Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

Manglende institutionel kapital kan således indskrænke en agents handlingskapacitet.
Hvis en agent derudover heller ikke besidder eller forstår
foreningsdanskermentaliteten, kan det virke endnu mere ekskluderende.
Et eksempel på det, er ’blomsterkassesagen’. Sagen startede med, at den boligsociale
indsats fik en idé om at opstille nogle blomsterkasser ved aktivitetshuset, som
forskellige beboere kunne benytte som en slags lille have. Da det handler om at
aktivere beboerne, ville man fra den boligsociale indsats’ side ikke bestemme hvordan
organiseringen omkring brugen af kasserne skulle være. Ideen blev kommunikeret ud
via diverse netværk og især nogle af de etniske kvinder, som normalt er svære at
engagere i større sociale projekter meldte sig på banen. En anden gruppe, der viste
stor interesse var nogle af de ældre foreningsdanskere. Den boligsociale projektleder
forklarer:
”Netværket af etniske kvinder siger: ”blomsterkasser fint, jeg vil gerne have en.” Så
går man også ud til de her danskere 60+ fra arbejderklassen, så siger de:
”Blomsterkasser – vi laver en forening. Og så laver vi nogle regler, jamen, hvordan
kunne man ellers?! Man kan jo ikke bare dele blomsterkasser ud uden regler!”
(JL:14)
Problemet opstår fordi de etniske kvinder ikke kan forstå rationalet bag at lave en
forening bare fordi de gerne vil passe nogle blomster. Den boligsociale projektleder
nævner, at flere af disse kvinder i mange tilfælde er i tvivl om de overhovedet må
være med i sådanne foreninger, fordi de slet ikke vant til ’forenings-metoden’.
Derudover udnyttede foreningsdanskergruppen i dette tilfælde deres overlegne
institutionelle kapital. For at kunne sikre projektets eksistens også efter den
boligsociale indsats har trukket sig ud, argumenterer gruppen med deres
foreningsmodel:
”... meget, hvad skal man sige, ’fornemt og perspektivrigt’. Så man skal allerede nu
betale 100 kr. og det bliver sådan besluttet sådan lidt midt i forløbet, så det giver jo
straks ballade.” (JL:14)
Ved straks at udrulle den klassiske foreningsmodel på blomsterkasserne, og yderligere
at argumentere inden for feltets doxa for deres model, ekskluderer de i dette tilfælde
gruppen af de mest ressourcesvage inden for feltets doxa. De etniske minoritets
kvinder er ressourcesvage fordi de hverken har institutionel kapital eller forstår
64