Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm
Andre, der kunde tage sig af dem. Det blev tilsidst
næsten for mange. Eva kunde ikke skaffe Klæder til dem
alle, og Adam havde det ogsaa haardt. Han sled og
slæbte, dyrkede Jorden, saaede og vandede; men der
kom kun Torn og Tidsel, og det kunde de jo ikke leve af.
De blev bestandig fattigere og uslere, og tilsidst vidste
Adam hverken ud eller ind — for paa Fattigvæsnet
kunde de ikke engang komme.
I mange, mange Tider havde Vor Herre slet ikke talt
til dem, saa vred var han. Da huskede han dog en Dag
igjen paa Menneskene og besluttede at stige ned til
Jorden for at se, hvorledes det gik dem. Det var netop en
Søndag, og Eva havde travlt med at vaske og kæmme
sine Børn og give dem nogle af de nye Klæder paa, hun
havde syet i Løbet af Ugen. Hun sad just i Døren med
alle Børnene omkring sig, da hun saae Vor Herre komme
vandrende langt nede i Dalen. Eva blev ganske
ulykkelig; for hun havde knap Halvdelen af Børnene
vaskede, og de andre saae saa snavsede og grisede ud i
deres graa Hvergarns–Tøi, at hun rigtig skammede sig
over, at Vor Herre skulde faae dem at se saa fæle paa en
Søndag. I en Fart jog hun alle de snavsede Børn ind i
Huset, og saa kaldte hun paa Adam og sagde til ham, at
han i Hast maatte skjule dem saa godt han kunde, inden
Vor Herre kom.
Saa tog Adam Børnene og gjemte dem, hvor han
kunde bedst. De sorteste lukkede han ind i en
Klippehule ved Huset. Nogle gjemte han i en Høi paa
Marken; men dem i de graa Hvergarns Trøier og med de
smaa røde Huer syntes han, at han godt kunde beholde i
Huset, og dem puttede han omkring i Lo og Lade, i
Stalden og ude i Bryggerset, som han bedst kunde faae
Plads til dem.
Saa kom Vor Herre.
„Er det alle dine Børn?“ spurgte han Eva, da han
saae den pæne Børneflok i deres nye Søndagsklæder.
„Har Du ikke flere?“
„Nei,“ svarede Eva og slog Øinene ned; thi hun løi
for Vor Herre.
„Saa vil jeg tage Forbandelsen fra Dig, og give dine
Børn min Velsignelse,“ sagde Vor Herre. Og saa tog han
alle Børnene i Favn, signede dem og gav dem Evne til
det, de senere skulde blive paa Jorden; men de skjulte
Børn fik han ikke at se, og Eva bad ham ikke om at
velsigne dem.
Fra den Dag af vilde disse Børn ikke mere trives; ja,
de vilde ikke engang mere kjendes ved Eva. De blev ved
at pusle om i Bjerghulen, i Høien, paa Loft og Lade, og
Eva kunde ingen Vei komme med dem. De voxede ikke,
2 of 83 19-03-2009 20:46