"Forstå dine blodprøver". - Hivzonen

Forstå dine
blodprøver
Et hæfte til hiv-smittede, der kan
hjælpe til en bedre forståelse af de
relevante prøver der tages ved
kontrolbesøg.

2
Indhold
3 Velkommen
4 Forord af Susse Wold
5 Hvad er en blodprøve?
6 Hvorfor får du taget blodprøver?
8 Blodprøvernes normalværdi
Aktindsigt
9 Blodets univers
10 Beskrivelse af relevante blodprøver
Hæmoglobin
Leukocytter
12 Thrombocytter
Koagulationsfaktor 2, 7 og 10
13 CD4 celler
CD8 celler
14 CD4/CD8 ratio
15 Hiv-kvantitering/virusmængde
Kolofon
Redaktionen på
”Forstå dine blodprøver”
består af Michael Thomsen
og Pernille Frydensbjerg, der
begge har mere end 12 års
erfaring med hiv/aids
arbejde. Begge har været
både initiativtagere og
medstiftere af foreningerne
Solstrålerne og Hivinfo.
De har nu stiftet foreningen
Hivzonen.
16 Kalium/natrium
17 Leverprøver
19 Nyreprøver
20 Lactat-dehydegenase
Amylase
21 Creatin-Kinase
22 Glucose – blodsukker
Kolesterol LDL/HDL
24 Triglycerid
25 Toxoplasmose/Haresyge
26 Epstein Barr Virus
Cytomegalovirus
27 Hepatitis A-B-C Virus
Syfilis
29 Noter din næste tid til kontrol
30 Notater
Lægekoordinator:
Uno Heldmann
Design:
Danielle Brandt
Illustrationer:
Oliver Shaun Jensen
Udgiver:
Hivzonen
www.hivzonen.dk

Velkommen
Hver dag året rundt, møder mange hiv-smittede
op for at få taget blodprøver på landets hospitaler.
Blodprøvekontrol er et fast rutinetjek ca. hver 3-4
måned, hvor udviklingen af din hiv-infektion og generelle
helbredstilstand følges.
Alle blodprøver du får taget, har hver deres rolle i
overvågningen af din hiv-infektion. Nogle blodprøver
tages fordi din hiv-infektion kan påvirke dem. Andre
blodprøver tages fordi den medicinske behandling,
eller andre former for medicin du måtte tage, kan
påvirke dem.
Overordnet bruges blodprøverne, til at overvåge din
generelle helbredstilstand, hvad enten du tager
medicin eller ej.
Alle kommer i forskellige faser af deres liv. Nogle har
været smittet i mange år, og har vænnet sig til at få
taget blodprøver. Andre er nysmittede, og skal først til
at blive en del af rutinetjekket. Nogle er på medicin,
andre ikke. Nogle er syge, nogle er raske.
Lige meget hvilken kategori du hører under, så er
blodprøvekontrol en livslang og løbende påmindelse
om ens situation. Derfor reagerer hiv-smittede meget
forskelligt på rutinetjekket. Tanker som ”Er mine
blodprøvetal gået op eller ned?”, ”Hvordan ser min
situation mon ud i forhold til sidste gang?” kan fylde
rigtigt meget i hovedet, når man sidder i venteværelset
og skal ind til lægen og have svar.
Det er derfor utroligt vigtigt, at du prøver at få et godt
forhold til rutinetjekket, på lige fod med selve din
hivstatus.
Blodprøvekontrol er og bliver en meget vigtig del af din
hiv-behandling og overlevelse. Så gå altid til kontrol
både før og efter at du påbegynder medicin.
Hivzonen har gennemgået de mest almindelige blodprøver
der tages ved rutinetjekket og udarbejdet dette
hæfte, skrevet i et sprog, der meget gerne skulle være
forståeligt for alle. Dermed har du nu mulighed for at
sætte dig lidt ind i, hvorfor du får taget de forskellige
blodprøver, og ikke mindst hvad de betyder.
Vi håber, at hæftet vil være dig en hjælp.
Besøg os på www.hivzonen.dk
Med venlig hilsen
Redaktionen
” Viden fremmer forståelsen.”
3

4
En fælles indsats
I de snart 25 år år jeg har været præsident for Aids-
fondet, har jeg hver dag glædet mig over det samarbejde,
jeg har haft med utallige mennesker på hiv/aidsområdet.
Det har været en rejse fyldt med både tro, håb, glæde,
optimisme og fremgang.
Jeg er glad for, at være vidne til den fælles utrættelige
indsats som daglig gøres af alle som arbejder med hiv
og aids.
Den største glæde er dog oplevelsen af, at livet på mange områder er blevet
nemmere for de hiv-smittede.
Ny medicin har forbedret tilværelsen for mange, og dermed også givet dem et
bedre liv.
Men problemet er ikke løst.
Vi har fortsat lang vej at gå, men med fælles indsats er det muligt at komme hele
vejen frem til målet.
Måske er vi alle engle med kun én vinge. Men jeg tror vi kan flyve, hvis vi holder
om hinanden.
Susse Wold

