download agenda - Dansk Arkitektur Center

FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA / AGENDA 

1

DANSK ARKITEKTUR CENTER (DAC) ER EN 

pRojEKToRGANISATIoN, DER ARbEjDER MED 

UDvIKLING oG FoRMIDLING AF vIDEN oM 

ARKITEKTUR oG by- oG LANDSKAbSUDvIKLING. 

DAC MoDTAGER bASISFINANSIERING FRA ET 

pARTNERSKAb bESTåENDE AF REALDANIA, 

KULTURMINISTERIET, MILjøMINISTERIET oG 

øKoNoMI- oG ERhvERvSMINISTERIET. 

DANISh ARchITEcTURE cENTRE (DAc) IS A 

pRojEcT oRGANIzATIoN ThAT DEvELopS AND 

coMMUNIcATES KNowLEDGE AboUT ARchITEcTURE 

AND URbAN- AND LANDScApE DEvELopMENT. 

DAc IS bASE FUNDED by A pARTNERShIp 

coNSISTING oF REALDANIA, ThE DANISh 

MINISTRy oF cULTURE,ThE DANISh MINISTRy oF 

ENvIRoNMENT AND ThE DANISh MINISTRy 

oF EcoNoMIc AND bUSINESS AFFAIRS. 

FREMTIDENS 

SUNDE INDEKLIMA 

2 AGENDA / FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA 


3 

AG 

EN 

DA


AG 

EN 

DA 

FREMTIDENS 

SUNDE INDEKLIMA 

EXpERT / AGENDA 

5

AGENDA – FREMTIDENS SUNDE INDEKLIMA 

© DANSK ARKITEKTUR CENTER, 2011 

KoNCEpT 

NATALIE MoSSIN 

REDAKTøR 

INGEboRG chRISTIANE hAU 

CASES 

INGEboRG chRISTIANE hAU / KATjA pRyDS bEcK 

/ NANNA GyRIThE jARDoRF 

DESIGN 

NAjA ToLSING / TENNA MADSEN ARNbAK 

/ SIGNE bISGAARD 

FoRSIDEFoTo / FoToopSLAG 

© STAMERS KoNToR 

TRyK 

RoSENDAhLS-SchULTz GRAFISK A/S 

TAK FoR bIDRAG TIL: 

AART ARchITEcTS A/S / ARKITEKTFIRMAET c.F. 

MøLLER / ARKITEMA / bEhNISch ARchITEKTEN 

/ boSch & FjoRD / chRISTENSEN & co ARKITEKTER 

/ cowI / E. pIhL & SøN A/S / ESbENSEN RåDGIvENDE 

INGENIøRER / hELLERUp byG / jENIbyG / NoRD 

ARKITEKTER / pLh ARKITEKTER A/S / RAMbøLL 

DANMARK / SøREN jENSEN / TRANSSoLAR cLIMATE 

ENGINEERING / TæKKER RåDGIvENDE INGENIøRER 

/ vELFAc A/S / vELUX A/S 

DowNLoAD pUbLIKATIoNEN 

på www.DAC.DK/UDvIKLING 

DANSK ARKITEKTUR cENTER (DAc) ER EN 

pRojEKToRGANISATIoN, DER ARbEjDER MED 

UDvIKLING oG FoRMIDLING AF vIDEN oM 

ARKITEKTUR oG by- oG LANDSKAbSUDvIKLING. 

DAc MoDTAGER bASISFINANSIERING FRA ET 

pARTNERSKAb bESTåENDE AF REALDANIA, 

KULTURMINISTERIET, MILjøMINISTERIET oG 

øKoNoMI- oG ERhvERvSMINISTERIET. 



/ INDhoLD 

FoRoRD v. KENT MARTINUSSEN S. 4 

INTRoDUKTIoN v. ToRbEN DAhL / LARS GUNNARSEN / GEo cLAUSEN S. 8 

bEST pRACTICE 

MERETE MADSEN / joAchIM SToRMLy hANSEN (GRoNTMIj | cARL bRo) oM LyS S. 12 

ThoMAS wITTERSEh (TEKNoLoGISK INSTITUT) oM LUFT S. 26 

bo MoRTENSEN (GADE & MoRTENSEN) oM LyD S. 40 

CASES 

STENURTEN S. 56 

NoRDDEUTSchE LANDESbANK S. 60 

oRDRUp SKoLE S. 64 

boLIG FoR LIvET S. 68 

bøRNEhUSET DRAGEN S. 72 

GREEN LIGhThoUSE S. 76 

ALLER hUSET S. 80 

NATURvIDENSKAbERNES hUS S. 84 

SoLhUSET S. 88 

vIbEENGSKoLEN S. 92 

oRDLISTE (oRD MARKERET MED bLåT I TEKSTEN) S. 96 

hvIS DU vIL vIDE MERE – RELEvANT LITTERATUR S. 97 

ENGLISh SUMMARy S. 98 

7

FoRoRD 

Dansk 

KENT MARTINUSSEN 

/ ADM. DIREKTøR 

/ DANSK ARKITEKTUR cENTER 

Arkitektur Center sætter gennem 

formidling og vidensdeling fokus på byggeriets 

udvikling, vilkår og værdi. Formålet 

er at understøtte en samfundsmæssig forståelse 

af de muligheder, der ligger forude 

og ikke mindst, betydningen af kvalitet i 

det byggede miljø. 

Nærværende publikation om fremtidens 

gode indeklima er udformet med dette 

for øje. Den er henvendt til byggeriets 

professionelle parter – med særlig tanke 

på byggeriets praktikere – og rummer en 

introduktion, tre ekspertartikler og ti cases. 

Som læser kan man efter temperament læse 

fra for- til bagside eller gå på opdagelse og 

dykke ned ét eller flere steder. 

Publikationen sætter en AGENDA – indeklimaets 

udformning er en udfordring, 

byggeriets parter ikke kan sidde overhørig. 

Vi bygger for at beskytte os mod et, på 

disse breddegrader, ofte barskt udeklima. 

Inde i vores bygninger er vi fri for regn og 

blæst, og er omgivet af et mere venligt og 

konstrueret klima, indeklimaet. Uden denne 

forskel på inde og ude er en bygning knapt 

en bygning. Indeklimaet er et af arkitek- 

turens grundelementer, og vores sansning 

af lys, lyd og luft er en uundværlig del af 

den arkitektoniske oplevelse. 

Publikationen viser at design, teknologi 

og brugeroplevelse er tæt forbundne, og 

at det er en forudsætning for en succesfuld 

udvikling af byggeriet at alle tre aspekter 

til stadighed holdes i fokus. 

Ingen bygninger er perfekte. God arkitektur 

leverer et overbevisende svar på en kompleks 

opgave, men selv den bedste arkitektur 

rejser nye spørgsmål – heldigvis! Alle de 

valgte cases i denne publikation er resultatet 

af et seriøst arbejde med indeklima-design. 

Enkelte er eksperimenterende, ét er stadig 

på tegnebrættet og ét andet har ti års brug 

bag sig. Hvert af de teams, der står bag 

projekterne – arkitekter, ingeniører, producenter, 

entreprenører og bygherrer – har 

udforsket sammenspil og balance mellem 

bl.a. dagslys og overophedning, akustisk 

indeklima og åbne rumforløb, ren luft og 

materialevalg. Og hver bygning leverer 

input til en diskussion og en udvikling, der 

langtfra er færdig. 



9 

Dansk byggeri er i gang med et stort eksperiment. 

De udviklingskrav indeklimadesignet 

vil møde, i forhold til såvel sundhed 

som energiforbrug, vil påvirke fremtidens 

bygninger fra det arkitektoniske udtryk, 

over de tekniske løsninger til den oplevede 

komfort. Læring er nødvendig, inspiration 

en forudsætning – og denne publikation kan 

forhåbentligt give anledning til eftertanke 

og overvejelse omkring egen praksis på 

området. 

God læselyst! 

Kent Martinussen 

København, marts 2011

INDE- 

KLIMA 

oG 

ARKI- 

TEKTUR 

GEo CLAUSEN / LEKToR / cIvILINGENIøR / ph.D / DANMARKS TEKNISKE UNIvERSITET / INTERNATIoNALT cENTER FoR INDEKLIMA oG ENERGI 

LARS GUNNARSEN / SENIoRFoRSKER / cIvILINGENIøR / ph.D / STATENS byGGEFoRSKNINGSINSTITUT / byGGERI oG SUNDhED 

ToRbEN DAhL / INSTITUTLEDER / LEKToR / ARKTITEKT MAA / KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKoLE / INSTITUT FoR TEKNoLoGI 

Byggeriet og arkitekturen har i en årrække 

haft fokus på bæredygtigheds- og energimæssig 

optimering samt en markant interesse 

for facadens ekspressive muligheder og 

bygningens ’branding’. Derfor er det både 

relevant og aktuelt i højere grad at kaste 

interessen på bygningers indeklima – det 

indeklima, som i bund og grund er de fleste 

bygningers primære funktion. Indeklimaet 

bør være i højsædet igennem hele byggeprocessen 

fra den første streg sættes på 

tegnebrættet, til bygningen tages i brug. 

Indeklimaet påvirker vores velbefindende 

og i nogle tilfælde vores helbred. Derudover 

er det vist, at indeklimaet har betydning for 

vores præstationer på arbejdspladsen og i 

skolen. Men hvad er et godt indeklima? Et 

godt indeklima fordrer, at der er en række 

forhold, der skal være i orden, herunder 

de termiske forhold (temperaturer, træk), 

luftkvalitet (ingen sygdomsfremkaldende 

eller generende forureninger i luften), lysforhold 

(passende lys i forhold til situationen, 

ingen blænding etc.) og akustiske forhold 

(generelt lydniveau, taleforståelighed etc.). 

Rådgivere og teknikere kan – baseret på 

erfaring og specialviden – gøre meget for at 

optimere alle indeklimaets parametre, men 

et indeklimas kvalitet beror i sidste ende på 

en vurdering fra bygningens brugere, dvs. 

de personer, der opholder sig eller arbejder 

i den pågældende bygning, når vel at mærke 

de sundhedsmæssige forhold er i orden. Det 

er derfor en betydelig, men yderst relevant, 

udfordring at gennemgå nye bygningers 

indeklima baseret på projektmateriale, 

billeder og korte besøg. Vi har sikkert alle 

oplevet at være i bygninger, hvor de umiddelbart 

målbare parametre måske ikke alle 

var i orden, men alligevel var det en god 

oplevelse at opholde sig i bygningen. For 

eksempel kan en fantastisk udsigt i nogen 

grad fjerne opmærksomheden fra en middelmådig 

temperaturstyring ved vinduet. 

Brugernes oplevelser af indeklimaet præges 

af funktionelle detaljer og behovsopfyldelse, 

mens bygningernes ydre æstetiske 

og monumentale kvaliteter – der ellers så 

effektivt kan vises på billeder – træder i baggrunden 

i en bedømmelse af indeklimaets 

kvalitet. Udfordringen er at forestille sig 

en hverdag inde i bygningen og beskrive, 

hvorvidt helheden af temperaturer, luft, lys 

og lyd understøtter aktiviteterne og giver 

brugerne gode oplevelser i bygningen. Vores 

forventninger til indeklimaet er ikke kun 

baseret på fysiologiske forhold i vores krop, 

men ændrer sig i takt med at der opstår nye 

muligheder for at forbedre indeklimaet. 

Har vi først oplevet det sublime, stiller vi os 

ikke tilfreds med det middelmådige. 

Vi bruger ca. 40 % af det samlede energiforbrug 

i Danmark på at ventilere og 

klimatisere vores bygninger. Globale klimaændringer 

har i de seneste år medført øget 

fokus på at spare på energien, hvilket stiller 

nye udfordringer til arkitekter, ingeniører 

og andre, der er involveret i byggeriet. 



13 

Hvordan skaber vi spændende bygninger 

med et godt indeklima og et lavt energiforbrug 

(eller måske ligefrem energiproducerende 

bygninger)? Tiden hvor dristige 

konstruktioner med f.eks. ubegrænset brug 

af glas og klimatisering med energikrævende 

kølemaskiner og lignende er forbi. 

Indeklimaet skal tænkes ind i arkitekturen 

med f.eks. udvendig solafskærmning, brug 

af byggematerialer med lav afgasning for 

at mindske ventilationsbehovet, brug af 

dagslys for at spare på kunstlys etc. Projektering 

af et godt indeklima beror på en 

helhedstænkning, som indebærer, at det er 

nødvendigt at udvide kvalitetsbegrebet fra 

sikring af fysisk og hygiejnisk komfort til 

også at omfatte vanskeligt målbare psykiske 

og perceptoriske forhold. Der skal tages 

hensyn til individuelle behov og mulighed 

for indflydelse. Der skal tages hensyn til 

særligt følsomme og udsatte personer, og der 

skal være positivt stimulerende påvirkninger, 

der giver velvære, oplevelse og variation. En 

sådan bevidsthed om sansningens betydning 

for vor oplevelse af de nære omgivelser er 

en vigtig inspirationskilde for udformning 

af rum og arkitektur med høj komfort. 

Standarder, normer og anvisninger sikrer et 

indeklimatisk grundniveau, men variation, 

nuancer og mulighed for egen regulering 

forhøjer komfort og velvære og er ofte karakteristisk 

for arkitekturens bedste værker.

LyS

LyS 

EvIDENSbASERET 

LySDESIGN 

MERETE MADSEN / bELySNINGSARKITEKT 

/ KoMpETENcEchEF / GRoNTMIj | cARL bRo 

joAChIM SToRMLy hANSEN 

/ FAGSpEcIALIST / GRoNTMIj | cARL bRo 

Lysdesign har stor betydning for 

den måde, vi lever på i dag. Lyset 

påvirker vores arbejde, indlæringsevne, 

sundhedstilstand og generelle 

velvære og er derfor et vigtigt parameter 

i udviklingen af fremtidens 

sunde byggeri. Evidensbaseret lysdesign 

handler om at integrere resultater 

fra belysningsforskningen. 

Det gælder såvel dagslys som design 

af kunstig belysning. Et lysdesign 

er altid en kompleks helhed, hvor 

bl.a. lysets funktionelle, æstetiske 

og energimæssige aspekter skal gå 

op, så lyset er med til at skabe kvalitative 

rammer for menneskers liv 

og færden. Nærværende artikel fokuserer 

på den del af forskningen, der 

beskæftiger sig med lysets betydning 

for menneskers sundhed og velvære. 

Artiklen tager sit udgangspunkt i den 

viden, vi har om lysets betydning for 

mennesker i dag og afsluttes med 

konkrete eksempler på best practice 

inden for lysdesign i byggeriet. 

LySETS påvIRKNING på MENNESKER 

Der har været forsket i lysets betydning 

for menneskers sundhed og velvære længe, 

men i starten af det 21. århundrede tog 

forskningen et kvantespring. 

En gruppe forskere fandt nogle hidtil ukende 

receptorer i øjet, der ikke er forbundet 

med synscenteret, men derimod direkte 

forbundet til kroppens ’indre ur’ (SNC), 

som er kroppens hormonelle ’kommandocentral’. 

Den nye viden kom ikke fra belysningsforskningen 

men derimod fra NASA, der 

havde haft fokus på lysets betydning for 

astronauters søvn, fordi astronauterne sov 

for lidt og for dårligt. Det skyldes bl.a., at der 

ikke er dagslys i cyklus i rummet, og at astronauterne 

derfor ikke blev stimuleret ved 

den 24-timers lys/mørkecyklus mennesket 

evolutionært har tilpasset sig på jorden. Da 

god søvn er forudsætningen for ’vågenhed’, 

hvilket selvsagt er vigtigt i forbindelse med 

fx en rumvandring, søger NASA i højere 

grad at benytte blåt lys til synkronisering 

af astronauternes søvnmønstre 1+2 . 

Selvom de færreste er astronauter med søvnbesvær, 

har forskningen også haft betydning 

for mere jordnære belysningsområder, som 

eksempelvis lyset i skoler, på arbejdspladser, 

hospitaler og plejehjem, hvor menneskers 

trivsel og velvære kan stimuleres af lyset. 

I denne tekst vil vi uddybe den forskningsmæssige 

baggrund for lysets indflydelse 

på menneskers sundhed og velvære samt 

fokusere på nogle af de forskningsresultater, 

der mest direkte kan implementeres i 

nutidigt lysdesign. 

LySET på joRDEN 

Uden solen og dagslyset ville der ikke være 

liv på jorden, som vi kender det. Udnyttede 

vi bare 10 hektarer af den energi, 

NyERE FoRSKNING vISER bLANDT ANDET: 

/ AT pRoDUKTIoNSARbEjDERE ER op TIL 20 % MERE EFFEKTIvE vED øGEDE 

bELySNINGSSTyRKER. 

/ AT vAREhUSE MED DAGSLyS SæLGER op TIL 40 % MERE. 

/ AT SKoLEbøRN, DER UNDERvISES I KLASSEvæRELSER MED GoDE DAGSLyS- 

FoRhoLD UDvIKLER SIG hURTIGERE oG hAR bEDRE INDLæRINGSEvNE END 

TILSvARENDE SKoLEbøRN, DER UNDERvISES I KLASSERUM MED RINGE DAGS- 

LySFoRhoLD. 

/ AT hoSpITALSpATIENTER bRUGER MINDRE SMERTESTILLENDE MEDIcIN oG 

KoMMER SIG hURTIGERE, hvIS DE LIGGER på STUER MED SoLLyS3+4 . 

/ AT pLEjEhjEMSbEboERE hAR NEDSAT FALDRISIKo, øGET AKTIvITET oM DAGEN 

oG bEDRE SøvNKvALITET, hvIS DE FåR TILSTRæKKELIGT DAGSLyS I LøbET AF 

DAGEN oG MøRKE oM NATTEN. 

solens overflade genererer, ville vi kunne 

dække jordens energibehov 5 . Men energien 

varierer i forhold til tid og sted på jorden. 

Jorden roterer om sin egen akse med en 

hældning på 23,45º. Det genererer døgnets 

24-timers cyklus og balancen mellem lys 

og mørke (fig. 1 side 14). Samtidig bevæger 

jorden sig rundt om solen, hvilket skaber 

variation i dagenes længde og årstiderne 

(fig. 2 side 14). 

LySETS bETyDNING FoR MENNESKER 

Lyset har været en afgørende faktor for 

menneskets evolution. Indtil for godt 100 

år siden, svarende til ca. 99.9% 6 af vores 

evolutionære fortid, var solen og ilden vores 

eneste lyskilder og dermed de belysningsforhold, 

mennesket udviklede sig under og 

tilpassede sig i rigtig mange generationer. 

Det naturlige forhold mellem lys og aktivitet 

har imidlertid ændret sig over de sidste godt 

100 år. Vores samfund har udviklet sig til et 

velfærdssamfund med aktivitet i alle døgnets 

timer, året rundt, hvor vi ikke er afhængige 

af solen og dagslyset for at agere, og hvor vi 

lever uafhængigt af årstider og vejrforhold 

i velisolerede, klimaregulerede bygninger. 

FRA UDENDøRSLIv TIL INDENDøRSLIv 

I dag tilbringer vi mellem 80 og 90 % af 

vores tid indendørs 7 . Belysningen indendørs 

er væsentlig forskellig fra de belysningsforhold, 

mennesket udviklede sig under. Hvor 

belysningsstyrkerne under en åben himmel, 

16 AGENDA / EvIDENSbASERET LySDESIGN 


17

FIG. 1 FIG. 2 

FIG. 1 

joRDENS hæLDNING på 23,45º 

GENERERER DøGNETS 24-TIMERS 

cyKLUS oG DAGENS LæNGDE 

SoM EN bALANcE MELLEM LyS 

oG MøRKE. 

bILLEDKILDE 

www.FoX44Now.coM/GLobAL/ 

SToRy.ASp?S=12680955 

FIG. 2 

joRDENS åRLIGE RoTATIoN oM 

SoLEN SKAbER åRSTIDERNE. 

bILLEDKILDE 

www.SoLAR.STEINbERGS.US 

selv på en overskyet dag, når op på flere 

tusinde lux, er de normale belysningsstyrker 

indendørs kun et par hundrede lux. Samtidig 

har den elektriske belysning udvidet dagen, 

så vores aktiviteter i vinterhalvåret kan 

strække sig langt ind i de mørke nattetimer. 

Den mængde lys et menneske modtager i 

dag (fig. 3 side 15) er således væsentlig mindre, 

end de belysningsforhold mennesket 

udviklede sig under, ligesom den naturlige 

balance mellem lys og mørke ikke længere 

definerer perioder med aktivitet og søvn. 

Nyere forskningen peger i retning af, at 

vores moderne livsstils uafhængighed af 

den naturlige balance mellem lys og mørke 

kan være ’usund’ 9+10 og at vi, biologisk set, 

får for lidt lys om dagen og for meget om 

aftenen og natten. Det kædes sammen med 

en række mere eller mindre livsstilsrelaterede 

sygdomme, som vintertræthed, ’socialt 

jet-lag’, klinisk vinterdepression (SAD), 

overvægt, søvnforstyrrelser og måske endda 

visse former for kræft som eksempelvis 

brystkræft 5 . 

De sidste godt 100 år har ’god belysning’ 

handlet om at kunne se og færdes trygt 

og sikkert – på arbejde og i fritiden. Alle 

vores belysningsstandarder og regler bygger 

på dette princip. Det bliver nu udfordret 

af forskningen, så lyset i fremtiden også 

skal planlægges for at sikre, at det enkelte 

menneske får en tilstrækkelig ’lysdosis’ om 

dagen og tilstrækkeligt mørke om natten. 

LySETS bIoLoGISKE bETyDNING 

I dag ved man at det lys, der kommer ind i 

det menneskelige øje, både er optisk stimuli 

for synet og stimuli for kroppens ’indre ur’ 

(SNC), der sætter døgnrytmen og styrer 

hormonbalancen (fig.4 side 16). 

I 2002 fandt forskere en hidtil ukendt type 

celler i øjet 11 ; de retinale ganglieceller ipR- 

GCs (the intrinsically photosensitive retinal 

ganglion cell). IpRGCs reagerer direkte 

på lys via et lysfølsomt stof, melanopsin, 

på cellernes overflademembran. Det er 

udgangspunktet for øjets ’ikke-visuelle’ 

respons på lys i nethinden, der regulerer 

døgnrytmen. Timingen af både lys og 

mørke spiller en vigtig rolle i reguleringen af 

døgnrytmen, som er vigtig for vores adfærd, 

velvære, trivsel og i sidste ende sundhed. 

Det ’indre ur’, også kaldet den suprakiasmatiske 

kerne (SNC), er kroppens ’master 

ur’, der sikrer, at organismens fysiologiske 

rytmer og adfærdsmønstre er synkrone 

med de daglige rytmer og aktiviteter. Det 

er afgørende for vores velbefindende, at 

kroppens ’indre ur’ går rigtigt. Det ’indre 

ur’ har en naturlig cyklus, der er en anelse 

længere end 24 timer, og lyset nulstiller og 

synkroniserer SNC dagligt. 

Selv om systemet, der regulerer døgnrytmen, 

deler receptorer og neuroner i nethinden 

med det visuelle system, er de retinale 

ganglieceller, der sender information til de 

visuelle centre i hjernen, meget forskellige 

fra de celler, der sender information til 

regulering af døgnrytmen. 

