Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm „Jeg har taget dette Sølvstob med til Eder,“ sagde Gamlingen. „Hvergang I vil drikke af det, er det fyldt med den Vin, I ønsker, lige til Randen.“ „Ei! En skjøn Skjænk for en Drukkenboldt,“ svarede Eske Brok. „Jeg har Vin og Bægere nok; men lyster ikke at drikke min Salighed bort af Troldkrus.“ „Jeg lægger en Rosennobel deri,“ svarede Puslingen hel ynkelig.„Hver Gang I lukker Laaget op, er der Guld til Randen. Vil I bytte om det?“ „Pyt!“ sagde Eske Brok. „Rosennobler har jeg saa mange af, at jeg kan lægge en paa hver Tagsten af alle mine Gaarde, og endda beholde en Klat tilovers til at forgylde Spirene paa alle mine Kirker. Bedre op!“ Da stod Puslingen taus i nogen Tid, som grundede han paa noget rigtig Godt. Endelig sagde han: „Gods og Guld, Hæder og Høihed har I nok af, Eske Brok; men er I vis paa, at det vil vare ved, og gaa i Arv til Eders Sønner?“ „Nei,“ svarede Rigsraaden; „det kan Ingen paa Jorden love for.“ „Nu vel!“ svarede Nissen, for ham var det, „jeg har kjendt dit Slot, din Slægt og dig selv fra Du blev født. Giv mig min Hat, og jeg lover Dig, at dine Sønner og deres Børn til sidste Led skulle blive i samme Kaar som Du, saa at de aldrig skulle vandre i Vanheld, men altid være blandt Rigets ypperste Mænd.“ Eske Broks Øine lyste. Det var jo hans kjæreste Tanke at blive ved Magten, og nu forlenedes den ogsaa til hans Afkom. Det Tilbud kunde han ikke modstaa. Han greb Hatten og kastede den til Puslingen med de Ord: „Der har Du din Hat! Hold saa dit Løfte!“ Ligesom Gamlingen satte Hatten paa Hovedet, var han forsvunden. En iskold Trækvind slog gjennem Stuen, Døren smækkede i; men ude fra Gangen hørte Eske Brok en hæs, haanende Latter, og en sprukken Stemme sang: Hav Tak for i nat! Nu fik jeg min Hat, Og sikkert din Godhed jeg lønner. Men sig, Eske Brok, Troer Du og nok, At din Frue skjænker dig Sønner? I samme Nu forstod Eske Brok, at han var taget ved Næsen. Han trak sit Sværd, foer ud i Gangen, huggede og stak til alle Sider; men han hørte kun Uglerne skrige, og nede paa Vindeltrappen smuttede Noget som en Rotte — saa blev Alt stille, og Eske Brok gik ærgerlig tilsengs. Et Aar efter fik hans Frue en Datter. Næste Aar kom 6 of 83 19-03-2009 20:46
Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm der en Datter til, i det tredie endnu en, og nu kunde Eske Brok da nok mærke, at Nissen drev sit Spil med ham, og til Løn for hans Godtroenhed gav ham det Værste af Alt — Savn af Sønner, saa at hans Navn maatte dø med ham. Herover fattede Eske Brok et rasende Had til Puslingen i Høien, men samtidig drog denne Høi ham forunderlig til sig; thi han haabede bestandig paa endnu engang at træffe Gamlingen derude, sige ham Tak for sidst og vinde Tryllehatten tilbage. Naar han boede paa Vemmetofte, gik han hver Dag derud, lurede og speidede, men han saae aldrig Noget. Da var det en Sankte–Hans Aften, at han havde været ude at se til sine Karpedamme, og for at vinde hurtigere hjem, skød han Gjenvei over Markerne. Mørket begyndte at falde paa, men Eske Brok brød sig ikke derom; han kjendte hver Grøft og hver Sti. Men underligt var det som Taagerne den Aften trak op fra Moser og Enge. De blev bestandig tættere, og tilsidst vidste Eske Brok slet ikke, hvor han var, saa tæt drev Taagen imod ham. Da saae han pludselig lige foran sig en stor, rød Ild, der ligesom luede op af Jorden, og da han skulde se rigtig til, saa var det Høien; men den stod midt i Taagen paa fire luende Pæle, og under den var stor Lystighed og Gammen. Troldfolket dansede Reel, saa Skoene fløi dem om Ørene, og naar Musikanterne strøg rigtig til, smed de deres røde Huer høit op i Luften, hvor de lyste og gnistrede som Lygtemænd. Eske Brok sneg sig nærmere langs med Diget og kom endelig Høien saa nær, at han kunde se selv de allerældste Puslinger, som sad dybest inde og spillede Styrvolt omkring et Skjæppemaa. Bestandig lød det: „Skaal, Tip!“ — „Tak, Tap!“ — „Drik, Snip!“ — „Skjænk i, Snap!“ og lige i det samme saae Eske Brok Puslingen komme med Hatten under Armen og Sølvstobet i Haanden. Nu kunde Eske Brok ikke dy sig længere. Kunde han blot faae Staal over Hovedet paa ham, saa maatte Puslingen blive, hvor han var, og saa kunde han tage Hatten fra ham igjen. I et Nu drog Eske sin Jagtkniv, satte med et Spring over Diget og slyngede. den ind i Høien, idet han sigtede ret over Garnhngens Hoved. Men Idet han kastede, gled hans Fod, og Kniven foer langs Siden af Puslingen dybt ind i Høien, hvor den vist maa have gjort stor Fortræd; thi der bleven Jamren, en Klynken og en Piben, som af en hel Skjæppe Mus i Barnsnød. Da slukkedes liden, Høien sank sammen i sig selv; men oppe paa dens Top stod Nissen, svingede med sin Hat og raabte arrigt ned til ham: „Ve og Vok over Dig, Eske Brok! 7 of 83 19-03-2009 20:46
Page 1 and 2: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 5: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 57 and 58:
Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83:
show all

Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?