Korsfæstelse - Selskab for Bibelsk Arkæologi
Korsfæstelse - Selskab for Bibelsk Arkæologi Korsfæstelse - Selskab for Bibelsk Arkæologi
ingen korsfæstelse skulle længere kaste en skygge over Kristi enestående lidelser. Korsfæstelse havde da i århundreder gjort et formidabelt arbejde. Henrettelsesmetoden havde gjort det klart for enhver, at en henrettelse ikke blot er en henrettelse. Kun de rige og fornemme kunne regne med en nådig henrettelse. For slaver og oprørere ventede en hel Korsfæstelsesdetaljer Evangelierne er faktisk de mest udførlige kilder til korsfæstelse i antikken. Her følger en oversigt over deres detaljer: • Jesus piskes og spottes af de romerske soldater (Matt 27,27-31; Mark 15,16-20; Joh 19,1-7). • Jesus føres i spottetriumf gennem byen (Matt 27,32; Mark 15,21; Luk 23,26-32; Joh 19,17). • Anklageindskriften, ”Jødernes konge”, placeres på korset (Matt 27,37; Mark 15,26; Luk 23,38; Joh 19,19-22). • Jesus korsfæstes nøgen (Matt 27,35; Mark 15,24; Joh 19,23f). • Korsfæstelsesstedet var et synligt sted uden for byen, hvor folk gik forbi (Matt 27,39; Mark 15,29; Joh 19,20). • Jesu korsfæstelse var en timelang dødskamp med samtale, pine og skrig (Matt 27,39-46; Mark 15,29-34; Luk 23,39-46; Joh 19,25-30). • Jesus dør hurtigere end forventet (Mark 15,44f; Joh 19,33f). • Ifølge opstandelsesberetningerne blev Jesus naglet til korset (Luk 24,39; Joh 20,27, jf. Kol 2,14). Sagt om korsfæstelse i antikken • CICERO (ROMERSK POLITIKER, 106-43 f.Kr.): ”At binde en romersk borger er en forbrydelse, at piske ham er en skændsel og at dræbe ham er som at begå fadermord. Hvad skal jeg da kalde det at korsfæste ham? Det er umuligt at fi nde et ord, der passende kan betegne så skrækkelig en handling” (Verres II, 5,169-170). ”… selve ordet kors skal være fjernt fra en romersk statsborger; både fra hans tanke, hans øjne og hans ører” (Pro Rabirio 16). anden død. Udstrakt, nøgen og overgivet til bødlens ekspertise kunne den dømte være sikker på at dø så langsomt og pinefuldt, at enhver beskrivelse med ord unddrager sig virkeligheden. Ingen, der så en sådan død, ville kunne forblive upåvirket. Korset vandt altid og spredte præcis den rette blanding af sorg, skræk og skam, som magthaverne havde brug • QUINTILIAN (ROMERSK RETOR, CA. 35-95 e.Kr.): ”Når vi korsfæster den skyldige, vælger vi de mest befærdede veje, hvor fl est folk kan se det og blive fyldt af frygt. For straf har ikke så meget at gøre med gengældelse, som med det eksempel de sætter” (Declemationes 274). for til at holde slaver og oprørere undertrykte. Læs mere: Artiklerne i dette nummer bygger på en række bøger og artikler, der er samlet på TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk. Berømte korsfæstelser Ca. år 500 f.Kr.: Den persiske kong Dareios I korsfæster 3.000 af Babylons indbyggere (Herodot, 3.159.1). 332 f.Kr.: Alexander den Store korsfæster 2.000 personer efter indtagelsen af Tyrus (Curtius Rufus, Historiae Alexandri 4.4.17). Ca. år 100 f.Kr.: Alexander Jannæus korsfæster 800 farisæere (Josefus, Krigen 1.97). 71 f.Kr.: Crassus korsfæster 6.000 oprørere efter Spartacus’ slaveoprør (Appian, De romerske borgerkrige I,14). 4 f.Kr.: Varus korsfæster 2.000 oprørere i kølvandet på Herodes den Stores død (Josefus, Krigen 2.75). 