Lysets hormonelle betydning kan opdeles 

i fem dimensioner; mængden af lys, lysets 

spektrale sammensætning (farvetemperatur), 

lysets fordeling, lysets timing og 

varigheden af lyspåvirkninger 12 , men det 

lys, der påvirker vores biologiske system, er 

helt forskelligt fra det lys, vi skal bruge for at 

kunne se (fig.5 side 16). Der skal væsentligt 

mere lys til for at stimulere døgnrytmen og 

kroppens funktioner, end der skal til for at 

kunne se. Samtidig er det andre egenskaber 

i lyset, der påvirker døgnrytmen. Ved læsning 

i dagtimerne er den visuelle respons 

maksimalt følsom over for lys ved 555 nm 

(gul-grønt lys), mens døgnrytmen er en 

’blå-himmel-detektor’, der er maksimalt 

følsom over for korte bølgelængder mellem 

450 og 480 nm, dvs. køligt lys 13+14 . 

Den dominerende bølgelængde ved morgengry 

og skumring er omkring 480 nm. 

Det er en effektiv ’nulstiller’ for døgnrytmen. 

Vores evolutionære udvikling taget i 

betragtning, er dagslyset meget naturligt 

den perfekte lyskilde for døgnrytmen. 

Lysets biologiske betydning er også relateret 

til lysets retning. Den nederste del af øjet, 

der modtager lys skråt oppefra, har størst 

densitet af lysfølsomme ipRGC-celler 15+16 , 

hvorimod det centrale synsfelt indeholder 

flest af de synsceller, der gør det muligt at 

se detaljer (fig.6 side 17). 

LyS FoR DøGNRyTMEN 

Generelt handler ’godt lys’ til regulering 

af døgnrytmen om at skabe belysningsforhold, 

der stimulerer et stabilt 24-timers 

mønster af aktivitet og søvn. Det afgørende 

er at skabe todelte belysningsmiljøer, der 

maksimerer stimulation af døgnrytmen i 

dagtimerne (dvs. meget lys) og minimerer 

den om natten (dvs. mørke). Samtidig skal 

der opretholdes gode visuelle forhold specielt 

for det aldrende øje 17 . 

I dagtimerne opnås det biologisk stimulerende 

lys bedst ved at udnytte dagslyset 

og promovere adfærd, der giver adgang til 

dagslys (tilgængelige udendørsarealer, en 

gåtur midt på dagen osv.). I en helhedsbetragtning 

er dagslys den mest bæredygtige 

lyskilde og den mest effektive lyskilde til 

regulering af døgnrytmen, fordi det er ideelt 

i forhold til lysmængden, lysets spektrum, 

samt lysets retning og varighed (fig.7 side 18). 

Dagslyset i moderne bygninger er dog 

sjældent tilstrækkeligt til at regulere døgnrytmen. 

Som supplement til dagslyset kan 

den kunstige belysning også være med til 

at regulere døgnrytmen. Perioder med 

kølig belysning af høj intensitet, der giver 

ca. 400-1000 lux på øjet, kan være med til 

at regulere døgnrytmen 18 . Lysets styrke og 

timingen afhænger af lyskildernes spektrale 



19 

FIG. 3 

FIG. 3 

ILLUSTRATIoN AF DEN MæNGDE LyS EN pERSoN, DER 

ARbEjDER I ET KoNToR MED vINDUER, MoDToG I 

LøbET AF EN hvERDAG I 2005. 

LEGEND: 

A = INSIDE wINDowED oFFIcE; b = INSIDE LIGhTED 

STAIRwELL wITh wINDow; c = NIGhT DRIvING; 

D = INSIDE RESTAURANT; E = pUNpING FUEL AT 

SERvIcE STATIoN; F = NIGhT DRIvING; G = INSIDE 

hoME KITchEN; h = INSIDE LIvINGRooM wATch- 

ING TELEvISIoN; I = woRKING oN coMpUTER AT 

hoME wITh TAbLE LAMp oN; j = INSIDE hoME 

bAThRooM; K = INSIDE bEDRooM wITh LIGhTS oFF 

AND TELEvISIoN oN; L = SLEEpING; M = TRIp To 

bAThRooM AT NIGhT; N = INSIDE hoME bAThRooM 

(wITh wINDowS); o = INSIDE hoME KITchEN (wITh 

wINDowS); p = DAyTIME DRIvING; Q = INSIDE wIN- 

DowED oFFIcE AFTER SUNRISE; R = oUTDooRS 

bILLEDKILDE 

REvIEw “DoES ARchITEcTURAL LIGhTING 

coNTRIbUTE To bREAST cANcER?” FIGUEIRo 8

FIG. 5 FIG. 4 

FIG. 4 

NyERE FoRSKNING hAR vIST, AT DER ER cEL- 

LER I øjET SoM IKKE ER FoRbUNDET MED DET 

cENTRALE SyNScENTER, MEN DERIMoD SNc. DvS. 

AT DER FINDES cELLER I øjET, SoM IKKE KAN ’SE’ 

MEN DERIMoD STyRER KRoppENS ’INDRE UD’ oG 

DøGNRyTMEN. 

bILLEDKILDE 

joAchIM SToRMLy hANSEN, GRoNTMIj | cARLbRo / 

MARIANA FIGUEIRo, ph.D. RENSSELAER, 

poLyTEchNIc INSTITUTE (2009) 

bELySNING FoR æLDRE – MERE END bLoT LUMEN pR. 

wATT. DEL , LyS NR.3/– 2009. 

EFTER. vAN boMMEL/ vAN DEN bELD 2004. SNIT I 

RETINA: 

EFTER STUART pEIRSoN oG RUSSELL G. FoSTER. 

FIG. 5 

øjETS SpEKTRALE FøLSoMhED vED FoRSKELLIGE 

bøLGELæGDER (NANoMETER). 

FoTopISK SyN MED DEN SpETRALE FøLSoMhED 

vED 555 NM (GUL-GRøNNE DEL AF SpEKTRET). 

SKoTopISK SyN MED DEN højESTE FøLSoMhED 505 

NM (bLå-GRøNNE DEL AF SpEKTRET) oG DE LySFøL- 

SoMME RETIGNALE GANGLIEcELLER 460 NM (IpRGc) 

(bLå DEL AF SpEKTRET). 

DEN SpEKTRALE AbSoRbTIoN FoR UDvALGTE bLåbLoKERENDE 

IoL ER vIST I oMRåDET INDEN FoR DEN 

oRANGE STREG. 

KILDE 

pRINcIp EFTER: cIRcADIAN phoToREcEpTIoN: 

AGEING AND ThE EyE’S IMpoRTANT RoLE IN 

SySTEMIc hEALTh. pL. TURNER; MA MAINSTER. 2008. 

Fotoskopisk syn 

Skotopisk syn 

Thapa m.fl. nedsat melatonin 

Brainard m.fl. nedsat melatonin 

UV-blocking IOL 

Blue blocking IOL 

Light loss from 

blue-blocking IOL 

fordeling og indhold af korte bølgelængder. 

Til eksempel har forsøg vist, at eksponering 

for 30 lux på øjet af blåt lys fra lysdioder ved 

-max= 470 nm i to timer konsoliderede 

hvile- og aktivitetsrytmer hos ældre 19+20 . 

De almindelige lyskilder, vi anvender for at 

kunne se, påvirker døgnrytmen forskelligt 

(fig. 9 side 20). Man kan kombinere lysets 

visuelle og circadiske (døgnrytme) påvirkning 

ved at anvende forskellige lyskilder 

til forskellige funktioner og tidspunkter på 

døgnet. Hvis døgnrytme og aktivitet skal 

stimuleres, bruges kølige lyskilder og høje 

belysningsniveauer. Omvendt anvendes 

varmere lyskilder (max. 2800 K) og lave 

belysningsniveauer for aften- og nataktiviteter, 

og lyskilderne skal være velafskærmede, 

så man kun lyser på synsobjekter og ikke i 

øjet, hvor belysningen skal være under 30 

lux. Soveværelser og sengestuer bør være 

mørkelagte og evt. belysning skal være 

dæmpet og varm. 

LyS KAN GIvE STøRRE EFFEKTIvITET 

Lyset har betydning for aktivitet og vågenhed 

22 og belysningsforskningen peger på, at 

dagslys og kunstig belysning med forholdsvis 

høje belysningsstyrker om dagen bl.a. 

kan forbedre produktivitet på årets mørke 

måneder og på steder med ringe adgang 

til dagslys. Den grundlæggende forståelse 

af årsagsrelationerne mangler dog stadig. 

Et lille studie 23 har sammenlignet adfærdsmønstre 

i et kontorafsnit med dagslys (op til 

1105 lux på øjet) med et uden dagslys (op 

til 367 lux på øjet). I studiet fandt man, at 

adfærdsmønstrene var forskellige. I kontoret 

med dagslys brugte man signifikant mere 

tid på at arbejde koncentreret ved computeren, 

hvorimod man i kontorafsnittet uden 

dagslys brugte mere tid på at gå rundt og 

tale sammen. 

I et andet studie om industribelysning 

fandt Van Bommel og Van den Beld 24 , 

at høje belysningsstyrker (1700-2000 lux) 

reducerede ulykker med op til 50 % og 

øgede produktiviteten op til 15-20 %. Lettere 

øgede belysningsstyrker (fra 300 til 

500 lux) øgede produktiviteten med en 

gennemsnitlig værdi på 8 %. 

Et tredje studie af Schlangen 25 viste, at man 

med lysstofrør med en farvetremeratur 26 

på 17 000 K (meget koldt lys) kunne opnå 

bedre koncentration blandt de ansatte i 

et call-center, end med almindelige lysstofrør 

på 4000 K (se tabel figur 19). Ved 

sammenligning af de to grupper fandt 

man bl.a. forbedringer inden for udmattethed 

(27 %), vågenhed (28 %) og ’work 

performance’ (19 %). 

LyS KAN bETyDE STøRRE SALG 

Dagslys kan være en god investering for 

butiksmiljøet. Studier indikerer, at dagslys 

i butikkerne øger salg, reducerer energifor- 

bruget og har en positiv effekt på de ansattes 

arbejdsmiljø. To studier har bl.a. undersøgt 

denne sammenhæng. Et studie fra 1999 27 

undersøgte sammenhængen mellem ovenlys 

og salg i en butikskæde af 108 butikker. 

Her fandt man, at en gennemsnitlig butik 

uden dagslys ville kunne opnå op til 40 % 

højere salgstal ved indførelse af dagslys via 

simple ovenlys i butikken. Et senere studie 

af 73 butikker fra 2003 28 undersøgte sammenhængen 

mellem salg og tilstedeværelsen 

af dagslys over en måned. Her blev studiet 

samtidig kontrolleret for parkeringsforhold, 

lokalitet og konkurrenter. I studiet fandt 

man, at øgede mængder dagslys korresponderede 

med øgede salgstal på 6 %. 

Butikkernes oprindelige motivation for at 

bruge dagslys var energibesparelser, men 

studiet viste, at de øgede salgstal var 19 

gange mere værd end energibesparelserne. 

Samtidig rapporterede de ansatte om højere 

belysningskvalitet i butikkerne. 

bEDRE INDLæRING 

Skolebørn, der undervises i klasseværelser 

med gode dagslysforhold udvikler sig 

hurtigere og har bedre indlæringsevne 

end skolebørn, der undervises i klasserum 

med ringe dagslysforhold. Historisk set 

har dagslyset i skoler i Danmark spillet 

en langt større rolle, end det gør i dag. På 

de gamle borgerdydskoler, 1800-tallets 

statsskoler og 1900-tallets centralskoler, 

spillede dagslyset en helt afgørende rolle, 

idet det var den primære mulighed for at 

belyse lokalerne. Bygningernes relation 

til omgivelserne – både bygningsdybden, 

størrelsen på vinduerne og placeringen af 

vinduerne bar præg af, at dagslyset spillede 

en central rolle. 

I de kommende år vil mange af de gamle 

skoler blive renoveret, og der vil især blive 

bygget til for at imødekomme nye undervisningsformer 

og for at give plads. Hvis 

nye skoler, renoveringer af ældre skoler 

og ombygninger ikke respekterer, hvor 

vigtigt dagslyset er og kun fokuserer på at 

reducere energiforbruget med ugennemtænkte 

afskærmningsløsninger for at få 

flere kvadratmeter for færre omkostninger 

– vil vi se, at de nye skoler bliver dybere 

og dagslyset reduceret. De få frirum, som 

tidligere gjorde det muligt at få dagslyset 

ind i lokalerne, inddrages til tilbygninger, 

der ikke altid tager højde for, hvordan 

dagslyset kommer ind. 

Dagslyset bør være den primære lyskilde 

i folkeskolen. Mængden af dagslys er ofte 

lav allerede 3-4 meter inde i et lokale, 

selv på en solrig dag 29 . Rumdybde, højde, 

orienteringen af bygningen og relationen 

til omgivelserne spiller en afgørende rolle. 

Samtidig med at det diffuse dagslys fra himmelen 

skal maksimeres, skal direkte sollys 

kontrolleres. Hvis direkte sollys kommer ind 

i klasselokalet, vil det eksempelvis kunne 

blænde eleverne og skabe overophedning. 



21 

FIG. 6 

FIG. 6 

DEN NEDERSTE oG NASALE DEL 

AF øjET ER MEST FøLSoM FoR 

LyS DER påvIRKER DøGNRyTMEN 

bILLEDKILDE 

EFTER DIN 3RD EXpERTpANEL 

2009 AbSTRAcT, DIETER LANG 

p.50.)

FIG. 7 

FIG. 7 

DAGSLySET ER opTIMALT TIL AT 

STIMULERE DøGNRyTMEN pGA. 

LySMæNGDEN, LySETS SpEK- 

TRUM SAMT LySETS RETNING 

oG vARIGhED. hvoR DAGSLySET 

IKKE ER TILSTRæKKELIGT, 

KAN DEN KUNSTIGE bELySNING 

SUppLERE. 

bILLEDKILDE 

SøREN AAGAARD 

GRoNTMIj | cARL bRo 

De vil derfor trække gardiner eller persienner 

for, og dermed reduceres dagslyset i 

lokalet. Dette, sammenholdt med Nordens 

ofte overskyede himmel, gør, at sollyset skal 

kunne reguleres i stedet for at blokeres. 

Og der skal være mulighed for at fjerne 

afskærmningen helt på overskyede dage. 

Det bidrager ikke alene til øget dagslys det 

reducerer også omkostningerne til kunstig 

belysning og køling, såfremt man vælger en 

effektiv styringsstrategi. 

Vi ved i dag, at lys påvirker en lang række 

fysiologiske mekanismer i kroppen. Bedst 

kendt er reguleringen af døgnrytmen, som 

er en vigtig forudsætning for, at eleverne 

er gearet til læring. I dag bygger undervisningen 

på fastlagte skemaer, hvor eleverne 

møder tidligt om morgenen – i vintermånederne 

før solen står op. Det betyder, at 

de misser dagens første dagslys. Manglen 

på tilstrækkeligt lys forstyrrer døgnrytmen 

og dermed kropstemperatur, vågenhed, 

appetit, hormoner og søvnmønstre. 

Sagt på en anden måde; selvom lyset er 

tilstrækkeligt til, at eleverne kan se bogstaverne 

på tavlen og læse i deres bøger, er det 

ikke det samme som at have tilstrækkeligt 

lys til at stimulere elevernes døgnrytme, 

vågenhed og præstation. Dagslys har alle de 

gode egenskaber, der skal til for at tilgodese 

både visuelle forhold og døgnrytmen. Hvis 

dagslysets betydning ikke inddrages i skolens 

rammer, så forstyrres en lang række af de 

fysiologiske funktioner og adfærdsmønstre 

i børnenes kroppe, der er afhængige af 

døgnrytmer, fordi de ikke synkroniseres 

med den naturlige 24-timers cyklus af lys 

og mørke. Det er det samme, der rammer 

os, når vi rejser over tidszoner og får jetlag. 

At dagslyset spiller en centrale rolle for 

indlæring bakkes op af nyere forskning 30 , 

der fastslår, at fjernelsen af de korte blå 

bølgelængder (som dagslys bl.a. er rigt på) 

fra elevernes øjne om morgenen, forskød 

elevernes døgnrytme med op til en halv 

time. Det bevirkede, at eleverne gik senere i 

seng, og det demonstrerede samtidig, at de 

elever, der modtog dagslys om morgenen, 

havde en mere synkroniseret døgnrytme 

og gik tidligere i seng end dem, der ikke 

modtog lys om morgenen. 

Allerede for ti år siden analyserede Heschong 

Mahone Group 31 testresultater fra 

21.000 amerikanske elever og opdagede, 

at eleverne i klasselokaler med mest dagslys 

udviklede sig op til 20 % hurtigere i 

matematik og 26 % hurtigere inden for 

læsning, end de elever der fik mindst dagslys. 

En opfølgende undersøgelse fra 2001 32 

efterså, om resultatet kunne være påvirket 

af bedre underviser i klasselokalerne med 

mest dagslys. Det viste sig ikke at være 

tilfældet, og undersøgelsen kunne derfor 

både forstærke og fastslå vigtigheden af 

dagslys som bærende lyskilde i skoleklasser. 

/ LySKILDE / vISUELLE SySTEM / CIRCADISK / RELATIv 

STIMULATIoN STIMULATIoN CIRCADISK/vISUEL 

(lm/w) (CS/w) RATIo 

6.500 K DAGSLyS - - 2.78 

bLå LED 11 681 36.2 

7.500 K METAL hALoGEN 60 285 2.56 

4.100 K LySSToFRøR 87 275 1.85 

3.000 K LySSToFRøR 87 149 1.00 

2.700 K LySSToFRøR 55 40 0.73 

GLøDEpæRER 15 32 1.25 

GUL LED (590 nm) 36 10 0.17 

RøD LED (630 nm) 44 2 0.03 

GRøN LED (520 nm) 25 88 2.06 

hvID LED (460 nm) 18 90 2.91 

bEDRE REKoNvALEScENS 

Hospitalspatienter bruger mindre smertestillende 

medicin og kommer sig hurtigere, 

hvis de ligger på stuer med sollys 33+34 . 

Dagslyset spiller en vigtig rolle i det helbredende 

miljø. Forskningsresultater viser, at 

patienter på stuer med adgang til sol- og 

dagslys har kortere indlæggelsestid 33 og 

bedre patientforløb 35 . Dagslyset påvirker 

humør og stemningsleje, hvilket underbygges 

af forskning, som viser, at sengestuer 

med meget dagslys nedsætter oplevelsen 

af smerte og stress så meget, at brugen 

af smertestillende medicin nedsættes 36 . 

Herudover øger sollyset produktionen af 

D-vitamin, der er nødvendig for optagelsen 

af bl.a. calcium, der styrker knoglerne 37 . 

Dagslysets synkronisering af døgnrytmen er 

væsentlig i det helbredende miljø for både 

patienter og ansatte 38 . Synkroniseringen 

af døgnrytmen forbedrer søvnkvaliteten, 

styrker immunforsvaret imod infektionssygdomme 

og kan forebygge hjerte-karsygdomme 

samt forstyrrelser af endokrine 

funktioner 45 . 

Studier viser, at personale, der har øget 

adgang til dagslys i løbet af dagen, har 

højere jobtilfredshed og følelse af velvære, 

ligesom den højere lysintensitet, som følger 

med gode dagslysforhold, har vist sig at 

være en vigtig forebyggende faktor imod 

stress og udbrændthed 39 . 

Udsigt til omgivelserne er også af afgørende 

betydning for det helbredende miljø. 

Studier viser, at udsyn til det fri giver en 

større grad af velvære 7+8 , reducerer stress 

og smerte blandt patienter 40 samt nedsætter 

brugen af smertestillende medicin 41 . Derfor 

er dagslys et vigtigt designparameter inden 

for helbredende arkitektur. 

LyS GAvNER DE æLDRE 

Øjet ældes efterhånden, som vi bliver ældre 

42 . Mennesket modtager ca. 80-90 % 

af al information via øjnene, og derfor 

har de aldersrelaterede forandringer i øjet 

betydning for opfattelsen af omverdenen. 

Ændringerne viser sig primært gennem 

tre udfordringer; nedsatte synsbetingelser, 

søvnforstyrrelser og øget faldrisiko. 

Med alderen er der mindre lys, der når bagsiden 

af øjnene (nethinden). Det skyldes, at 

pupillen bliver mindre, og at den krystallinske 

linse i øjet bliver tykkere og absorberer 

mere lys. En 60-årig modtager omkring 1/3 

mindre lys på nethinden end en 20-årig 43 . 

I takt med at øjet ældes, begynder linsen 

desuden at sprede lyset mere og tilføjer et 

’lysende slør’ over billedet på nethinden. 

Det reducerer tydeligheden og kontrasten 

af genstande samt opfattelsen af farver. 

Det medfører desuden, at det aldrende 

øjne bliver følsomt over for blænding, og 

evnen til at tilpasse sig til større ændringer 

i belysningsniveauer nedsættes. 



23 

FIG. 8 

FIG. 8 

TAbELLEN vISER FoRSKELLIGE LySKILDERS påvIRKNING 

AF hhv. DET vISUELLE SySTEM oG DET cIRcADISKE 

(DøGNRyTMEN). TAbELLEN vISER FX, AT bLå LED 

IKKE ER SpEcIELT EFFEKTIvE vISUELT, MEN hAR SToR 

påvIRKNING AF DET cIRcADISKE SySTEM. oMvENDT 

ER ET vARMT LySSToFRøR (2700 K) EFFEKTIvT TIL 

AT SE vED, MEN hAR EN LILLE cIRcADISK bETyDNING. 

TAbELLEN TAGER UDGANGSpUNKT I, AT DøGNRyTMEN 

ER MAKSIMALT FøLSoM ovER FoR bLåT LyS, Så LyS- 

KILDER DER INDEhoLDER EN øGET GRAD AF KoRTE 

bøLGELæNGDER (bLåLIG-hvID) ER MERE EFFEKTIvE 

TIL AT AKTIvERE DøGNRyTMEN vED SAMME wATTAGE21 . 

bILLEDKILDE 

”LIGhT MoRE ThAN vISoN” MARK S. REA p.7.

FIG. 9 

FIG. 9 

GoD bELySNING I KLASSELoKALET UDNyTTER DET 

DIFFUSE DAGSLyS FRA hIMMELEN MAKSIMALT, 

AFSKæRMER DET DIREKTE SoLLyS EFFEKTIvT oG 

SUppLERER MED KUNSTIG bELySNING, hvoR DET ER 

NøDvENDIGT. DET KRævER EFFEKTIv STyRING AF 

SoLAFSKæRMNING oG KUNSTIG bELySNING. 

bILLEDKILDE 

SøREN AAGAARD 

GRoNTMIj | cARL bRo 

Med alderen sker der også ændringer i 

døgnrytmen. Undersøgelser viser, at 40-70 

% af befolkningen over 65 år lider af kroniske 

søvnforstyrrelser 44 . Søvnforstyrrelser 

er forbundet med nedsat fysisk helbred, herunder 

øget risiko for hjerte-karsygdomme, 

forstyrrelser af endokrine funktioner og 

svækkelse af immunforsvaret 45 . 

