Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

Her spiller den almene sektors komplicerede strukturerer formentlig også en rolle. Det
kan være svært for beboere uden høj institutionel kapital at placere
afdelingsbestyrelsen og beboerdemokratiet i den rette kontekst. Det kan yderligere
være svært at ”forstå sproget”. Som vist i casen omkring foreningsdanskeren, Frank,
er der et helt ordforråd knyttet til den almene sektors funktionsmåde, som er påkrævet
for at kunne navigere meningsfuldt på feltet. Man skal således vide hvad forskellen er
på et bestyrelsesmøde, et afdelingsmøde og en generalforsamling. Som en anden
beboer, der også er meget positivt stemt over for afdelingsbestyrelsens arbejde
udtrykker det: ”Altså hvad de egentlig går og laver, det har jeg ikke sat mig så dybt
ind i, men jeg ved da de holder diverse møder” (Klavs:4).
Uden kendskab til sproget og uden forståelse for den ’medborgerskabelige fordring’,
der ligger i bestyrelsesarbejdet qua doxa, kan det virke mere eller mindre
ekskluderende: ”Jeg vil sige, jeg dukker ikke op til de møder. Det gør jeg simpelthen
ikke. Man hører så meget, og der bliver vedtaget noget forskelligt, som aldrig bliver
til noget. Jeg har været med en gang, og det droppede jeg hurtigt igen” (John:4).
Ud over disse generelle vanskeligheder, der også findes i andre almene boligområder,
gemmer Charlottekvarteret på endnu et benspænd: Den interne rivalisering mellem
afdelingsbestyrelserne. Som tidligere nævnt ser flere af nøglepersonerne i området det
dårlige samarbejde som en hindring for udvikling i området. Som en beboer, der
deltager i bestyrelsesarbejdet, om end i en administrativ rolle, siger: ”Jeg gider ikke
være direkte i bestyrelsen fordi det er sgu heller ikke altid lutter lagkage. Men jeg er
revisor [for bestyrelsen] og kommer til hvert beboermøde og bestyrelsesmøde”
(Maria:5).
Der kan altså være flere grunde til beboernes manglende investering i den del af
feltets doxa der omhandler beboerdemokratiet. For det første er det et kompliceret
system med et indforstået sprog, der kræver meget demokratiforståelse og
institutionel kapital at greje. Disse stridigheder kan yderligere medvirke til den
vigende deltagelse. Denne manglende medborgerskabsforståelse blandt beboerne
medfører det serviceorienterede syn på beboerdemokratiet.
6.2.5 Ikke medborgerskab men fællesskab
Mens respondenterne således ikke investerer meget i den del af illusio på feltet, der
61