Download RUC-rapporten her - Boligsocialt Områdesekretariat Høje ...

generations indsatserne” som var individ- og problemorienterede og blev udført af
socialrådgivere, der tidligere havde siddet i kommunen (JL:9). Den nyere
ressourceorienterede indsats er projektbaseret, og de fleste af medarbejderne er blevet
ansat med helhedsplanen. Derfor er der blandt de boligsociale medarbejdere ikke den
samme levede erfaring med strukturen som i Tåstrupgård. Det betyder, at de
boligsociale medarbejderes doxa mere er defineret ud fra den akademiske position i
feltet for socialt arbejde som empowerment udgør end den herskende doxa på feltet
for Charlottekvarteret. Dette ses tydeligt hos den barselsvikariende projektleder, som
mest forholder sig til hvordan generelle anerkendte teorier som fx neoliberalismen
spiller ind på området (JL:13). Det betyder dog ikke, at projektlederen ikke udmærket
er klar over hvilke værdier doxa på feltet er udgjort af. I forbindelse med beboerbladet
Agerposten, nævner han den ikke helt ”eksemplariske” procedure udgivelsen på det
sidste er sket efter. Det ”ikke eksemplariske” er, at der er ikke er blevet nedsat en
beboergruppe omkring det (JL:10). Selvom engagementet af en beboergruppe
selvfølgelig handler om at give ejerskab til beboerne og således er en ”boligsocial
værdi”, er det i høj grad også noget den almene sektors doxa byder. Ifølge dette
diktum burde beboerne være initiativrige og kapable nok til selv at kunne håndtere
denne opgave. Angående det eventuelle velkomstmøde identificerer han yderligere
fællesskabsfølelsen og det at de ressourcestærke kan gøre noget for de ressourcesvage
som et centralt argument for ideen (JL:7). Den boligsociale indsats i
Charlottekvarteret – eller i hvert fald dets projektleder – er således qua deres
tidsbegrænsede engagement og den generelle funktionsopdelingen i området mere
investeret i den akademiske kontekst de kommer fra end feltets doxa.
6.2.2 Ejendomskontorets uerkendte dobbeltrolle
Ejendomskontoret har en anden funktion i Charlottekvarteret end i Tåstrupgård. Fordi
afdelingen er mere opdelt, og har en på nogle punkter uklar kompetencefordeling,
lukker de enkelte funktioner sig mere om sig selv og ejendomskontorerne har et
udpræget driftsmæssig fokus. Ift. den almene sektors indre sammenhæng som sådan,
giver dette god mening så langt, at områderne oprindeligt var designet til at håndtere
drifts- og vedligeholdelsesmæssige problemer og intet andet. Dette syn på
ejendomskontorets rolle findes også hos begge ejendomsmestrene. Som
ejendomsmesteren i Charlotteager I og II siger: ”Vores opgave er jo at få dem til at
57