Mange af de fysiologiske ændringer skyldes 

døgnrytmeforstyrrelser hos ældre. SNCdøgnrytme 

forstyrrelser påvirkes ikke kun 

af den reducerede optiske transmission 

af korte (blå) bølgelængder, der skyldes, at 

linsen bliver mere gullig, og at der opstår 

uklarheder. Det skyldes også en generel 

mere stillesiddende indendørs livsstil med 

mindre adgang til dagslys i løbet af dagen. 

Forskning har vist, at nogle ældre i plejeboliger 

kun får lys over 1000 lux på øjet i 

35 minutter om dagen 46 , og at andre ældre 

på plejehjem kun får to minutters lys om 

dagen, der er over 2000 lux på øjet 47 . Det er 

langt fra nok til at synkronisere døgnrytmen 

og modvirke søvnforstyrrelser. 

Risikoen for faldulykker stiger med alderen. 

Omkring 30 % af befolkningen over 65 år 

oplever at falde mindst én gang årligt, og 2-6 

% af disse faldulykker fører til frakturer 48 . 

Det perceptuelle system er bygget op af en 

bred vifte af sensoriske informationer som 

syn, lyd, lugt, smag, berøring, temperatur 

og smerte, der bliver styret og fortolket af 

centralnervesystemet 49 . Synet er en vigtig 

parameter for en god perception. Alder 

påvirker desuden dybdeperception, kontrastfølsomhed, 

visuel skarphed og derved 

reduceres ældres evne til at bedømme afstande 

og objekters position. Derfor er det 

vigtigt at skabe belysning, der stimulerer 

det perceptuelle system. 

Undersøgelser viser, at fjernelse af visuelle 

referencer (fx ved at lukke øjnene) kan 

reducere kroppens evne til at opretholde 

balancen med 50 % 50+51 . Nyere forskning 

viser, at natbelysning, der indeholder horisontale 

og vertikale input til det perceptuelle 

system, bliver vel accepteret af plejepersonale 

og endnu vigtigere kan bidrage til 

at øge balanceevnen, når ældre skifter fra 

siddende til stående stilling (fig.10 side 21). 

Det er derfor ikke nok at skabe belysningsforhold, 

der takler ældres nedsatte 

synsbetingelser. Belysningen bør også tage 

udgangspunkt i tre udfordringer ældre står 

overfor; gode visuelle forhold i dagtimerne, 

høj stimulering af døgnrytmen i dagtimerne 

og lav stimulering i aften og nattetimerne. 

Herudover belysningsforhold, der giver 

perceptuelle ’cues’, der øger balance evnen 

både dag og nat. 

GUIDELINES FoR bELySNING TIL æLDRE 

Den grundlæggende tommelfingerregel 

for belysning til ældre er at øge belysningsstyrken 

om dagen uden at skabe blænding. 

Grundbelysningen bør ligge omkring 300 

lux på horisontale flader (80-100 lux på 

hornhinden) med brug af neutrale lyskilde 

(3000 K - 4100 K) med god farvegengivelse. 

Belysning til det aldrende øje bør desuden 

omfatte omgivelserne. Lysfordelingen i 

rummet, dvs. kontraster i belysningsstyrker, 

luminansfordeling og farvekontraster på 

overfladerne, har stor betydning for opfattelsen 

af rummet. Ældre har brug for diffus 

grundbelysning og mere koncentreret, rettet 

lys på synsobjekter og til arbejdsopgaver. 

Ældre har generelt svært ved at adaptere 

svage lysforhold. Derfor bør belysningsstyrken 

i overgangszoner som entréer, indgange 

og foyerer svare til belysningsstyrken i de 

tilstødende rum. Der bør vælges lysdæmpere 

til at skabe overgangszoner i belysningsniveauer 

inde og ude. Overgangzoner 

bør dæmpes om natten og være lysere i 

dagtimerne. 

Farveopfattelsen er reduceret hos ældre, så 

det kan være vanskeligt at skelne mellem fx 

mørklilla og mørkerød. Derfor er høje belysningsniveauer 

og gode farvegengivende 

egenskaber vigtigt. Synligheden af vigtige 

objekter som trappekanter, trin, ramper, 

møblement, døråbninger o. lign. forbedres 

ved at øge deres kontrast. Det bidrager også 

til bedre balanceevne. 

For at tilgodese døgnrytme og søvnkvalitet 

tyder forskningen på, at døgnrytmen 

kan stimuleres ved belysningsniveauer i 

dagtimerne på 400 lux på øjet (cornea) af 

en 6500 K (kold-hvid) lyskilde. I løbet af 

aftenen skal belysningen max. give 100 lux 

på cornea fra hvidt lys med lavt indhold af 

blålige bølgelængder. Et dæmpet aftenlys 

(1 til 5 lux på hornhinden) kan opnås med 

lyskilder med farvetemperatur på 2700K 

(varm hvid). Det todelte belysningssystem 

giver ældre mennesker et belysningsscenario 

for døgnrytmen (dag/nat) omkring 16:1, 

hvilket opretholder den vigtige balance 

mellem lys og mørke. 

Evidensbaseret lysdesign handler således 

både om dagslys, kunstig belysning og 

bevidst planlægning af mørke. Det giver 

store udfordringer for fremtidens belysningsplanlægning, 

men rummer samtidig 

også mange muligheder. Evidensbaseret 

lysdesign kan hjælpe os til at vælge mellem 

mulighederne på et oplyst grundlag. 



25 

FIG.10 

FIG. 10 

bELySNINGSFoRSLAG TIL 

KoLDING SyGEhUS MED 

DøGNRELATEREDE 

bELySNINGSScENARIER. 

bILLEDKILDE 

joAchIM SToRMLy hANSEN 

oG chRISTINA AUGUSTESEN, 

GRoNTMIj | cARL bRo

NoTER 

1 

OPTIMIZING LIGHT AS A CIRCADIAN COUNTERMEASURE IN SPACE EX- 

PLORATION 

G.Brainard, B. Warfield, E. Martin, M. Stone, R. Fucci, M. James, B. Durkan, J. Hanifin, 

B. Byrne, M. Rollag 

Department of Neurology, Thomas Jefferson University, Philadelphia, PA 19107. 

2 

STUDIES ON BLUE-ENRICHED FLUORESCENT LIGHT AS A COUNTERMEA- 

SURE FOR CIRCADIAN AND SLEEP DISRUPTIONDURING SPACE FLIGHT; G. 

Brainard, J. Hanifin, B. Warfield, M. James, K. Cecil, K. West, M. Jablonski, S. Jasser, M. 

Stone, R. Fucci, E. Martin, B. Byrne, E. Gerner, M. Thiessen, M. Rollag 

Department of Neurology, Thomas Jefferson University, Philadelphia, PA 19107 

3 Sunny hospital rooms expedite recovery from severe and refractory depressions; Kathleen M 

Beauchemin and Peter Hays University of Alberta, 1E7.31 Mackenzie Health Sciences Centre 

8440-112 Street, Edmonton, Alberta T6G 2B7, Canada Journal of Affective Disorders, Volume 

40, Issues 1-2, 9 September 1996, Pages 49-51. 

4 

Morning sunlight reduces length of hospitalization in bipolar depression. Benedetti F, Colombo 

C, Barbini B, Campori E, Smeraldi E. Istituto Scientifico Ospedale San Raffaele, Department 

of Neuropsychiatric Sciences, University of Milan, School of Medicine, Via Prinetti 29, 20127 

Milan, Italy. J Affect Disord. 2001 Feb;62(3):221-3. 

5 

”Årstider er andet end Julemænd og påskeharer”; Joachim Stormly Hansen fagspecialist Grontmij 

| Carlbro og Klaus Martiny Overlæge Ph.d. Psykiatrisk Center København. LYS 03-2010 p. 8-10. 

6 

3rd. DIN-Expert panel: Effect og light on human beings. Abstracts 24. june 2009. p 43. 

7 

Dagslys –Kunstlys: arkitektdesign eller ingeniørvidenskab? Dagslys i rum og bygninger - Kjeld 

Johnsen, SBi 

Afdelingen for Energi og Miljø 

Aalborg Universitet Præsentation Energiforum danmark – Danvakdagen 2008. Data bl.a. på 

bagrund af data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 6.1. Opholdstid i boligen. 

8 

Review “Does architectural lighting contribute to breast Cancer?” Figueiro, M.; Rea, Mark S.; 

Bullough, John D.; Journal og Carcinogenesis; Aug. 10 2006, 5:20. 

9 

Melatonin-Depleted Blood from Premenopausal Women Exposed to Light at Night Stimulates 

Growth of Human Breast Cancer Xenografts in Nude Rats David E. Blask et.al., Laboratory of 

Chrono-Neuroendocrine Oncology, Bassett Research Institute, The Mary Imogene Bassett Hospital, 

Cooperstown, NY, Cancer Research 2005. 

10 

Prospective Cohort Study of the Risk of Prostate Cancer among Rotating-Shift Workers: Findings 

from the Japan Collaborative Cohort Study, Dr. Tatsuhiko Kubo et. Al. Department of Urology, 

University of Occupational and Environmental Health Am. J. Epidemiol. (15 September 2006) 

164 (6): 549-555. doi: 10.1093/aje/kwj232 First published online: July 7, 2006 

11 

Berson, D., F. Dunn and M. Takao. (2002). “Phototransduction by retinal ganglion cells that 

set the circadian clock.” Science 295, pp.1070-1073. 

12 

Rea, M., M. Figueiro and J. Bullough. (2002). “Circadian photobiology: an emerging framework 

for lighting practice and research.” Lighting Res Technol. 34: 177-190. 

13 

Brainard GC, Hanifin JP, Greeson JM, Byrne B, Glickman G, Gerner E, Rollag MD (2001) 

Action spectrum for melatonin regulation in humans: evidence for a novel circadian photoreceptor. 

J Neurosci 21(16):6405-6412. 

14 

Thapan, K., J. Arendt, and D.J. Skene. (2001) An action spectrum for melatonin supppression: 

evidence for a novel non-rod, non-cone photoreceptor system in humans. J.Physiol. 535:261-267. 

15 

Nasal versus Temporal Illumination of the Human Retina: Effects on Core Body Temperature, 

Melatonin, and Circadian Phase Melanie Rüger et. Al. Department of Behavioral Biology, 

University of Groningen; doi: 10.1177/0748730404270539 J Biol Rhythms Feb. 2005 

vol. 20 no. 1. 60-70. 

16 

Inferior Retinal Light Exposure Is More Effective than Superior Retinal Exposure in Suppressing 

Melatonin in Humans; Gena Glickman Department of Neurology, Jefferson Medical College, 

Philadelphia, PA 19107, USA, doi: 10.1177/0748730402239678 J Biol Rhythms February 

2003 vol. 18 no. 1 71-79. 

17 

Figueiro, M. G. (2008). “A proposed 24 hour lighting scheme for older adults.” Lighting Res 

Technol 40:153-160. 

18 

More than vision; Mark Rea Lighting research center at the Rensselaer Polytechnic Institute troy 

new york. ilibriGuzzini 2007 p. 16. 

19 

Figueiro, M. G., M. S. Rea, G. Eggleston. (2002). “Effects of light exposure on behavior 

patterns of Alzheimer’s disease patients: A pilot study.” Orlando, FL: 5th LRO Res. Symp. 

20 

M. Figueiro and M. Rea. (2005). “LEDs: Improving the sleep quality of older adults.” Proceedings 

of the CIE Midterm Meeting and International Lighting Congress, Leon, Spain, May 18-21. 

21 

Rea, M. S., M. Figueiro, J. Bullough and A. Bierman. (2005). “A model of phototransduction 

by the human circadian system.” Brain Res. 50: 213-228, Rev. 

22 

Katzev, R 1992: “The inpact of energy-efficient office lighting strategies on Employee satisfaction 

and productivity”. Environmental and Behavior 24:759-778. 

23 

“Daylight and productivity – A possible link to Circadian regulation”Anne C. Rea, Richard 

G. Stevens (University og Connectticut),Mariana G. Figueiro and Mark S. Rea. Lighting research 

center, Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, new york. 

24 

“Industrial lighting, Productivity, Health and well-being”, Gerrit van den Beld, Wout van 

Bommell, Philips, ingineria iluminatului 7-2001. 

25 

L.J.M. Schlangen, Health & Well-being Aspects og High Colour Temperature Lighting Proc. 

Light, Performance and Quality of life Symp. 2007. 

26 

Farvetemperaturen er et mål for opfattet farve af lys 

27 

Skylighting and Retail Sales – Cendensed Report. Aug 20, 1999, Pacific Gas and Electric Company 

On Behalf of the California Board for Energy Efficiency Third Party Program, By HmG Group. 

28 

Daylight and Retail Sales; Technical Report Executive Summary, Oct. 2003; California Energy 

Commision By HMG Group. 

29 

Bullough, J. D., M. S. Rea, and R. G. Stevens. (1996). “Light and magnetic fields in aneonatal 

intensive care unit.” 

Bioelectromagnetics 17: 396-405. 

30 

”Lack of short-wavelength light during the school day delays dim light melatonin onset (DLMO) in 

middle School students” Mariana G. Figueiro and Mark S. Rea. Lighting research center, Rensselaer 

Polytechnic Institute, Troy, new york; Neuroendocrino Lett 2010;31(1):92-96. 

31 

Heschong Mahone Group (1999). Daylighting in Schools. An investigation into the relationship 

between daylight and human performance. Detailed Report. Fair Oaks, CA. (http://www.h-m-g. 

com/Daylighting/daylighting_and_productivity.htm). 

32 

Heschong Mahone Group (2001) Re-Analysis Report, Daylighting in Schools, for the California 

Energy Commission, published by New Buildings Institute, www.newbuildings.org. 

33 

Sunny hospital rooms expedite recovery from severe and refractory depressions; Kathleen M 

Beauchemin and Peter Hays University of Alberta, 1E7.31 Mackenzie Health Sciences Centre 

8440-112 Street, Edmonton, Alberta T6G 2B7, Canada Journal of Affective Disorders, Volume 

40, Issues 1-2, 9 September 1996, Pages 49-51. 

34 

Morning sunlight reduces length of hospitalization in bipolar depression. Benedetti F, Colombo 

C, Barbini B, Campori E, Smeraldi E. Istituto Scientifico Ospedale San Raffaele, Department 

of Neuropsychiatric Sciences, University of Milan, School of Medicine, Via Prinetti 29, 20127 

Milan, Italy. J Affect Disord. 2001 Feb;62(3):221-3. 

35 

Beauchemin, K. M., & Hays, P. (1998). Dying in the dark: Sunshine, gender and outcomes in 

myocardial infarction. Journal of the Royal Society of Medicine, 91(7), 352–354. 

36 

Walsh JM., Rabin BS., Day R., et al. The effect of sunlight on post-operative analgesic medication 

usage: A prospective study of spinal surgery patients. Psychosomatic Medicine 2005; 67 156-63. 

37 

Sunlight and vitamin D for bone health and prevention of autoimmune diseases, cancers, and 

cardiovascular disease. Holick MF, Boston University Medical Center. Am J Clin Nutr. 2004 

Dec;80 (6Suppl):1678S-88S. 



38 

Redeker, N. S. (2000) Sleep in acute care settings: an integrative review. Journal of Nursing 

Scholars. 32 31-38. 

39 

Leppamaki, S., Partonen, T., Piiroinen, P., Haukka, J., & Lonnqvist, J. (2003). Timed 

bright-light exposure and complaints related to shift work among women. Scandinavian Journal of 

Environmental Health, 29(1), 22–26. 

40 

Ulrich et. al. 1991, 2006. 

41 

Ulrich et. al. 1984, 1991. 

42 

Indretning af plejecentre- Styrelsen for social service. 1 udg. 2004. 

43 

PL Turner, MA Mainster; Br Ophthalmol 2008; 92: 1439-1444. 

44 

Van Someren, E.J. (2000). “Circadian rhythms and sleep in human aging.” Chronobiol Int. 

May,17(3): 233-43. 

45 

Van Cauter,E., L. Plat, R. Leproult, G. Copinschi. (1998). “Alterations of circadian rhythmicity 

and sleep in aging: endocrine consequences.” Horm Res. 49(3-4): 147-52. 

46 

Sanchez, R., Y. R. Ge, P. C. Zee. (1993). “A comparison of the strength of external zeitgeber 

in young and older adults.) Sleep Res. 22: 416. 

47 

Ancoli-Israel, S., D. F. Kripke. (1989). “Now I lay me down to sleep: The problem of sleep 

fragmentation in elderly and demented residents of nursing homes.” Bulletin of Clinical Neurosciences 

54: 127-132. 

48 

Almen medicin 2. Udg. Ivar Østergaard, J.S. Andersen, Bo Christensen, Niels Damsbo, Torsten 

Lauritzen, Klaus Witt, s. 271. 

49 

Klinisk Neurologi og Neurokirogi – Olaf B. Paulson, Flemming Gjerris og Per Soelberg Sørensen 

– 4 udgave2008. 

50 

Lord SR, Ward JA, Williams P, Anstey KJ. Physiological factors associated with falls in older 

community-dwelling women. J Am Geriatr Soc 1994;42:1110-7. 

51 

Lord SR, Clark RD, Webster IW. Postural Stability and associated psysiological factors in a 

pobulation. 

27

LUFT

LUFT 

hvoRDAN 

UNDERSTøT- 

TER GoD 

INDELUFT 

ET SUNDT 

INDEKLIMA? 

ThoMAS wITTERSEh 

/ INGENIøR / ph.D / INDEKLIMASpEcIALIST 

/ TEKNoLoGISK INSTITUT 

Bygninger med et godt indeklima 

er vigtige for menneskers velbefindende 

for både fysisk og mentalt 

påvirkes vi af indeklimaet. Vores 

boliger skal have et godt indeklima, 

der gør, at vi ikke bliver syge af at 

opholde os der. Skoler og daginstitutioner 

skal danne sunde rammer 

for børnenes opvækst og sikre gode 

og inspirerende læringsmiljøer. Samtidig 

må indeklimaet på kontorer og 

andre arbejdspladser ikke begrænse 

vores arbejdsevne og – glæde. 

Langt den største del af livet tilbringer vi 

indendøre. Samlet set regner man med, at 

folk i den vestlige verden tilbringer op mod 

90% af tiden i indeklimaet – hjemme, på 

arbejdet, under transport osv. Danskere 

tilbringer i gennemsnit mere end 16 timer 

af døgnet i deres bolig 1 . I vores bygninger 

er der oftest et passende klima, der er tilpas 

varmt, tørt og stille, men påvirkningerne 

i indeklimaet har stor betydning for menneskers 

sundhed. Det gælder både komfort 

og velvære, men også forekomsten af sygdomme 

som allergi, infektionssygdomme, 

hjertekarsygdomme og kræft. 

Mange af de gener, der kan opstå i indeklimaet, 

er relateret til luftkvaliteten. Mennesker 

indtager mere luft, mens de opholder 

sig i boligen end deres samlede indtag af 

væske, mad samt luft på arbejdspladsen 

og udendørs både målt på volumen og på 

vægt. Det er derfor afgørende, at luften 

i boligen har en høj kvalitet og er fri for 

sundhedsskadelige stoffer. Selvom opholdstiden 

er størst i hjemmet, er luftkvaliteten i 

institutioner, på skoler og kontorer samt i 

andre bygninger også vigtig for sundheden 

og velværet blandt bygningernes brugere. 

Et menneske afgiver bioeffluenter, dvs. 

kemiske stoffer ved sine stofskifteprocesser. 

Stofferne bidrager til, at luften forurenes 

og opfattes indelukket og ubehagelig. Bioeffluenter 

fra mennesker har traditionelt 

været bestemmende for ventilationsbehovet. 

Mennesket behøver ilt og udånder kuldioxid 

(CO 2 ) som et slutprodukt af stofskiftet. CO 2 

påvirker ikke i sig selv mennesker i de koncentrationer, 

som sædvanligvis forekommer 

inden døre, men er en god indikator for 

mængden af bioeffluenter i luften. Denne 

sammenhæng blev påvist allerede i midten 

af 1800-tallet 2 . Pettenkofer anbefalede et 

maksimalt CO 2 -indhold på 1.000 ppm for 

opholdsrum for at forhindre dårlig indeluftkvalitet. 

Koncentrationen indendøre er ofte 

i intervallet mellem ca. 400 og 3000 ppm. 

Koncentrationen i et lokale varierer ofte 

betydeligt over tid afhængigt af ventilationsraten 

og personbelastningen. Udendørs 

er CO 2 -koncentrationen ca. 380 ppm. 

Helt frem til slutningen af det 20. århundrede 

har ventilation været betragtet som 

den eneste vej til at sikre en god luftkvalitet 

indendøre. Det var først i 1990’erne, at en 

anden metode for alvor kom i betragtning: 

kildekontrol. Dermed anerkendte man, 

at mennesker ikke er de eneste kilder til 

luftforurening indendørs 3 . Derfor er en ventilationsrate 

udelukkende baseret på CO 2 - 

produktionen fra bygningens brugere ikke 

tilstrækkelig i bygninger, hvor mennesker 

ikke er den dominerende forureningskilde. 

Indeluften kan være forurenet med flere 

hundrede forskellige organiske flygtige 

forbindelser i varierende koncentrationer. 

Ud over mennesker afgiver byggematerialer, 

møbler og inventar kemiske stoffer, 

som bidrager til forureningen. Brugernes 

aktiviteter bidrager også til at forurene indeluften 

med kemiske stoffer: madlavning, 

afbrænding af stearinlys, brug af elektrisk 

udstyr så som computere og brug af rengørings- 

og plejeprodukter. 

De organiske forbindelser grupperes efter 

hvor flygtige de er: VVOC’er (Very Volatile 

Organic Compunds), VOC’er (Volatile 

Organic Compounds) og SVOC’er (Semi- 

Volatile Organic Compounds). Oganiske 

stoffer fra skimmelsvampe benævnes 

MVOC’er. 

De kemiske stoffer i luften påvirker kroppen 

både udvendigt (hud og slimhinder i øjne) 

og indvendigt (slimhinder i luftvejene). 

Derudover har nogle stoffer andre effekter, 

de kan f.eks. være hormonforstyrrende, reprotoksiske 

eller kræftfremkaldende. Der er 

30 AGENDA / hvoRDAN UNDERSTøTTER GoD INDELUFT ET SUNDT INDEKLIMA? 


31 

FIG. 1 

FIG. 1 

MATERIALEvALGET INDEN DøRE 

hAR SToR bETyDNING FoR 

LUFTKvALITETEN. 

FoTo 

ThoMAS wITTERSEh

FIG. 2 

stor variation i, hvor høje koncentrationer 

der skal til, førend personer oplever gener 

i form af f.eks. irriterede øjne og luftveje 

eller uønsket lugt. 

Et stigende antal mennesker oplever at 

blive syge på grund af indånding af selv 

små mængder dufte og kemiske stoffer. Det 

kan eksempelvis være fra friske tryksager, 

andres brug af parfumerede produkter, 

rengøringsmidler, brænderøg eller udstødningsgas. 

