30 ÅR I SKYGGEN AF BARSEBÄCK - Greenpeace

30 ÅR I SKYGGEN AF BARSEBÄCK
1999
♦ Der sættes en milepæl i svensk og europæisk afvikling af atomkraft med lukningen af reaktor B1 på
Barsebäck den 30. november. Greenpeace er tilstede ved værket, hvor den svenske regering opfordres til
at fremlægge en konkret afviklingsplan for de resterende 11 reaktorer i Sverige, mens Sydkraft opfordres
til at indstille de fortsatte juridiske forsøg på at sabotere den demokratiske beslutning om at lukke
Barsebäck.
♦ Højesterets afgørelse om inhibition eller ej kommer den 29. november – blot en dag før reaktor B1 skal
lukkes ifølge dommen fra Regeringsretten i juni. Højesteret vedtager med dommerstemmerne 2 mod 1
at behandle ankesagen, men afviser med stemmerne 3 mod 2, at Sydkraft får inhibition, sålænge
højesteret behandler sagen. De fremkommer med deres dom efter indhentning af videregranskning af
indlæg fra regeringen og Sydkraft med frist 20. december 1999. Dermed er Sydkraft nødt til at lukke
værket inden den 1. december, men på et senere tidspunkt kan højesteret altså i en dom give tilladelse
til, at reaktor 1 sættes i drift igen, indtil EU-Kommissionen har talt!
♦ Allerede den 10. november afviser landsretten Sydkrafts begæring om opsættende virkning
(‘inhibition’) med samme type af argumentation som i byrettens afgørelse få dage forinden. Sydkraft
anker dommen til Högsta Domstolen (højesteret).
♦ Stockholms Tingsrett afviser den 5. november Sydkrafts krav om at reaktor B1 skal køre videre til EU-
Kommissionen har behandlet sagen. Det sker bl.a. med henvisning til, at EU-Kommmissionen selv
afgør, hvilke krav man vil stille i tilfælde af, at man mener, at den svenske regerings beslutning strider
mod EU's konkurrence-regler. Derudover mener byretten ikke, at der er besluttet i strid med disse regler,
men at der i modsat fald ikke nødvendigvis bliver tale om en ophævelse af lukningsbeslutningen.
Sydkraft anker alligevel samme dag afgørelsen til Svea hovrätt (landsret).
♦ Den 16. juni kommer Regeringsrettens længe ventede afgørelse. Dommen giver den svenske regering
medhold i, at beslutningen om at lukke reaktor B1 hverken var i strid med den svenske grundlov eller
med EU's konkurrenceregler, som hævdet af Barsebäck Kraft AB og Sydkraft AB. Ifølge dommen skal
Barsebäcks reaktor 1 lukkes inden 1. december 1999. Sydkraft reagerer ved atter at gå til Stockholms
Tingsrett (byret), da de mener, at deres klage til EU-Kommissionen (fra 23. februar 1998) skal have
opsættende virkning – dvs. at reaktor B1 må have lov at fortsætte i drift indtil EU-Kommisionen har
behandlet klagen.
♦ Efter over 30 timer på toppen af reaktor B1 bliver de tilbageblevne Greenpeace-aktivister fjernet af
politiets specialtropper, og aktionen er slut om eftermiddagen den 26. marts.
♦ Greenpeace Danmark indleder en aktion på Barsebäckværket den 25. marts for at protestere mod den
fortsatte drift af reaktor B1. Greenpeace-aktivisterne er hurtigt og let inde på værket, og på taget af
reaktoren forskanser seks aktivister fra Danmark og Sverige sig efter at have hængt et 10X15 meter stort
banner op på bygningen med teksten: Lukketid!
♦ Den 24. februar konkluderer Statens Kärnkraftinspektion (SKI) på baggrund af en ny PSA-analyse, at
sandsynligheden for skader i reaktorkernen p.g.a. svigt i kølesystemet er "relativt hög". SKI forlanger, at
sikkerheden opgraderes i.f.t. brand, oversvømmelse og nødstrømsforsyning, men giver værket lov at
køre videre indtil sommer, hvor driften alligevel må indstilles p.g.a. udskiftning af brændselselementer.