70 e.Kr.: Massekorsfæstelse af jødiske desertører fra Jerusalem (Josefus, Krigen 5.451). • SENECA (ROMERSK FILOSOF, CA. 4 f.Kr.-65 e.Kr.): ”Findes der noget menneske, som ville foretrække at gå til i smerte, at dø lem for lem, at lade sit liv ebbe ud dråbe for dråbe, snarere end at dø øjeblikkeligt? Kan det menneske fi ndes, som villigt vil bindes til det forbandede træ?” (brev 101). ”Nagler gennemborer hans hud, og hvor end han støtter sin udmattede krop presser han mod et sår, hans øjne er udspilede i uafbrudt søvnløshed” (Dialoger 1.3.9- 10). ”Jeg ser kors - ikke bare af en bestemt type, men udformet på mange forskellige måder: Nogle har deres ofre med hovedet nedad; andre gennemborer deres intime dele; andre spænder deres arme ud over tværbjælken” (Dialoger 6.20.3). 8 Selskab for Bibelsk Arkæologi TEL 1/2012
Hvad døde man af? Hvad døde man af på korset? Det spørgsmål er ikke så dumt, som det lyder, og læger har i moderne tid diskuteret forskellige muligheder. I 1953 udgav Dr. Pierre Barbet bogen, A Doctor at Calvary. Han fremsætter her den tese, at korsfæstelse medfører en langsom kvælningsdød. Når armene er spændt ud, vil brystmuskulaturen blive spændt til det yderste og forhindre ordentlig iltning af blodet. Det vil føre til hyperventilation og til sidst død. En variation af denne teori er, at den udspændte krop ikke vil kunne udånde korrekt, og døden vil indtræffe pga. for meget ophobet ilt i kroppen som en art omvendt kvælning. Dr. Frederick T. Zugibe udførte i 1980’erne undersøgelser på (frivillige) studerende, der syntes at modbevise denne teori. Kun hvis armene blev spændt ud lodret over hovedet, blev iltningen af blodet synligt påvirket. Ved normal vandret udspænding var der ikke synlige vejrtrækningsproblemer, og den ophængte kunne hænge længe uden større smerter. Zugibe foreslog derfor i stedet, at dødsårsagen skal fi ndes i en blanding af chok og væskemangel. En hårdhændet forudgående piskning vil have ført til et lavt blodtryk og stigende væskemangel. Den ophængte tømmes med andre ord langsomt for blod og dør en langsom udmarvningsdød. Besværligheden ved at fi nde frem til dødsårsagen ved korsfæstelse forklarer, hvordan det tilsyneladende var muligt at overleve fl ere dage på korset. Josefus fortæller et sted, at han efter at være gået over til romerne under den jødiske krig ser tre venner hænge på korset. Tårevæddet opsøger han den romerske general Titus og overbeviser ham om, at de skal benådes. De tages ned, og den ene overlever (Selvbiografi en 420-21). Det forklarer også skikken nævnt i Joh 19,31 med at knuse den korsfæstedes ben. En hurtig død på korset krævede med andre ord en ekstra indsats. En mulighed var altså at knuse den ophængtes ben – enten så blodtrykket faldt hurtigere pga. svære indre blødninger (Zugibe), eller så iltningen af blodet blev yderligere besværliggjort, da den ophængte nu ikke længere kunne afl aste brystkassen og vejtrækningen med benene (Barbet) – eller måske som en kombination af begge! www.bibelskarkaeologi.dk Fra Fra dr. dr. Zugibes Zugibes underundersøgelsersøgelser i i 1980’erne 1980’erne af af korsfæstelsens korsfæstelsens virkning virkning på på kroppen kroppen på på (frivillige) (frivillige) studerende. studerende. © © Biblical Biblical Archaeology Archaeology Review. Review. Blev Jesus ”korsfæstet”? Som nævnt i artiklen dækkede betegnelsen ”at korsfæste” en række forskellige måder at hænge mennesker op på – og herunder det at spidde dem på pæle. I 2010 vakte det stor opsigt, da svenskeren Gunnar Samuelsson på denne baggrund i en doktorafhandling hævdede, at vi ikke ved, om Jesus blev ”korsfæstet” – altså i vores forståelse af ordet – eller spiddet eller naglet til en pæl. Nyheden løb verdenspressen rundt og Samuelsson blev kendt som fornægteren af Jesu korsfæstelse. Det overraskede ikke mindst Samuelsson selv, der betegner sig selv som ”en kedelig præst”, der ikke betvivler, at Jesus døde for vores synder, men blot den traditionelle forståelse af korsfæstelse. Samuelssons forslag har dog mødt en del kritik for at læse for lidt ud af evangeliernes gengivelse af Jesu korsfæstelse. F. eks. vil spidning resultere i en væsentlig hurtigere død og umuliggøre samtale med Jesus (Luk 23,39-46), ligesom opstandelsesberetningerne tyder på, at Jesus blev naglet i hænder og fødder, hvilket peger i retning af en tværbjælke (Luk 24,39; Joh 20,27; jf. Kol 2,14). Denne Denne detalje detalje fra fra et et relief relief over over belejringen belejringen af af en en by by viser viser tre tre personer, der hænger nøgne, spiddet på pæle. To assyriske soldater er ved at fæste den ene pæl i jorden, mens det arme offer dør en smertefuld død. Dette relief fra Nimrud stammer fra Tiglat-Pilesers tid (745-27 f.Kr.). Man anslår at spidning gik af mode, fordi ofrene døde for hurtigt. Foto: © Biblical Archaeological Review. 9 TEL 1/2012
- Page 1 and 2: Korsfæstelsens Hvad, Hvem, Hvordan
- Page 3 and 4: fremmest slet ikke om at slå folk
- Page 5: To bud på, hvordan kors kunne se u
ingen korsfæstelse skulle længere kaste en<br />
skygge over Kristi enestående lidelser.<br />
<strong>Korsfæstelse</strong> havde da i århundreder<br />
gjort et <strong>for</strong>midabelt arbejde. Henrettelsesmetoden<br />
havde gjort det klart <strong>for</strong> enhver,<br />
at en henrettelse ikke blot er en henrettelse.<br />
Kun de rige og <strong>for</strong>nemme kunne<br />
regne med en nådig henrettelse.<br />
For slaver og oprørere ventede en hel<br />
<strong>Korsfæstelse</strong>sdetaljer<br />
Evangelierne er faktisk de mest udførlige kilder til korsfæstelse<br />
i antikken. Her følger en oversigt over deres detaljer:<br />
• Jesus piskes og spottes af de romerske soldater<br />
(Matt 27,27-31; Mark 15,16-20; Joh 19,1-7).<br />
• Jesus føres i spottetriumf gennem byen<br />
(Matt 27,32; Mark 15,21; Luk 23,26-32; Joh 19,17).<br />
• Anklageindskriften, ”Jødernes konge”, placeres på korset<br />
(Matt 27,37; Mark 15,26; Luk 23,38; Joh 19,19-22).<br />
• Jesus korsfæstes nøgen (Matt 27,35; Mark 15,24; Joh 19,23f).<br />
• <strong>Korsfæstelse</strong>sstedet var et synligt sted uden <strong>for</strong> byen,<br />
hvor folk gik <strong>for</strong>bi (Matt 27,39; Mark 15,29; Joh 19,20).<br />
• Jesu korsfæstelse var en timelang dødskamp med samtale,<br />
pine og skrig (Matt 27,39-46; Mark 15,29-34; Luk 23,39-46;<br />
Joh 19,25-30).<br />
• Jesus dør hurtigere end <strong>for</strong>ventet (Mark 15,44f; Joh 19,33f).<br />
• Ifølge opstandelsesberetningerne blev Jesus naglet til korset<br />
(Luk 24,39; Joh 20,27, jf. Kol 2,14).<br />