Tilstanden kaldes duft- og 

kemikalieoverfølsomhed eller, på engelsk, 

Multiple Chemical Sensitivity (MCS). Det 

er endnu uafklaret, hvorfor nogle mennesker 

oplever symptomer i forbindelse med 

dufte og andre kemiske stoffer, og hvordan 

tilstanden kan diagnosticeres, effektivt behandles 

og forebygges. 

Mange af de symptomer, som typisk rapporteres 

i problematiske indeklimaer, er 

uspecifikke. Symptomerne kan være irritation 

af slimhinder, stoppet eller løbende 

næse, hoste eller hæshed. Desuden kan der 

være almensymptomer som hovedpine, 

koncentrationsbesvær og unormal træthed. 

Gennem de sidste ti år har flere undersøgelser 

påvist, at også produktiviteten på 

arbejdspladsen og indlæringen i skolen 

kan påvirkes negativt af dårlig luftkvalitet 4 . 

Typiske effekter er en reduktion i præstationen 

på 5-10 %. 

FoRURENINGSKILDER I INDEKLIMAET 

/ byGGEMATERIALER 

/ MENNESKER oG DERES AKTIvITETER 

/ MøbLER oG INvENTAR 

/ vENTILATIoNSANLæG 

/ RENGøRINGS- oG pLEjEMIDLER 

/ FoRbRUGERpRoDUKTER 

/ ELEKTRoNISK UDSTyR 

/ UNDERGRUNDEN (RADoN) 

/ FoRbRæNDINGSpRocESSER 

/ bIoLoGISKE oRGANISMER 

/ hUSDyR (ALLERGENER) 

Forekomsten af allergi og astma har været 

stærkt stigende gennem de seneste årtier. 

Det antages, at indeklimaet er en medvirkende 

faktor til denne stigning. Der er 

adskillige faktorer i indeklimaet, der kan 

udløse symptomer og forværre sygdomsgraden 

hos personer med allergi og astma. 

Eksponeringen til flere af disse sker gennem 

indeluften. 

Formaldehyd er en VVOC, der findes i og 

afgives fra en række materialer. Den oftest 

forekommende kilde er træplader, f.eks. 

spånplader, der er limet med en formaldehyd-spaltende 

lim, men også møbellakker 

og andre materialer afgiver formaldehyd. 

Formaldehyd er både irritativt og allergent 

og står på Miljøstyrelsens liste over farlige 

stoffer. Stoffet er desuden kræftfremkaldende 

for mennesker. Formaldehydafgivelsen 

fra limede træplader er i Danmark 

reguleret i Bygningsreglementet. 

VOC’er kan afgives fra materialerne i 

perioder på uger eller år og medvirker 

således til at forringe luftkvaliteten. Der 

er stor variation i de koncentrationer, der 

skal til, for at stofferne giver anledning til 

slimhindeirritation eller lugtgener. 

SVOC’er er tungtflygtige og forekommer 

ofte i lavere koncentrationer i indeluften, 

end de mere flygtige organiske forbindelser. 

SVOC’erne har tendens til at kondensere 

på overflader, f.eks. i husstøvet. SVOC’erne 

omfatter blandt andet phthalater, der er en 

meget anvendt gruppe af blødgørere i plast. 

Radon dannes af grundstoffet radium, der 

findes naturligt overalt i den danske jord. 

Radon er en gasart, der efter indånding 

hurtigt åndes ud igen, og dermed ikke udgør 

et problem i sig selv. Problemet består i, at 

radon henfalder og danner radioaktive isotoper, 

der kan sætte sig i lungerne og afgive 

radioaktiv stråling dér. Radon trænger ind 

i bygninger gennem revner og sprækker 

i gulvkonstruktionen og skønnes at være 

skyld i ca. 250 dødsfald om året i Danmark. 

Dødsfaldene er dog sammenhængende 

med den samtidige udsættelse for tobaksrøg, 

der forekommer. Siden 1995 har der 

i Bygningsreglementet været krav om, at 

der skal være radonsikring i nye bygninger, 

og i det seneste bygningsreglement (BR10) 

er kravene til radonindholdet skærpet og 

må således ikke overstige 100 Bq/m 3 for 

nybyggeri. 

Der findes partikler i luften overalt, hvor 

mennesker opholder sig. En del af indeluftens 

partikelindhold skyldes udeluftens 

indhold af partikler, der trænger ind i 

bygningen med ventilationsluften. Disse 

partikler stammer hovedsageligt fra trafik 

og afbrænding af fossilt brændsel. Partikelforureningen 

i indeluften skyldes altså 

dels partikler udefra, men der findes også 

kilder indendøre. Partiklerne, der genereres 

indendørs, stammer fra f.eks. madlavning, 

tobaksrygning, stearinlys og brændeovne. 

Der ses store variationer i brændeovnes 

emissioner. Dette skyldes både ovntype, 

brændets beskaffenhed og brugernes fyringsvaner. 

Brændeovne, der opstilles i 

Danmark, skal opfylde kravene angivet i 

Brændeovnsbekendtgørelsen, som også 

stiller krav til partikelemissionen. Der er 

dog stadig risiko for udslip af partikler til 

rummet, for eksempel i forbindelse med 

optænding og fyring i ovnen, ligesom der er 

risiko for, at der dannes partikler i indeluften 

i forbindelse med ovnens høje udvendige 

overfladetemperaturer. 

Partikelforurening anses for at være en af 

de største miljørelaterede sundhedsfarer, 

og partikelforureningen udendørs giver 

formentlig direkte eller indirekte anledning 

til mere end tusinde for tidlige dødsfald om 

året i Danmark 5 . 

Det er nu almindeligt kendt, at tobaksrygning 

ikke kan forenes med en god luftkvalitet. 

Tobaksrøg indeholder uendeligt 

mange kemiske stoffer, hvoraf flere af 

dem er kræftfremkaldende. Passiv rygning 

giver anledning til lugtgener og fører til 

øget forekomst af hjertekarsygdomme og 

lungekræft. Blandt småbørn, der udsættes 

for passiv rygning, ses øget forekomst af 

luftvejsproblemer. 

Udsættelsen for passiv rygning på arbejdspladser 

og i offentlige bygninger er nu meget 



ARbEjDE, 

TRANSpoRT Mv. 

boLIGEN 

33 

UDENDøRS 

MAD 

DRIKKE 

FIG.3 

RELATIv INDTAGELSE 

GENNEM ET ALMINDELIGT LIv 

”Produktiviteten 

på arbejdspladsen 

og indlæringen 

i skolen 

kan påvirkes 

negativt af 

dårlig luftkvalitet”

egrænset, og antallet af hjem, hvor der 

ryges indendørs er reduceret, men tobaksrygning 

i hjemmet forekommer stadig og 

anses for at være en del af privatlivets fred. 

Der er ca. 1 million rygere i Danmark, og 

passiv rygning menes at være årsag til mellem 

100 og 430 dødsfald om året. 

Skimmelsvampe forekommer naturligt 

udendørs, men der anses at være en sammenhæng 

mellem fugt og skimmelsvampe 

i bygninger og en række symptomer. Forekomsten 

af skimmelsvampe i indeklimaet 

kan give anledning til luftvejssymptomer 

og andre symptomer, så som hovedpine, 

unormal træthed og svimmelhed. Der er 

dog fortsat uklarhed om hvilke faktorer i 

vandskadede bygninger, der er den specifikke 

årsag til generne 6 . 

GENNEMGåENDE TENDENSER I byGGERI I DAG 

I byggeriet genereres der konstant ny viden 

og erfaring, hvilket på mange områder er 

med til at forbedre bygningerne – både de 

nye, der opføres, men også de eksisterende, 

der ved renovering og løbende forbedringer 

og vedligeholdelse højnes i kvalitetsniveau. 

Der udvikles konstant nye materialer og 

produkter, som i samspil med ny byggeteknik, 

giver nye muligheder for arkitektur, 

indretning, styring og drift samt energioptimering 

af bygninger. Bygningens samlede 

kvalitet er et resultat af arkitektur, byggeteknik, 

installationer og IT. Når det hele går op 

i en højere enhed skaber det fundamentet 

for en høj kvalitet, hvad angår indeklima 

og energiforbrug. 

Netop energiforbruget er det store omdrejningspunkt 

ved nybyggeri og renoveringsopgaver. 

Således drejer de største 

ændringer i BR10, i forhold til det tidligere 

bygningsreglement, sig om at forbedre 

bygningers energieffektivitet. Bygningsreglementets 

skærpede rammer for nye 

bygningers energiforbrug stiller store krav 

til alle involverede parter. De skærpede 

energikrav sætter fokus på energiforbruget 

til ventilation. Hvor mekanisk ventilation 

med varmegenvinding længe har været 

anvendt i erhvervsbygninger, skoler og institutioner, 

opføres et stigende antal boliger nu 

også med mekanisk ventilation, som giver 

god mulighed for at kontrollere luftskiftet 

i bygningen. Et kontrolleret luftskifte er 

til gavn for indeklimaet og luftkvaliteten, 

hvis luftskiftet vel at mærke ikke er for lavt. 

For at minimere energiforbruget forsynes 

nye bygninger med mere og mere avanceret 

styring af et ofte stigende antal installationer. 

Særligt i kontorbygninger, hvor 

der måske både er automatisk styring af 

varme-, køle- og ventilationsanlæg, solafskærmning 

og andre installationer, er der 

risiko for, at styringen er så avanceret, at det 

kan være svært at bevare overblikket og det 

optimale samspil. Det ses ikke sjældent, at 

installationer i et vist omfang modarbejder 

hinanden med gener blandt bygningens 

brugere til følge. I mange bygninger har 

man tilsyneladende samtidig glemt, at bygningens 

brugere oplever større tilfredshed 

med indeklimaet, hvis de selv har indflydelse 

på det, f.eks. gennem mulighed for at justere 

temperaturen, regulere ventilationen eller 

betjene solafskærmningen. 

De mange nye muligheder giver også nye 

udfordringer for arkitekter og ingeniører. 

Der er de senere år opført mange prestigebyggerier, 

hvor bygherren har ønsket 

en unik bygning, der skiller sig ud fra den 

øvrige bygningsmasse. Meget af dette byggeri 

har været mere eller mindre eksperimenterende, 

hvilket har stillet særligt store 

krav ved dimensionering og planlægning 

af de tekniske installationer, da man ikke 

har haft erfaringer fra lignende ’fortilfælde’ 

at støtte sig til. Dette har i nogle tilfælde 

resulteret i overraskelser i den færdige bygnings 

indeklima, hvilket har krævet større 

eller mindre justeringer eller ombygninger. 

Der kommer konstant nye materialer på 

markedet. I nogle tilfælde bringes produkterne 

på markedet uden fyldestgørende 

dokumentation for deres særlige egenskaber, 

holdbarhed eller andre forhold, der 

kræver ekstra opmærksomhed. Mange af 

disse materialer og produkter bliver taget 

i brug på et spinkelt dokumentations- og 

erfaringsgrundlag, f.eks. hvad angår deres 

afgasninger til indeklimaet. I nogle tilfælde 

er dokumentationen, med hensyn til hvorledes 

produktet anvendes, mangelfuld. I 

andre tilfælde bliver den ikke i tilstrækkelig 

grad fulgt, f.eks. fordi man ikke har viden 

om eller erfaring med hvilke aspekter, der 

er vigtige. 

Ikke sjældent giver kombinationen af nye 

produkter, måske i samspil med kendte 

materialer, problemer i indeklimaet. Særligt 

er der ved produkter, der anvendes i 

våd form en risiko for uforudsete kemiske 

reaktioner produkterne imellem, hvilket 

kan have stor betydning for luftkvaliteten 

– ikke kun under brugen af produkterne, 

men også i lang tid efter. I nogle tilfælde er 

den eneste udvej helt at fjerne de ’uheldige’ 

materialer og erstatte dem helt eller delvist 

med andre produkter. 

I den ældre del af den eksisterende boligmasse 

oplever flere og flere gener i form 

af lugtgener fra underboer eller naboer. 

Særligt synes antallet af boliger, hvor beboerne 

rapporterer gener fra de omkringboendes 

tobaksrygning at være stigende. 

Lugtgener skyldes ofte utætheder i vægge og 

etageadskillelser mellem boliger (på grund 

af datidens byggeskik) eller luftoverførsel 

via ventilationsanlæg. Det stigende antal 

tilfælde af rapporterede gener i forbindelse 

med tobaksrygning skal ses i lyset af, at vi 

har en øget opmærksomhed på tobaksrøg. 

I takt med at vi har opnået mere viden om 

passiv rygnings skadelige effekter, og at der 

er forbud mod tobaksrygning på arbejdspladser 

og i offentlige bygninger, er vi blevet 

mere opmærksomme på at begrænse eksponeringen. 

Tobaksrøg indeholder utallige 

kemiske stoffer, hvoraf mange har meget 

lave lugttærskler. Der skal med andre ord 

ikke ret meget tobaksrøg til, før vi kan lugte 

den og identificere den som tobaksrøg. Ud 

over at kunne give anledning til generende 

lugt medfører tobaksrøgen samtidig en 

øget partikelforurening i indeklimaet. I 

nyt byggeri giver de nye materialer og den 

anvendte byggeteknik kun anledning til 

lugtgener mellem naboer, hvis byggeriet 

er behæftet med fejl. 

Formaldehyd i indeluften er et tilbagevendende 

fænomen. I slutningen af 1970’erne 

blev man opmærksom på, at den udbredte 

brug af spånplader, der afgassede formaldehyd, 

i skoler, daginstitutioner, kontorer og 

boliger, resulterede i en dårlig luftkvalitet. 

Derfor blev der i 1980 fastsat grænseværdier 

for afgasningen fra træbaserede plader. 

Disse produktkrav er fortsat gældende, og 

i BR10 er den vejledende grænseværdi for 

formaldehyd i indeluften sænket til 0,1 mg/ 

m3, hvilket svarer til WHO’s anbefaling. 

Siden 1980 er træpladerne blevet langt 

bedre, men en nyere undersøgelse viser, 

at der er en tendens til, at nybyggede, især 

større huse, indeholder formaldehyd i indeluften 

7 . I to ud af 20 undersøgte huse er der 

endda fundet formaldehydkoncentrationer, 



35 

FIG. 4 

FIG. 4 

SæRLIGT I æLDRE boLIGER ER 

DER RISIKo FoR LUGTGENER 

MELLEM NAboER. 

FoTo 

TRoELS AXELSEN

der ligger over den grænseværdi, som WHO 

har fastsat. I de to huse var luftskiftet kun 

det halve af, hvad der kræves i bygningsreglementet. 

I de undersøgte huse blev 

der ikke fundet en generel sammenhæng 

mellem luftskiftet og formaldehydkoncentrationen, 

men de to huse med de højeste 

koncentrationer af formaldehyd havde et 

lavt luftskifte på 0,25 gange i timen, der kun 

er det halve af kravet i bygningsreglementet. 

Hvis luftskiftet var 0,5 gange i timen, ville 

alle 20 huse ligge under WHO’s grænseværdi. 

At formaldehyd fortsat er et problem 

i indeluften skyldes blandt andet, at der er 

mange kilder til forureningen inden døre 8 . 

bEST pRAcTIcE FoR ARbEjDET 

MED LUFTKvALITET I byGNINGER 

For at sikre en god luftkvalitet i en bygning 

er det vigtigt at tænke i helheder. De byggeprojekter, 

hvor arkitekter og ingeniører 

fra starten arbejder sammen om blandt 

andet ventilations- og installationsløsninger 

og specifikationer for materialevalg, har de 

bedste forudsætninger for at ende med et 

godt resultat – en bygning med høj kvalitet 

i indeklimaet og en god luftkvalitet, hvor 

også drift, rengøring og vedligehold er tænkt 

ind fra begyndelsen. 

Det kan i den forbindelse være nødvendigt 

med en vis form for ydmyghed overfor opgaven 

og accept af, at man ikke har viden 

om alt og derfor kan have behov for at 

opsøge ekspertise, f.eks. i forbindelse med 

materialers påvirkning af luftkvaliteten. 

Både ved nybyggeri og i forbindelse med 

renoveringsopgaver er det vigtigt at vælge 

materialer, der er lav-emitterende og dermed 

har så lille påvirkning af luftkvaliteten, 

som muligt. For at hjælpe med dette valg, 

blev den frivillige mærkningsordning Dansk 

Indeklima Mærkning udviklet i starten af 

1990’erne 9 . Ordningen blev initieret af den 

daværende boligminister for dels at anspore 

producenter til at udvikle indeklimavenlige 

materialer, dels for at lette valget af materialer 

for såvel professionelle som private 

brugere. Mærkningsordningen omfatter i 

dag ikke kun byggevarer, men også møbler, 

inventar og plejeprodukter, der har 

dokumentation for, at de opfylder kravene 

til begrænset afgasning. Loftprodukter er 

endvidere omfattet af krav til afgivelsen af 

partikler og fibre til indeklimaet. 

Lugtgener og øvrig afgasning fra nye materialer 

er generelt blevet mindre gennem 

det sidste årti. Det skyldes den øgede opmærksomhed 

på luftkvaliteten blandt alle. 

Forbrugere er nu langt mindre tilbøjelige 

til at acceptere lugtende materialer, og 

mange producenter arbejder med at reducere 

afgasning som en del af den løbende 

produktudvikling. Der ses dog et stigende 

antal tilfælde, hvor produkter og byggevarer 

importeret fra lande, hvor videnniveauet 

og opmærksomheden på luftkvaliteten er 

begrænset, afgasser kemiske stoffer, som 

kan være skadelige for helbredet. 

Mange produkter er mærket med et miljømærke, 

f.eks. det nordiske Svanemærke 

eller EU-Blomsten. Mange miljømærker 

fokuserer primært på, at produktionen, 

og den senere genanvendelse og bortskaffelse 

af produktet, sker på en miljømæssig 

forsvarlig måde og i mindre grad på 

produktets miljøpåvirkning i brugsfasen 

– med andre ord, om produktet er ’til at 

være i stue med’. Det er svært at være imod 

miljøvenlige produkter, men det er vigtigt 

at være opmærksom på, at materialer, der 

er gode for miljøet, ikke nødvendigvis er 

gode for indeklimaet. Ved at vælge produkter, 

der er indeklimamærkede, eller 

tilsvarende dokumenteret, har man således 

sikkerhed for et godt udgangspunkt for en 

god luftkvalitet selv i fremtidens byggeri, 

hvor man under hensyn til skærpede krav 

om energieffektivitet ønsker at begrænse 

luftskiftet. 

Det bedste indeklima med en blivende høj 

kvalitet opnås kun, når bygningens brugere 

og de, der er ansvarlige for dens drift og 

vedligeholdelse er tilstrækkeligt informeret 

om ’korrekt’ adfærd og brug af bygningen 

– uanset om der er tale om en skole, 

daginstitution, bolig eller arbejdsplads. 

Alle bygningens brugere har gennem deres 

aktiviteter og adfærd afgørende indflydelse 

på indeklimaets kvalitet og den fortsatte 

sundhed og velvære under bygningens 

brug. På trods af mange gode intentioner, 

som de bygningsprofessionelle måtte lægge 

i bygning og installationer, er der ingen 

bygninger, der kan holde til ekstrem adfærd 

blandt brugerne. I de fleste boliger er de 

gamle ’dyder’ som jævnlig udluftning med 

gennemtræk og tøjtørring udendørs stadig 

nødvendige forudsætninger for et godt 

indeklima. 

Udluftning og ventilation er med til at fjerne 

blandt andet fugt, lugt og andre kemiske 

stoffer fra indeluften ved fortynding. Ventilationsanlæg 

kræver særlig opmærksomhed, 

både under projekteringen og under driften, 

for at fungere hensigtsmæssigt og uden 

at give anledning til gener i indeklimaet. 

F.eks. kan utilstrækkelig vedligeholdelse 

eller uhensigtsmæssig drift medføre gener 

hos brugerne af bygningen. Det kan være 

manglende rengøring og udskiftning af 

filtre eller fugtige overflader i forbindelse 

med køleflader med deraf følgende vækst 

af skimmelsvampe. 

En nødvendig forudsætning for et godt 

indeklima er altså også samarbejdet mellem 

de driftsansvarlige og bygningens brugere. 

Samarbejdet kan besværliggøres af, at driftspersonalet 

skal forsøge at drive bygningen 

med lavest muligt energiforbrug, mens 

det i nogle tilfælde betyder gener blandt 

brugerne, f.eks. ved lavt luftskifte. I mange 

tilfælde kan oplysninger om bygningens 

’kunnen’ medvirke til at justere brugernes 

forventninger og adfærd og derigennem 

sikre et sundt og komfortabelt indeklima 

på længere sigt. 

pERSpEKTIvER FoR FREMTIDENS 

ARbEjDE MED LUFTKvALITET I byGNINGER 

Meget er allerede undersøgt gennem forskning, 

meget viden er opbygget, mange 

erfaringer er høstet og mange forhold er 

blevet forbedret, men der er fortsat behov 

for at arbejde på at forbedre luftkvaliteten i 

bygninger og forske videre i luftkvalitetens 

betydning for menneskers velbefindende, 

helbred og produktivitet. Der dukker hele 

tiden nye forhold op, som kræver opmærksomhed. 

Mange nye materialer bliver taget i brug på 

et spinkelt grundlag af viden og erfaringer. 

Den øgede miljøbevidsthed og tanker om, 

og mulighed for, at genbruge materialer, der 

på mange områder er positiv, har desværre 

i flere tilfælde vist sig at påvirke indeklimaet 

negativt. Der er flere eksempler på, at nye 

produkter, der helt eller delvis er produceret 

af genanvendte materialer, er problematiske 

for indeklimaet. I bl.a. Tyskland og USA 

har gulvbelægninger delvis produceret af 

genanvendt gummimateriale vist sig at 

afgasse stoffer, der giver hudirritation eller 

er kræftfremkaldende. Der er altså fortsat 

behov for på forkant at dokumentere materialers 

mulige påvirkning af luftkvaliteten 

inden døre. 

I et forsøg på at kunne forbedre luftkvaliteten 

er nogle producenter begyndt at 



37 

indbygge nye egenskaber i deres produkter. 

Der findes nu en række produkter med katalytiske 

egenskaber, der kan nedbryde nogle 

af de kemiske forbindelser, der hyppigt 

optræder i indeluften, f.eks. formaldehyd. 

Dette er et område, der stadig er under 

udvikling. De produkter, der findes på 

nuværende tidspunkt, er kun virksomme 

overfor et begrænset antal kemiske forbindelser. 

Der er fortsat behov for udvikling 

af disse materialer og vished for, 

at nedbrydningsprodukterne ikke skaber 

nye gener i indeklimaet, f.eks. gennem 

atmosfærekemiske reaktioner, hvor stoffer 

i luften reagerer med hinanden og herved 

danner nye problematiske stoffer 10 . 

Et netop afsluttet europæisk projekt med 

dansk deltagelse har belyst, at der fortsat 

er behov for oplysning og information om 

god luftkvalitet blandt bygningsejere og 

brugere 11 . Adfærden i bygninger (måske 

i særdeleshed i hjemmet) er i nogen grad 

kulturelt betinget. Der er derfor et særligt 

behov for at oplyse og rådgive personer 

fra andre kulturer om, hvilke krav der 

stilles til indeklima-rigtig adfærd og brug 

af bygninger opført i dansk udeklima og 

efter dansk byggetradition. 