Hvad er en blodprøve?
En blodprøve er en lille mængde blod udtaget fra en blodåre, som efterfølgende bliver testet for
flere forskellige ting. Som regel tages blodprøven i en af albuebøjningerne, hvor der ligger store
blodårer lige under huden. Men i princippet kan en blodprøve tages ethvert sted på kroppen.
I forbindelse med blodprøvetagning sættes en elastik på overarmen, som hæmmer tilbageløbet af
blodet. Det får blodet til at hobe sig op og årerne til at fyldes med blod. Derefter desinficeres huden
med sprit, så der ikke kommer bakterier ind i blodet. Når spritten er fordampet stikkes en nål ind i
blodåren og prøveglassene fyldes op.
Der bruges kun sterile nåle, og de bruges kun én gang – hvorefter de smides ud.
På hospitalet får du udleveret et blodprøveskema, hvor det fremgår hvilke blodprøver du skal have
taget. Dette skema medbringer du så til hospitalets afdeling for blodprøvetagning.
Afkrydsningen af blodprøver på skemaet kan se lidt voldsomt ud – men lad ikke dette afskrække dig.
I dag har man på hospitalerne gode systemer, så man kun bliver stukket en gang, selvom man måske
skal have taget 10-15 forskellige blodprøver. Mange af prøverne kan tages i det samme glas, hvilket
reducerer mængden af blodprøveglas, der bruges.
Husk at få taget blodprøver 1-2 uger før du har tid til kontrol/rutinetjek hos
din læge.
5

6
Hvorfor får du taget blodprøver?
Blodprøver spiller en vigtig rolle i overvågningen af din hiv-infektion og
generelle helbredstilstand.
Kort efter at du er blevet konstateret hiv-smittet, vil hospitalet tilbyde at følge dig på
tæt hold. Til at begynde med, vil man undersøge dig og tage en hel del blodprøver.
De vil give en indikation af hvor godt dit immunsystem, lever og nyrer fungerer.
De viser også om du eksempelvis måtte have andre sygdomme, relateret til hiv.
Undersøgelsen og svarene på blodprøverne, giver din læge et overblik over dit
udgangspunkt, også kaldet ”baseline”. Fremtidige blodprøver, vil hjælpe din læge
til at bedømme, hvor hurtigt eller langsomt din hiv-infektion udvikler sig.
Kort og godt:
1. Når du konstateres hiv-positiv bruger din læge svarene på blodprøverne til, at
følge hvordan din hiv-infektion/helbredstilstand udvikler sig. Blodprøverne giver
din læge svar på hvornår det er hensigtsmæssigt for dig, at påbegynde medicinsk
behandling.
2. Når du er påbegyndt medicinsk behandling, bruger din læge svarene på blod-
prøverne til, at følge din hiv-infektion/helbredstilstand, men også til at konstatere,
om den medicinske behandling har den rette virkning på dig. Den medicinske
behandling kan, for nogle, give uønskede bivirkninger. Dette vil kunne ses på
blodprøverne, og ud fra dette besluttes, om du skal stoppe eller ændre din
behandlingsform.
Blodprøverne er derfor en meget vigtig del af din behandlingsplan og overlevelse.
Vi understreger her vigtigheden af dine kontrolbesøg, både før og efter, at du
påbegynder medicin.

” Husk dine kontrolbesøg, de
er vigtige, både før og efter
du påbegynder medicin.
Så hjælp dig selv til mere
fred i sindet. Viden fremmer
forståelsen.”
7

8
Blodprøvernes normalværdi
Det gælder for hver blodprøve der tages, at resultatet helst skal ligge indenfor normalværdien.
Normalværdierne kan variere fra hospital til hospital, alt efter hvilke målemetoder der bruges. Når du
får en kopi af dine blodprøver, vil der som regel stå, hvilken normalværdi de forskellige blodprøver
har.
Det er normalt, at blodprøveresultaterne igennem tiden, går op og ned. Selvom en eller flere af dine
blodprøver ligger udenfor normalværdien, er det ikke ensbetydende med, at der er noget galt, eller
at der skal gøres noget ved det. Det vigtigste er, at se på de overordnede tendenser i blodprøverne
– eksempelvis, om den pågældende prøve bliver ved med at være under eller over normalværdien.
Din læge vil se hvilke prøver, der ligger udenfor normalværdien og vurdere, om det er en konstant
tendens, af betydning. Når årsagen er fundet, besluttes det, om der skal gøres noget ved det.
Kroppen er meget fintfølende, og mange faktorer kan have indflydelse på blodprøveresultatet. Hvis
du eksempelvis har været på ferie, og drukket lidt for meget alkohol i forhold til hvad du plejer, kan
det måske vise sig ved et forhøjet levertal. Næste gang prøven tages, vil det måske ikke længere
være forhøjet. Visse former for medicin kan også påvirke leveren. Er du forkølet eller har en infektion,
kan det samme forekomme, det vil igen justere sig, når problemet er løst.
Så bare tag det roligt, din læge vil altid tale med dig om hvad det betyder, hvis en eller flere prøvesvar
er udenfor normalværdien.
Aktindsigt
Du har til hver en tid ret til at få aktindsigt i dine journaloplysninger, det gælder også dine
blodprøvesvar. Du skal bare bede din læge om en kopi af dine blodprøveresultater, når du har været
på hospitalet – eller send en skriftlig anmodning til afdelingen.

