Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

denne sammenhæng, om at man politisk siden 1980'erne er gået over til at definere de
sociale problemer man fandt i områderne ift. områderne isoleret, snarere end som
problemer der kunne knyttes til det nationale niveau (Schultz Larsen 2009:224f). Med
'områdefokuseringen' er der i det boligsociale arbejde således også indskrevet en
særlig doxa, som tager udgangspunkt i områdets ressourcer og hvordan området kan
forbedres. Derved bliver det boligsociale arbejde fortrinsvis et lokalt og afgrænset
foretagende, som indgår på linje med beboerdemokratiet og driften.
Med andre ord er de institutioner, som i dag kan betragtes som afsættet for doxaen i
det almene, netop beboerdemokratiet, driften og det boligsociale. Det er i disse
institutioner at medborgerskab og fællesskab eksisterer, og det er bl.a. mellem disse
tre institutioner den almene sektors komplicerede strukturer reproduceres.
Medborgerskabet og fællesskabsorienteringen udgør således centrale dele af feltets
doxa, hvorved idealerne for ”de indviede” på feltet virker selvindlysende og
evigtgyldige. Medborgerskabsidealet kræver kapable beboere, der er villige til at
deltage i især beboerdemokratiet som både kandidater og vælgere. Derudover skal de
kunne navigere i komplekse beslutningsprocesser og selv være i stand til at skabe
forandring, hvis de er utilfredse. Fællesskabsidealet kræver aktive beboere, der
opfatter sig selv som en del af et lille samfund, og som evner at investere tid og
kræfter i at skabe et godt hverdagsliv for andre i boligområdet (Jensen 2006:89).
Begge idealer indeholder et forandringspotentiale for både igangsætteren og deltagere
i initiativer og begge idealer bygger på ideen om at øget indflydelse giver øget
ansvarsfølelse over for sig selv og for området.
De komplicerede strukturer, der er fulgt med institutionaliseringen betyder yderligere,
at en bestemt kapitalform er nødvendig for at kunne agere på feltet. Dette behandles i
det følgende.
5.1.3 Frank – foreningsdanskeren & institutionel kapital
Det kræver en særlig kapitalform at forstå og kunne navigere inden for den almene
sektors doxa. Denne kapitalform har vi valgt at kalde institutionel kapital. Den
institutionelle kapital relaterer sig til evnen til at kunne indgå i de kulturelle hierarkier,
der findes på feltet, den er derfor en form for kulturel kapital. Kulturel kapital er i høj
grad en kropsliggjort kapitalform, idet den kun kan opøves i direkte berøring med
44