HVAD GIVER DU DIN HUD og KROP AT SPISE - SundCentret

HVAD GIVER DU DIN HUD og KROP AT “SPISE”?
Af Jens Ørsted, SundCentret
I de seneste år er der kommet stor opmærksomhed på vore fødevares oprindelse, forarbejdning og kvalitet, til
gavn og glæde for den enkelte, miljøet og samfundet som helhed.
Flere og flere vælger og kræver endda føde af en højere kvalitet og standard end den producenterne i gennem
mange år har tilbudt os.
Bevidstheden om den føde og næring vi kommer i munden og dens værdi for vor helbred, velbefindende og
livskvalitet, er steget meget, og vil givetvis fortsat øges fremover, når bevidstheden om nødvendigheden heraf
bliver endnu højere. Men vi spiser og optager næring med andet end vort tarmsystem.
Huden “spiser”
Tænk på hvad der sker når du kommer f.eks. en creme på din hud? Ja, den forsvinder ind gennem huden, ind
i kroppen - den bliver ganske enkelt “spist” af huden, og de stoffer der er i cremen, uanset om de er befordrende
eller skadelige for kroppen, bliver optaget i blodbanen og ført rundt i kroppen, ligesom næringsstofferne
fra den føde vi indtager gennem munden.
Til dagligt går de færreste vel rundt og tænker på huden som et organ, der har stor vital betydning for vor eksistens,
vor evne til at tilpasse os, beskytte os mod og overleve sygdom og andre påvirkninger fra omgivelserne.
Men huden er særdeles vigtig for vor eksistens og overlevelse, og dermed berettiget til stor opmærksomhed
og den absolut bedste pleje og omsorg med rene, økologisk eller gerne biodynamisk fremstillede hud- og
kropsplejeprodukter, uden tilsætning af nogen former for syntetiske, mineralske, petrokemiske eller hormonforstyrrende
stoffer, som kroppen ikke kender og forstyrrer dens evne til balance og sundhed.
Hudens store betydning
Huden er andet end bare en overflade på vor krop. Den er vor grænse til omverdenen og holder sammen på
muskler, knogler og organer.
Den er vort største sanseorgan, der registrér og formidler den direkte kontakt til omgivelserne i form af sansningen
af tryk, kulde og varme.
Huden har et areal på ca. 1,5 - 2 kvadratmeter og udgør ca. 15 - 20 % af vægten hos et voksent menneske.
Det er med hudens berøringssans, at vi først lærer, at ting har en tredimensional form.
Den beskytter os mod solens nedbrydende stråler og anden bestråling, mekanisk påvirkning, slid, angreb af
skadelige bakterier og vira, og er dermed også en meget vigtig faktor i vort immunforsvar.
Huden virker også som et endokrint organ (afgiver sit produkt direkte i blodbanen) ved at omdanne kolesterol
til vitamin-D under påvirkning af sollys.
Den ånder og udskiller affaldsstoffer fra kroppen, svarende til én lunges kapacitet. Den medvirker i væsentlig
grad til regulering af vor kropstemperatur og surhedsgrad (pH), og er et betydeligt væske- og fedtdepot.
Sammenhæng mellem hudproblemer og kunstige produkter og tilsætningsstoffer
At vi i dag ser så mange hudproblemer i form af overfølsomhed, udslet, allergier og direkte alvorlige hudskader,
sandsynligvis ofte fremkaldt af syntetiske stoffer i såkaldte hudplejemidler, kan vel egentlig næppe undre,
når vi ser på hvor mange naturfremmede stoffer vi indtager, kommer i berøring med eller direkte påfører vor
hud. Stoffer, som vi ikke eksakt ved påvirker os, hverken lige nu - og slet ikke på lang sigt.
Desværre viser symptomerne sig ofte først efter lang tid og ofte efter mange års brug, når kroppen ikke længere
kan neutralisere eller udskille de fremmedartede stoffer.
Opmærksomheden på hvad vi kommer i berøring med, vasker os med og påfører vor hud og krop af pleje-
duft- og beskyttende midler, er derfor af lige så stor betydning, eller større, som opmærksomheden på den
mad og de nydelsesmidler vi indtager gennem munden.
