Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm
haarde Bænk, og tilmed kunde de hele Tiden lugte den
deilige Sødgrød, medens Maven skreg af Sult paa dem
begge.
„Hør Du, Traad!“ sagde Naal. „Jeg troer, det er
Løgn med denne hersens Nissebuk. Det er bare Noget,
den nedrige Rad af en Møller fandt paa, fordi han ikke
vilde spendere sin Sødgrød paa os.“
„Det kan gjerne være,“ svarede Traad, „skjøndt jeg
synes, jeg har hørt om saadan en Djævel før. Jeg frygter
Gud, hader Fanden og holder mig fra Grøden.“
„Det kan man kalde at holde sig paa Maatten,“ sagde
Naal. „Men hvad skulde den Nissebuk kunne gjøre to
føre Karle som os? Desuden laasede jo Mølleren Døren,
saa jeg gad nok vide, hvor den Fyr skulde komme fra.
Jeg vil bare smage paa Grøden. Jeg kan jo altid levne
Noget til ham.“
Med disse Ord satte Naal sig til Bords, tørrede
Træskeen af i Dugen, og huggede saa en god Kant i sig
af Grøden. Da han var færdig med det, glattede han
Grøden ud til Siderne igjen, og tog sig saa en Slurk
Godtøl, saa det klukkede i ham.
„Spis Du nu Resten,“ sagde han.
„Nei,“ svarede Traad. „Jeg vil ikke have Noget med
Fanden at bestille. Jeg synes, det bliver saa lummert
herinde.“
„ja, det trækker nok op til Torden,“ sagde Naal.
„Regnen pisker saa haardt mod Ruderne. Det var
forresten en deilig Sødgrød — og sikken en Smørklat,
der var i. Naadadada- „einmal ist kein Mal,“ som
Tysken siger. Vil Du ikke spise Grøden, saa vil jeg.
Nissen skal jeg nok spise af med noget Andet.“
Dermed satte Naal sig tilbords igjen og kløede
ordentlig i sig. Da han blev færdig, var kun Skaal og Ske
tilbage, og de var begge slikkede rene. Saa drak han
Resten af Øllet og satte Randen af Kruset paa Neglen
for at være vis paa, at der ikke var en Draabe mere
tilbage.
„Nu er jeg mæt,“ sagde Naal; „nu vil jeg sove! Saa
kan Du ligge med en tom Mave og bede dit Fadervor.“
Og Møllen klaprede, og Regnen slog mod Ruderne,
og Vinden susede ned gjennem Skorstenen, saa det
snurrede i den store Bilæggerovn, Uhret gik med
ensformig tik — tak — tik — tak — det var just Musik
til at sove paa, og det gjorde de da ogsaa snart begge To.
Ud paa Natten, lige som Klokken slog Tolv paa
Møllerens gamle Bornholmer, lød der et forfærdeligt
Bras, ligesom et Tordenskrald, over Hovederne paa dem,
og Ovndøren fløi op, saa det klirrede i hele Bilæggeren.
„Sover Du, Traad? Sover Du?“ hviskede Naal. „Hvad
var det for et voldsomt Rabalder? Det lød som om
33 of 83 19-03-2009 20:46