Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

oligmarkedet, hvor ressourcesvage og personer med anden etnisk baggrund er blevet
koncentreret i især den almene boligsektor (Socialministeriet 2006:16). Det er særligt
storbyerne, hvor hovedsageligt de store boligområder opført i 60’erne og første
halvdel af 70’erne er blevet rammen for en beboersammensætningen bestående af
mange enlige, mange indvandrere og mange på overførselsindkomster (Rasborg
2011:76). De problemer man ser i boligområderne kan betragtes som en koncentration
af de problemer man generelt ser i samfundet i dag. Der er tale om selvforstærkende
processer og Lars Olsen kalder den almene sektor for ”samfundets sociale
skraldespand” (Lars Olsen 2005:158). Derudover er de udsatte områder ofte tynget af
funktionalistisk arkitektur, hvor bebyggelserne i sig selv udgør problemer fx ved at
byggeriet fremstår standardiseret og identitetsløst, og med udearealer der ikke
fungerer (Bjørn 2007). Disse områder er samtidig et produkt af skiftende regeringers
skiftende, og til tider konfliktende boligpolitikker, hvorfor ph.d. Troels Schultz Larsen
peger på, at områderne ikke skal betragtes som udsatte, men derimod forsømte
(Schultz Larsen 2009:272).
1.3 At nå de udsatte
De ”forsømte” områder er altså genstand for mange af de sociale problemer vi har i
Danmark. Disse problemer har man forsøgt at imødegå på forskellig vis gennem
fysiske renoveringer og sociale tiltag, især gennem det boligsociale arbejde. Fra 1993
gennem de såkaldte byudvalgsindsatser, hvor formålet var ”at skabe et bedre
hverdagsliv” (Mazanti 2004:26). Byudvalgsindsatserne havde i starten en tostrenget
strategi, med en bred almen indsats for alle beboere og en mere specifik indsats for de
svageste. Dette viste sig dog ikke at virke, idet de svageste tit blev glemt i mængden
(ibid:28). Før det havde man i 80’erne forsøgt sig med individorienterede indsatser
ved at rykke socialrådgiverfunktioner ud i områderne, hvor man fokuserede på de
svageste (ibid:31). En videreudvikling af byudvalgsprojekterne er de mere omfattende
såkaldte ”kvarterløft”, der havde et helhedsorienteret sigte, hvor man fx koblede en
social indsats rettet mod unge sammen med en beskæftigelsesindsats (ibid:29f). Fra
2001 er den boligsociale indsat især foregået gennem boligsociale helhedsplaner, som
indgås som et partnerskab mellem administrationen og beboerdemokratiet i en
boligafdeling ofte med kommunen og evt. eksterne samarbejdspartnere på sidelinjen
(Færch et al. 2010:33). I denne indsatsform arbejder man nogle steder med en bevidst
4