Dan Feltet opereres af Mærsk Olie og Gas. Foto: Mærsk/ Bent Sørensen, Medvind. Off shore med Energistyrelsen I de seneste to numre af <strong>ATEX</strong> <strong>Fokus</strong> har vi besøgt Arbejdstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Det er de tre myndighedsinstitutioner, der fører tilsyn med, at <strong>ATEX</strong>-direktiverne efterleves i danske virksomheder, der har arbejdsområder med eksplosionsfare. På land forstås! I forbindelse med indvinding af olie og gas på de ca. 50 faste off shoreinstallationer i den danske del af Nordsøen er der naturligvis også risiko for gaseksplosion. Her er det Energistyrelsen, der fører tilsyn. 20 <strong>ATEX</strong> FOKUS
TEKST: <strong>ATEX</strong>-KONSULENT PER KRAGH OG JOURNALIST SUSANNE DENCKER Det fungerer godt, sikkerhedssamarbejdet imellem de danske myndigheder og operatørerne off shore. Det vurderer civilingeniør Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm fra Energistyrelsen. - Selskaberne opfører sig meget ansvarligt. Det er jo en begrænset kreds; tre operatører af faste anlæg og tre, fi re operatører af mobile, så vi kommer som myndighed til at kende dem rigtig godt. Det er min opfattelse, at de gør, hvad de kan, for at sikkerheden er i orden. De er selvfølgelig også bevidste om, hvor dyre og omfattende ulykker off shore kan være. Rettidig omhu En stor eksplosion på BP’s olieraffi naderi i Texas i 2005 med 15 dræbte fi k Maersk Oil til at hyre det amerikanske fi rma ABS Consulting til at analysere og vurdere, om noget lignende kunne ske på det danske selskabs platforme. Rapporten, der også indeholdt kritiske konklusioner, blev i forsommeren 2008 off entliggjort i sin fulde ordlyd. - Det initiativ oplever vi som et klart udtryk for rettidig omhu, fastslår Krusenstjerna- Hafstrøm med bevidst brug af A.P. Møllers motto, der er blevet synonymt med Mærskkonsortiet. Den næsten 40 år gamle danske olieindvindingsindustri har undgået katastrofer med dødsfald til følge. Efter en stor gaseksplosion på Gorm Feltet i maj 2001, hvor to blev forbrændte, skærpede de danske myndigheder såvel tilsynet som kravene til operatørernes egenkontrolsystemer. Siden 2001 har der ikke været gaseksplosioner i dansk farvand, og antallet af utilsigtede gasudslip har været faldende. Statistikkerne afslører også, at det er mere sikkert at gå på arbejde på en indvindingsplatform i den danske del af Nordsøen end på de fl este produktionsvirksomheder på land. Ulykkesfrekvensen på platformene er faldet fra 4,9 per mio. arbejdstimer i 2006 til 3,6 per mio. arbejdstimer i 2007. Tendensen har været faldende siden 2002. Til sammenligning var ulykkesfrekvensen i 2006 for samtlige branchekategorier på land 11,2 mio. arbejdstimer. (Kilde: Energistyrelsen). Andre regler til vands Lovmæssigt reguleres off shorebranchen anderledes end sammenlignelige virksomheder på land. Nok er <strong>ATEX</strong>-produktdirektivet fuldt implementeret på installationer til vands, men sådan er det ikke med <strong>ATEX</strong>brugerdirektivet, som er det EU-direktiv, der skal minimere faren for eksplosion på virksomheder på land. Denne væsentlige funktion har EU målrettet off shorebranchen i det såkaldte ’Borehulsdirektiv’ (92/91/EF). - De store linjer i Borehulsdirektivet er parallelle med indholdet i <strong>ATEX</strong>-brugerdirektivet, forklarer Krusenstjerna-Hafstrøm. - Et af de væsentlige krav er fx sikkerheds- og sundhedsdokumentet, der kan sammenlignes med brugerdirektivets eksplosionssikringsdokument. Det skal indeholde en nøje redegørelse for de risikomomenter, der er på hele installationen og en gennemgang af de tiltag, der skal minimere risiciene. Og det er et dynamisk værktøj, der fortløbende skal opdateres. Off shoresikkerhedsloven Bore … OM ENERGISTYRELSEN hulsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning i Lov om Off shoresikkerhed, der 1. juli 2006 afl øste Havanlægsloven; samme dato som <strong>ATEX</strong>-brugerdirektivet blev gjort fuldt gældende for alle virksomheder på land. Off shoresikkerhedsloven bygger på, at operatørerne i højere grad selv skal styre sikkerheden og sundheden på anlæggene – og ikke mindst kunne dokumentere denne styring. Energistyrelsen skal så føre tilsyn med, at dette sker. I Off shoresikkerhedsloven er der bl.a. omfattende krav til operatørernes ledelsessystem. Dele af dette kan erstattes af tredjeparts-verifi kation, der er en uafhængig gennemgang af, at udstyret og vedligeholdelsessystemerne på platformene er fundet i overensstemmelse med de gældende regler. Denne kan udføres af en virksomhed, der er anerkendt til verifi - kation af Energistyrelsen. Anerkendelsen kan også ske via et certifi kat fra DANAK eller lignende certifi cerende organer. Alle operatørerne i dansk farvand benytter sig af denne mulighed. Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm beskriver, hvordan den enkelte platform får et tredjepartscertifi kat, når den bliver taget i brug. Certifi katet attesterer, at platformen jf. tredjepartsorganet som et hele overholder gældende love og regler. Dele af platformens installationer testes og gennemgås derefter rutinemæssigt af tredjepartsorganet en gang om året, så man over en femårsperiode kommer anlægget igennem, og derved kan verifi cere, at det oprindelige certifi kat stadig er gældende. Tredjepartsorganet verifi cerer også løbende alle nye projekter på platformen og alle ændringer FAKTA 1 Energistyrelsen er en styrelse under Klima- og Energiministeriet. Der er i alt ca. 132 ansatte i enhederne for indvinding, forsyning og vedvarende energi samt energieff ektivitet. Heraf arbejder ca. 15 ingeniøruddannede medarbejdere og et par jurister med tilsynsopgaver vedrørende de 19 olie- og gasproducerende felter i den danske del af Nordsøen. <strong>ATEX</strong> FOKUS 21
Change language