Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

6.2.6 Blomsterkasser – vi laver en forening
Mens de to førnævnte respondenter var fuldt ud investeret i områdets sociale
aktiviteter og kunne se et formål med det, er en tredje kun delvist investeret.
Respondenten John er ellers habituelt disponeret for at være fuldt ud investeret fordi
han er født og opvokset i Charlottekvarteret (John:1). Han er således også helt klart
foreningsdansker og siger med et smil, at han selv mener han er med i alle klubber i
området (John:5). Han bruger billardklubben meget og har efter eget udsagn en whist-
klub (John:3). Hvorvidt betegnelsen ’klub’ i forbindelse med kortspillet dækker over
en reel åben klub for alle, eller blot hans måde at italesætte samvær med vennerne på,
er lidt svært at afgøre (han er en ung mand i starten af 20’erne uden uddannelse og
uden arbejde for tiden). Under alle omstændigheder ytrer han dog ønske om at udvide
whist-klubben, så den ikke skal foregå i hans lejlighed, men i et klublokale, fordi han
mener det ville gavne mange især ældre mennesker i området (John:3). Han har dog
problemer med at finde et ledigt lokale og føler, at han er blevet frarøvet det lokale
han havde før. Han forsøger at håndtere sagen på sin egen måde:
“Men selvom de kun er der en gang om måneden, så føler de, at de ejer det hele. Dem
har jeg en lille dialog med. Med en af dem i hvert fald” (John:3).
Betingelserne hvorpå han havde lokalet før, og måden hvorpå de nye brugere har
overtaget det er uvist. Det står dog klart, at han ikke har institutionel kapital nok til at
håndtere situationen efter bogen. Som nævnt i ovenstående afsnit om Tåstrupgård, er
der mange regler forbundet med at starte og drive en klub, og det at han ”taler med en
af dem” er næppe den rette vej at gå, hvis han vil trænge igennem det regulerede
systemet. At de nye brugere i klublokalet så oven i købet er Natteravnene, det
frivillige tryghedsskabende initiativ, viser også en vis grad af manglende overblik
over og forståelse for feltets doxa.
Den fællesskabsorienterede side af feltets doxa har han dog i det store hele forstået, i
hvert fald så langt, at han draget af dets illusio, og måske italesætter dele af sit
samvær med vennerne i ’almen sektor-termer’. Han har dog ikke nok institutionel
kapital til at investere så meget som han siger han gerne vil, og må derfor deltage
mere passivt.
63