Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

6 Doxa i Tåstrupgård &
Charlottekvarteret
6.1 TÅSTRUPGÅRD
6.1.1 Den praktiske erfaring
Tåstrupgårds doxa er defineret ved den struktur man har valgt, hvor driften og det
boligsociale kører et tæt parløb, og hvor opfattelsen er, at de to er dybt sammenflettet.
På de indre linjer har man altså en meget klar og bevidst opgavefordeling, fordi man
er opmærksomme på hinanden.
Beboerrådgiver Elin Kegnæs udtrykker denne mentalitet: ”Jamen jeg har jo altid
betragtet Tåstrupgård som…altså, alle os, der er ansat, vi er sammen om det” (EK:5).
Tåstrupgårds boligsociale værktøjer, en udgivelse fra 2008 beskriver således også
hvordan den boligsociale koordinator i samarbejde med den tidligere leder af driften
sammen står i spidsen for det boligsociale arbejde: ”Tåstrupgård har skabt en egen
metode i det boligsociale arbejde på baggrund af mere end 20 års praktisk erfaring.
En række boligsociale værktøjer er formuleret af ejendomsleder Finn Larsen og
boligrådgiver Stig Bo Kristensen, der i et velfungerende parløb har stået i spidsen for
indsatsen” (AKB Taastrup 2008:7)
Endvidere har flere af ”nøglepersonerne” i Tåstrupgård som tidligere nævnt været
ansat i en længere årrække, hvorfor man kan forvente at de har haft stor indflydelse på
udviklingen af doxa i Tåstrupgård. Erfaringen kommer også til udtryk i ovenstående
citat, hvor Tåstrupgård har skabt en egen metode i det boligsociale, der bygger på
praktisk erfaring.
Netop den praktiske erfaring og den kollektive hukommelse betones også, ift.
spørgsmålet om modtagelsen. Beboerrådgiveren omtaler tiltag, der tidligere har været
gjort for nytilflyttere: ”Der kom en-to familier. Der kom ikke nogen. (…) Nøj, hvor
har jeg rendt forgæves mange gange!” (EK:6). Den boligsociale koordinator
udtrykker ligeledes:
”… der er blevet gjort rigtig meget igennem årene for at finde det som man kan sige
er et bærende og grundlæggende godt princip ift. at tage imod folk der flytter ind, men
der har ikke rigtig været noget af det som både har vundet genklang hos dem der
flyttede ind” (SB:14).
48