1998
♦ Den 22. december udskyder Regeringsretten sin domsafsigelse, og bebuder at EU-Domstolen muligvis
skal inddrages, hvilket kan betyde op til to års yderligere udskydelse. Greenpeace og Energibevægelsen

OOA fordømmer det juridiske smøleri, og forlanger den demokratiske beslutning om lukning af reaktor
B1 sat i værk prompte.
♦ Så sent som den 17. december fremlægger den svenske regering nye papirer i Regeringsretten, og
pådrager sig medansvar for at forlænge sagsforløbet. Samme dag indstiller den svenske regering
forhandlingerne om lukning af reaktor B1 med Barsebäcks ejer Sydkraft, indtil en afgørelse foreligger i
Regeringsretten.
♦ Den 3. november danner Sydkraft et handelsselskab med Københavns Belysningsvæsen, SEAS &
Nordvestsjællands Energiforsyning, der skal sælge el i Østdanmark.
♦ I et indlæg til Regeringsretten den 20. august forklarer den svenske regering, at p.g.a. Barsebäcks nære
placering ved Københavns, må afviklingen af atomkraft i Sverige starte med lukning af
Barsebäckværket.
♦ Den 29. juli kræver et flertal i det danske Folketing, at Barsebäck lukkes midlertidigt p.g.a.
sikkerhedsproblemer.
♦ I løbet af juni & juli kommer det frem, at risikoen for en alvorlig ulykke på Barsebäck er 10 gange
større end hidtidigt antaget. Barsebäckværkets høje alder og de mange "skjulte fejl" afsløret i 1990'erne
forstærker den udbredte utryghed ved atomkraftværket.
♦ Den danske regering genfremsætter den 1. juli krav om en bilateral aftale med Sverige om et ubegrænset
svensk erstatningsansvar i tilfælde af atomulykke, hvilket igen afvises fra svensk side.
♦ Regeringsretten beslutter den 14. maj, at lukning af reaktor B1 skal udskydes indtil endelig dom i sagen.
Der henvises bl.a. til, at Sydkraft vil lide store økonomiske tab som følge af en eventuel midlertidig
lukning.
♦ Sydkrafts datterselskab Barsebäck Kraft AB indgiver klager over den svenske regerings beslutning om
at lukke reaktor B1 til både EU-Kommissionen (23. februar) og Regeringsretten (26. februar).
♦ Den 5. februar træffer den svenske regering formel beslutning om, at reaktor B1 skal lukkes senest den
1. juli 1998 og reaktor B2 i år 2001 som led i afviklingsplan for svensk atomkraft.
1997
♦ Rigsdagen vedtager afviklingslov den 18. december. Loven giver den svenske regering ret til at lukke
atomkraftværker som led i omlægning af energisystemet, samt udstikker retningslinier for erstatning til
reaktor-ejere.
1993-1996
♦ Anført af daværende indenrigsminister Birte Weiss, lægges der et kraftigt officielt dansk pres på den
svenske regering for at få lukket Barsebäck. Den svenske regering modtager den 16. november 1994 en
skriftlig argumentation fra den danske indenrigsminister om, hvorfor "Barsebäck skal lukkes snarest
muligt og som det første af de svenske atomkraftværker".
1992
♦ Den 28. juli konstateres en alvorlig fejlkonstruktion i Barsebäcks nødkølesystem, der kunne have ført til
kernenedsmeltning efter ulykke, hvis reaktoren var i fuld drift. Statens Kärnkraftinspektion (SKI)
nedlægger driftsforbud, indtil ombygning af sikkerhedssystem er foretaget.
1988
♦ Ifølge en "uigenkaldelig" svensk regeringsbeslutning af 2. marts, skal én atomreaktor tages ud af drift i
1995 og en anden i 1996 i hhv. Barsebäck og Ringhals. Afgørelsen omstødes alligevel tre år senere.
1986

♦ Et flertal i Folketinget pålægger den 23. maj den danske regering at rette henvendelse til den svenske
regering med krav om lukning af Barsebäck. Den borgerlige regering efterkommer halvhjertet
Folketingets krav, der har bred folkelig opbakning i Danmark.