Blodets univers
Blodet i vores krop er et fantastisk univers, som kan give os mange
svar, når det gælder sygdom. Det indeholder milliarder af forskellige
celler/blodlegemer, som hver især udfører forskellige opgaver. De er
blandt andet med til at transportere ilt og næringsstoffer rundt i kroppen,
fjerne affaldsstoffer, regulere vores temperatur, reparere skader
og passe på vores immunsystem.
Blodet består af:
Plasma, som er en gullig væske der hovedsaligt indeholder vand, med
en saltkoncentration på ca. 0,9 %. Til sammenligning, har havet omkring
Danmark en saltkoncentration på ca. 2,5 – 3 %. Plasmaet indeholder
også mange andre bestanddele, som proteiner (æggehvidestoffer),
fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsprodukter, der
transporteres rundt med blodet.
Blodplader, eller Thrombocytter som de også kaldes, er de mindste
celler i plasmaet. Skulle det ske at der kom hul på et af blodkarrene,
er det blodpladerne der først kommer i aktion for at udbedre skaderne.
Røde blodlegemer, eller Erythrocytter som de også kaldes, har til
opgave at transportere ilt fra lungerne ud til vævene, hvor ilten afgives.
Derefter optager de kuldioxid, som føres til lungerne hvor den så udåndes.
Et rødt blodlegeme lever 120 dage i blodbanen, og hvert sekund
nedbrydes 2 millioner og samtidig dannes 2 millioner nye.
Hvide blodlegemer, eller Leukocytter som de også kaldes, har til
opgave at forsvare kroppen mod infektioner fra virus, parasitter, svampe
og bakterier. De arbejder mest uden for blodbanen og slår sig ned i
bindevæv, hud og organer, hvor de modarbejder og bekæmper forskellige
former for angreb i kroppen. Hvide blodlegemer er meget større end
de røde. Dog er der ikke så mange af dem, og deres levetid er også
kortere, end de andre blodlegemers.
Et voksent menneske
indeholder 4-5 liter
blod – med ca. 25.000
milliarder røde blod-
legemer, 1.500 milliarder
blodplader, 35 milliarder
hvide blodlegemer og
ca. 2,5 liter plasma
9

10
Beskrivelse af relevante blodprøver
Hæmoglobin
Hæmoglobin er bedre kendt som din blodprocent.
Hæmoglobin er mængden af røde blodlegemer i blodet. De røde blodlegemer er fyldt med stoffet
hæmoglobin, som giver blodet den røde farve. Det fortæller noget om blodets evne til at transportere
ilt fra lungerne og derefter videre rundt i kroppen.
Har du et lavt niveau af hæmoglobin, er det lig med blodmangel. Det betyder, at du ikke evner at
transportere tilstrækkeligt ilt ud til organerne i kroppen. Har du blodmangel kan det forårsage, at du
bliver bleg, hurtigt forpustet og træt i kroppen og musklerne. Blodmangel skyldes enten et nedsat
antal røde blodlegemer, og/eller en nedsat mængde hæmoglobin i de røde blodlegemer. Hiv-smittede
er i risiko for at udvikle blodmangel, idet selve hiv-infektionen, og visse former for hiv-medicin,
kan forårsage tilstanden.
Lægen vil foretage de nødvendige undersøgelser for at finde årsagen og dermed give den rigtige
behandling.
Leukocytter
Leukocytter, eller de hvide blodlegemer, som de også kaldes, fortæller generelt noget om
kroppens evne til at modstå infektioner. Dette kan både være fra virus, parasitter, svampe og
forskellige former for bakterier. Hos hiv-smittede kan både selve hiv-infektionen og den medicinske
behandling påvirke de hvide blodlegemer.
Der er flere grupper og undertyper. Derfor angiver man dem i leukocytter; antal total og
leukocytter; gruppe.
Leukocytter; antal total: Hvis tallet er for lavt fortæller det, at kroppen kan få eller har
problemer med at forsvarer sig imod, og bekæmpe diverse sygdomme. Hvis tallet bliver for højt,
kan det være udtryk for, at du har en infektion.

