Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

gældende for afdelingsbestyrelsen og bestyrelsesmøder, hvor hun igen er særdeles
velinformeret omkring hvilket arbejde det er der udføres, selv om deres budgetter og
sådan noget ikke er noget hun går op i (Kirsten:2). Hun mener, at deres arbejde er
vigtigt for området, men deltager ikke selv i møderne.
Kirsten fremhæver også, at hun synes det er let at komme i kontakt med andre
beboere i området og at hun synes de er flinke og rare. Hun bor bl.a. i en meget social
gård, hvor hun snakker lidt med folk en gang imellem og ved derfor, at der tit er grill
og andre sociale tilbud som hun kan være en del af. Men hun pointerer, at det er noget
hun ikke har lyst til at deltage i, ”…jeg er ikke den, der sådan dyrker naboskab på den
måde. Det har jeg dårlige erfaringer med fra gamle dage [griner]. Så det er ikke
sådan noget jeg gør…” (Kirsten:2). Det er altså igen et bevidst fravalg fra hendes
side. Det samme gør sig gældende med de mennesker hun møder når hun er ude at
lufte sin hund, hvor hun fremhæver, at der er rig mulighed for at danne nye
bekendtskaber, men at dette heller ikke er noget hun er interesseret i at dyrke
(Kirsten:3).
Generelt kan det siges om Kirsten at hun har kendskab og øje for områdets
muligheder og derfor er habituelt veltilpasset. Kirsten udviser høj institutionel kapital
ved at være velinformeret om områdets muligheder, både i form af sociale
arrangementer, beboerdemokratiet og det praktiske, mens hun tydeligvis ikke har en
social foreningsdansker mentalitet. Hun er velinformeret og vidende omkring
Charlottekvarteret, men fravælger bevidst at deltage i både det nære, naboskabet, og i
de netværk der er i området. Hun har altså rig mulighed for at udvide sin sociale
kapital, men er ikke interesseret, bl.a. fordi tidligere erfaringer er en hindring. Ift.
illusio kan det siges, at hun ikke har noget investeret eller på spil i området, da hun
fravælger alle former for interaktion med andre beboere.
En type beboer som Kirsten, er en af de sværeste at ”nå” i modtagelsen. Hun er
informationsmættet, og det er altså ikke her man kan nå hende. Det samme gør sig
gældende med at holde et velkomstmøde, eller en anden form for socialt arrangement,
da dette sandsynligvis heller ikke er noget hun vil stille op til. Hun har på forhånd
besluttet at hun ikke vil udvide sin sociale kapital i området, da hun er tilfreds med
den måde tingene allerede er, og gerne vil fortsætte med at leve et privat liv. Dette er
altså en begrænsning for en integrerende modtagelse af en type som hende. For at nå
denne type beboer er det nødvendigt at få bragt noget i spil hos vedkommende eller
70