Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm
havde; men han lod sig ikke mærke dermed, og sagde:
„Enten er Du drukken, Jesper, eller ogsaa har Du den
rystende Syge, for Du seer jo Syner ved høilys Dag. Gaa
ind og læg Dig. Der har Du en Dukat til Doktorhjælp.
Snak saa ikke om dine Syner, ellers bliver jeg nødt til at
jage Dig af Gaarde.“
Da Eske Brok kom til Borgporten, satte han atter
Hatten paa Hovedet og lagde Veien gjennern Borgestuen
og Stegerset. Ingen af Tjenerne eller Pigerne hilste; ja,
de reiste sig ikke engang op, da han gik forbi, og da han
kom gjennem Fruerstuen, hvor hans Frue sad og spandt,
rev han i Forbigaaende Snoren af hendes Rokkehjul, saa
at det gik istaa. Herover blev hun meget vred og gav sin
Kammerterne et Øredask, fordi hun havde traadt i
Hjulet. Da lo Eske Brok, og i det Samme løb hans Frue
hen mod Døren, der stod aaben efter ham og raabte:
„Nu kommer Hr. Eske! Jeg hørte ham le i Forstuen!“
Da skyndte Eske Brok sig op i sit Lønkammer og
gjemte Hatten i et stort Jernskrin ; thi nu vidste han,
hvilken Skat han eiede i den. Med den kunde han useet
sidde i Kongens Raad, med den kunde han faae sine
Fjenders Anslag at vide, og med den kunde han styre
alle sine Gaarde, uden at blive bedraget for en Hvid —
den var en Skat, han ikke vilde miste for Alt i Verden,
og som han heller aldrig vilde røbe for Nogen.
Langt ud paa Natten, da Alle paa Gaarden vare
gaaede i Seng, tog han Hatten frem, undersøgte den nøie
og gav sig saa til at grunde over, hvorledes han nu med
bedst Nytte skulde bruge den. Da hørte han pludselig En
pusle frem og tilbage udenfor paa Gangen, og endelig
var der Noget, der sagte tog i Laasen.
Eske Brok tænkte, at det var hans Hustru , der var
bleven urolig for ham. Han gjemte derfor Hatten under
Bordet og sagde: „Kom ind, min Høne!“
Da gik Døren ganske lydløst op; men i Stedet for
hans Høne stod der en lille, graa Pusling med et stort
Hoved og med et prægtigt Sølvkrus under Armen.
Eske Brok fløi op af Stolen med Hatten i Haanden;
men Puslingen sagde med tør, pibende Stemme:
„Giv mig min Hat! Jeg har Bryllup i Nat.“
„Saa gaaer Du noget graaskjægget til
Brudeskamlen,“ sagde Eske spottende. „Hvad kommer
forresten din Hat mig ved?“
Da traadte Puslingen nærmere og sagde bønligt: „Giv
mig min Hat. Har jeg ikke den, er jeg synlig for Alle, og
jages baade af Folk og af Hunde.“
„Ja, hvad giver Du i Findeløn?“ spurgte Eske Brok
og saae spottende ned paa den lille, graaskjæggede
Mandsling. „Saadan en Hat giver jeg ikke fra mig for
Intet.“
5 of 83 19-03-2009 20:46