Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

til også at omfatte de immaterielle former, at Bourdieu søger at forene økonomi og
sociologi. Kulturel kapital er kendskab, evner, uddannelse m.m. som sætter en person
i stand til at begå sig inden for det kulturelle hierarki, der måtte eksistere. Bourdieu
har identificeret flere former som kulturel kapital kan optræde i. I sin kropsliggjorte
form er kulturel kapital indeholdt i, hvad man er blevet opdraget med og har
indoptaget som en del af en selv igennem socialiseringsprocesser. Det er så at sige de
erfaringer og den viden som man bærer, og som man herigennem opnår status med.
Bourdieu fremhævede fx ofte hvordan studier havde vist, at skoleelever med samme
baggrund som deres lærere (middelklassen), var disponerede til at genkende og
indordne sig efter lærernes ønsker, at tilfredsstille lærernes behov for orden, og derved
have større chancer i skolesystemet end elever med fx en arbejderklassebaggrund.
Eleverne havde ganske enkelt den rette kropsliggjorte kapital til at kunne begå sig i
dette felt.
Bourdieu arbejder også med en objektiveret kulturel kapital (ejerskabet af materielle
enheder med kulturel relevans, fx malerier, bøger eller værktøjer) og en
institutionaliseret kulturel kapital (certificerede kvalifikationer eller titler, som
beskytter, privilegerer og giver status), men for denne undersøgelses vedkommende er
disse kapitaler sekundære eller slet ikke relevante. Den objektiverede form er
relevant, hvis modtagelsens materielle dimension i større grad kan gøres til genstand
for forskel, fx i form af ting og særligt anvendelsen af disse, som så kunne
symbolisere fx engagement eller ejerskab. Den institutionaliserede form kunne til
gengæld være relevant i det omfang, at vi indsatte dem som professionelt har at gøre
med områderne, i feltet som agenter. Men da undersøgelsen primært fokuserer på det
nære, dvs. de konkrete boligområder og på beboernes oplevelse af at flytte til disse
områder, er denne mere abstrakte form for kulturel kapital alligevel fraværende i
vores konstruktion af feltet.
Social kapital definerer Bourdieu som
”the aggregate of the actual or potential resources which are linked to possession of a
durable network of more or less institutionalized relationships of mutual acquaintance
and recognition – or in other words, to membership in a group – which provides each
of its members with the backing of the collectivity-owned capital” (Bourdieu
1986:249).
Social kapital handler altså om hvilke netværk som agenten tilhører og kan drage på,
16