Den frivillige danske indeklimamærkningsordning 

har eksisteret i snart 20 år. Set i det 

lys er antallet af indeklimamærkede materialer 

og produkter fortsat meget begrænset. 

Der findes et utal af mere eller mindre

tilsvarende mærkningsordninger i andre 

europæiske lande. Fælles for ordningerne 

er, at de alle har størst anerkendelse og 

udbredelse på deres nationale markeder. 

Det betyder, at producenter af f.eks. byggevarer, 

der sælges i flere europæiske lande, 

og som ønsker at dokumentere og signalere 

materialernes gode indeklimaegenskaber, er 

nødsaget til at udføre prøvning i henhold 

til flere forskellige mærkningsordninger. 

Dette lægger naturligvis en dæmper på 

producenternes interesse for at benytte 

mærkningsordningerne, hvilket begrænser 

antallet af mærkede produkter, som både 

professionelle og private brugere kan vælge 

mellem. De største mærkningsordninger i 

Europa (herunder den danske) er derfor 

gået sammen om at udarbejde en fælles 

europæisk frivillig mærkningsordning for 

lav-emitterende materialer. Prøvningsprogrammet 

lægger sig i videst muligt omfang 

op ad det, der bliver obligatorisk i forbindelse 

med CE-mærkning af byggevarer 

og det europæiske byggevaredirektivs tre 

væsentlige krav (hygiejne, sundhed og miljø). 

Herved kan producenternes omkostninger 

til prøvning reduceres. Forventningen 

er, at et fælles mærke, der er kendt og 

anerkendt på alle europæiske markeder, 

vil opnå større udbredelse og tilslutning 

og dermed resultere i et større udvalg af 

materialer med dokumentation for deres 

indeklimapåvirkning. 

Den europæiske standardiseringsorganisation, 

CEN, har, på mandat fra EU Kommissionen, 

startet udvikling af en standard 

for udformning af miljøvaredeklarationer 

for byggevarer og vurdering af miljø og 

bæredygtighed i byggeri. I Danmark har 

en række organisationer inden for byggeriet, 

større bygherrer, rådgivende arkitekt- 

og ingeniørfirmaer, entreprenører og 

repræsentanter for byggevareleverandører 

sammen stiftet Green Building Council – 

Denmark, der har til formål at etablere 

en fælles frivillig certificeringsordning for 

eksisterende og nye byggeriers miljø- og 

bæredygtighedshensyn. Ordningen forventes 

at bygge på eksisterende internationale 

ordninger, der tilpasses danske regler og 

forhold og dansk byggeskik [den tyske certificeringsordning 

DGNB er nu valgt som 

den officielle danske ordning. red.]. I en 

vurdering af et byggeris bæredygtighed må 

den sociale bæredygtighed naturligt indgå. 

Menneskers sundhed, trivsel og velbefindende 

i et byggeri er væsentlige forhold i 

den sociale bæredygtighed og herved bliver 

vigtigheden af en god luftkvalitet endnu 

en gang understreget og sat ind i en større 

sammenhæng. 

bAbEL oF LAbELS 

ILLUSTRATIoN 

chRISTINE DäUMLING 



39

NoTER 

1 (Keiding et al., 2003) 

2 (Pettenkofer, 1858) 

3 (Bluyssen et al., 1996) 

4 (Wargocki et al. 2002) 

5 (Trafikministeriet, 2003; Raaschou-Nielsen et al., 2002) 

6 (WHO, 2009) 

7 (Logadóttir og Gunnarsen, 2008) 

8 (Logadóttir og Gunnarsen, 2008) 

9 (Wolkoff og Nielsen, 1996) 

10 (Weschler, 2004) 

11 (Bluyssen et al., 2010) 

12 (DSF 3033, 2010) 

REFERENcER 

Bluyssen, P.M., de Oliveira Fernandes, E., Groes, L., Clausen, G.H., Fanger, P.O., Valbjørn, O., 

Bernhard, C.A. og Roulet, C.A. (1996). European Audit project to optimize indoor air quality and 

energy consumption in office buildings, Indoor Air, 6, 221-238 

Bluyssen, P.M., de Richemont, S., Crump, D., Maupetit, F., Witterseh, T. og Gajdos, P. (2010). 

Actions to reduce the impact of construction products on indoor air: outcomes of the European project 

HealthyAir. Accepted by Indoor and Built Environment. 

DSF 3033 (2010). Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner 

og kontorer. Høringsversion. Dansk standard, København. 

Jensen, A.A. og Knudsen, H.N. (2006) Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i 

indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 

Nr. 75 2006. Miljøstyrelsen, København. 

Keiding, L., Gunnarsen, L., Rosdahl, N., Machon, M., Møller, R. og Valbjørn, O. (2003). Miljøfaktorer 

i danskernes hverdag – med særligt fokus på boligmiljø. Statens Institut for Folkesundhed 

i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. København. 

Kolarik, B., Gunnarsen, L. og Funch, L.W. (2010). Afgivelse af formaldehyd fra byggevarer og 

forbrugerprodukter. SBi-rapport 2010:09. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 

Logadóttir, A. og Gunnarsen, L. (2008). Formaldehydkoncentrationen i nybyggede huse i Danmark. 

SBi-rapport 2008:20. Statens Byggeforskningsinstitut. 



Pettenkofer, M. (1858). Über den Luftwechsel in Wohngebäuden, München 

Raaschou-Nielsen, O., Palmgren, F., Solvang Jensen, S., Wåhlin, P., Berkowicz, R., Hertel, O., 

Vrang, M-L. og Loft, S. (2002). Helbredseffekter af partikulær luftforurening i Danmark – et 

forsøg på kvantificering. Ugeskr Laeger. 34:3959-63 

Trafikministeriet (2003). Partikelredegørelse. Trafikministeriet 

Wargocki, P., Lagercrantz, L., Witterseh, T., Sundell, J., Wyon, D.P. og Fanger, P.O. (2002). 

Subjective perceptions, symptom intensity and performance: a comparison of two independent studies, 

both changing similarly the pollution load in an office. Indoor Air, 12, 74-80 

Weschler, C.J. (2004). Chemical reactions among indoor pollutants: what we’ve learned in the new 

millennium, Indoor Air, 14 (Suppl 7), 184-194 

WHO (2009). WHO guidelines for indoor air quality: dampness and mould. WHO Regional 

Office for Europe, København 

Wolkoff, P. og Nielsen, P.A. (1996). A new approach for indoor climate labelling of building 

materials - Emission testing, modelling and comfort evaluation. Atmospheric Environment, vol. 

30, 2679-2689. 

41

LyD

LyD 

AKUSTIK oG 

STøjENDE 

MENNESKER 

bo MoRTENSEN / cIvILINGENIøR / LEKToR 

/ KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKoLE 

/ pARTNER I GADE & MoRTENSEN AKUSTIK 

Vor oplevelse af rum bygger på en 

kompleks, integrerende kvalitetsanalyse, 

som inddrager alle vore 

sanser, og i oplevelsen indgår fysiske 

forhold og tilstande, som hver især 

kan analyseres og gøres til genstand 

for isolerede objektive undersøgelser. 

Anbefalinger, regler og grænseværdier for 

indeklimaets parametre tager i dag ofte 

udgangspunkt i videnskabelige analyser 

af indeklimaets enkeltkomponenter, og i 

højere og højere grad også på disses indflydelse 

på vort velbefindende eller på den 

enkelte klimaparameters understøttelse 

af isolerede handlinger eller specifikke 

anvendelser af rum. 

Historisk set har hverken ingeniører eller 

arkitekter været gode til at inddrage videnskabelig 

erfaring vedrørende de fysiske 

rammers indflydelse på brugernes velbefindende. 

Imidlertid kunne tilgængeligheden 

af viden via den moderne informationsteknologi, 

og flere og flere undersøgelser 

af de fysiske omgivelsers indflydelse på 

vort helbred og sundhed, friste os til, også 

indenfor byggeriet, at begynde at tale om 

en evidensbaseret designproces med anvendelse 

af den bedst tilgængelige forskning 

samt evalueringer af byggeprojekter. 

Begrebet ”evidensbaseret forskning” stammer 

fra den medicinske verden, og intro- 

duktionen af det omsiggribende buzzword 

”evidensbaseret design” er derfor naturligt 

sket i forbindelse med planlægningen af 

tidens store hospitalsbyggerier. 

Det er muligt, at der for isolerede parametre 

eller påvirkninger kan designes på en 

sådan baggrund, når det vedrører specifikke 

opgaver, projekter eller projekttyper, men 

i en kompleks byggeproces med et stort 

antal variable (fagdiscipliner), med hver sin 

evidensbaserede tilgang, synes processen at 

ville stå i vejen for produktet. 

Der vil således næppe ske en revolution i 

form af en generel implementering af nye 

processer i forbindelse med planlægningen 

af byggeri eller af dets indeklimaforhold, 

som jo fortsat ville skulle ske ud fra et 

helhedssyn, under byggeriets økonomiske 

betingelser og med afsæt i en kompleksitet 

af regler og lovgivning. Imidlertid vil nye 

tendenser om at tilstræbe forøget velvære 

og arbejdsevne gennem mere imødekommende 

og stimulerende fysiske omgivelser 

givetvis medføre, at planlægningen af 

de indeklimatiske parametre vil få større 

indflydelse på vore bygningers fysiske udformning. 

Arkitektens udfordring vil fortsat være at 

anlægge et helhedssyn, hvor indeklimaet 

optimeres til situationen, bl.a. ud fra en afvejning 

af de enkelte indeklimaparametres 

indbyrdes afhængighed, og hvor bygningen 

planlægges med udgangspunkt i arkitekturens 

mangfoldighed af udokumenterede 

og langtfra evidensbaserede virkemidler. 

DET AKUSTISKE INDEKLIMA 

Det akustiske indeklima er en sammenfattende 

betegnelse for de fysiske påvirkninger 

i form af hørbare lyde og mærkbare vibrationer, 

som vi opfatter dem, når vi befinder 

os i bygninger. Påvirkningerne afhænger 

dels af lydkilderne (i rummet og udenfor 

rummet) og dels af bygningens konstruktioner, 

rumformer, overflader, materialer 

og indretning. Desuden er opfattelsen af 

det akustiske indeklima meget individuel og 

afhængig af situationen, som det opleves i. 

Et sundt akustisk indeklima kunne umiddelbart 

beskrives som et indeklima, der ikke 

giver anledning til høreskader, støjgener 

eller akustisk distraktion og med en akustik, 

som sikrer en, for lokalets funktioner, optimal 

kommunikation og samtidig medfører 

en tilfredsstillende dæmpning af uvedkommende 

lyde. 

Et sundt akustisk indeklima er imidlertid 

ikke en garanti for, at pædagoger og børn i 

daginstitutionerne, lærere og elever i skoler 

eller medarbejdere i storrumskontorer vil 

opleve en ubetinget tilfredshed med de 

akustiske forhold. Dels er vor evne til en 

graduering af kvaliteten af akustiske miljøer 

ret upræcis, og dels er vore præferencer 

forskellige. Desuden er der korrelationer 

44 AGENDA / AKUSTIK oG STøjENDE MENNESKER 


45 

FoToS / ILLUSTRATIoNER 

bo MoRTENSEN 

mellem akustiske forhold og en række andre 

forhold, såvel fysiske som psykologiske. 

Ligesom vor bedømmelse af musik bygger 

på tradition, erfaring, opdragelse, personlighed, 

selvopfattelse osv. vil vurderingen 

af vore akustiske omgivelser i eksempelvis 

en arbejdssituation afhænge af vaner, tilvænning, 

evner, overskud, selvopfattelse, 

syn på kolleger mv. Dette betyder, at man 

i en planlægningssituation kan bygge på 

evidens, men ikke at man herved sikrer et 

tilfredsstillende akustisk indeklima for alle. 

Vi ønsker at agere i det akustiske rum nogle 

ønsker at dominere det, andre at være en del 

af et sådant, mens andre ønsker at opholde 

sig i sit eget. I en planlægningssituation er 

alle ens, men når rummene indtages er 

ingen ens. Der er således en naturlig grænse 

for med hvilken præcision, vi i en given 

situation kan planlægge de fysiske rammer. 

Man kunne helt overordnet mene, at de 

fysiske rammer i daginstitutioner, fleksible 

åbne skolemiljøer og i storrumskontorer 

i sit udgangspunkt yder tilfredsstillende 

forhold for ekstroverte mennesker, mens 

mere introverte har det svært i sådanne 

miljøer. Alle mennesker har dog ekstroverte 

og introverte elementer i deres personlighed, 

vi er ambiverte, men typisk med en 

klar præference, og i den retning ledes den 

største procentdel af vital, psykologisk og 

åndelig energi. Der er tale om en eksistentiel

tilstand, som skifter, og som vi delvist kan 

styre i en bestemt retning. 

De fysiske omgivelser og den sociale situation, 

vi placeres i, vil således ofte tvinge 

os i en bestemt retning. For nogle mere 

introverte børn vil de roligere omgivelser i 

dagplejen således passe bedre end i en stor 

og livlig daginstitution, hvor andre mere 

ekstroverte børn vil trives godt. Ligeledes vil 

nogle introverte medarbejdere skulle trodse 

deres natur og tilpasse sig organisationen 

og de fysiske rammer i storrumskontoret, 

hvilket dels kræver ekstra energi og dels 

kan medføre en mistet evne til fordybelse 

og koncentration. 

Nogle mennesker er således mindre påvirkelige 

af de fysiske omgivelser, men 

en overordnet tilgang til etablering af et 

sundt akustisk indeklima må dog tage udgangspunkt 

i at eliminere gener, og for det 

akustiske indeklima handler dette om at 

kontrollere støj. 

Ny STøj 

Støj har traditionelt været en del af industriens 

arbejdsmiljøproblematik, men har de 

seneste årtier fået større og større aktualitet 

som et arbejdspladsproblem også i daginstitutioner, 

skoler og storrumskontorer. 

Den vigtigste støjkilde her er ikke maskiner 

og anlæg, men andre mennesker. Den ”nye 

støj” fra menneskelig aktivitet skyldes, at 

børn eller voksne taler, råber, skriger, synger, 

spiller musik eller larmer på andre måder. 

Denne støj kan ikke reduceres ved at støjdæmpe 

selve kilden eller ved at kapsle 

den ind. Det nytter heller ikke at bruge 

høreværn. Når vi beskæftiger os med støj 

fra menneskelig aktivitet, er vi nødt til at 

tænke på, hvordan vi indretter os, på vore 

fysiske omgivelser og på vor egen adfærd. 

Fra 1990 til 2000 steg andelen af danske 

arbejdstagere, som oplyste at, de var udsat 

for støj fra 25 % til 30 % 1 . Årsagerne hertil 

kan skyldes en generel faldende accept af 

støj, men udbredelsen af storrumskontorer 

synes også at være en del af forklaringen. 

Om lyd opfattes som støj er et komplekst 

samspil mellem lydkilden, lydtransmissionen 

frem til lytteren, situationen omkring 

lytteren, psykologiske ikke-akustiske 

egenskaber ved lyden, samt individuelle 

karakteristika hos lytteren. 

Det synes indlysende, at genevirkningen 

af støj øges med lydstyrken, i særdeleshed 

hvis man ufrivilligt er udsat for den. Ved 

undersøgelser af trafikstøj i boligområder 2 

og af støjgener ved kontorarbejde 3 har det 

imidlertid vist sig vanskeligt at beskrive en 

sammenhæng mellem den målte fysiske 

støjbelastning og den oplevede støjgene. 

Det vurderes således at kun omkring 25 % 

af støjens genevirkning kan tilskrives den 

målte støjbelastning, mens de ikke akustiske 

forhold af støjens genevirkning har langt 

den største betydning 4 . 

De ikke akustiske forhold omkring støjens 

genevirkning omfatter bl.a. lydens informationsindhold, 

lydens forudsigelighed og 

kontrollerbarhed, arbejdsopgavers karakter, 

personlige holdninger til lydgiver/lydkilde 

samt individuelle forskelle i reaktion på støj. 

Lyden af tale er et af de største støjproblemer 

på arbejdspladser og i særdeleshed på 

kontorarbejdspladser 5 . Det er heller ikke her 

lydniveauet, som er afgørende for graden 

af distraktion (indflydelse på arbejdspræstation) 

eller forstyrrelse (subjektivt ubehag), 

men mere om talen er vedkommende eller 

ej. Informationsindholdets betydning 

for forstyrrelse og distraktion tydeliggøres 

ved, at tale på eget sprog har langt større 

indflydelse end tale på fremmed sprog 6 . 

Undersøgelser af Bandury & Berry (1998) 

viste, at kontorstøj uden stemmer havde skadelige 

effekter på hovedregning, men ikke 

på sætningsgenkaldelse, mens kontorstøj 

med stemmer generelt havde skadelig effekt 

på kognitive opgaver. 

Vi påvirkes stærkere ved eksponering med 

stemmer med emotionel betoning – selv ved 

ugenkendelig information og uanset om opmærksomheden 

rettes mod det emotionelle 

aspekt ved stemmen 7 . Med hensyn til støj 

i børneinstitutioner må denne, alene pga. 

et højt niveau af emotionelle betoninger 

RUMAKUSTIK 

Rummets dimensioner, geometri, overfladetekstur, materialer 

og indretning er afgørende for de klangmæssige forhold (efterklangstiden) 

og for lydens udbredelse bl.a. via refleksion i loft, 

vægge, gulv osv. Nicher, møblering, afskærminger, placering af 

lydreflekterende og lydabsorberende materialer bliver afgørende 

for lydens/støjens udbredelse i rummet. I et rum med kort efterklangstid, 

lydabsorberende materialer og afskærmninger vil lydens 

udbredelse reduceres og støjniveauet være lavt, mens en længere 

efterklangstid og mere lydreflekterende overflader vil medføre en 

mindre afstandsdæmpning og et generelt højere lydniveau. Disse 

forhold skal afpasses rummets funktioner og indretning. 

i børns stemmer, formodes at være særligt 

belastende. I kombinationer med høje 

støjniveauer og pædagogens følelse af kun 

at have lidt kontrol over støjen og dårlige 

muligheder for at undgå den, føler mange 

sig her meget generet af støj 8 . 

EFFEKTER AF AKUSTIK oG STøj 

Vore akustiske omgivelser omfatter en række 

parametre, som er afgørende, hver for sig 

og i indbyrdes samspil, for vurderingen af 

støjgener og det akustiske indeklima. 

(se faktaboks herover) 

På baggrund af en række undersøgelser 

beskrives i det følgende, hvorledes de akustiske 

forhold i skoler, daginstitutioner og 

på kontorer påvirker sundhed, velvære, og 

rummenes funktionalitet. 

SKoLER 

Såvel undervisningsministeren som formanden 

for skolelederforeningen har i 2011 

udtalt, at mere ro i de danske skoleklasser er 

af helt afgørende betydning for, hvor godt 

skoleelever klarer sig, og at der bør skaffes 

mere ro i klasserne 9 . 

I en læringsproces er eleven nødt til at 

identificere ordene, at integrere og tolke 

det, der blev hørt, og lagre dette i hukommelsen. 

Hver af disse processer involverer 

arbejdshukommelsen. Jo mere kapacitet 

det kræver at høre, hvad der bliver sagt, jo 

mindre er der til rådighed for integrering, 

tolkning og hukommelse, og de akustiske 

forhold og taleforståelsen bliver således 

afgørende for indlæringen. 

En række tyske og svenske undersøgelser 

peger ikke overraskende på, at støj fra tale 

er den væsentligste støjkilde i skolemiljøer. 

Mange elever i lokaler med for lang efterklangstid 

øger støjniveauet, idet den længere 

efterklangstid reducerer taleforståeligheden 

og øger baggrundsstøjen, som medfører 

behov for øget talestyrke osv. 

Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af de 

mest støjudsatte erhverv (2000) viser at ca. 

62 % af de mandlige lærere og 70 % af de 

kvindelige må hæve stemmen i mindst en 

fjerdedel af tiden. Undersøgelsen dokumenterer, 

at lærere og pædagoger i særlig 

grad er ramt af lydoverfølsomhed, som 

viser sig ved en nedsat tolerance over for 

almindelige dagligdagslyde. Hertil kommer, 

at mange lærere også udvikler tinnitus, hvor 

det vigtigste symptom er en stadig susen eller 

ringen for ørerne dag og nat. Disse nyere 

støjlidelser synes at hænge sammen med 

stressbelastninger i dagligdagen. 

En konstateret stigning i høreproblemer 

(høreevne, tinnitus og lydoverfølsomhed) 

blandt danske lærere i perioden 1990-2000 10 

synes dog delvist at kunne forklares ved, at 

der i den samme periode er sket en stigning 

i andelen af ældre lærere, for hvilke 

aldersbetingede hørelidelser også spiller ind. 



bAGGRUNDSSTøj 

Generelt tilstræbes et lavt baggrundsstøjniveau fra uvedkommende 

aktivitet i eller udenfor lokalet. Imidlertid vil et passende højt, 

men ikke i sig selv generende, baggrundsstøjniveau i eksempelvis 

storrumskontorer og åbenplanskoler kunne maskere støj fra 

uvedkommende talekommunikation mv. 

TALEFoRSTåELIGhED oG pRIvAThED 

I skoler og i nærområdet omkring kontormedarbejdere, hvor 

verbal kommunikation er vigtig, skal akustikken tilrettelægges med 

henblik på at opnå en god taleforståelighed. Dette sikres gennem 

en tilfredsstillende rumgeomtri, et lavt baggrundsstøjniveau og 

tilfredsstillende høj talestyrke. I storrumskontorer ønskes en dårlig 

taleforståelighed eller en høj grad af akustisk privathed over større 

afstande. Dette sikres via lav efterklangstid, afskærmninger, stor 

afstand ml. medarbejdere og et passende højt baggrundsstøjniveau. 

47 

Undersøgelsen i Tyskland 11 omfattede, som 

en af de få, intervention med både akustiske 

forbedringer og pædagogiske tiltag 

med henblik på at reducere støjniveauet. 

Den enkelt-intervention, som viste den 

største effekt, var forbedring af de akustiske 

forhold (reduktion af efterklangstid), men 

ved kombination med en intensiv adfærdstræning 

ved indskolingen registreredes en 

synergistisk effekt, som betød forbedret 

informationsoverføring, mindre forstyrrelse 

ved kognitive processer, mindre belastning 

af lærerens stemme, mindre træthed og øget 

opmærksomhed. 

Såvel i danske som svenske interviewundersøgelser 

blandt elever anfører over halvdelen, 

at de oplever, at der ofte eller meget ofte 

er for meget støj i timerne 12 . I den svenske 

undersøgelse vurderer eleverne årsagerne til 

støjen, og over 80 % af forslagene til støjreduktion 

handler her om lærerens autoritet, 

elevernes selvjustits og undervisningens 

organisering, mens under 20 % omhandler 

de fysiske rammer. 

