Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

ifølge Lotte Jensen er et ”bemærkelsesværdigt ambitionsløft, når det gælder
almindelige beboeres involvering” (Jensen 2006:89). Reformen lægger op til at
beboernes udover at deltage i et basisdemokrati ved at møde op til afdelingsmøderne
og få indflydelse på budget og øvrige beslutninger også kan være en kollektiv bruger
og deltage i mere afgrænsede enkeltsagsaktiviteter, fx sociale aktiviteter for børn eller
grøn affaldssortering. Denne udvikling i beboerdemokratiet gør boligafdelingen skal
nu opfattes som et fællesskab og forudsætter, at beboeren vil investere tid og
ressourcer for at få et bedre hverdagsliv med sine naboer (Jensen 2006:89)
Den almene sektor er således endt med at huse de dårligst stillede i samfundet
samtidig med at de demokratiske ambitioner fra statens og sektorens side er blevet
højere. Beboerens demokratiske kompetence strækker sig fra den klassiske
parlamentariske stemmeret over opstillingsret til deltagelse i både generelle
beslutninger om afdelingens økonomi, udformning og liv til mere sociale aktiviteter
knyttet til enkeltsager i området (Jensen 2006:86).
Under disse ideer ligger dog hele tiden en fordring om at se sine egne interesser i lyset
af hele bebyggelsen som lokalsamfund og til dels den nationale arena (Jensen
2006:87).
De to helt centrale værdier, der ligger som grundpiller i den almene sektors doxa er
således idealet om medborgerskab og idealet om fællesskab. Derudover ligger der
også en forventning om, at beboeren kan begå sig i de komplicerede strukturer den
almene sektor har udviklet sig til at være.
5.1.2 Den almene sektor i dag
Ud over at beboeren, fra staten og den almene sektor, skal forholde sig til
forventningerne om den aktive beboer, der evner fællesskab og medborgerskab i et
kompliceret system, er endnu en aktør kommet til: Det boligsociale arbejde. Dette
indsatsområde opstod i takt med, at man gennem 1980’erne fik øjnene mere og mere
op for mangeartede problemer mange almene boligområder døjede med. I erkendelse
af at problemerne krævede mere helhedsorienterede indsatser nedsatte SR-regeringen
i september 1993 Byudvalget (1993-2003) som et tværministerielt udvalg. Ifølge en af
de første rapporter fra Byudvalget var formålet med indsatsen ”at skabe et bedre
hverdagsliv” (Mazanti 2004:26). Siden har forskellige typer af sociale indsatser
præget det boligsociale arbejde i almene boligområder. Troels Schultz Larsen taler i
43