Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

7.2.4 Naboskabet - ”jeg ser mig selv som en glad perker”
Onur, en mand i fyrrerne, flyttede til Tåstrupgård for et halvt års tid siden. Han
kommer oprindeligt fra Tyrkiet, men flyttede til Danmark i sluthalvfemserne, hvor
han først boede i Albertslund og siden flyttede til Jylland som følge af, at hans kone
kom til Danmark. Her boede han også alment indtil han, i forbindelse med den
økonomiske krise, måtte flytte tilbage til Sjælland for at kunne få et job inden for sit
hverv som lastbilchauffør. I dag har han en vikarstilling som lastbilchauffør. Der bor
tre børn i husstanden, hvoraf den ældste, 10 år, er konens søn fra et andet forhold og
som er kommet med fra Tyrkiet, mens de to andre er henholdsvis to og fire år. Vores
indtryk fra besøget er, at Onur er en rimelig patriarkalsk figur i hjemmet, og derfor har
stor betydning for hvordan familiens sociale liv er skruet sammen, ikke mindst fordi
han i modsætning til konen kan tale godt dansk og er eneforsørger.
I interviewet er Onur meget optaget af de materielle problemer med lejligheden,
blandt andet det tilbagevendende problem med udgåede gulvlister. Han udtrykker
utilfredshed med AKB, som han synes ikke var proaktive nok ift. at løse de problemer
der var med lejligheden ”de vil ikke gøre nogle ting og de vil ikke skifte nogle ting, de
siger det er bare gammelt” (Onur:3). Selvom han i noget omfang synes at være
bevidst om, hvordan systemet med vedligeholdelse og B-leje fungerede, virkede det
samtidig til, at han ikke forstår det almene system, som det fungerer og dermed ikke
har så høj institutionel kapital. Dog er han bevidst om de tilbud, der er i området i
form af klubber m.v. Han tænker ikke på selv at udnytte dem, ”men hvis der er nogen
gode ting til børnene, selvfølgelig jeg sender mit barn der over.” (Onur:11) Ligeledes
går hans kone på sprogskolen.
Onur giver også udtryk for at han gerne vil flytte væk, fordi Tåstrupgård er et område,
hvor han føler han bør være særligt på vagt mht. sine børn. Men samtidig mener han,
at han er mere positivt stemt over for Tåstrupgård end mange af de andre, som bor der
(Onur:5).
Onurs fokus er de helt nære ting. At hans børn får en god skolegang, at familien
udnytter de muligheder de kan udnytte, og at han kan opnå en nogenlunde stabil
økonomisk og jobmæssig situation i det danske samfund: ” … jeg vil gerne være
ordentligt ansat, ikke sådan afløserarbejde, nu har jeg arbejde i vikarfirma og de
sender mig besked kl. 15, 16 eftermiddag, morgen tidlig eller om natten, så jeg kan
ikke sige nej, for det er mit arbejde, ellers jobcenter… (han banker i bordet)”
75