Selvom der ved at forbedre de akustiske 

forhold til et tilfredsstillende leje kan dokumenteres 

forbedringer af vilkår for lærere 

og elever, så synes det oplagt, at støjproblematikken 

i såvel skoler som daginstitutioner 

ikke alene skal løses ad teknisk vej via støj- 

eller rumdæmpning, men at der også må 

sættes ind med interventioner rettet mod 

den menneskelige adfærd.

FIG. 1 

DAGINSTITUTIoNER 

Der har såvel i svenske som i danske daginstitutioner 

været udført omfattende støjmålinger 

og interviewundersøgelser. Den 

største danske undersøgelse blev foretaget 

i 1997 af Børne- og Ungdomspædagogernes 

fagforening, BUPL, og omfattede 176 

institutioner. 

Der blev ved BUPL-undersøgelsen konstateret 

overraskende høje støjbelastninger. 

Der angives i rapporten gennemsnitsværdier 

for L Aeq,8h (støjbelastning over 8 timer) 

på 80 dB, som ligger på grænsen til, at 

pædagogerne ville skulle tilbydes høreværn. 

Selvom der er en del usikkerhed forbundet 

med de anvendte registreringsmetoder, gav 

rapporten anledning til en naturlig debat 

om pædagogernes arbejdsvilkår. 

Et måske ligeså overraskende resultat af 

undersøgelsen var, at selvom Bygningsreglementets 

krav til maksimal efterklangstid 

i daginstitutioners opholdsrum på dette 

tidspunkt var 0,6 sek., er afgørende så 

registreredes der i de 176 institutioner en 

gennemsnitlig efterklangstid på 0,4 sek. 

Institutionerne var altså væsentligt mere 

dæmpede end byggelovgivningen tilsagde, 

og det var derfor vanskeligt at tilskrive de 

akustiske forhold en væsentlig årsag til et 

generelt voksende støjproblem. Selvom 

der kunne registreres en korrelation mellem 

støjniveau og efterklangstid, var man 

på baggrund af resultaterne nødt til at 

lede efter andre årsager til de høje lydniveauer, 

og i flere opfølgende arbejder blev 

der derfor fokuseret på sammenhængen 

mellem støjniveauer og børnetætheden 13 . 

Disse undersøgelser viste signifikante korrelationer 

mellem støjniveauet og antallet 

af børn pr. m 2 . 

I forlængelse af de udførte undersøgelser 

har der endvidere været fokuseret på de 

støjdæmpende virkninger, som kunne opnås 

gennem mere hensigtsmæssige indretninger 

og opdelinger af støjende og ikke støjende 

rum og aktiviteter. Desuden har der måttet 

sættes fokus på den sociale adfærd og på 

den anvendte pædagogik, hvor den positive 

effekt må forventes ikke blot at kunne måles 

i decibel, men også på barnets generelle 

virke og udvikling. 

Bedriftssundhedstjenesten i Københavns 

Kommune gennemførte et projekt om 

støj i daginstitutioner, hvor man blev klar 

over, at man var tvunget til at udvikle en 

fælles holdning til børns skrig. Skulle man 

acceptere, at børn skriger af begejstring, 

når det gør ondt, når de vil have opmærksomhed 

eller som en del af legen? Eller 

skulle man én gang for alle vedtage, at man 

ville begrænse skrigeriet? Efter en længere 

diskussion blev man enige om det sidste. 

Pointen er, at der skal en pædagogisk afklaring 

til, og at denne afklaring skal udmønte 

sig i en fælles praksis, som helst skal kunne 

holde i dagligdagen 14 . 

SToRRUMSKoNToRER 

Storrumskontorets udfordringer indeholder 

så mange variable af bl.a. fysisk, organisatorisk 

og psykologisk art, at der vanskeligt kan 

angives generelle akustiske retningslinjer, 

som i alle situationer vil sikre tilfredsstillende 

forhold ved sådanne indretninger. 

Som en meget forsimplet tilgang til den 

akustiske del af emnet, ligger udfordringen 

i at undgå, at medarbejdere kan høre og 

forstå tale, der indeholder informationer, 

de ikke har brug for, men samtidig sikre, at 

de kan høre og forstå tale, der indeholder 

informationer, som de har brug for. 

At indlægge et sådant filter er mildest talt 

vanskeligt, og støj vil nok til stadighed være 

det største indeklimaproblem i forbindelse 

med arbejdet i storrumskontorer. 

Et af problemerne er, at det som nogle 

betegner som støj, netop er den vidensdeling 

(interaktion og snak), som i udgangspunktet 

skulle være en af gevinsterne ved storrumskontoret. 

Produktiviteten falder, når man kan høre 

uvedkommende tale især ved koncentrationskrævende 

opgaver. Det selvrapporterede 

tab af effektivitet pga. støj er dobbelt så stort 

i storrumskontorer som i cellekontorer 15 . 

Der er ved laboratorieforsøg blevet registreret 

en nedsættelse af arbejdsevnen på 10-15 

% ved eksponering af forsøgspersoner med 

kontorstøj. Ved særligt koncentrationskrævende 

arbejde (komplicerede regneopgaver) 

registreredes hele 35 % flere fejl 16 . 

Næsten alle undersøgelser af arbejdsmiljø 

i storrumskontorer behandler de akustiske 

forhold som en støjproblematik, hvor foranstaltningerne 

overfor klager typisk vil blive 

tilrettelagt med henblik på at fjerne støjen 

via øget akustisk dæmpning. 

En øget akustisk dæmpning vil reducere 

den diffuse, utydelige baggrundsstøj, men 

den vil samtidig øge tydeligheden af tale 

(taleforståeligheden) fra de personer, som 

sidder i nærheden af én (op til en afstand 

på ca. 10 m). Dette skyldes, at talen fra 

personer tættere på bliver mere tydelig 

og forståelig (signal/støjforholdet øges), 

når baggrundsstøjen reduceres. I et meget 

dæmpet storrumskontor kan der derfor 

opleves en større støjgene end i et mere moderat 

dæmpet kontor. Ikke pga. et forøget 

støjniveau, men pga. en større tydelighed 

af uvedkommende tale. Dette forhold er 

bl.a. dokumenteret via laboratorieforsøg 

med auraliseringer af computersimulerede 

storrumskontorer 17 . 

TENDENSER vED oG pERSpEKTIvER FoR 

pRojEKTERING AF AKUSTISK INDEKLIMA 

Der vil til stadighed ligge en udfordring 

i at gøre resultater fra indeklimaforskningen 

og fra arbejdet på arbejdsmiljøområdet 

operativt indenfor byggeriets 

praksis. Det handler ikke blot om at 

dokumentere sammenhænge mellem 

den enkelte indeklimaparameters 

påvirkninger og effekter på indlæring, 

produktivitet, velvære, sundhed osv. 

Det handler i højere grad om at se på 

de kombinerede indeklimapåvirkningers 

betydning, og på hvordan der kan 

planlægges på baggrund af resultater af 

sådanne undersøgelser, og hvordan man 

kan få værktøjer til implementering i de 

byggede omgivelser. 

Evidensbaserede designtilgange på indeklimaets 

enkelt parametre bør ikke stå alene, 

men må indgå i et helhedssyn kombineret 

med sund fornuft, erfaring og tradition. Inddragelsen 

af ”den erfarede reference”, hvor 

nyt byggeri planlægges og kommunikeres 

via en kombinationen af målte, objektive 

parametre (rådgiver) og oplevede, subjektive 

parametre (bygherre) er ofte et værdifuldt 

værktøj hen imod et succesfuldt byggeri. 

Eksemplificeringen af de tilstræbte indeklimaforhold 

via anvendelsen af referencebyggerier 

har stor betydning for en 

tillidsfuld dialog og proces. Endvidere bør 

det i forbindelse med større byggerier tilstræbes, 

at nogle af de sanselige parametre 

afprøves og kommunikeres via etableringen 

af prøverum. Ved en fornuftig planlægning 

vil et sådant rum kunne anvendes til illustration, 

dialog og optimering af eksempelvis 

indretningsmæssige forhold, lysforhold, 



49 

FIG.2 

ventilationsprincipper og akustiske forhold. 

For at forudbestemme, illustrere, visualisere 

og kommunikere de akustiske forhold har 

computersimuleringer efterhånden helt 

overtaget de hidtil anvendte overslagsberegninger 

af efterklangstider. Især præcisionen 

i forhold til rummets geometri, den 

påtænkte indretning og placeringen af de 

lydregulerende foranstaltninger er herved 

øget betragteligt. 

AKUSTIK I SKoLER 

Med Bygningsreglementet af 2008 introduceredes 

en række stramninger vedrørende 

de akustiske forhold i undervisningsbygninger, 

herunder bl.a. krav om øget akustisk 

dæmpning, altså lavere efterklangstider i 

klasserum og områder til gruppearbejde. 

For en overholdelse af kravet om en maksimal 

efterklangstid på 0,6 sek. i klasserum 

vil der normalt altid skulle etableres et 

lydabsorberende loft. Dette har også traditionelt 

været tilgangen ved lydregulering 

af klasserum udført i henhold til tidligere 

bygningsreglementer, hvor kravet var en 

maksimal efterklangstid på 0,9 sek. Simple 

teoretiske beregninger, som alene tager 

hensyn til mængden af lydabsorberende 

materiale, viser typisk, at der i klasserum 

med lydabsorberende lofter også kan forventes 

en overholdelse af de nye BR-krav. 

Ved kontrolmålinger i de færdigt møblerede 

lokaler registreres dog typisk en noget læn-

FIG. 3 

FIG. 1+2 

AKUSTISK MoDEL AF KLASSERUM 

FIG. 3 

SNIT I KLASSERUM MED UhELDIG 

GEoMETRI. LæREREN KAN høRE 

SIG SELv KLART oG TyDELIGT oG 

SæNKER DERFoR STEMMEN, MENS 

ELEvERNE hAR SvæRT vED AT høRE 

NoGET. MoDLySbLæNDING MEDFø- 

RER ENDvIDERE DåRLIG vISUEL 

KoNTAKT MELLEM ELEv oG LæRER. 

gere efterklangstid. Årsagen hertil er sædvanligvis, 

at lyden udæmpet kan reflekteres 

mellem rummets vægge og derved medføre 

en forlængelse af efterklangstiden. Dette 

var tidligere mindre kritisk, fordi kravet til 

efterklangstiden var meget lempeligt men 

med et krav om en efterklangstid på 0,6 sek. 

vil der, afhængigt af møbleringen, kunne 

være behov for et vist omfang af egentlige, 

lydabsorberende beklædninger på væggene. 

Med henblik på at kunne vurdere den 

forventede møblerings indflydelse på de 

akustiske forhold anbefales det, at der i 

forbindelse med projekteringen anvendes 

3D-computersimuleringer af lydforholdene. 

Herved vil behovet for eventuelle 

supplerende lydabsorberende vægbeklædninger 

kunne estimeres (se fig. 1+2 side 44). 

I de tilfælde hvor klasselokaler om eftermiddagen 

skal anvendes af skolefritidsordninger, 

kræver Bygningsreglementet en 

yderligere dæmpning til en efterklangstid, 

som ikke overstiger 0,4 sek. 

En så kraftig dæmpning vil næsten altid 

kræve, at der suppleres med lydabsorbenter 

på væggene. Omfanget af den nødvendige 

supplerende beklædning vil øges med 

rumhøjden. I store undervisningslokaler 

kan et krav om en så lav efterklangstid gå 

hen at blive et problem for udøvelsen af 

klasseundervisning, idet der kræves større 

stemmestyrke for at tale et så dæmpet lokale 

op. Der er skoler som bl.a. af denne årsag 

indretter klasserum med højttaleranlæg, og 

hvor lærerens kommunikation til eleverne 

således sker af elektronisk vej. 

Klasseværelsernes geometriske udformning 

giver kun sjældent anledning til særlige 

akustiske udfordringer, dog vil særlige udformninger 

af loftets geometri, eksempelvis 

med indpasning af ovenlys, kunne medføre 

uhensigtsmæssige betingelser for lydens 

udbredelse (se fig. 3 herover). 

Åbne og mere fleksible skoleindretninger, 

hvor en del af undervisningen foregår i 

grupper udenfor klasselokalet har medført 

krav om, at der ved indretning af såvel 

gangarealer som fællesrum skal sikres en 

høj akustisk dæmpning, som typisk vil inddrage 

akustiske materialer på såvel loft som 

vægge. I sådanne områder er behovet for 

anvendelsen af lydabsorberende materialer 

med tilstrækkelig mekanisk holdbarhed ofte 

en udfordring. 

Selvom Bygningsreglementet ikke skelner 

mellem krav til akustikken i undervisningsbygninger 

til henholdsvis børn, 

unge og voksne, så vurderes en høj akustisk 

dæmpning at have størst betydning for det 

oplevede akustiske indeklima i undervisningsbygninger 

til børn. 

Store sammenhængende volumener over 

flere etager med åbne arealer indrettet til 

gruppeundervisning, kan således via en 

omhyggelig planlægning etableres i bygninger 

til ungdomsuddannelser, universiteter 

eller voksenundervisning, men er særdeles 

problematiske i undervisningsbygninger 

til børn. 

For gangarealer og åbne grupperum på 

etagerne omkring et gennemgående atrium, 

bør evalueringer af de klangmæssige forhold 

på de enkelte etager ikke foretages på 

baggrund af de sædvanligt anvendte akustiske 

parametre (typisk efterklangstid (T30) 

eller den totale lydabsorptionsmængde), 

men ved anvendelse af en parameter, som 

beskriver de lokale klangmæssige forhold 

eller den tidlige del af efterklangsforløbet 

(EDT, T20 eller T10). 

Åbenplanskoler giver altid anledning til 

store akustiske udfordringer, idet brugen 

af sådanne har så fundamentale akustiske 

konflikter, at de altid vil være behæftet med 

akustiske gener, som kun vil kunne lindres 

gennem minutiøs planlægning og løbende 

korrektioner af indretning og adfærd. 

For at sikre en nogenlunde uforstyrrethed 

mellem klasser eller grupper i en åbenplanskole 

for børn skal den generelle akustiske 

dæmpning være meget høj, og større 

lydreflekterende overflader skal undgås. 

En visuel opdeling mellem grupper eller 

klasser i form af skærme eller tavler vil 

blot medføre et øget behov for en effektiv, 

akustisk adskillelse, idet lyd som kommer 

fra den anden side af skærmen vil opleves 

som uvedkommende og uden sammenhæng 

med den aktivitet, som koncentrationen 

burde være rettet mod. De fysiske omgivelser 

i skoler til børn bør udformes med 

henblik på at sikre trivsel og understøtte 

et godt læringsmiljø og i sit udgangspunkt 

ikke have nogle helt åbenlyse ulemper, 

som kun kan overkommes via en stram 

adfærdsregulering. 

AKUSTIK I DAGINSTITUTIoNER 

Der er i forbindelse med indretningen 

af daginstitutioner sket en eksemplarisk 

udvikling, idet det bl.a. via et stort antal 

målinger af akustisk indeklima i danske 

institutioner er erkendt, at sikringen af 

et godt akustisk indeklima ikke blot er 

en opgave, som kan løses af arkitekter 

og akustikere, men at det også kræver en 

større bevidsthed hos personale, hvad angår 

adfærd og den praktiserede pædagogik. En 

tilsvarende erkendelse synes endnu ikke at 

være opnået indenfor andre erhverv. 

At tage medansvar for rummenes brug 

ud fra en erkendelse af muligheder og 

begrænsninger er en væsentlig del af et 

velfungerende indeklima. Uanset om hensynet 

til de indeklimatiske forhold sker ved 

at åbne vinduet, rulle markisen ned, tænde 

lyset, lukke døren, tage skoene af eller sænke 

stemmen, så er vi oftest nødt til i en eller 

anden grad at afpasse vore handlinger eller 



51 

adfærd til rummet. 

Selvom der i daginstitutioner altid skal 

anvendes lydabsorberende lofter, så har 

møbleringen i sådanne rum med begrænset 

volumen en helt afgørende betydning for 

de akustiske forhold. Selv med effektivt 

lydabsorberende lofter vil der i nyt institutionsbyggeri 

næsten altid være behov for 

at supplere med felter af lydabsorberende 

beklædninger på væggene. I modsat fald vil 

kravet om en maksimal efterklangstid på 

0,4 sek. først være opfyldt, når institutionen 

efter nogle år er ”groet til”, og hyggen har 

indfundet sig. 

Den supplerende lydabsorption på væggene 

etableres ofte i form af nogle forvoksede 

opslagstavler, men kunne måske også indarbejdes 

i de anvendte skillevægssystemer. 

Der vil i daginstitutioner typisk være vægge 

med forholdsvis lave krav til lydisolation, 

hvor gipsskillevægge kunne udføres med 

perforerede plader på den ene side af et 

mineraluldsfyldt hulrum og derved bidrage 

til den akustiske regulering af lokalerne. 

En generel tendens til stramninger af lydkravene 

vil ofte være i konflikt med arkitektoniske, 

funktionelle, indretningsmæssige 

eller driftsmæssige forhold. Eksempelvis er 

der ved flere nyere daginstitutionsbyggerier 

oplevet en konflikt mellem et nyt BR-krav 

om lydisolerende døre til grupperum og 

et funktionskrav om klemfri døre. For så-

FIG. 4 

FIG. 4 

KoNToR MED STøjSMITTE 

MELLEM ETAGER 

FIG.5 

SIMULERING AF STøj FRA 

KANTINE I STUEN TIL KoNToRETAGE 

(≥ 45 DbA) 

vel daginstitutioner som skoler har det 

endvidere, specielt i bygninger med tunge 

konstruktioner, vist sig meget vanskeligt 

i praksis, at honorere de skærpede krav 

til efterklangstider i det lavfrekvente toneområde. 

Selvom akustisk regulering via materialitet 

og tekstur kan anvendes som et arkitektonisk 

motiv, så betragtes akustikken næsten 

altid som en meromkostning og en æstetisk 

udfordring. Hvor arbejdet med lysdesign 

oftest bidrager med visuel rumkvalitet, så er 

forholdet langt mere konfliktfyldt, når det 

drejer sig om arbejdet med det akustiske 

indeklima. De lydregulerende foranstaltninger 

er i den grad synlige, men kun i en 

integreret og bearbejdet version vil disse 

bidrage positivt til rummenes arkitektoniske 

kvalitet. Alt for ofte er spørgsmålet til 

akustikeren: Hvor lidt kan vi nøjes med? 

og hvor billigt kan det udføres? 

I mange nye daginstitutioner er fællesrummene 

udformet som dobbelthøje rum, ofte 

med trapper og omgivet af facader med 

store glasarealer. Sådanne rum vil typisk 

give anledning til nogle særlige akustiske 

udfordringer, dels fordi det kan være vanskeligt 

at få plads til de fornødne lydabsorberende 

beklædninger på væggene, særligt 

nede i ørehøjde, og dels fordi de store rum 

hos børnene giver anledning til en naturlig 

højere grad af fysisk aktivitet, højere stemmeføring 

og dermed et højere støjniveau. 

De samme bygninger er imidlertid oftest 

også beriget med nicher eller ”huler” med 

en helt anden rumskala, som appellerer 

til mere lavmælte aktiviteter. Her finder 

børnene sammen og virker i deres egne, 

mindre akustiske rum. 

At arbejde med rumforløb, rumskala og 

materialitet ud fra en indlevelse i, hvorledes 

disse forhold appellerer til børnenes 

adfærd og aktivitet, synes at være et godt 

afsæt for fremtidens institutionsbyggeri. I 

særdeleshed fordi de ansatte også synes 

at have taget et stort medansvar for det 

akustiske indeklima, som altid er et samspil 

mellem de aktuelle rammer (akustikken) og 

de aktuelle aktiviteter (lydkilderne). 

AKUSTIK I SToRRUMSKoNToRER 

Helt fra storrumskontorets renæssance i 

starten af 1990’erne har der været fokus 

på nødvendigheden af at optimere den 

akustiske regulering med henblik på at 

sikre en tilfredsstillende akustisk integritet 

for den enkelte medarbejder. Altså at der 

på trods af den åbne planløsning skulle 

sikres en tilfredsstillende uforstyrrethed 

og privathed. 

Planlægningen af de første nye storrumskontorer 

blev udført med udgangspunkt i 

ny teknologi og nye arbejdsformer, men 

også med en sund tilbageskuende tilgang 

med reference til nogle af de velfungerende 

storrumskontorer fra 70’erne. Disse første 

eksempler på nye storrumsindretninger blev 

ret vellykkede, men indretningerne omfattede 

også en minutiøs akustisk bearbejdning 

med lydabsorberende beklædninger fordelt 

på lofter, facader og indvendige vægge. 

Desuden var virksomhederne nogle af 

de mest innovative, som netop valgte den 

velovervejede storrumsindretning som en 

understøtning for en reorganisering af 

virksomhederne og disses aktiviteter. 

Siden har storrumskontoret fået en så stor 

og overraskende udbredelse, at en del af 

de støjgener, som medarbejdere oplever 

ikke skyldes de akustiske forhold, men 

mere at en del organisationer og typer 

af arbejde simpelthen ikke understøttes 

af storrumsindretningen. Samtidig synes 

opmærksomheden på og omhyggelighed 

omkring den akustiske indretning og projektering 

af storrumskontorer at have været 

aftagende, og mange projekter er præget 

af arkitektoniske og indretningsmæssige 

tendenser mod større, mere åbne og transparente 

rumligheder. Kombineret med 

en ofte tilstræbt enkelhed i indretning og 

materialeholdning fremstår mange storrumskontorer 

i dag med en akustik, som 

ikke fuldt ud er tilfredsstillende, og som 

absolut ville kunne forbedres. 

Gennembrydninger af etager i form af 

atrier, durchsichter mv. eller etableringen 

af indskudte etager medfører nogle ekstra 

udfordringer med henblik på at sikre, at 

lyden fra én etage ikke virker generende 

for medarbejdere på de øvrige etager. At 

der bør være særlig fokus på sådanne forhold 

skyldes, at vi er særligt følsomme 

overfor støj, som vi ikke kan kontrollere, 

altså eksempelvis støj fra personer på andre 

etager, som vi ikke har visuel kontakt til. Af 

samme årsag bør afskærmninger mellem 

medarbejdere på samme etage ikke være 

højere end, at man ved at rejse sig kan opnå 

visuel kontakt med hinanden. 

I atriumbygninger vil der ofte være diskussion 

om mulighederne for at indrette 

kantiner, caféer mv. i bunden af atriet. Erfaringerne 

viser dog, at sådanne sædvanligvis 

giver anledning til gener for arbejdspladser 

beliggende omkring atriet, og man bør som 

udgangspunkt forsøge at etablere kantiner 

som lukkede rum (se fig. 4+5 herover). 

I årtiers erhvervspaladser med glasfacader 

og glasoverdækkede atrier er der ofte fra 

starten sat en begrænsning for ambitionsniveauet, 

hvad angår den akustiske regulering 

og begrænsningen af lydsmitte mellem 

arbejdspladser. Med en naturlig møblering 

af arbejdspladserne beliggende ud mod 

glasfacaden, vil lydspredningen fra den 

enkelte arbejdsplads øges via refleksioner 

i glasset, og mulighederne for at reducere 

spredningen via møblering ud mod eller 

langs facaden er sjældent en option. 