♦ Tjernobyl-ulykken i Ukraine i april får katastrofale følger, og radioaktiv forurening spredes over store
dele af Europa & Skandinavien. Omkring 70% af den radioaktive forurening rammer nabolandet
Hviderusland, og de danske protester mod Barsebäck og svensk atomkraft tager til.
1985
♦ Efter 11 års oplysnings- og lobbyarbejde af OOA, og på baggrund af den store folkelige modstand mod
atomkraft, vedtager Folketinget i marts, at atomkraft ikke længere skal indgå i dansk energiplanlægning.
♦ I marts offentliggøres også rapporten fra en officiel svensk-dansk Barsebäck-kommission. Blandt
konklusionerne er, at man i prioriteringen for afvikling af svenske atomreaktorer bør tillægge
Barsebäcks placering i Nordens tættest befolkede område "betydelig vægt". De tre danske medlemmer af
kommissionen - Mette Kofoed Bjørnsen, Lars Nordskov Nielsen & Thomas Nielsen - fremsætter i en
særudtalelse bl.a. en skarp kritik af sikkerheden på Barsebäck.
1981
♦ Ove Nathan deltager i Miljøstyrelsens arbejdsgruppe, hvis "Landforureningsrapport" kommer i
november. Nathan tager afstand til rapportens konklusioner, idet disse "bagatelliserer konsekvenserne af
et uheld".
1980
♦ Linie 2-forslaget får størst tilslutning ved den vejledende folkeafstemning i Sverige den 23. marts.
Forslaget tillader, at endnu 6 reaktorer sættes i drift, men sætter stop for yderligere udbygning af
atomkraft udover de i alt 12 reaktorer. Det vindende forslag indeholdt også, at man fremover skulle satse
på vedvarende energi og energibesparelser, herunder ved at stoppe udbygningen af el-varme i nye
boliger. Særligt det sidstnævnte råd har skiftende svenske regeringer siden ignoreret.
♦ Den svenske Rigsdag vedtager i juni, at svensk atomkraft skal afvikles inden år 2010, men angiver ikke
rækkefølge og tidsplan for afvikling af de enkelte atomreaktorer.
1979
♦ Ulykken på det amerikanske atomkraftværk Three Mile Island den 28. marts fremkalder en bølge af
folkelige protester mod Barsebäck, og 25.000 mennesker deltager få dage senere i en OOAdemonstration
på Rådhuspladsen. I de efterfølgende fem uger indsamler OOA mere end 310.000
underskrifter med krav om lukning af Barsebäck.
1977
♦ Den 15. april når også Barsebäcks anden reaktor (B2) fuld effekt, og det nuværende atomkraftværk
Barsebäck er herefter i fuld drift.
♦ Citat af Sveriges daværende statsminister Thorbjörn Fälldin i Information den 24. marts: "Havde vi
vidst, hvad vi ved i dag om atomkraftens ulemper, var Barsebäckværket sikkert aldrig blevet bygget så
tæt på København og Malmø."
1976
♦ 7000 svenskere og danskere deltager i OOA's første Barsebäck-march. Herefter symboliseres den
stigende folkelige modstand mod Barsebäck af årlige marcher og store demonstrationer.
1975
♦ Barsebäckværkets første reaktor (B1) sættes i drift den 1. juni.
1972
♦ Den første svenske atomreaktor sættes i gang på Oskarshamn-værket.

1970
♦ Den 6. februar godkender den svenske regering placeringen af Sydkrafts atomkraftværk ved Barsebäck.
De danske myndigheder undlader at protestere over den uheldsvangre beliggenhed blot 20 km fra
København. Anlægsarbejdet påbegyndes senere samme år.
1969
♦ Sydkraft beslutter at bygge et atomkraftværk ved Barsebäck, men allerede i 1964 havde 30 svenske og
danske borgmestre sammen formuleret visionen om "Ørestaden" med energi fra bl.a. fire atomreaktorer
ved Barsebäck.