Leukocytter; gruppe: Indeholder de forskellige undertyper, og kan fortælle noget om infektionstypen.
Her kan man som regel aflæse hvilke undertyper af hvide blodlegemer du har for mange af.
Lymfocytter – er med til at forsvare kroppen mod virus og bakterier, og husker de infektioner vi
har haft gennem tiden. Dermed kan de hurtigere komme os til undsætning hvis den samme form for
infektion rammer os igen. De er også med til at opretholde immunsystemets nøgleberedskab ved at
kunne identificere celler, der er blevet ramt af enten et virus eller en bakterie.
Lymfocytter er typisk forhøjet ved virussygdomme.
Neutrophilocytter – er med til at kontrollere kroppens reaktioner mod angreb fra forskellige
mikroorganismer. Ved beskadigelse af kroppens væv absorberer netrophilocytterne de beskadigede
celler og bakterier. Størstedelen af den hvidgullige væske fra betændt væv, bedre kendt som pus, er
døde neutrophilocytter. Neutrophilocytter forhøjes ved bakterieinfektioner.
Basophilocytter – er med til at frigive stoffer, der holder årernes vægge rene og sørger for at
blodkarrene ikke stopper til. Basophilocytter spiller derfor en vigtig rolle ved allergiske reaktioner
(overfølsomhedsreaktioner).
Eosinophilocytter – er en vigtig del af immunsystemet. Eosinophilocytter forhøjes kraftigt når
kroppen oplever allergiske reaktioner. Det samme sker ved infektioner, og ved forskellige parasitter,
eksempelvis orme eller husstøvmider.
Monocytter – er med til at ”rydde op” i kroppen, og fungerer som en slags
skraldemænd. De både optager og tilintetgør mikroorganismer og udslidte celler.
Monocytter forhøjes typisk ved virussygdomme.
11

12
Thrombocytter
Thrombocytter, eller blodplader, som de også kaldes, er med til at lappe huller i blodkarrene.
Hvis der kommer hul i et blodkar på grund af en blødning hæfter blodpladerne sig til hinanden, og
stopper således blødningen. Det er lidt det samme som, at lappe et hul i slangen på et cykeldæk,
så luften ikke siver ud af hjulet. Thrombocytterne er derfor med til at opretholde blodets evne til
at størkne. For lavt antal thrombocytter kan medføre en større blødningstendens og kan forårsage,
at du lettere får blå mærker eller næseblod.
Hos hiv-smittede kan der forekomme et lavt niveau af thrombocytter, idet selve hiv-infektionen,
såvel som visse former for hiv-medicin kan påvirke disse.
Koagulationsfaktor 2, 7 og 10
Koagulationsfaktoren er i lighed med thrombocytterne med til at få blodet til at størkne, dog
på en lidt anden måde. Hvor thrombocytterne lapper og fylder hullerne, fungerer koagulations-
faktorerne mere som selve limen, der får blodpladerne til at klistre til hullet, der hvor blødningen
er opstået. Koagulationsfaktorerne får altså lappen til at sidde fast på cykelslangen. Den har derfor
et samspil med thrombocytterne. Koagulationsfaktoren er derfor medvirkende til, at blodet ikke
bliver ved med at løbe fra et sår. Man kan sige, at thrombocytterne aktiverer koagulationsfaktoren,
og sammen får de blodet til at størkne, på hver sin måde.
Et for lavt tal betyder, at blodets størkningsevne er dårlig, og du har større tendens til at bløde.
Til tider udtrykkes koagulationsfaktorerne som INR, hvilket er en omvendt faktor for, de før nævnte
koagulationsfaktorer 2, 7 og 10 og benyttes primært i behandlingsøjemed, når man får blodfortyndende
medicin. Værdierne er således modsatte og en høj værdi udtrykker her, at du har øget blødningstendens.

CD4 og CD8 celle prøver
CD4 celler:
Hiv angriber i særdeleshed nogle af de hvide blodlegemer, der spiller en af-
gørende rolle i det normale immunsystem. De kaldes for T-hjælpe celler, men de
er bedre kendt som CD4 celler.
Jo mere fremskreden din hiv-infektion er, jo mere nedbrydes CD4 cellerne, og
kroppen får sværere og sværere ved at forsvare sig mod diverse infektioner. Immun-
systemet bliver kort sagt nedbrudt, og til sidst udvikler man Aids. Overordnet betyder
det, at jo flere CD4 celler du har, jo bedre fungerer immunsystemet.
Måling af CD4 celler er derfor meget vigtig, fordi det giver mulighed for at følge
udviklingen af din hiv-infektion (sammen med Hiv-kvantitering testen/virusmængden,
se side 15) og indikerer, hvornår det er hensigtsmæssigt for dig at begynde medicinsk
behandling.
Når du er i medicinsk behandling, vil lægen kunne se om behandlingen virker efter
hensigten, som er at få CD4 cellerne til at stige til et niveau, hvor immunsystemet
fungerer tilfredsstillende.
Alt efter resultatet, vil det blive besluttet om behandlingen skal ændres eller justeres.
CD8 celler:
CD8 celler, er også en del af de hvide blodlegemer og immunsystemet. De er med
til at angribe og dræbe inficerede celler, f.eks. hiv-inficerede CD4 celler. Ligesom CD4
cellerne, kan CD8 cellerne også variere i antal. Typisk øges mængden af CD8 celler
igennem tiden, hos hiv-smittede. Men i modsætningen til CD4 cellerne, forudsiger
antallet af CD8 cellerne ikke noget om din sygdomsudvikling.
13