Også interne glasvægge, som i vid udstrækning 

udnyttes for at sikre dagslys længere 



53 

FIG. 5 

inde i eksempelvis kontorhuse med stor 

bygningsdybde eller for at opretholde en 

tilsigtet transparens i bygningen, er en medvirkende 

årsag til, at det kan være vanskeligt 

at styre lyden. Akustisk set er en glasvæg 

hverken mere eller mindre reflekterende 

end en betonvæg eller en gipsvæg, men 

man møblerer sjældent op ad glasvægge, 

og det er vanskeligt at etablere effektive 

lydabsorberende beklædninger på sådanne, 

som derfor medfører helt spejlende lydrefleksioner. 

Dette kan betyde, at lyd vil kunne 

transmitteres til fjernere dele eller afsnit af 

rummet, hvor den opleves som unaturligt 

tydelig og klar, fordi den her vil adskille 

sig fra den generelle, diffuse baggrundsstøj 

(se fig. 6 side 50). 

De værste eksempler på storrumskontorer 

er paradoksalt nok ikke dem med et generelt 

højt støjniveau, men derimod dem, som er 

præget af stilhed. 

I de stille kontorer med lav grad af akustisk 

aktivitet og høj grad af akustisk dæmpning, 

hvor hver medarbejder sidder ved sit skrivebord 

og passer sit arbejde, er det lave 

baggrundsstøjniveau helt afgørende for 

den oplevede grad af uforstyrrethed eller 

privathed. I et sådant storrumskontor kan 

baggrundsstøjniveauet være blot 35-40 

dB(A), mens det i et aktivt og velfungerende 

storrumskontor typisk er af størrelsesorden 

ca. 45 dB(A).

Denne forskel betyder, at den enkeltes telefonsamtale 

i et stille kontor vil kunne høres 

og virke forstyrrende for kolleger indenfor 

en afstand på ca. 15 m, mens den i det 

mere aktive kontor med samme akustiske 

regulering, kun vil være hørbar og forstyrrende 

i en afstand på blot ca. 5 m. I det 

aktive kontor kan man altså tale om, at der 

sikres en vidensdeling indenfor en mindre 

arbejdsgruppe med sammenhængende eller 

relaterede arbejdsopgaver, mens telefonsamtaler 

og andre aktiviteter i det stille kontor 

næsten altid vil give anledning til distraktion 

eller gene for kolleger længere væk. 

Ved at øge mængden af lydabsorption, 

eventuelt suppleret med afskærmninger, ville 

lydudbredelsen kunne reduceres noget, så 

det i ovenstående eksempel måske kun var 

indenfor ca. 10 meters afstand, at lydstyrken 

fra en telefonsamtale i det stille kontor var 

så meget over den forudsatte baggrundsstøj, 

at den ville give anledning til forstyrrelse. 

Imidlertid vil en øget rumdæmpning også 

medføre en yderligere reduktion af den 

diffuse baggrundsstøj, som er med til at 

maskere eller sløre den forstyrrende tale, 

hvorved effekten af en øget rumdæmpning 

kan blive elimineret. 

En reduktion af støjgener i storrumskontorer 

handler således ikke om at etablere 

maksimal akustisk dæmpning, men i højere 

grad om at afstemme den akustiske regulering 

i forhold til kontorets indretning og 

anvendelse. 

En forudsætning for at kunne opnå tilfredsstillende 

akustiske forhold i storrumskontorer 

er, at der anvendes et lydabsorberende 

loft. Der bør normalt yderligere suppleres 

med nogen lydabsorption på tilgængelige 

vægarealer eller i form af lydabsorberende 

skærmvægge. Omfang og placering af de 

supplerende absorptionsarealer bør afstemmes 

i forhold til den aktuelle indretning og 

møblering. 

Brugen af ikke lydabsorberende skærmvægge 

bør undgås, idet lydens refleksion 

i skærmene vil øge støjsmitten til og fra 

arbejdspladser eller aktiviteter i nærheden 

af skærmene. Tilsvarende vil der typisk 

opleves den største støjsmitte til og fra arbejdspladser 

placeret langs facader eller 

skillevægge. Sædvanligvis vil der være gode 

betingelser for at opnå et tilfredsstillende 

akustisk indeklima i bygninger eller rum 

med højt til loftet og et stort rumvolumen 

via en fornuftig lydregulering. Dette beror 

bl.a. på, at der her vil være en relativt 

stor middelafstand fra arbejdspladserne til 

rummets begrænsningsflader, og at lyden 

fra samtaler mv. kan fordele sig i et større 

volumen og derved ikke give anledning til 

så høje støjniveauer. 

Der har i de seneste år været gjort forsøg 

på, via introduktionen af nye akustiske 

parametre (afstanddæmpning, rumforstærkning 

mv.), at øge præcisionen vedrørende 

forudbestemmelser og beskrivelse af de akustiske 

forhold. Imidlertid synes de foreslåede 

parametre endnu ikke at være tilstrækkeligt 

operative hverken med henblik på projektering 

eller eftervisning af kvaliteten af det 

akustiske indeklima i storrumskontorer. 

Ved bedømmelsen af indeklimaets forskellige 

parametre gælder det generelt, at der 

for en optimering af disse indgår gode 

muligheder for individuelle reguleringer. 

Sådanne kan etableres i cellekontorer, men 

i sagens natur ikke i forbindelse med det 

akustiske indeklima i storrumskontorer. 

Et symptom på dette ses blandt mange 

af storrumskontorets medarbejdere, som 

i forsøget på at skabe deres eget akustiske 

rum eller i utilfredshed med det som stilles 

tilrådighed, regulerer det, akustiske input 

og dermed øger graden af uforstyrrethed 

i forhold til kontorets aktiviteter via brugen 

af musik i hovedtelefoner. 

At øge uforstyrretheden ved at øge lydniveauet 

er os altså ikke fjern, og muligheden 

for at reducere støjgener ved kunstigt at øge 

baggrundsstøjniveauet i storrumskontorer 

har ikke blot haft succes i USA og Tyskland, 

men er også herhjemme blevet brugt med 

stor succes i nogle ganske få storrumskontorer, 

som har fungeret godt de sidste 40 år. 

Den generelle holdning har dog været, at 

man ikke bør anvende kunstig baggrundsstøj 

for at maskere generende talestøj i 

kontorer. Med den kæmpestore udbredelse 

af storrrumskontorer i Danmark er det dog 

underligt, at brugen af maskerende lyd fra 

højttalere ikke har fundet større udbredelse, 

idet man ad den vej ville kunne opnå en 

langt større grad af uforstyrrethed. 

Det akustiske indeklima reguleres af rumgeometri, 

indretning, overfladetekstur og 

materialitet, altså af de helt samme forhold, 

som er afgørende for de visuelle eller arkitektoniske 

oplevelser af rummet. Den 

gode dialog mellem akustiker og arkitekt, 

samt en fokusering på materialernes potentialer 

og udviklingen af nye materialer, 

er derfor helt afgørende for, om der kan 

sikres tilfredsstillende akustisk indeklima i 

omgivelser med høj arkitektonisk kvalitet. 

Der bør bl.a. derfor ved ethvert byggeri 

ligge en ambition om at finde materialernes 

funktionelle og æstetiske potentialer samt 

at udnytte disse ud fra en præcis indlevelse 

i rummets fremtidige brug. 

Ansvaret for udviklingen af nye akustiske 

overflader ligger ikke blot hos materialeproducenterne, 

men også hos arkitekten 

og akustikeren via en innovativ tilgang til 

at integrere andre materialer end katalogvarerne. 

Det kunne være et ønske, at 

der via en voksende materialeforskning 

kunne skabes bæredygtige, transperante 

eller translucente, varmeakkumulerende 

materialer, med høj lydabsorption og med 

katalytiske egenskaber, der kunne forbedre 

luftkvaliteten. Men indtil sådanne muligheder 

udfolder sig, må man glædes over, at der 

i øjeblikket synes at være positive tendenser 

netop i retning af et mere helhedsorienteret 

syn på forskningen i indeklimaet og dets 

regulering. 



55 

FIG. 6 

FIG. 6 

vISUELLE oG AKUSTISKE 

SpEjLINGER I GLASvæGGE.

NoTER: 

1 (Arbejdsmiljøinstituttet, 2006) 

2 (Miedema & Oudshoorn, 2001, Miedema & Voss, 2003) 

3 (Kjellberg et al., 1996) 

4 (Kjellberg, 1999) 

5 (Landström et al., 1992) 

6 (Jones, 1990) 

7 (Sander et al, 2005) 

8 (Söderberg et al, 2001) 

9 (Politiken 22.02.2011) 

10 (NAK, 2000) 

11 (Schönewälder et al., 2004) 

12 (Sundhedsstyrelsen, 2008 og Boman & Enmarker, 2004) 

13 (Olsen et al. 1998 og Söderberg et al. 2001) 

14 (Kristensen & Burr, 2004) 

15 (Helenius, 2007) 

16 (Witterseh, 2004) 

17 (Balazona et al., 2007) 

REFERENcER: 

Arbejdsmiljøinstituttet (2006). Støj fra menneskelig aktivitet et udredningsarbejde. Arbejdsmiljøinstituttet 

2006. 

Balazona Ivana, Clausen G, Rindel JH, Poulsen T & Wyon DP (2007). Noise in open-plan 

office environments; A laboratoy experiment on human perception, comfort and work performance. 

6th Int. Conf. on Indoor Climate, Slovakia 2007 

Bandury S & Berry DC (1998). Disruption of office-related tasks by speech and office noise. 

British Journal of Psychology 89. 1998 

Boman E & Enmarker I. Noise in School Environment. Memory and Annoyance. Doctoral Thesis. 

University of Gävle, 2004 

BUBL. Støj og indeklima. Rapport om støj og indeklima i dasnke børneinstitutioner. BUBL 1998. 

Helenius R, Keskinen E, Haapakangas A, Hongisto V. Acoustic environment in Finnish offices- 

teh summary of questionnaire studies. Proceedings International Congress on Acoustics 2007. 

Jones D. Recent advannces in the study of human performance in noise. Environ Int. 1990, 16. 

Kjellberg A, Landström U, Tesarz M, Söderberg L & Åkerlund E (1996). The effects of nonphysical 

noise characteristics, on going task and noise sensitivity on annoyance and distraction due to 

noise at work. J Environ Psychol 1996 

Kjellberg A, Betydende av icke-akustiska förhållande og individuella skillnader. 1999 

Kristensen TS & Burr H. Den nye støj. Folkeskolen, 4. marts, 2004 



Landström Um Kjellberg A, Tesarz M & Åkerlund E. Samband mellam exponeringsnivå och 

störningsgrad för buller i arbetslivet. Arbetsmiljöinstitutet, Arbejte och Hälsa 1992. 

Mainz P. Tina Nedergaard: Lad os få ro i klassen. Politiken 22. februar 2011 

Miedema HM, Oudshoorn CG. Annoyance from transportation noise: Relations with exposure 

metrics DNL and DENL and their confidence intervals. Environ Health Perspect. 2001. 

Miedema HM, Vos H. Noise sensibility and reactionsto noise and other environmental conditions. 

JASA 2003. 

NAK, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, 2000. http://ami.dk/Nationale%20Data/NAK.aspx 

Olsen L, Collet P.F., Voss P. & Saleh P.A. (1998). Støjforhold og indeklima I vuggestuer, børnehaver 

og daginstitutioner. Teknologisk Institut /BUBL. 

Sander D, Grandjean D, Pourtois G, Schwartz S, Seghier ML, Scherer KR. (2005). Emotion 

and attention interactions in social cognition; Brain regions involved in processing anger prosody. 

Neuroimage 28. 2005. 

Schönewälder H-G, Bernt J, Ströver, Tiesler G. Lärm in Bildungsstätten- Ursachen und Minderungen. 

Schriftenreihen der Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin. Fb 1030. 

NW-Verlag. Bremerhaven, 2004. 

Söderberg L, Landström U, Kjellberg A (2001). Ljudmiljön i förskolor och dess inverkan på upplevelsen 

och hälsa bland personal. Arbejtslivsrapport nr. 2011:11. 

Witterseh T, Wyon DP & Clausen G (2004). The effects of moderate heat stress and open-plan 

office noise on SBS symptoms and on the performance of office work. Indoor Air 14 (suppl.8):30-40. 

57

CASES

STENURTEN – 

KøbENhAvNS 

FøRSTE øKoLoGISKE 

bøRNEhAvE 

ADRESSE 

RANTzAUSGADE 53 

2200 KøbENhAvN N 

byGhERRE 

KøbENhAvNS KoMMUNE 

byGNINGSTypE 

bøRNEINSTITUTIoN 

ARKITEKT 

ARKITEMA 

INGENIøR 

NIRAS 

ENTREpRENøR 

p. wINThER jESpERSEN 

bRUTToAREAL 

737 M2 opFøRT 

2001 

I Rantzausgade midt på Indre Nørrebro finder man Stenurten – Københavns første 

børnehave med ambition om at integrere bæredygtighed. I Stenurten er der særligt 

fokus på indeklima, miljøforståelse, energiforbrug og materialevalg, og selve bygningen 

er formet ud fra et ønske om at optimere de ovenstående faktorer. Huset er dækket af 

grønt mos og ligger som en lav, aflang struktur bag Brorsons Kirke, som vokser sig større 

ud mod et grønt, kuperet område, som er en del af institutionen. Stenurten er bygget 

efter andre principper end gængs byggeskik foreskriver og kan ses som en slags modbillede 

til passivhuskonceptet, hvor konstruktionen er tæt. Diskussionen om den rigtige 

balance mellem de to positioner fortsætter, men Stenurten er et tidligt eksempel (2001) 

på institutionsbyggeri med fokus på det gode indeklima og bæredygtighed. 

LyS 

Stenurtens store skrå glasfacade på langsiden er vendt mod sydvest, så dagslysindfaldet 

optimeres. Bag det store glasparti er et åbent rum, som fører ind til de andre rum i 

institutionen. Institutionen belyses også via ovenlysvinduer. 

Institutionen er inddelt i zoner, hvor de sekundære rum (kontorer, toiletter og garderober) 

er placeret i strukturens laveste del mod nordøst, mens de primære aktivitetsrum 

er placeret i midten, hvor loftet er højest og lyset er bedst. Alleryderst mod det store 

glasparti ligger husets klimazone, som er uopvarmet og fungerer som et bindeled mellem 

Stenurtens inde- og udearealer. 

LyD 

Støjkilderne i en børnehave stiller store krav til det akustiske indeklima. I Stenurten er 

der konsekvent anvendt materialer, som har lyddæmpende egenskaber. I loftet sidder 

kassetter af træbeton som støjabsorbenter og dele af gulvet er af genbrugstræplanker, 

som er lyddæmpende. I væggene er der anvendt ubrændte lersten, der fungerer som 

akustikfelter i husets vægge. 

LUFT 

Stenurten benytter naturlige ventilationssystemer og er bygget med hovedsageligt økologiske 

materialer, som i ringe grad afgasser. Udeluft suges ind gennem vinduesfacaden i 

klimazonen, når målere i de tilstødende rum måler et CO 2 niveau over 1000 ppm. Her 

forvarmes luften af solvarme, og zonens teglgulv opvarmes af solstrålerne. Fra klimazonen 

60 AGENDA / STENURTEN

FoToS / ILLUSTRATIoNER: 

DAvID TRooD 

ARKITEMA 

”Stenurten er et 

tidligt eksempel 

på institutionsbyggeri 

med fokus 

på det gode 

indeklima og 

er blevet brugt 

som eksempel 

på bæredygtigt 

byggeri i Danmark 

siden 

opførslen.” 

fordeles luften via træriste i gulvhøjde efter 

behov og fordeles videre i huset gennem 

runde åbninger i væggene, hvorefter den 

varme luft suges ud igen gennem afkastskorstene, 

som styres af CO 2 - niveauet. 

I forbindelse med den naturlige ventilation 

måles og tilpasses temperaturen i huset 

konstant. Højtsiddende vinduesbånd åbnes 

via CO 2 -målere, og ovenlysvinduerne styres 

af en timer, så huset natkøles. Stenurtens 

personale har også mulighed for manuelt 

at åbne og lukke de høje vinduesbånd og 

facadens store vinduespartier. 

Som supplement til den passive solopvarmning 

i Stenurten er der bygget en masseovn 

i institutionens fælles-/køkkenafdeling, som 

dels afgiver varme og dels fungerer som 

aftrækskanal for den naturlige ventilation. 

Materialerne til Stenurten er udvalgt under 

hensyntagen til indeklima, miljø og 

energibesparelser. Her er bl.a. anvendt hør 

som isoleringsmateriale, ubrændte lersten, 

træ og græs på taget, som menes at have 

en kølende effekt. Ambitionen har været 

at finde materialer, der både er gavnlige 

for indeklimaet og belaster miljøet mindst 

muligt. 

pERSpEKTIvERING 

Stenurten har fungeret som institution i 

godt 10 år og er derfor et af de steder, hvor 

brugerne har en mangeårig erfaring med 

huset og kan give deres vurdering af det: 

”Vi er generelt rigtig glade for vores hus. 

Det er et dejligt sted, og indeklimaet er 

langt bedre her end i andre institutioner, 

hvor jeg tidligere har arbejdet. Som så 

mange andre pædagoger har jeg tinnitus, 

men jeg er slet ikke så generet af det her i 

Stenurten, som jeg eller har været, og det 

tror jeg bestemt skyldes, at trægulvene og 

væggene absorberer lydene meget bedre.” 

”Men der har også været nogle udfordringer 

i huset – bl.a. har vi en del generende problemer 

med træk i særligt børnehaven. Vi er 

meget glade for de store åbne rum, men vi 

kan også mærke at der bliver koldere – også 

fordi dørene ud til klimazonen selvfølgelig 

står meget åbne, da børnene løber ind og 

ud, når de leger. Vi har også måttet sætte 

brædder op mellem de trin eller bænke, der 

LIGGEhAL 

KLIMAzoNE GRøNNERUM FæLLESRUM KLIMAzoNE 

GRøNNERUM 

fører fra klimazonen og op til legepladsen, 

for at holde på varmen”, fortæller Kathrine 

Vorting, som er afdelingsleder i Stenurtens 

børnehave. 

Som afdelingslederen påpeger, er der udfordringer 

i en forholdsvis åben konstruktion 

som Stenurtens. Men det er også åbenheden 

som giver livet i bygningen en særlig 

karakter. 

vENTILATIoNSSKoRSTEN 

62 AGENDA / STENURTEN 

cASES / AGENDA 

GRp.- 

RUM 

ToILET 

GARDE- 

RobE 

GRp.- 

RUM 

ToILET KøKKEN 

ToILET 

GADEN GADEN 

GARDE- 

RobE 

GRp.- 

RUM 

KøKKEN 

GRp.- 

RUM 

GARDERobERUM KLIMAzoNE 

63 

GARDE- 

RobE 

GRp.- 

RUM 

GARDE- 

RobE 

GRp.- 

RUM 

øvERST Tv: 

STENURTENS FAcADE 

øvERST Th 

zoNEINDDELING 

NEDERST Th 

TvæRSNIT 

vENTILATIoN 

ANKoMST

NoRDDEUTSChE 

LANDESbANK – 

KoNToRbyGGERI 

MED ET TwIST 

ADRESSE 

AM FRIEDRIchSwALL 10 

30159 hANNovER 

byGNINGSTypE 

KoNToRbyGGERI 

byGhERRE 

NoRDDEUTSchE LANDESbANK 

hANNovER 

ARKITEKT oG pLANLæGGER 

bEhNISch ARchITEKTEN 

TySKLAND 

INGENIøR 

ARGE TGA LEDET AF 

INGENIEURbüRo GIERKE 

øvRIGE SAMARbEjDSpARTNERE 

TRANSSoLAR cLIMATE 

ENGINEERING 

bKSp pRojEKTpARTNER GMbh 

bRUTToAREAL 

75.000 M 2 

opFøRT 

2002 

Norddeutsche Landesbank i Hannovers centrum er en imposant bygning, som optager 

en hel blok i byen. Den store struktur er 4-6 etager høj mod de omkringliggende gader, 

men rejser sig i midten med et 70 meter højt drejet kontortårn, som tegner bygningens 

profil. Mellem tårnet og den omkransende struktur er der etableret et grønt gårdrum. 

Kontorbygningen er sammensat af rektangulære former, som i bygningens tårn er drejet 

i forhold til hinanden og bryder med de gængse firkantede kontorhuse. Tårnets drejning 

og bruddet med den firkantede form skaber dynamik i bygningen og giver projektet en 

lethed trods dets store skala. 

Banken ligner fra gadeplan umiddelbart en klassisk kontorbygning i glas og stål, men skiller 

sig ud via et særligt fokus på energi og indeklima. I projektet har Behnisch Architekten 

og Transsolar arbejdet med formen som et aktivt middel til at skabe bedre indeklima og 

samtidig minimere husets energiforbrug. 

LyS 

Norddeutsche Landesbank udnytter de store glasfacader til at føre dagslyset langt ind i 

bygningen. Fløjenes dybde – kombineret med glasfacader mod gaderne og mod gården 

– sikrer et optimalt dagslysindfald i kontorerne, og i bygningens tårn brydes bygningsvolumen 

ned i slanke glasklædte bokse for et endnu større dagslysoptag. Glasfacadens 

mange rektangulære former lukker dagslys ind fra flere vinkler, og den forskudte facade 

bidrager også med et større facadeareal, hvilket optimerer solens passive opvarmning 

i de kolde måneder. Endvidere medvirker de smalle bygningsvolumener til, at de fleste 

arbejdspladser har facadeudsyn. Kontorerne er indrettet med reflekterende lofter, og 

væggene er malet i højglans, som reflekterer lyset og sender det videre ind i bygningskroppen. 

Indenfor er mange af de forskellige rum opdelt af glas, så lyset fra facadens 

vinduer også kan nå ind i de sekundære rum. 

Brugen af kunstigt lys reduceres på denne måde med 70-80 % i forhold til andre lignende 

kontorbyggerier. Samtidig er der anvendt et computerbaseret afskærmningssystem, som 

skal balancere dagslysindfald og indetemperatur. 

LyD 

Placeringen ved den stærkt trafikerede Friedrichswall giver udfordringer med støjgener. 

Kontorerne afskærmes fra gadelarmen ved hjælp af en dobbeltfacade, som tjener som 

støjdæmper og giver brugerne af de gadevendte kontorer mulighed for at åbne de inderste 

64 AGENDA / NoRDDEUTSchE LANDESbANK

FoToS: 

RoLAND hALbE 

bEhNISch ARchITEKTEN 

TRANSSoLAR cLIMATE 

ENGINEERING. 

”I projektet 

har Behnisch 

og Transsolar 

arbejdet med 

formen som et 

aktivt middel til 

at skabe bedre 

indeklima og 

samtidig minimere 

husets 

energiforbrug.” 

vinduer uden støj- og forureningsgener fra 

gaden. Vinduesåbningerne i facaden er 

udstyret med lydabsorberende folie. 

I kontormiljøet har Behnisch arbejdet med 

lydabsorberende gulve og til dels også lydabsorberende 

møblering, som nedbringer 

efterklangstiden. I bygningens større rum er 

der anvendt en række traditionelle løsninger 

som eksempelvis perforerede gipslofter. 

