Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

9 Samlet konklusion
Opgavens fokus har været at kortlægge og analysere den kontekst hvori modtagelsen
af nye beboere finder sted i Tåstrupgård og Charlottekvarteret. Vi har herunder
analyseret hvilke vilkår nye beboere skal navigere under på felterne for de to områder,
samt hvor forskelligt nye beboere kan opfatte modtagelsen. Det var på denne
baggrund vi oprindeligt spurgte:
Hvilke vilkår sætter den almene sektor for forandringspotentialet i modtagelsen af nye
beboere?
Vi har i vores undersøgelse anskueliggjort de tunge strukturer, der definerer feltet for
modtagelsen. Den store ramme for denne modtagelse er den almene sektor. Dette
komplicerede system udstikker nogle meget specifikke retningslinjer for hvordan man
som ny beboer kan agere i områderne. Herunder fandt vi, at nogle særlige idealer for
det gode boligområde udøver stor indflydelse. Disse idealer identificerede vi som
medborgerskab og fællesskab. For at forstå og kunne navigere i denne komplekse
kontekst fandt vi, at de beboere der klarede sig bedst var i besiddelse af en særlig
kapitalform, nemlig institutionel kapital. ’Foreningsdanskermentaliten’ kunne
yderligere udvide beboerens handlemuligheder på feltet. På baggrund af disse
strukturelle vilkår fandt vi fire typer indflyttere, som viste hvor stor forskellighed, der
er i begrebet ’nye beboere’. Den ene type er den ideelle indflytter fordi denne type er
naturligt opsøgende og interesserer sig for området. Her ses også et stort overlap
mellem høj institutionel kapital og foreningsdansker-mentaliteten. De tre andre typer
er defineret ved forskellige former for mangler i forhold hertil. Type to har således
stor viden om området og institutionel kapital nok til at finde ud af mere. På den
anden side er denne type ikke influeret af foreningsdansker-mentaliteten, og fravælger
bevidst engagement. Den tredje type mangler viden om at kunne realisere sit
engagement. Typen har en grad af foreningsdanskermentalitet, men mangler
institutionel kapital til at agere på det. Den fjerde type har hverken høj institutionel
kapital eller foreningsdanskermentalitet. Denne type kan sagtens være engageret andet
steds, fx i familien og/eller arbejdet eller nære naboer, men ikke i områdets større
sammenhænge.
Som vi pegede på i diskussionen er det svært at lave én modtagelse, der kan indfange
alle disse typer. Især fordi både beboere og driften kun har driftsmæssige
82