Sagt om korsfæstelse i antikken<br />
• CICERO (ROMERSK POLITIKER, 106-43 f.Kr.):<br />
”At binde en romersk borger er en <strong>for</strong>brydelse, at piske<br />
ham er en skændsel og at dræbe ham er som at begå<br />
fadermord. Hvad skal jeg da kalde det at korsfæste ham?<br />
Det er umuligt at fi nde et ord, der passende kan betegne<br />
så skrækkelig en handling” (Verres II, 5,169-170).<br />
”… selve ordet kors skal være fjernt fra en romersk<br />
statsborger; både fra hans tanke, hans øjne og hans ører”<br />
(Pro Rabirio 16).<br />
anden død. Udstrakt, nøgen og overgivet<br />
til bødlens ekspertise kunne den<br />
dømte være sikker på at dø så langsomt<br />
og pinefuldt, at enhver beskrivelse med<br />
ord unddrager sig virkeligheden. Ingen,<br />
der så en sådan død, ville kunne <strong>for</strong>blive<br />
upåvirket. Korset vandt altid og spredte<br />
præcis den rette blanding af sorg, skræk<br />
og skam, som magthaverne havde brug<br />
• QUINTILIAN (ROMERSK RETOR, CA. 35-95 e.Kr.):<br />
”Når vi korsfæster den skyldige, vælger vi de mest befærdede<br />
veje, hvor fl est folk kan se det og blive fyldt af frygt.<br />
For straf har ikke så meget at gøre med gengældelse, som<br />
med det eksempel de sætter” (Declemationes 274).<br />
<strong>for</strong> til at holde slaver og oprørere undertrykte.<br />
Læs mere:<br />
Artiklerne i dette nummer bygger på en<br />
række bøger og artikler, der er samlet på<br />
TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk.<br />
Berømte korsfæstelser<br />
Ca. år 500 f.Kr.:<br />
Den persiske kong Dareios I korsfæster 3.000 af Babylons<br />
indbyggere (Herodot, 3.159.1).<br />
332 f.Kr.:<br />
Alexander den Store korsfæster 2.000 personer efter indtagelsen<br />
af Tyrus (Curtius Rufus, Historiae Alexandri 4.4.17).<br />
Ca. år 100 f.Kr.:<br />
Alexander Jannæus korsfæster 800 farisæere<br />
(Josefus, Krigen 1.97).<br />
71 f.Kr.:<br />
Crassus korsfæster 6.000 oprørere efter Spartacus’ slaveoprør<br />
(Appian, De romerske borgerkrige I,14).<br />
4 f.Kr.:<br />
Varus korsfæster 2.000 oprørere i kølvandet på Herodes<br />
den Stores død (Josefus, Krigen 2.75).<br />
70 e.Kr.:<br />
Massekorsfæstelse af jødiske desertører fra Jerusalem<br />
(Josefus, Krigen 5.451).<br />
• SENECA (ROMERSK FILOSOF, CA. 4 f.Kr.-65 e.Kr.):<br />
”Findes der noget menneske, som ville <strong>for</strong>etrække at<br />
gå til i smerte, at dø lem <strong>for</strong> lem, at lade sit liv ebbe ud<br />
dråbe <strong>for</strong> dråbe, snarere end at dø øjeblikkeligt? Kan det<br />
menneske fi ndes, som villigt vil bindes til det <strong>for</strong>bandede<br />
træ?” (brev 101).<br />
”Nagler gennemborer hans hud, og hvor end han<br />
støtter sin udmattede krop presser han mod et sår, hans<br />
øjne er udspilede i uafbrudt søvnløshed” (Dialoger 1.3.9-<br />
10).<br />
”Jeg ser kors - ikke bare af en bestemt type, men ud<strong>for</strong>met<br />
på mange <strong>for</strong>skellige måder: Nogle har deres ofre<br />
med hovedet nedad; andre gennemborer deres intime<br />
dele; andre spænder deres arme ud over tværbjælken”<br />
(Dialoger 6.20.3).<br />
8 <strong>Selskab</strong> <strong>for</strong> <strong>Bibelsk</strong> <strong>Arkæologi</strong><br />
TEL 1/2012
Change language