Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm
„Nei Tak! Det skal vi dog ikke bemænge os med!“
tænkte Svinedrengen, og saa tog han Kruset, svang det i
Luften, og heldte Drikken bagover Skuldren ned over
alle Puslingerne. De skreg som smaa Pattegrise; thi hvor
Drikken faldt, flammede Luer i Veiret , og et Par
Draaber stænkede ogsaa henover Hesten og sved hvert
Haar lige til Skindet. Den vrinskede høit, steilede i
Veiret, og saa foer den i Galop ned ad Banken og ret ud
ad Landeveien. Huen fløi af Svinedrengen, men Kruset
klemte han fast ind imod sig, og saa foer han afsted, som
havde han syv Tusend Djævle efter sig.
Og det havde han ogsaa; thi alle Puslingerne spændte
ud det bedste de havde lært, og da han naaede Engen,
havde han alle Graabenene tæt bag ved sig, som var det
en hel Flok Harer. Han strakte sig ud over Hestens Hals,
huggede Hælene i dens Sider, og foer afsted, saa Vinden
peb om Ørene paa ham; men nu var der en af
Puslingerne som stak Benene i Munden og slog Hjul paa
sig selv, og lidt efter hjulede alle Høiboerne efter ham
saa hurtigt, at det saae ud som trillede der en hel Bunke
Bosler bag efter ham. Men værst var Troldkjærlingerne.
De sprang afsted som store Græshopper, og for hvert
Spring de gjorde, stod Ilden ud ad deres Skjørter, og saa
raabte de : „Riv ham! Riv ham!“ og strakte nogle Kløer
ud, der var værre end den allerværste Ugleklo. En af
dem fik fat i Hagen paa Bagskoen af hans Hest, og den
rev hun af og kylede den efter ham, saa Ilden sved hele
hans Skjæg, men det var jo ikke meget. Nu mærkede
Svinedrengen at det kneb; thi Hesten begyndte at hinke,
men i det samme strøg Raginald ham forbi paa en sort
Hest og raabte til ham :
„Bort fra det Bolde !
Op paa det Knolde !
Saa slipper Du snart fra Gallehøis Trolde !“
Det Raad var Svinedrengen ikke seen med at følge.
Han dreiede Hesten fra Engen og satte op tværs over
Pløiemarken, det bedste han kunde. Høiboeroe halede
efter ham; men da de naaede Pløiemarken, kunde de
ikke skræve over Plovskorperne, men laa og trillede
rundt i Plovfurerne som Harekillinger. Herover blev de
saa gnistrende gale, at de alle i Hob klattrede op paa
den nærmeste Høi, rev Overliggeren paa Stendyssen af,
og kylede den efter Svinedrengen. Havde den ramt ham,
var han vistnok bleven saa flad som en Pandekage; men
da den fløi over Baunebjerg, langede Raginald ud efter
den med sin Hammer, og derved fløi Stenen over Peder
Palles Gaard og ind i Byen, hvor den slog Spiret af
69 of 83 19-03-2009 20:46