Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm Næseboer, saa den steilede derved. Søren troede, at nu var han da rent færdig; men i det Samme gjorde Nis sig lille, ikke større end en Mus, og med et Snuptag satte han sig lige ind i Hestens venstre Øre, saa at Søren ikke saae Andet end Spidsen af hans røde Hue. Saa stak han Hovedet ud, nikkede til Søren og raabte: „Smør nu paa, og kjør nu paa! Jorden skal revne, hvor Plovene gaa!“ Derpaa slog han et stort Skrald med Tungen, ligesom en Pisk, og skreg: „Hyp mine Heste! Lad det nu skjære! Hyp vil I gaa, I Rallike–Mære ! Ellers skal jeg noget Andet Jer lære!“ Nu trak Hestene til, saa Jorden fusede op om Plovjernet, som kunde det være Sødgrød. Søren løb hen til sin Plov, og der gik det ligedan. De Sorte trak Ploven saa let, at da de havde pløiet den halve Ager, var der ikke en Svedplet paa dem. Folk stod og forundrede sig over dette, og hvergang Plovene krydsede hinanden, hørte de en Stemme, som raabte: „Goddag, Søren!“ hvortil denne svarede: „Godnat, Thim !“ og saa kunde de jo nok tænke, at der Var Noget under det. Men hvad det var, kunde Ingen begribe; thi den Plov, som ingen Plovkarl havde, satte Furen lige saa ret og lige saa dyb, som den anden. Henad Eftermiddagen var Marken pløiet, og da Herremanden kom ud, for at se, hvorledes det gik, fandt han til sin store Forundring, at hele Arbeidet var gjort, og at Hestene ikke feilede det Mindste. „Du er da Fanden til Plovkarl!“ raabte han. „Det bruger vi ellers otte Plove til. Hvad skal Du nu have i Dagløn?“ „Hvad skal jeg forlange?“ hviskede Søren ind i Øret paa den Blakkede. „Bed ham om Den, der ligger,“ sagde Nis og pegede hen bag ved Hesten, „og lad mig faae den herop.“ „Ja, hvis Naadigherren ikke tager mig det ilde op,“ sagde Søren, „saa kunde jeg have svær Lyst til den Hestepære der.“ „Er Du gal?“ sagde Herremanden. „Har Du ikke Andet at bede om, saa tag alle dem, der ligger paa Marken.“ „Tak, een er nok,“ sagde Søren. Saa langede han Pæren op til Thim, som puttede den i sin Hue. „Nu kan jeg vel spænde fra for i Dag?“ spurgte han. „Ja, spænd Du kun væk!“ sagde Herremanden. „Du er den knøveste Karl, jeg har havt — det er bare Skade, Du er saa tumpet.“ Om Aftenen bar Søren sin egen Grød op i Kammeret. 14 of 83 19-03-2009 20:46
Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm Han havde af Pigerne faaet en deilig Klump nykjærnet Smør, og den stak han midt i. Henad Midnat kom Nissen præcis som den forrige Gang; kun stønnede han endnu mere over noget Tungt, han bar i sin Hue. Han satte sig strax til Grøden, og da han havde spist den, slikkede han Skeen og sagde: „Se, det var Sødgrød! Nu skal Du ogsaa faae din Betaling.“ Dermed løste han op for Huen og væltede alle Pærerne ned i Dynerne til Søren. Men nu var Pærerne det bare Guld, saa Søren sov meget behageligt den Nat. Den næste Morgen, da han havde spist sin Davre og kom ned i Borggaarden, stod Ladefogden der igjen; men denne Gang grinede han ikke ad Søren og spurgte heller ikke, hvordan han havde sovet. Han skjævede blot saadan arrigt til ham og sagde: „Ja, i Dag skal Du slippe for at være Plovkjøring. Vi skal have femogtyve Læs Hvede tærskede rene til imorgen. Hvormange Mand vil Du have til det?“ „Aa, det tænker jeg, jeg kan gjøre alene,“ svarede Søren. „Det har jeg da gjort før.“ „Det var som Fanden!“ sagde Ladefogden. „Saa maa Du vel tærske med begge Ender?“ „Næ, blot med begge Hænder,“ sagde Søren, „for det gaaer lovlig trangt med den venstre alene. Det kunde jo ogsaa nok være, at jeg kom til at tage Noget af Natten med.“ „Aa, tag Du Natten og Katten og hvad Fanden Du vil!“ raabte Ladefogden. „Men er de femogtyve Læs ikke tærskede ud til imorgen, bliver Du smidt paa Porten.“ Saa gik Ladefogden op til Herremanden og sagde, at nu var Søren bleven saa spirantende gal, at han vilde tærske femogtyve Læs Hvede til næste Morgen, og det ganske alene. „Ja, hvis han kan tærske som han kan pløie, saa kan det jo være, han bliver færdig endda,“ sagde Herremanden. „Gaa ned og spørg ham, hvad han vil have for det Stykke Arbeide.“ Lidt efter kom Ladefogden tilbage og sagde, at Søren kun forlangte almindelig Tærskeløn, men at Avnerne skulde maales sammen med Hveden. „Aa, det kan vel ikke blive saa farlig meget,“ sagde Herremanden. „Lad os da maale, som han vil det.“ Saa blev Søren lukket inde i Laden, og nu mente de andre Karle, at han vilde tage fat for Alvor. Men han gik bare og pillede i Hveden, tog et Ax hist, et andet her, og gned Kornene ud med Hænderne. Henved Middag havde han vel faaet et Ottingkar tærsket paa den Maneer, og saa lagde han sig i Halmen og tog sig en rigtig behagelig Middagslur. Henad Eftermiddagen kom Herremanden, og der laa Søren endnu og sov. 15 of 83 19-03-2009 20:46
Page 1 and 2: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 13: Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 65 and 66:
Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.ht
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83:
show all

Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?