Vi kan næppe nogen sinde helt undgå at komme i berøring med, eller ubevidst påføre huden naturfremmede
og skadelige stoffer; men det vil en sund, rask og velplejet hud også kunne tåle i en vis udstrækning.
1

Men vi kan bevidst holde op med at spise den føde og bruge den ”hudpleje” m.m., der er fremstillet af
naturfremmede stoffer, tilsat kunstige farvestoffer, emulgeringsmidler og konserveringsstoffer m.m.,
så som f.eks. Alkyl Hydroxy Benzoate konserveringsmidler (Parabener).
Metyl-, athyl- propyl-, og butylparabener virker f.eks. ifølge amerikanske forskere svagt østrogene (kvindeligt
kønshormon).
Disse parabener er brugt i stort se alle såkaldte hudplejeprodukter og produkter, som uden tilsætning af konserveringsmiddel,
ville blive harske i løbet af få dage.
Måske er denne udbredte brug af hormon og hormonlignede stoffer én af årsagerne eller medvirkende til, at
piger i dag bliver meget tidligt kønsmodne og kvinder er fertile lang op i halvtredserne, samt det faktum at
mænds sædkvalitet generet er ringe og rammes af testikelkræft.
Vi kan også søge at undgå at bruge produkter, der er dyrket og fremstillet ved hjælp af naturfremmede metoder,
f.eks. gensplejsning og ved brug af petrokemiske stoffer og processer, eller for den sags skyld er testet på
dyr, med det formål at alene finde ud af hvor stor dosis af stoffet de kan tåle, før de bliver syge eller dør.
Lovgivning, varedeklarationer, priser og emballage
Husk at lovgivningen ikke nødvendigvis beskytter, hjælper eller vejleder dig som bruger - selvom det hedder
sådan på papiret.
Få ved f.eks. nok ikke, at en producent må skrive på et produkt og reklamere med, at det er et naturprodukt og
eller naturligt, hvis det opfylder loven om, at der skal være minimum 1 % naturligt i produktet, for at en sådan
markedsføring er lovlig.
1 %? Ja - 1 %. Og i bedste fald er de andre 99 % vand; men det er det nok næppe, selvom det er det billigste.
Varedeklarationer på hudpleje, skal ikke informere om hvor meget der procentvis er af hver enkel bestanddel i
produktet.
Den skal blot angive det stof der er mest af står først, og derefter i faldende orden til det der er mindst af og
står sidst på deklarationen.
Som forbrugere ved vi nok, at mange stoffer findes i naturlig form og kender deres navn, hvorfor vi nok går ud
fra, at det så er de naturlige stoffer der er brugt; men sådan er det ikke nødvendigvis.
De fleste stoffer kan jo fremstilles syntetisk og uhørt billigt.
Så prisen på et produkt kan fortælle noget om kvaliteten; men gør det ikke nødvendigvis.
Emballagen kan faktisk også fortælle en del om et produkts kvalitet.
Farvede glasflasker, medicinske tuber med indvendig belægning af latex, og med en lille åbning eller pumpe,
kan fortælle noget om, at produktet er af en høj kvalitet, og at producenten har, eller har bestræbt sig på at
anvende naturprodukter og et minimum af konserveringsmiddel og ofte naturlige konserveringsmidler.
De ofte meget brugte plastkrukker og flasker - ofte af en ringe kvalitet - med stor åbning, fortæller med sikkerhed,
at der må være anvendt store mængder af konserveringsmiddel. Ellers ville de harskne efter at have været
åbnet få gange, og specielt hvis man tager af produktet med fingrene.
Plastemballage er fremstillet af mineralsk råolie, og er for øvrigt ofte af en ringe og billig kvalitet, der let går i
forbindelse med indholdet og hvad deraf følger. Og få har vel lige lyst til at bruge terpentin som hudpleje?
© Copyright Jens Ørsted, SundCentret 2004
Pas på din hud - den passer på dig.
Giv den noget godt, rent, naturligt og sundt at “spise”
Strandvangsvej 6, 3060 Espergærde, Tlf. 49 13 41 32
www.sundcentret.dk
2