og eksisterende villakvarter
Change language