14
CD4/CD8 ratio:
CD4/CD8 ratio, er en udregning man kommer frem til ved, at dividere CD4 celle
tallet med CD8 celle tallet.
Jo lavere niveau af CD4/CD8 ratio, jo mere svækket er dit immunsystem. Hos hivsmittede
personer, kan denne ratio være alt for lav, med mange flere CD8 celler
end CD4 celler.
CD4/CD8 ratio vil generelt gradvist falde gennem årene i kraft af selve hiv-infektionen,
og uden medicinsk behandling.
Med medicinsk behandling, kan CD4/CD8 ratio stige, når behandlingen igen styrker
immunsystemet.

Hiv-kvantitering/Virusmængde
Hiv-kvantitering er en prøve, der måler hvor meget hiv-virus du har i blodet.
Mængden af virus i blodet har indflydelse på dit immunsystem. Forskningsresultater viser, at jo mere
virus der er i blodet, jo mere belastet bliver immunsystemet, som tiden går.
Testen bruges til at følge, hvor meget virusmængden dit blod stiger, og kan sammen med resultatet
af CD4 cellerne (se side 13), give lægen en indikation om, hvornår det er hensigtsmæssigt for dig, at
påbegynde medicinsk behandling.
Når du er i medicinsk behandling, bruges prøven også til at se, om behandlingen har den ønskede
effekt på dig.
Målet med den medicinske behandling er, at sænke virusmængden i dit blod til under måleligt niveau
og holde den der. Hvis medicinen ikke sænker din virusmængde i blodet tilstrækkeligt, vil testen
kunne påvise dette, og dermed give din læge mulighed for at ændre din behandling i tide. Prøven
bruges også til at overvåge, om din hiv-medicin holder op med at virke.
At sænke virusmængden til under måleligt niveau betyder, at der er så lidt virus i blodet, at det ikke
længere kan måles. Dette betyder ikke, at hiv-virus er væk eller sygdommen kureret. Der kan fortsat
være aktivt virus i eksempelvis lymfeknuder og andre af kroppens organer, og stoppes den medicinske
behandling, vil virusmængden igen stige.
15

16
Kalium og Natrium
Er to livsvigtige mineralsalte, der eksisterer i og udenfor kroppens celler. De har indflydelse på
regulering af vores væskebalance og blodtryk. De er også vigtige for kroppens syre-base balance,
muskel og nervefunktion, og optagelse af en lang række næringsstoffer.
Natrium kender vi som husholdningssalt. Kalium får vi gennem frugt, grønsager og anden naturlig
mad. Kalium findes også som kosttilskud og dette kan i nogle tilfælde være en god løsning.
Kalium findes overvejende inde i cellerne og natrium udenfor cellerne. Begge salte binder væske.
Et overskud af kalium vil trække væske ind i cellerne, og et overskud af natrium vil trække væske
ud af cellerne. Kommer der ubalance mellem disse salte giver det væskesamling i vævet, og sker
det i blodårerne, giver det forhøjet blodtryk.
Ved for lavt indhold af kalium i kroppen kan der forekomme svækkelse af bevidstheden, mens der
ved for højt indhold af kalium i kroppen kan forekomme forvirring og talebesvær.
Årsagerne til lavt natrium er mangfoldige. Det er hyppigst ved overdrevent indtagelse af natriumfattige
væsker, alkohol og ved nyresygdomme. Forøget indhold af natrium ses oftest ved væskemangel
og nyresygdomme. Ligeledes kan der forekomme psykiske symptomer, eksempelvis hallucinationer
og svækkelse af bevidstheden.
Ved en normal nyrefunktion, og hvis du i øvrigt er sund og rask, regulerer nyrerne selv niveauet for
kalium og natrium. Det er ikke unormalt at se en ubalance i disse salte hos mennesker med en akut
eller kronisk lidelse, f.eks. hiv. Visse medikamenter kan også påvirke niveauet i blodbanen.

Leverprøver
Alanin-aminotransferase,
Aspartat-aminotransferase
og Basisk phosphatase
Alanin-aminotransferase (forkortet ALAT) – Aspartat aminotransferase (forkortet ASAT),
samt Basisk phosphatase, er alle leverenzymer, som eksisterer i leverceller. Disse blodprøver
kendes som ”levertal”.
Hvis du har et forhøjet niveau af disse enzymer i blodbanen, er det som oftest et udtryk for, at
leverceller er gået til grunde. Dette kan ses i forskellige situationer, eksempelvis ved leverbetændelse/hepatitis,
for højt alkoholforbrug, men også som følge af galdesten og andre ondartede sygdomme,
der har spredt sig til leveren.
Da leveren fungerer som vores rensningsanlæg, kan disse prøver indikere, om den fungerer korrekt
og ikke er overbelastet. Der vil ofte blive taget andre supplerende prøver, for at fastslå en evt.
mistanke om leverskade.
En påvirkning af leveren hos hiv-smittede, er ofte forårsaget af den medicinske behandling, eller
andre former for medikamenter du måtte tage. De er derfor alle, en god indikator for, om du kan
tåle medicinen, eller om du evt. skal have en mindre dosis.
17

