Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

Dette udgangspunkt mindsker på den anden side fleksibiliteten i opgavens
genstandsfelt og udformning, samtidig med at der er risiko for at vi kommer til at
”overtage” feltets aktørers holdninger. Til dette kan det for det første indvendes, at
man i videnskabeligt arbejde aldrig helt kan frasige sig at dette sker: ”Even the most
friendly and co-operative gatekeepers or sponsors will shape the conduct and
development of research” (Neuman 2006:388).
Derudover er projektets primære ramme også det socialvidenskabelige
bachelorprojekt. Vi følger således de regler og normer der gælder inden for denne
ramme, hvorfor videnskabelig redelig og gennemsigtig metode er vigtigt. Yderligere
er der de rent formelle krav fra RUC som skal overholdes og som ikke nødvendigvis
stemmer overens med BOHTs interesser. Således har vi fra starten lagt vægt på den
grundige undersøgelse af feltet frem for luftige anbefalinger på svagt grundlag. Vi
mener ikke vi er eksperter på feltet, og ser derfor vores bidrag som en analyse af
grundvilkårene der kan danne grundlag for diskussioner blandt aktørerne på feltet.
Herved kan de forhåbentlig få et nyt syn på den kontekst de ellers tager for givet. I
sidste ende mener vi derfor, at en kritisk socialvidenskabelig tilgang til opgaven også
gavner både BOHT og andre aktører på feltet.
3.2 Den almene sektor i et feltanalytisk perspektiv
Som nævnt i den teoretiske ramme laver vi ikke en egentlig feltanalyse, men er
inspireret af Bourdieus historiserende feltanalyse. En egentlig feltanalyse ville ikke
kunne lade sig gøre indenfor projektets tidsramme. Problemet med begrænsede
tidsmæssige ressourcer kan imødegås ved at fokusere på meget afgrænsede felter eller
ved at lave analyser af en karakter, der alene skitserer feltet og kampene (Hammerslev
2009:97). Det felt vi undersøger er den almene sektor, men i vores tilfælde
konstrueres det analytiske felt som værende de to boligområder som cases indenfor
feltet. Afdækningen af aktører, strukturer og feltets kampe begrænser sig ligeledes i
dette projekt mod at synliggøre de vilkår og potentialer, der er for modtagelsen af nye
beboere i de to boligområder Tåstrupgård og Charlottekvarteret. For at imødekomme
dette har vi interviewet personer fra forskellige positioner i feltet, som vi vurderer kan
være med til at danne en skitse over feltet. Vi har i analysen et historisk indblik på
opkomsten for den almene sektor og dens udvikling, men foretager ikke en
20