Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

3 Teoretisk ramme
3.1 Bourdieu
Det er vores ønske på den ene side at begribe, hvordan modtagelsen påvirker
tilflytteres holdning til og adfærd i boligområdet, dets beboere og dets organisation.
På den anden side vil vi afdække, hvordan vi kan forstå og kortlægge den proces som
tilflyttere indgår i, når de skal integreres i boligområdet. Hermed lægger vi op til at
spørge, hvordan vi teoretisk kan forene og fokusere vores undersøgelse af
modtagelsen, når den både har et meget subjektivt fokus i form af oplevelser og
perceptioner, og samtidig et strukturelt islæt, idet der kan siges at være objektive
strukturer, der udøver indflydelse på modtagelsen og eksisterer på tværs af tid og rum.
Vi har her fundet Bourdieus variant af praksisteori særligt brugbar, fordi den kan
italesætte såvel aktør som struktur. I Bourdieus historiserende feltanalyser,
konstrueres en række begreber mhp. at kunne indfange den sociale virkelighed som
den faktisk tager sig ud. Disse begreber er sammensatte og selvom de indtager
specifikke roller i Bourdieus teoretiske apparat, er de også meget sammenflettede.
Vores undersøgelse er dog ikke at forstå som en egentlig feltundersøgelse, bl.a. fordi
vores fokus ligger på modtagelsen i de konkrete boligområder, hvorfor aktører som
kommunen, staten og større almene aktører ikke afdækkes særligt detaljeret og at vi
herved også afholder os fra at metodisk at spørge til magtens felt (jf. Bourdieu og
Wacquant 1996:91f). Vores mål med anvendelsen af Bourdieu er snarere at opstille
modtagelsen og forstå de betingelser hvorunder modtagelsen udfolder sig i deres nære
kontekst.
I det følgende vil vi derfor først skitsere Bourdieus teoretiske afsæt med begreberne,
for dernæst at afveje, hvordan begreberne relaterer sig til modtagelsen, og sidst
tydeliggøre vores position og muligheder med Bourdieus teori.
3.1.1 Forskellen og det sociale rum
Et helt grundlæggende udgangspunkt for Bourdieu, er den sociale forskel (Bourdieu
1997:17ff). Med forskel forstås det at noget er anderledes fra noget andet. Er man
således forskellig fra en anden person, kan man da også skelnes fra en anden person,
12