Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

og kan kun forekomme under forudsætning af gensidighed mellem agenter i netværk.
Netop gensidigheden betyder også social kapital ikke kan stå uafhængigt fra de to
andre kapitaler, fordi
”… the exchanges instituting mutual acknowledgment presuppose the
reacknowledgment of a minimum of objective homogeneity, and because it exerts a
multiplier effect on the capital he possesses in his own right” (Bourdieu 1986:249).
Agentens sociale kapital er altså i sidste ende afhængig af ”hvem” hans netværk er –
dvs. hvilke økonomiske og kulturelle (og i sidste ende symbolske) kapitaler de andre
agenter i netværket har.
Netværkene eksisterer på baggrund af investeringsstrategier (jf. illusio), hvis mål er at
etablere eller reproducere sociale forbindelser eller sammenhænge
”… that are directly usable in the short or long term, i.e., at transforming contingent
relations, such as those of neighborhood, the workplace, or even kinship, into
relationships that are at once necessary and elective, implying durable obligations
subjectively felt (feelings of gratitude, respect, friendship, etc.) or institutionally
guaranteed (rights)” (Bourdieu 1986:250).
På den led er agentens sociale kapital udgjort af de sociale bånds natur. Det betyder
også at agenten ikke er fri til at knytte nye bånd, da han i et eller andet omfang skal
vurdere om dem han møder, er kompatible med 'gruppen', men han er omvendt også i
stand til at udvide eller ændre gruppens selektionsskema:
” … because the definition of the criteria of entry is at stake in each new entry, he can
modify the group by modifying the limits of legitimate exchange …” (Bourdieu
1986:251).
Social kapital er på den led også meget relationelt, og det er ligesom de andre
kapitalfomer, feltets konstruktion der bestemmer betydningen af social kapital.
Endelig peger Bourdieu på en fjerde, symbolsk kapital, som er den samlede mængde
kapital en agent råder over inden for et specifikt felt, og derved også den kapital som
bestemmer agentens ”vertikale” position i det sociale rum.
17