Vilhelm Bergsøe. - Skolen for livet — det timelige.

Nissen. file:///D:/NissenBergsoe.htm
Agtersting. Saa blev han da til Slutningen træt og
begyndte saa mindeligt at bede Karlen om at løse
Buxerne, for at han kunde komme ud af dem igjen.
„Ja, det er godt nok,“ sagde Karlen, „men vi gjør
Akkord først.“
„Nei,“ skreg Nissen, „jeg er for gammel til Akkord —
før skal de revne!“ — og saa foer han saa voldsomt om i
Kammeret, at Halmen stod dem om Ørene, og at Karlen
troede, han vilde fare lige lukt ud gjennem Vinduerne.
Tilsidst kunde Nissen ikke mere. Han sank ganske
forpustet sammen paa Gulvet, rullede hen foran Stolen
og klynkede: „Jeg gaaer paa Akkord; men gjør den ikke
for ublu!“
„Aa nei,“ sagde Karlen; „nu skal Du høre: For det
Første deler vi Kammer heroppe. Du sover i Sengen og
jeg paa Gulvet.“
„Det er pænt af Dig,“ sagde Nissen; „for der er saa
haardt paa Gulvet.“
„For det Andet,“ sagde Karlen, „sørger jeg for, at
Grøden aldrig er sveden og Smørret aldrig harsk, men
at Du hver Aften faaer en Pot Sødgrød saa god, som Du
kan forlange den.“
„Er det en Akkord,“ sagde Nissen, „saa vil jeg gjerne
have noget mere af den — videre!“
„Ja, for det Tredie,“ sagde Karlen, „saa er der Intet
videre, end at Du kommer, hver Gang jeg fløiter, og
hjælper mig med det, jeg vil have.“
„Er Det det Hele?“ spurgte Nissen.
„Ja, det er det Hele,“ sagde Karlen.
„Det kunde Du have sagt strax; for det gaaer jeg saa
gjerne ind paa,“ sagde Nissen; „det er jo Ingenting. Men
jeg vil ogsaa have Akkord med Dig, og det er, at Du skal
sove i dine Buxer om Natten — jeg vil aldrig se det
Kram mere for mine Øine.“
Saa løste Karlen da op, og Nissen kravlede i den
haarde Seng paa den bare Halm; men Karlen trak
Buxerne paa og sov rigtig lunt og godt mellem de bløde
Dyner.
Den næste Morgen, da han kom ned i Borggaarden,
stod Ladefogden og grinede. „Naa, Søren,“ spurgte han,
„hvordan sov Du saa inat ?“
„Tak, rigtig behageligt,“ sagde Søren. „Det er saadan
et rart Kammer — det vil jeg gjerne have for
Fremtiden.“
„Mærkede Du slet ikke Noget?“
„Næ, ikke Andet end, at der var en Loppe i mine
Skindbuxer; men ham blev jeg da snart færdig med, kan
I tro.“
Ladefogden vidste ikke rigtig, hvad han skulde tænke
om det, og sagde derfor: „Vi skal have
12 of 83 19-03-2009 20:46