Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

konstruere en sammenhængende politisk økonomi for praksisformer – specielt når det
gælder magt i symbolske fremtrædelsesformer – der kan forene fænomenologiske og
strukturelle tænkemåder i en epistemologisk sammenhængende og universelt gyldig
måde at drive samfundsvidenskabelig forskning på” (Wacquant 1996:18). At følge
Bourdieu vil således implicere, at vi i et eller andet omfang skulle opstille den sociale
forskel i sine særlige fremtrædelsesformer, og på den led opnå viden om, hvordan
vilkårene for modtagelsen var. Hvordan kan vi overhovedet åbenbare Bourdieus
sociale rum i modtagelsesprocessen? Hvad er med andre ord impliceret i overhovedet
at tale om en modtagelsesproces – hvordan eksisterer den?
2.3 Den gensidige konstruktion (ontologi)
Vores udgangspunkt i starten af projektforløbet, at modtagelsesprocessen kunne siges
at eksistere som en række begivenheder i et forløb, hvor man bevidst eller ubevidst
blev modtaget som ny beboer. Det vil sige at tilflytteren blev modtaget af strukturen
og deraf dannede sig indtryk og horisonter og herved kunne modtagelsen skitseres
inden for en forholdsvis lukket proces. Det som efterhånden blev klart for os var, at
modtagelsesprocessen var en gensidig konstruktion mellem tilflytteren og området,
mellem individ og kollektiv. Der var altid knyttet forventninger til at flytte til
området, og disse forventninger indskrev sig ikke mindst i måden hvorpå agenterne
konstruerede området som genstand for deres aktiviteter. Omvendt var områderne
som en social struktur i høj grad betinget af et modsætningsforhold mellem
beboersammensætningens udvikling mod en stadigt mere heterogen masse og den
måde som den almene sektors institutioner fungerer i områderne og ser på sine
beboere. Der forekom symbolske kampe baseret på forholdet mellem at leve i
områderne og være en del af den almene sektor. På 'mikro-niveau' var der meget
omfattende sociale konstruktioner af områdets muligheder og begrænsninger, og på
'makro-niveau' var der ikke nogen 'samlet' modtagelse af forudsigelige begivenheder,
men en veksling mellem rammen af idealer og værdier i den almene sektor, og de
levede praksisformers betydning for tilflyttere. Det var således på denne komplicerede
og meget relationelle baggrund, at vi trak Bourdieus praksisteori frem som et afsæt for
at forstå, hvordan modtagelsens vilkår er struktureret.
10