Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm „Jeg troer, at den Karl staaer i Pagt med den Onde,“ sagde Herremanden til Ladefogden; „men jeg vil ikke jage ham væk, for saa gjør han os vel Ulykker. Giv ham hans Ugeløn; men lad ham Ingenting faae at bestille, saa bliver han vel kjed af det.“ Nu havde Søren det da rigtig mageligt, og saa siger Nissen en Dag til ham: „Hør, Søren, den krimmelhornede Ko har ligget sin Kalv ihjel. Det er nu tredie Gang, hun gjør det, saa det bliver nok snart til en Vane. Hende skulde Du kjøbe, Søren.“ „Hvad skulde jeg med det Kre'tur?“ siger Søren. „Hun duer jo til Ingenting, og er saa mager som en tør Jyde.“ „Netop derfor skal Du kjøbe hende,“ siger Thim, „for Herremanden er saa kjed af hende, at han sælger hende for Ingenting. Saa skal jeg lære Dig at handle med Kre'tur.“ Saa gik Søren op til Herremanden og spurgte, om han vilde sælge den krimmelhornede Ko. „Hvad vil Du med den?“ spurgte Herremanden. „Den duer jo knap for den Hud, den gaaer i.“ „Næ,“ sagde Søren, „Meget er hun jo ikke værd. Jeg har tænkt saadan en otte Rigsdaler.“ „Ja, saa kan Du lægge to til,“ sagde Herremanden, og saa fik Søren da Koen for ti Rigsdaler. „Saa vilde jeg gjeme be' om Forlov til at trække med hende til Marked imorgen,“ bad Søren. „Til Marked? Troer Du Nogen vil kjøbe det syge Bæst? Kan Du faae Nogen til at give over ti Daler for den, saa vil jeg lægge hundrede til,“ sagde Herremanden. „Ja, det er jo et Tilbud,“ siger Søren. „Jeg svarer ikke Nei. Maa jeg saa gaa til Marked med den?“ „Aa, Du maa gaa til Helvede,“ sagde Herremanden. „Jeg troer, Du er gal; men kan Du finde gale Folk paa Markedet, saa for mig gjerne.“ Om Aftenen kom Thim, og saa trak de da af med Koen. Den var saa ussel, at den knap kunde slæbe sig hen ad Landeveien, og Søren begyndte at blive bange for, at de aldrig skulde komme til Marked med den; for de havde fire Mil at gaa, og Koen saae næppe ud til at kunne slæbe sig den ene. „Hvad tænker Du paa?“ spurgte Thim. „Aa, jeg tænker paa, at vi nok alle Tre kommer til at ligge i Grøften inat,“ svarede Søren. „Se, hvor hun skudrer paa Benene.“ „Ja, meget danselysten er hun ikke,“ svarede Thim; „hun seer næsten ud som havde hun havt Kjærestesorger.“ 20 of 83 19-03-2009 20:46
Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm Saa gik de da igjen et godt Stykke Vei. Maanen kom op og lyste langt ud over Engene, der dampede i een Røg, og da tog Koen paa at snøfte. „Nu kan hun ikke mere — nu lægger hun sig,“ sagde Søren. „Ja, nu kan jeg heller ikke mere,“ sagde Thim. „Nu vil jeg ride.“ „Ride?“ spurgte Søren. „Du vil da ikke ride det sølle Kræ?“ „Jo, Mare, vil jeg det,“ sagde Nis, og saa hoppede han i eet Spring baglængs op paa Ryggen af Koen og tog i Halen som Tømme. „Hei! Vil Du gaa! Hyp! Vil Du rende, dit krimmelhornede Bæst!“ skreg han og huggede den med Hælene, og saa tog Koen paa at rende, først i Trav og saa i Galop — det var alt det, at Søren kunde vinde med. Tilsidst gik det helt ud af Veien, ind over Marker, hen over Enge og endelig ned i en Ellemose, hvor der var en aaben rund Plet, som Maanen lyste hen over, saa at Græsset i Nattetaagen glimrede som Sølv. „Her har Ellefolkene danset inat; her kan den græsse til imorgen,“ sagde Thim og stod af Koen. „Vi To kan putte os i den Høstak histhenne.“ Det syntes Søren var noget løierligt Noget, for han havde altid hørt, at hvor Ellefolket havde danset, blev Kre'turet sygt; men han turde jo ikke sige imod, og saa lagde han sig med Thim i Høstakken. Da de vaagnede, begyndte det at gry ad Dag, og Koen havde lagt sig ned midt ude i Mosen. Men Herre Jemini, hvor saae den ud! Den var mere død end levende, og saa rystede den over hele Kroppen som havde den Kolden. „Det maa blive rigtig galt, før det kan blive godt,“ sagde Thim og tog en Tot af det Hø , hvorpaa han havde ligget. „Nu skal jeg hjælpe Dig.“ Og dermed satte han sig paa Ryggen af Koen og begyndte at gnide den. Søren vilde knap tro sine egne Øine; thi for hver Gang Nissen strøg den med Høvisken, blev den federe og federe, og da han endelig var færdig, saa var det den stouteste Ko, der nogensinde var trukken til et Marked; men krimmelhornet blev den lige godt ved at være; det kunde Nissen ikke forandre. „Naar vi nu kommer paa Marked,“ sagde Thim, „saa skal Du blot sige Det, som jeg hvisker til Dig; men Intet af Dig selv, forstaaer Du?“ Jo, det forstod Søren saa meget godt, og snart var de inde paa Markedet med Koen, og der kom Kjøbere nok — den ene bød høiere end den Anden. „Sælg nu!“ hviskede Nis, og saa solgte Søren Koen til Kresten Kræn for halvandet hundrede Rigsdaler, og Kræn trak strax af med den. Lidt efter kom en anden Studepranger løbende og 21 of 83 19-03-2009 20:46
Page 1 and 2: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 19: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 71 and 72:
Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83:
show all

Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?