Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

omhandler medborgerskabsværdier, forholder det sig helt anderledes med
fællesskabsorienteringen. Udover at denne fordring om fællesskab på sin vis er
”statssanktioneret” jf. reformen i 1996 ligger den også som kernen i
foreningsdanskermentaliteten, hvilket eksemplet Frank fra Tåstrupgård også viste. I
Charlottekvarteret er flere beboere helt på linje med denne opfattelse:
”… det kommer kun hvis man involverer sig lidt i hvad der sker” (Klavs:4).
”... hvis man vil gøre noget for kvarteret og hvis man vil have det skal blive bedre
herude, så bliver man også nødt til at deltage aktivt, man kan ikke bare sidde
derhjemme og sige ”jamen det skal blive bedre, jeg kan ikke lide at bo her” (...). Man
bliver ligesom nødt til at komme på banen selv, ellers kommer du ingen vegne”
(Maria:4).
Begge ytringer falder i forbindelse med tale om de sociale aktiviteter i området. Det
forandringspotentiale, der i den almene sektors doxa ligger indlejret i både
beboerdemokratiet og foreningslivet, ser respondenterne således kun i foreningslivet
og de sociale aktiviteter. Her er flere af dem til gengæld også fuldt ud investeret.
Maria, som er praktikant i den boligsociale indsats har været med til at arrangere
sociale tiltag i området også før hun flyttede dertil (Maria:4), mens Klavs hurtigt blev
engageret i flere foreninger (Klavs:4). Foreningsdanskermentaliteten er altså
fremherskende blandt vores respondenter.
Den boligsociale projektleder taler yderligere om den ’stærke identitet’, der er i
området (JL:11). Han taler på generel basis om, hvordan den gamle arbejderklasse
flyttede ud i de almene boligområder i 1970’erne. Derfor er der en stærk tradition for
at opbygge foreninger og beboerlokaler:”det er altså plus 60… ja, etnisk danske
arbejderklassebaggrund: ”Vi har gjort vores, nu skal vi fandme have det ordentligt
også, og det her er vores område ... og vi skal sgu bo godt og hyggeligt” (JL:4).
Ifølge Boligsocial Årsrapport 2009 er 12 % af beboerne i henholdsvis Charlottegården
og Charlotteager II og 13 % af beboerne i Charlotteager I over 60, dette gælder dog
både etniske danske og minoriteter (Høje-Taastrup Kommune 2009: 72, 88, 89). Den
boligsociale koordinator siger videre angående identiteten:
”Altså man er fra Charlottekvarteret og det er derfra min verden går (...), der er
nogen der er født og opvokset [her] eller der er rigtig mange der ikke kan forestille
sig at bo andre steder” (JL:11).
62