Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

sådan noget. Men det er jo heller ikke det de er ansat til, de er ansat til at lave alt det
praktiske. De er jo ikke ansat til at være pauseklovne” (Maria:4).
De beboere vi har talt med har klart mest ”driftsorienterede forventninger” til
ejendomskontoret. Dette hænger formentlig sammen med, at de får hvad de forventer
af modtagelsen: de får en nøgle og bliver forevist lejligheden og de relaterede
faciliteter. Det de beklager sig over er materielle mangler ved lejligheden eller for
ringe ”service” fra ejendomskontorets side (John:2). Deres illusio er på det materielle
– det er det der får dem til at føle noget omkring modtagelsen.
6.2.4 Det besværlige bestyrelsesarbejde
Denne serviceorienterede tilgang blandt beboerne findes også ift. beboerdemokratiet.
Ligesom i Tåstrupgård og den almene sektor generelt, er deltagelsen i
beboerdemokratiet I Charlottekvarteret faldende. Beboerne kommer kun ud af
starthullerne, når der er en enkeltsag de er interesserede i (JL:14). Dvs. de møder kun
op når der er noget de føler sig investeret i. Vores informanter er dog investeret i
beboerdemokratiet så langt, at de samstemmende bakker op om beboerdemokraternes
arbejde. Som en beboer udtrykker det på spørgsmålet om deres arbejde er vigtigt:
”ja, det synes jeg helt bestemt, det synes jeg. Jeg synes også det er vigtigt med
beboerne der sidder der, jeg synes det er suverænt at der er nogen der gider, det synes
jeg. Helt sikkert (…) Jeg har ikke været til [beboermøde], det var egentlig meningen
jeg ville have været til det sidste gang, men så glemte jeg det i sidste ende. Jeg har
ikke været til et endnu” (Kirsten:4).
Den positive serviceorienterede tilgang til beboerdemokratiet viser, at de interviewede
beboere har nok institutionel kapital til at forstå at beboerdemokratiet er en vigtig del
af den måde den almene sektor fungerer på, og dermed er en del af doxa på feltet.
Men de erkender ikke det fulde demokratiske medborgerskabspotentiale, som
systemet ellers er indrettet på. Den vidtrækkende beslutningskompetence, som blev
givet med især 1996-loven mht. indflydelse på afdelingens ”finanslov” (jf. Jensen,
2006: 89) betyder fx ikke meget for ovennævnte beboer:
”Men jeg må indrømme deres budgetter og sådan noget det går jeg ikke så højt op i”
(Kirsten:2).
60