18
Bilirubin
Det fjerde levertal, der oftest måles er Bilirubin.
Bilirubin er et naturligt nedbrydningsprodukt fra de røde blodlegemer. Bilirubin frigives når de røde
blodlegemer nedbrydes. Et forhøjet niveau af bilirubin kan indikere en nedsat leverfunktion, galdesten
eller forhøjet nedbrydelse af de røde blodlegemer.
En ophobning af bilirubin bevirker gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, en tilstand vi kender
som gulsot.
Bilirubin niveauet hos hiv-smittede kan også ses forhøjet, grundet den medicinske behandling, eller
andre medikamenter du måtte tage.

Nyreprøver
Creatinin
Creatinin fortæller noget om nyrernes funktion og deres evne til at udskille affaldsstoffer. Det er
et affaldsstof som dannes i vores muskler og findes i blodet. Nyrerne sørger for at fjerne creatinin
fra blodet ved at udskille det i urinen. Derfor er mængden af creatinin konstant, hvis nyrerne er raske
og fungerer normalt.
Overordnet skal nyrerne rense blodet for affaldsstoffer og regulere vandindholdet i vores krop.
Denne prøve fortæller, om vores nyrer fungerer normalt.
Hvis creatinin niveauet stiger for kraftigt, er det et udtryk for, at nyrernes samlede evne til at udskille
affaldsstoffer er nedsat. Kort sagt, nyrernes funktion er ikke optimal. En påvirkning af nyrernes
funktion hos hiv-smittede er ofte forårsaget af den medicinske behandling, eller andre medikamenter
du måtte tage. Et kraftig forhøjet creatinin niveau kan bevirke, at du måske skal have mindre
dosis af medicinen. Der skal dog en væsentlig nedsat nyrefunktion til, før dette er relevant.
19

20
Andre
Lactat-dehydegenase
Lactat-dehydegenase (forkortet LDH) er et enzym, som findes i næsten alt væv i kroppen.
LDH forhøjes i blodbanen, når celler går til grunde. Testen er ikke særlig specifik, da den ikke fortæller
om det er muskelceller, leverceller eller andre typer af celler der går til grunde.
Hvis du eksempelvis løber et maraton, vil du dermed ødelægge nogen af dine muskelceller. Lægen
bruger testen til, at vurdere sværhedsgraden af en påvirkning/sygdom, og vil ofte tage supplerende
prøver for at fastslå hvorfor LDH er forhøjet.
Amylase
Amylase er et enzym, der dannes i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen producerer enzymer til nedbrydelse
af de forskellige typer mad vi indtager.
Blokeres bugspytkirtlens udførselsgang til tyndtarmen, eksempelvis ved galdesten, forhøjes niveauet
af amylase i blodet. En anden hyppig årsag til amylase forhøjelse, kan være påvirkning af alkohol.
Typisk vil en forhøjet amylase, være ledsaget af voldsomme mavesmerter.
Derfor bruges testen typisk til, at vise noget om bugspytkirtlens tilstand. Dermed kan man konstatere
om der er en akut eller kronisk inflammation/betændelsestilstand i bugspytkirtlen.
Hiv-smittede personer i medicinsk behandling, har risiko for at udvikle betændelse i bugspytkirtlen.

Creatin-Kinase
Creatin-Kinase er et enzym som findes i muskelceller. Ved nedbrydning af muskelvæv frigøres
creatin-Kinase til blodet. Mængden af creatin-Kinase i blodet er derfor en god indikator for muskelskader.
Et forhøjet niveau kan eksempelvis ses ved hård sportsudøvelse, hvor kroppens muskler udsættes
for stor belastning. Det kan også være ”forgiftning” af musklerne, forårsaget af medicin. Et kraftigt
forhøjet niveau tyder på at der er unormal muskeldestruktion.
Prøven kan også bruges ved undersøgelse af skade på hjertemusklen, eksempelvis ved hjertetilfælde.
Skader eller sygdom i skeletmuskulaturen er den hyppigste årsag til stigninger i den totale mængde
creatin-Kinase i blodet.
21

