Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm Den næste Dag, da Køerne skulde trækkes til Vands, vilde den røde og den sorte ikke til Truget, men stod og brølede. Saa begyndte det at regne med Smaasten ned omkring dem, men Ingen kunde see, hvor de Sten kom fra. Køerne blev derved drevne hen imod Truget, og hvergang de vilde vende om og ud af Gaarden, faldt Smaastenene tættere om dem og drev dem til Vands igjen. Alle i Gaarden kom ud for at se paa det Spektakel, og just som Sidse gaaer bag om den røde Ko, saa jager den fra sig med Hornene og smækker hende en rød Hue lige i Ansigtet. Ja, nu kunde hun begribe, hvor Stenene kom fra, for der stod Nis med et helt Forklæde fuldt og strittede det bedste han kunde. Han havde slet ikke mærket, at Huen var røgen af ham. Men Sidse var ikke seen. Hun snuppede ham bag i Buxelinningen, og inden Nis vidste et Ord deraf, sad han paa Ryggen af Koen. Den var gal nok i Forveien, men værre blev den, da den mærkede Nis paa Ryggen af sig. Med Halen iveiret og Hornene nedad gav den sig til at bisse rundt i Gaarden som havde den en Brems i Enden, og for hvert Spring den gjorde, trillede Stenene ud af Forklædet og gjorde den endnu mere kulret. Der blev en Velstand, saa det kunde forslaa: Køerne brølede, Hønsene kaglede, Hundene glammede op, og Nis hvinede som besat, medens Mikkel og Ole lo, saa Vandet trillede ned ad Kinderne paa dem. Tilsidst var Nis kommen helt ud mellem Hornene, og saa gav Koen et Slæng til Siden med Hovedet, saa Nis rullede hen ad Stenbroen. Han reiste sig op og humpede afsted; men inden han naaede Stalddøren, havde Sidse faaet fat i en Møggreb, og med den gav hun ham en bagpaa, saa at han røg paa Hovedet ind i Stalden. „Det var dog et Helvedes Tærsk, Du smak ham der, Sidse!“ sagde Ole. „Aa, han kan faa den bedre endnu, hvis han ikke dyer sig,“ mente Sidse. I det samme stak Nis Hovedet ud ad Staldlugen og raabte ned til dem: „Et Tærsk? — Nei, det var tre, for der var tre Grene paa Greben! Men hun skal times tre Ulykker, inden jeg gaaer herfra.“ Og dermed var han forsvunden. „Nu har Du gjort ham gal, Sidse,“ sagde Mikkel. „Hold Dig nu; for han er ikke god at bides med i Længden.“ „Aa, han er da ellers stakket nok,“ mente Sidse. „Jeg skal vide at pudse ham saa længe, at han maa trække af Gaarde tilsidst.“ Om Aftenen, da Alle var gaaede til Ro, kom Nis humpende ud af Stalden for at se at bjerge sig lidt til Føden. Men det var helt ynkeligt som han saae ud! 44 of 83 19-03-2009 20:46
Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm Buxer og Trøje hang i Laser paa ham, og bag paa, hvor han havde faaet Dasket af Greben, var der kommen en stor Knude, saa at han slet ikke kunde sidde, men maatte lægge sig overskrævs paa Brøndvippen for at bade det ømme Sted med lidt Vand fra Spanden. Katten kom i Maaneskinnet spadserende hen over Gaarden, og da den saae Nis ligge saa ynkelig over Brøndvippen, gik den hen til ham, slikkede ham og strøg sig op ad hans Ben. Nis blev ganske glad over at se sin gamle Ven, skjøndt han havde ham lumsk mistænkt for at have ædt hans Grød. Han tog Katten i Favn, klappede den og kjælede for den, og saa endte det med, at de begge To faldt i Søvn paa Enden af Brøndvippen. Den Aften havde Sidse været inde hos Ole for at tale med ham om deres Bryllup, og det var blevet lovligt sent, inden hun skiltes fra ham i Kammeret. Da hun nu gik over Gaarden, saae hun Nis og Kis ligge Favn i Favn sovende paa Brøndvippens Klodstræ, og saa kunde hun ikke lade være at pudse ham paany. Ganske sagte listede hun sig hen til Brønden, trak Vippestangen ned i den, og da hun havde faaet Nis saa høit tilveirs, som hun kunde, satte hun Krogen paa Brøndvippen fast og slog saa alle Hundene løse. Da de nu saae, hvem der sad deroppe paa Vippeklodsen, gav de sig til at halse saaledes, at Nis vaagnede, og af bare Forskrækkelse tabte Katten ned til dem. Den spruttede, hvæsede og sprang; men Hundene bed den halvt fordærvet inden den naaede over til Laden. Saa vendte de tilbage, halsede ad Nis og sprang op efter ham, saa Nis i sin Forskrækkelse begyndte at love Sidse baade Guld og grønne Skove; men da han mærkede, at Hundene dog ikke kunde naae ham, saa blev han lidt efter lidt helt kry og begyndte at drille dem. Tilsidst satte han sig yderst paa Vippeklodsen, og saa stak han snart det ene og saa det andet Ben ned mod Hundene og raabte: „Bid mig i den Pusselank, og bid mig i den Pusselank!“ — og saa slog han et Skraldgrin op, naar Hundene sprang saa højt, at de trimlede om paa Ryggen. Ved alt det Spektakel kom Ole farende ud i sin bare Skjorte, for han troede, der var Tyve paa Gaarden; men da han saae Nis ride høit oppe i Luften, raabte han: „Du er dog en Helvedes Tøs, Sidse! Hvordan har Du nu faaet ham derop?“ „Bid mig i den Pusselank!“ vrængede Nis og rakte Ben ad ham, men lige i det samme løsnede Sidse Krogen, saa Nis med et vældigt Vræl faldt ned paa Ryggen midt mellem Hundene. De foer over ham, men Nis spyttede dem saadan nogle Flammer lige i Synet, at de hylende tog til Bens, og selv hoppede han ligesom en Lue hen over Møddingen og forsvandt. 45 of 83 19-03-2009 20:46
Page 1 and 2: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 43: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 83: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht

Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?