Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

2.4 Viden eller anvendelse (epistemologi)
Ved siden af denne erkendelse havde vi imidlertid også en konkret interesse i
projektets fokusering, dets genstand, nemlig at vi på baggrund af projektoplægget fra
BOHT stadig skulle undersøge modtagelsen. Det indgik således i vores motivation, at
vi med vores undersøgelsesdesign skulle være i stand til at kortlægge modtagelsen i
områderne, som så igen skulle danne baggrund for anbefalinger. Et problem der altid
ligger i forlængelse af at bedrive videnskab ifølge Bourdieu er, at den sociale
virkelighed har sine egne kategorier og relationer, og at man som forsker i et
socialvidenskabeligt felt ofte skal overkomme mange andres udlægninger af hvad der
er virkeligheden og hvad der er det rigtige (Bourdieu og Wacquant 1996:218f). Vi har
med problemfeltet forsøgt at skitsere hvordan modtagelsesprocessen kan være
afsættet for at løse et legitimt problem. Men vi kan samtidig ikke komme uden om, at
vi som udgangspunkt ikke havde et problem. På den led er modtagelsesprocessen gået
hen og blevet en måde at se ind i den sociale virkelighed på.
Mens vi således ikke har valgt en feltanalytisk tilgang, har vi stadig ladet os inspirere
af Bourdieus feltanalytiske metode. Vi har imidlertid måtte acceptere, at det har været
uden for dette projekts rammer, at foretage samme omfattende objektiveringsarbejde.
Som Mathiesen og Højbergs oprids af Bourdieus tre objektiveringer (Mathiesen og
Højberg 2004:237) ville give anledning til, hvilket kunne have skabt en klarere
forståelse for vores position ift. det vi ønsker at undersøge. Hermed har vores
udgangspunkt for konstruktionen af feltet været forholdsvis svagt, fordi der ikke kan
siges at være blevet etableret et objektiveret synspunkt på vores genstand.
11