22
Blodsukker og kolesterol
Glucose – blodsukker
Den mad vi spiser nedbrydes til glucose, som betyder sukker. Glucose er cellernes brændstof,
som er med til at give os energi. Da glukosen ligger i blodet, kaldes det for blodsukker. Blodsukkeret
skal helst være nogenlunde stabilt, da for høje værdier kan være tegn på diabetes/sukkersyge. Det
kan indikere, at bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin, eller at kroppen ikke responderer normalt
på den insulin der produceres. En tilstand der er kendt som insulin resistens. Insulin er et hormon,
som produceres i bugspytkirtlen. Hormonets hovedfunktion er, at regulere cellernes optagelse af
sukker i kroppen.
Niveauet for blodsukker måles typisk efter en faste på 12 timer.
Hiv-smittede kan på grund af den medicinske behandling udvikle et forhøjet niveau af glucose og
insulin resistens, med risiko for sukkersyge. Din levevis har også en stor indflydelse på dette.
Kolesterol LDL/HDL
Kolesterol er en type fedtstof (lipid) i blodet, der indgår som en byggesten forskellige steder i
kroppen. Kroppen kan ikke undvære kolesterol, men den kan samtidig heller ikke tåle for meget af
det. Det er især de to kolesteroler LDL og HDL man interesser sig for.
LDL kolesterol kaldes det ”dårlige” kolesterol, eller det uhensigtsmæssige kolesterol, da det fremmer
åreforkalkning i blodårerne, med risiko for hjerte/karsygdomme. Især det mættede fedt i kosten
har betydning for forhøjelse af det dårlige LDL kolesterol i blodet, specielt animalsk fedt fra kød og
mejeriprodukter. Men også de transfedtsyrer, som der dannes, når man varmer fedt og olier op.
Mængden af LDL må helst ikke være for høj.

HDL kolesterol kaldes det ”gode” kolesterol, eller det hjertebeskyttende kolesterol, da det modvirker
åreforkalkning i blodårerne, og dermed mindsker risikoen for hjerte/karsygdomme. Sunde umættede
fedtstoffer som f.eks. oliven, hørfrøolie og fiskeolie har stor betydning for det det gode kolesterol.
Men også motion, sund og grov kost hjælper med at skabe en god balance. Mængden af HDL, må
derfor, som ovenfor, helst ikke være for lille
Det skal dog her nævnes, at værdien for et acceptabelt totalt kolesteroltal er individuelt og afhænger
af forskellige andre faktorer, når man vurderer det i relation til ens risiko for at få hjerte/kar
sygdomme. Eksempelvis, om du er ryger, dit blodtryk samt køn og alder.
Generelt er for højt kolesterol ikke en sygdom i sig selv, men værdien af blodprøverne viser, at noget
i kroppen er i ubalance. Dette skyldes oftest din livsstil. Eksempelvis ved for stor indtagelse af
mættet fedt i kosten, rygning, overvægt og mangel på motion. Også for lille indtagelse af frugt og
grønt, fibre og sunde fedtstoffer, kan være en medvirkende årsag
For lavt kolesterol kan skyldes en række tilstande, som eksempelvis for højt stofskifte, under-
ernæring, sygdomme i mave-tarmkanalen og blodsystemet.
23

24
Triglycerid
Triglycerider er også fedtstoffer og kaldes også de frie fede syrer i blodet. De er vigtige energikilder
og virker som en form for ”opbevaring” af energi. Deres funktion virker som en slags isolering
af kroppen. Det fedt du har på kroppen, består derfor af triglycerider. Ligesom ved for meget af det
dårlige LDL kolesterol, vil et for højt triglyceridtal øge risikoen for åreforkalkning af blodårerne og
for hjerte/karsygdomme. I nogle tilfælde kan du også få forstørret lever og betændelse i bugspytkirtlen.
Der er derfor samspil mellem kolesterol og triglycerid.
Hiv-smittede kan, grundet den medicinske behandling, få et for højt niveau af det dårlige LDL
kolesterol og af triglycerid. Dette skal behandles hvis det bliver meget for højt, da det som omtalt
kan give mulighed for hjerte/karsygdomme. Din levevis har også stor indflydelse på dette.

Supplerende blodprøver
Din læge kan også anbefale, at du får taget supplerende blodprøver. Følgende
blodprøver er relevante for hiv-smittede, da de kan have en vigtig indflydelse på
din generelle helbredstilstand.
Toxoplasmose/Haresyge
Haresyge skyldes en parasit ved navn Toxoplasma gondii. Det er en af de mest almindelige
parasitsygdomme hos mennesker og dyr. En stor del af alle mennesker i Danmark, vil på et eller
andet tidspunkt i deres liv blive smittet.
Du bliver smittet ved at indtage parasittens cyster (æg). Parasitten formerer sig, og spreder sig
til bl.a. muskler, hjerte, øjne, lymfekirtler og hjerne via blodet. Når du bliver smittet, vil kroppens
immunsystem bekæmpe parasitten, så den ikke kan formere sig. Immunsystemet kan dog ikke
helt udrydde parasitterne, og derfor kan der ligge nogle cyster (æg) tilbage i vævene. Man kan
sige, at parasitten ligger i dvale.
Hvis immunsystemet svækkes, kan parasitten igen blive aktiv og formere sig. Det kan give anledning
til sygdomme som f.eks. hjernebetændelse med lammelser og kramper, øjenbetændelse med syns-
besvær og hjertebetændelse.
Det er derfor vigtigt for hiv-smittede at vide om de har denne parasit i kroppen, og hvis ikke, så gøre
alt for at undgå at blive smittet.
Få vejledning om smitterisiko og behandling på hospitalet.
25

26
Epstein Barr Virus
Kyssesyge, eller mononukleose, skyldes en virus, der kaldes Epstein Barr (forkortet EBV),
der tilhører herpesfamilien. Du bliver smittet gennem inficeret spyt, enten ved kys (deraf navnet
kyssesyge), eller ved luftbåren smitte. Symptomerne kan minde om influenza, med træthed, muskelsmerter,
hævede lymfekirtler og halsbetændelse. Sygdommen er i de fleste tilfælde ufarlig, men kan
give komplikationer som lungebetændelse, miltbristning, aflukning af luftveje, blodmangel, og i
værste tilfælde meningitis.
Ligesom med andre herpesinfektioner, forbliver virus i kroppen resten af livet.
Hos hiv-smittede med et svækket immunsystem, kan Epstein Barr virus give tilstanden ”Håret leukoplaki”,
der optræder som et fortykket hvidligt område i mundhulen (oftest på siden af tungen). De
hvide områder kan ikke fjernes med tandbørsten eller andre genstande, i modsætning til svamp.
Cytomegalovirus
Cytomegalovirus (forkortet CMV), tilhører også herpesfamilien, og en stor del af den danske
befolkning bærer smitten. Du kan blive smittet gennem blod, men i de fleste tilfælde ved tæt kontakt
via slimhinder, eksempelvis kys eller samleje.
Ligesom med andre herpesinfektioner, forbliver virus i kroppen resten af livet, og giver sædvanligvis
ingen gener.
Men bliver immunsystemet svækket, som det kan blive hos hiv-smittede, kan CMV forårsage betændelse
i næsten alle organer. Hyppigst er nethindebetændelse (chorioretinitis), som viser sig ved
pletter for øjnene eller svækkelse af synet, og kan i værste fald føre til blindhed. Sygdommen kan
påvises ved øjenundersøgelse.

Hepatitis A-B-C Virus
Hepatitis betyder leverbetændelse. Det er en betændelsestilstand, hvor en del af leverens
celler går til grunde, og dermed påvirkes leverens funktion i større eller mindre grad. Sygdommen
kan have både et kort og langvarigt forløb, og derfor skelner man mellem akut
og kronisk leverbetændelse.
Leverbetændelse kan have mange årsager, men her er der specifikt tale om et smitsomt virus.
Leverbetændelse findes primært i 3 forskellige former, hepatitis A – B eller C. Der findes dog flere
former end de omtalte.
For hiv-smittede er det en ekstra belastning for kroppen, at have hepatitis. Det kan forværre hivinfektionens
forløb og udvikling, og samtidig have betydning for anden medicinsk behandling.
Selvom du er smittet, har du ikke nødvendigvis nogen symptomer, og dermed opdager man måske
ikke infektionen. Det er derfor vigtigt at blive testet, så man kan bekræfte, eller afkræfte, om en
leverskade er forårsaget af virus A, B eller C, og derefter iværksætte behandling og følge udviklingen.
Få udleveret en pjece om hepatitis A – B og C på hospitalet, som beskriver smittekilder, symptomer,
forløb, vaccination og behandling.
Syfilis
Syfilis er en kønssygdom som skyldes bakterien Treponema pallidum. Hos nogle personer giver
Syfilis ingen, eller ganske få symptomer som forsvinder igen. Syfilis kan dog også give en række
tilstande i kroppen, som fejlagtigt kan forveksles med andre sygdomme. Derfor betegnes Syfilis
mange gange som ”Den store imitator”.
Derfor tester man ofte ikke for syfilis, hvorfor sygdommen ikke opdages.
Syfilis forløber i 3 stadier, og du kan have den i mange år. Jo længere tid du har infektionen i kroppen,
jo mere uoprettelig skade kan den gøre, og blive sværere at behandle.
27

28
Syfilis kan udvikle sig til meget alvorlige tilstande, eksempelvis betændelse i centralnervesystemet
med demens, storhedsvanvid, nervesmerter, lammelser og følelsesforstyrrelser, samt betændelse
i de store blodkar og hjerteklapper, og i værste tilfælde medføre døden.
Det er derfor meget vigtigt, at Syfilis opdages så tidligt som muligt, og behandling iværksættes.
På grund af sygdommens alvorlige karakter, testes hiv-smittede personer løbende som et led i
deres helbredstilstand.
Husk kondom!

Noter din næste tid til kontrol
Her kan du indskrive din næste tid til kontrol på hospitalet. Husk, at få taget blodprøver 1-2 uger før!
Dag: Måned: År: Tidspunkt: Lægens navn:
29

30
Notater

Notater
31

Hæftet er sponsoreret af Abbott.