LUFT 

Bygningen benytter hybrid ventilation, 

dog med en hovedvægt på den naturlige 

udluftning. I Behnisch’ bankbyggeri kan 

alle rum ventileres helt simpelt ved at åbne 

vinduerne. Facaden ud mod Friedrichswall 

er, som nævnt, lavet som en dobbeltfacade. 

Hulrummet mellem facadens to lag ventileres 

med luft, der trækkes ind fra det grønne 

gårdområde, hvorved de kontorer, der 

vender mod gaden sikres udeluft gennem 

vinduerne samtidig med, at udstødningsgasser 

og larm fra biltrafikken holdes ude. 

Bygningen udnytter endvidere skorstenseffekt 

i en række luftskakter i gangenes vægge, 

som via undertryk suger den varme indeluft 

ud gennem taget. 

Gårdrummet i kompleksets midte skal 

sammen med flere tagterrasser give medarbejderne 

mulighed for at opholde sig 

udendørs, afskærmet fra gaderne. Her er 

der grøn beplantning, som skal give bedre 

luft, og vand som skal klimatisere de udendørs 

opholdsarealer. Behnisch beskriver 

det grønne område som en oase, men det 

er også et centralt element i ventilationsløsningen, 

idet gårdrummet fungerer som 

hele kontorkompleksets ’lunge’ og forsyner 

bygningen med frisk luft. Området er 

tænkt ind i kontorkomplekset som en del 

af helheden med både tekniske, praktiske 

og rekreative funktioner. Gårdrummet er 

offentligt tilgængeligt og fungerer derfor 

også som en ny park i byområdet og binder 

derigennem også komplekset sammen med 

den urbane kontekst. 


Norddeutsche Landesbank er et ambitiøst 

projekt, som arbejder med energi og 

indeklima som en helhed og som et aktiv 

i det arkitektoniske design. I designet er 

der arbejdet med elementer, som både 

optimerer energibesparelser og samtidig 

sikrer et behageligt indeklima for arbej- 

dende og besøgende. Det store bankbyggeri 

arbejder også aktivt med udearealer, 

som skaber rekreative rum for personalet 

og åbner huset op mod resten af byen. På 

den måde bliver den store skala brudt op, 

og bygningen giver plads til de mennesker, 

som bruger det. 

Norddeutsche Landesbank har stort fokus 

på indeklima og på et lavt energiforbrug. 

Det vil være interessant at se, om det faktiske 

energiforbrug svarer til det projekterede, 

især når man tager det store facadeareal 

i betragtning og den medarbejderkomfort 

som er forudsætningen for en velfungerende 

kontorbygning. 

Det er værd at bemærke, når man lader sig 

inspirere af tyske projekter, at der er forskel 

på de danske og tyske beregningesnøgler 

for forskellige energikilder. Direkte sammenligninger 

vil derfor ikke give et retvisende 

billede af de respektive bygningers 

egenskaber. 

66 AGENDA / NoRDDEUTSchE LANDESbANK 


67

oRDRUp SKoLE – 

LæRING oG TRIvSEL 

I DEN MoDERNE 

SKoLE 

ADRESSE 

GRøNNEvæNGE 16 

2920 chARLoTTENLUND 

byGNINGSTypE 

SKoLEbyGGERI 

byGhERRE 

GENToFTE KoMMUNE (SKUb) 

ARKITEKTER 

cEbRA ARKITEKTER / SøREN 

RobERT LUND ARKITEKTER / hoU 

& pARTNERS 

LANDSKAbSARKITEKTER 

KRAGh oG bERGLUND 

INGENIøR 

RAMbøLL DANMARK 

ENTREpRENøR 

hoFFMANN 


boSch & FjoRD 

bRUTToAREAL 


2006 

Ordrup Skole er et eksempel på nyere tids skoledesign, hvor effekten af hvordan de fysiske 

rammer og rumlige forhold påvirker elever og lærere, tænkes ind i bygningens formsprog. 

Skolen er indrettet med åbne zoner, hjørner/kroge, klasselokaler og grupperum. 

Skolen består af en ældre bygning og en ny tilbygning. Arealet mellem de to bygninger 

er delvist overdækket, og en stor glasfacade har givet rum for en indendørs gård, der 

– sammen med en stor trappe – fungerer som forbindelsesled mellem de to bygninger. 

Al indretning af de to skolebygninger er sket med henblik på at skabe samspil mellem 

børnenes læring og de fysiske rammer. 

Ordrup Skole er udviklet i samarbejde med SKUB – et udviklings- og udbygningsprojekt i 

Gentofte Kommune, der inkluderer ud- og ombygning af kommunens 12 skoler. 

LyS 

Den store glasfacade på Ordrup Skole giver dagslys til bygningens indvendige gårdrum 

og videre op og ind gennem vinduer til de lokaler, som vender ud mod gårdens indvendige 

facade. 

Ordrup skole er indrettet med belysning, der er både funktionel og æstetisk og tænkt ud 

fra, at forskelle mellem belysningen i de enkelte rum ikke er generende, men heller ikke 

formløs. Skolen har standardarmaturer i alle klasselokaler, som lever op til kravet for 

belysningsfaktoren i læringsrum, mens der ved de forskellige rumstore møbelelementer 

er installeret særbelysning med lamper, læserør og spots, som egner sig til forskellige 

aktiviteter som læsning og hygge. 

LyD 

Ordrup Skole er et eksempel på, at nyere tids skoler fungerer anderledes end tidligere, 

da aktiviteter og rum afspejler hinanden. Udfordringen med støjbelastning er naturligvis 

vanskeligere i store åbne fællesrum, end i de enkelte klasselokaler. 

Det har været en udfordring at opnå optimal efterklangstid i den indvendige gård, som 

er skolens største åbne fællesareal. Stengulvet og glasfacaden, som udgør rummets største 

flader, er blevet suppleret med lyddæmpende facadetræplader og isolering i hjørnefelterne, 

som absorberer støjen. 

68 AGENDA / oRDRUp SKoLE

FoToS: 

ANDERS SUNE bERG 

”Al indretning 

af de to 

skolebygninger 

er sket 

med henblik 

på at skabe 

samspil mellembørnenes 

læring 

og de fysiske 

rammer.” 

For at minimere trinlyden i klasselokaler og 

flere af fælleslokalerne er gulvene beklædt 

med linoleum, hvorunder der er klæbet 

korkment. 

Endvidere bidrager de forskellige møblementer 

og tæppestykker, som er installeret 

rundt omkring i skolens rum, til et 

velfungerende akustisk miljø. Her fungerer 

skulpturelle møbler som små rum i rummene, 

ligesom sofagrupper har en lydafskærmende 

funktion. 

LUFT 

På Ordrup Skole er der etableret hybrid 

ventilation, der muliggør pulsventilation, 

hvor luftindtaget øges betragteligt i perioder. 

Vinduerne åbnes, hvis temperaturen 

eller indholdet af CO 2 bliver for højt, og 

i frikvartererne kan lokalerne blive gennemventileret 

med udeluft. 


På Ordrup Skole er der gjort op med den 

traditionelle skoleindretning og i stedet 

skabt rum med plads til varieret under- 

visning og kreativ tænkning. Skolen er et 

eksempel på en tendens i skolebyggeri, 

hvor man arbejder med mere dynamiske 

ruminddelinger, som er fleksible og kan 

tilpasses efter behov – eksempelvis med 

rumlige møbler eller særlig belysning. 

Som et led i SKUB-projektet er der gennemført 

en evaluering af læringsmiljøet 

på Ordrup Skole i 2009. Evalueringen 

konkluderer blandt andet, at funktionerne 

i glasgården bør gentænkes under hensyntagen 

til akustikken, og at gården, dens 

akustik og brug på skiftende årstider bør 

have særlig opmærksomhed. De akustiske 

udfordringer i glasgården er vanskelige at 

løse, hvorfor det også er brugen, undersøgelsen 

foreslår gentænkt. 

Det store arbejde med rumindretningen 

fungerer ifølge brugerundersøgelsen godt. 

70 AGENDA / oRDRUp SKoLE 


71

oLIG FoR LIvET – 

DE T FøRSTE 

AKTIvhUS 

ADRESSE 

ELMEhAvEN 1 

8520 LySTRUp 

byGNINGSTypE 

ENFAMILIEhUS 

byGhERRE 

vELFAc A/S 

vELUX A/S 

EjER 

pRIvAT FAMILIE 

ARKITEKT 

AART ARchITEcTS A/S 

INGENIøR 

ESbENSEN RåDGIvENDE 

INGENIøRER 

bRUTToAREAL 

200 M 2 

opFøRT 

2008 

I Lystrup nord for Aarhus ligger aktivhuset ’Bolig for Livet’ på en bakke midt i et nybygget 

parcelhuskvarter. Huset er bygget i træ og beklædt med mørk skifer og præges af 

meget store vinduesflader og et markant tag med solceller. Enfamiliehuset består af to 

hovedvolumener med to etager og sadeltag samt to ekstra volumener – en carport og et 

uderum til bl.a. tørring af tøj og opbevaring. Indvendigt præges huset også af de store 

vinduer og af tykke, velisolerende hvide gipsvægge. 

I Bolig for livet har energi, komfort og æstetik været nøgleord, og det er de elementer, 

som tegner husets arkitektur. Bolig for Livet er et demonstrationsbyggeri, bygget på 

initiativ af Velux Group. 

”Gennem udvikling, opførelse og test skal Bolig for Livet demonstrere, hvordan dagslys og 

varme kan skabe balance mellem energi, æstetik og komfort – med mennesket i centrum”, 

siger Ellen Kathrine Hansen, VKR Holding A/S. 

Husets første egentlige ejer flyttede ind i vinteren 2010, indtil da var huset beboet af 

en testfamilie. 

LyS 

Et af de mest iøjefaldende træk ved Bolig for Livet er de mange store vinduer. Husets 

vinduesareal på 40 % af gulvarealet ligger langt over det normale – og udnytter derfor 

beliggenheden med udsigt til Århus Bugten optimalt. Men vinduerne tilfører huset 

mere end en smuk udsigt, de er også kernen i husets belysnings- og opvarmningsteknik. 

De dybe men smalle vinduesprofiler, der er lavet af et glasfiberbaseret kompositmateriale, 

er rammen om 3-lags ruder og isolerer huset så godt, at der ikke opleves kuldenedfald 

ved ruderne. 

Alle husets ydervægge brydes af vinduer, og hvert rum har lys fra minimum to sider. 

Husets indre rum har vinduer ud til stuer og gange, hvilket giver huset åbenhed og sikrer 

dagslys fra flere vinkler. Rundt omkring i hjørner og kanter finder man mindre vinduer, 

bl.a. i form af aflange sprækker, som optimerer lysindfaldet. Mod syd har tagudhænget 

en skyggende og indrammende effekt. Husets sadeltag er brudt af ovenlysvinduer, som 

giver lys til særligt den øverste etage. 

LyD 

Enfamiliehuset er i to plan, men har et stort køkken-alrum med dobbeltloftshøjde. Det 

store samlende rum åbner huset og skaber forbindelser mellem de forskellige dele af huset 

men betyder også, at rummene audiotivt er i forbindelse med hinanden. Det stiller krav 

til den akustiske bearbejdning af boligens overflader. I Bolig for Livet er der forskellige 

72 AGENDA / boLIG FoR LIvET


ADAM MøRK 

vELUX A/S 

”Gennem udvikling,opførelse 

og test skal 

Bolig for livet 

demonstrere, 

hvordan dagslys 

og varme kan 

skabe balance 

mellem energi, 

æstetik og komfort 

– med mennesket 

i centrum.” 

designtiltag, som skal sikre en god akustik 

i huset. De skråtsstillede loftflader bryder 

lyden, der er integreret flerlags akustiske 

tekstilelementer i loftet i køkken-alrum, og 

den indre kerne er beklædt med lameller af 

brædder foran en bagvedliggende isolering. 

LUFT 

I Bolig for Livet er der anvendt både naturlig 

og mekanisk ventilation. Om vinteren 

trækkes luften gennem et mekanisk 

ventilationsanlæg, som samtidig genbruger 

varmen fra udsugningsluften. Luften blæses 

ind i værelser og stuer og suges ud i køkken, 

toilet og bryggers. Om sommeren 

ventileres boligen af automatiseret naturlig 

ventilation, som er behovstyret gennem 

luftskifte i husets vinduer. Forår og efterår 

afprøves en kombination af mekanisk og 

naturlig ventilation for at sikre en oplevet 

god luftkvalitet i boligen. Den naturlige 

ventilation styres gennem ovenlysvinduerne 

og de øverste facadevinduer og fordeles via 

kanaler i huset, så luften fordeles jævnt i 

boligen. 

Huset har både indvendig og udvendig 

solafskærmning, som sikrer en behagelig 

temperatur året rundt trods de store vin- 

duesflader. Både udvendigt og indvendigt 

er der anvendt miljømærkede materialer. 

Det intelligente styringssystem består af 

sensorer, der måler varme, CO 2 -indhold 

og fugt i rummene samt en udvendig vejrstation. 

Systemet styrer ventilationen og 

regulerer solafskærmningen for at opnå 

bedst mulig komfort ved mindst muligt energiforbrug. 

Brugerne af Bolig for Livet har 

mulighed for selv at regulere indeklimaet 

via et kontrolpanel, som samtidig fortæller 

om energiforbrug og produktion. 

Huset er opbygget med en let konstruktion 

og stor isoleringstykkelse, hvilket giver dybe 

vinduesnicher. Dette udnyttes arkitektonisk 

til siddepladser og ekstra brede vindueskarme 

– og skaber interessante kontraster 

i samspillet med de tynde vinduesflader 

fra gulv til loft. 

Husets facader åbner op for omgivelserne 

via de store vinduespartier. På den måde 

skaber huset kontakt mellem inde og ude 

og opfordrer husets beboere til at bruge 

udearealet aktivt. Husets mange terrasser 

kan fungere som en udvidelse af boligarealet 

i sommerhalvåret. 


Bolig for Livet er et eksperiment inden 

for energioptimering og -produktion og 

indeklima og vil være til inspiration for 

kommende enfamiliehuse. Huset er det 

første af otte demonstrationsbyggerier, som 

VKR Holding har initieret og er derfor 

blevet fulgt tæt og testet i dets første leveår. 

Husets første beboere – en testfamilie med 

to voksne og tre børn – afprøvede de nye teknikker 

og funktioner i praksis og bemærkede 

eksempelvis lydene fra husets styresystems 

åbning og lukning af vinduerne. Dem 

havde familiens børn svært ved at sove fra, 

hvorfor familien slukkede klimaanlægget i 

børneværelset om natten. Undersøgelser 

og interviews med testfamilien anvendes 

efterfølgende i videreudviklingen af næste 

generation af Active Houses. 

Det fremgår af brugerundersøgelser foretaget 

i Bolig for Livet, at der er udfordringer, 

når en almindelig familie flytter ind i et forholdsvis 

teknisk hus. Det lave energiforbrug, 

som Bolig for Livet skal kunne fremvise, er 

meget afhængigt af, hvordan huset bruges. 

74 AGENDA / boLIG FoR LIvET 


UNDERSøGELSER FRA boLIG FoR LIvET 

MåLINGERNE I boLIG FoR LIvET ER GENNEM DET FøRSTE åR FoRETAGET AF INGENIøRhøjSKoLEN I åRhUS 

oG wINDow MASTER, MENS DE KvALITATIvE ANTRopoLoGISKE UNDERSøGELSER ER UDFøRT AF ALEXANDRA 

INSTITUTTET oG vELFAc A/S. hELT ovERoRDNEDE KoNKLUSIoNER oM INDEKLIMAET ER: 

/ DET ER EN SToR KvALITET MED MEGET DAGSLyS FRA ALLE FAcADER oG TAG SAMT UDELUFT. AUToMATISK 

SoLAFSKæRMNING oG NATURLIG vENTILATIoN ER EN FoRUDSæTNING FoR AT UNDGå ovERophEDNING. 

/ vINDUESAREALET MoD SyD ER 100 % AF FAcADEN I STUEpLAN, DET KAN EvT. REDUcERES MoD SyD oG EvT. 

øGES MoD NoRD FoR AT MINDSKE RISIKoEN FoR ovERophEDNING I hUSET oG FoR AT bALANcERE 

DAGSLySET yDERLIGERE. 

/ EN hURTIGERE REAGERENDE oG INDIvIDUEL opvARMNINGSFoRM oG TyKKE, MEN LETTE, vARME- 

AKKUMULERENDE byGGEMATERIALER vIL bIDRAGE TIL EN MERE STAbIL INDETEMpERATUR åRET RUNDT. 

/ bALANcEN MELLEM STyRING oG bRUGERES MULIGhED FoR AT STyRE SySTEMET SELv vIL KUNNE 

FoRbEDRES, Så hUSET – SæRLIGT I FoRhoLD TIL DET hybRIDE vENTILATIoNSSySTEM oG ANvENDELSEN 

AF UDvENDIG SoLAFSKæRMNING oG bRUGERINTERAKTIoNEN – SKAbER bEDST MULIG KoMFoRT MED LAvEST 

MULIGT ENERGIFoRbRUG. ISæR KAN FoRåR oG EFTERåR FoRbEDRES. 

75 

NEDERST Th 

ENERGIKoNcEpT

ADRESSE 

SANDERUMvEj 83 

5250 oDENSE Sv 

byGNINGSTypE 


byGhERRE 

oDENSE KoMMUNE 

ARKITEKT 

ARKITEKTFIRMAET 

c. F. MøLLER 

INGENIøR 

TæKKER RåDGIvENDE 

INGENIøRER 

ENTREpRENøR 

jENIbyG 

bRUTToAREAL 


2009 

DR AGEN – 

bøRNEhUS MED bæRE- 

DyGTIG ARKITEKTUR oG 

pæDAGoGISK DESIGN 

Børnehuset Dragen i Odense opleves som en attraktiv institution for både børn, voksne 

og forældre. Her går bæredygtig arkitektur og pædagogisk design op i en højere enhed, 

og såvel ude som inde ser man tydeligt bevis på, at her er plads til udfoldelse og leg, 

samtidig med, at der er en gennemført arkitektonisk idé. Dragen er udefra set en temmelig 

kompakt bygning i to plan forbundet af en stor kombineret trappe og rampe, der 

har til formål dels at sikre at børnenes opholdsrum på første sal, ligesom dem i stuen, 

har direkte adgang til udearealerne, dels at stimulere og udfordre børnenes sanser og 

motorik. Den samme idé går igen i bygningens kerne – alle primære rum vender ud til 

et centralt beliggende dobbelthøjt fællesrum – hvor en trappe og rampe igen dominerer, 

men her placeret i hver sin ende af rummet. 

Dragen er en af de første institutioner i Danmark, der er opført og certificeret som passivhus. 

Selve byggeriet er designet med fokus på bæredygtighed i bred forstand og er 

bl.a. opført i hovedsageligt Svanemærkede materialer. 

Energidesignet udnytter bygningens kompakthed, orientering på grunden og tæthed, 

så solens varme udnyttes. Samtidig er der i selve bygningsformen skabt integreret solafskærmning 

i form af udhæng og en altangang, der skal hindre overophedning. Endelig 

har bygningen jordvarme-, solvarme- og solcelleanlæg, der giver hhv. gulvvarme, varmt 

brugsvand og minimalt eksternt strømforbrug. 

Dragen har 414 m 2 opholdsareal til i alt 88 børn, hvilket er en del mere end de 268 

m 2 , som er minimumstandarden. De ekstra kvadratmeter giver plads til flere aktiviteter, 

samtidig med at indeluften forbedres. 

LyS 

Ca. 40 % af bygningens vinduesareal er sydvendt. Børnenes opholdsrum er både i stueplan 

og på første sal lagt mod syd, hvilket sikrer, at der strømmer maksimalt dagslys ind 

gennem de 3-lags lavenergiruder. Det naturlige dagslys er kombineret med automatisk 

regulerende lysstofrør. Lysstofrørene er ganske enkelt forbundet med målere, der i realtime 

regulerer lysstyrken efter behovet for kunstigt lys. 

Det store centrale fællesrum har ikke direkte ovenlys, men får sit lysindtag fra vinduer i 

gavle og via tagets forskudte flader. 

76 AGENDA / DRAGEN


ARKITEKTFIRMAET 

c. F. MøLLER 

UFFE johANSEN 

”Støjniveauet i 

en daginstitution 

er jo et generelt 

problem, 

men jeg synes, 

at de tiltag, der 

er gjort for at 

dæmpe støjen i 

Dragen fungerer 

rigtig godt. Vi 

hører faktisk 

ofte fra forældre 

og folk, der 

kommer i huset, 

at de er overraskede 

over, 

hvor behageligt 

støjniveauet er 

til trods for de 

mange børn.” 

Børnenes opholdsrum er visuelt forbundet 

direkte til udearealerne via de store glaspartier, 

og indadtil er der vinduer mellem 

selve opholdsrummet og det tilhørende 

pulse/baderum, så de inderste rum også 

har dagslysindfald. Endvidere er de enkelte 

stuer forbundet af lavt siddende åbninger 

i væggene, som børnene kan kravle igennem 

og dermed lege på tværs af stuerne, 

samtidig med at det giver en ekstra oplevelse 

af lys. 

LyD 

Både i bygningsdesignet og særligt i apteringen, 

er der tænkt i akustik. Et behov, der 

om noget er udtalt i en børneinstitution, 

hvor støjniveauet generelt er væsentligt 

højere end ved andre anvendelser. Som et 

skulpturelt element giver trappen og rampen 

i fællesrummet ikke bare karakter – de 

har også en rent praktisk funktion med at 

bryde lyden, og derved bidrage til at give 

det store højloftede rum en god akustik. 

I alle opholdsrum er der akustikloft og 

-paneler, ligesom man har brugt forskellige 

former for støjdæmpende udsmykning på 

såvel stuer som i fællesrummet. På stuerne 

bruges reoler dels til opbevaring, dels til at 

bryde lyden med skråtskårne fag beklædt 

med stof. I fællesrummet er et element i den 

akustiske bearbejdning udført som kunstnerisk 

udsmykning i form af stof-træer, hvor 

stoffet består af op til 78 % genbrugsmateriale. 

Endvidere er loftet i fællesrummet 

i forskudte plan, der bryder lyden. 

Endelig er der i bygningsdesignet skabt 

små nicher rundt omkring i huset, hvor 

børnene kan finde ro. 

LUFT 

Alle opholdsrum har store vinduespartier 

med mulighed for udluftning. Indeklimaet 

sikres via mekanisk ventilation med varmegenindvinding 

kombineret med naturlig 

ventilation. 

Dragen er bygget af varmeakkumulerende 

betonelementer, som gør det nemmere at 

undgå kuldebroer og giver en tæt samling 

ved fundamentet. Betonelementer var et 

bevidst valg fra arkitektens side ved projektering 

af Børnehuset Dragen som passivhus. 

”Der er primært to årsager til, at vi har valgt 

at bygge huset af betonelementer. For det 

første er betonen varmeakkumulerende, 

hvilket har betydning for, at vi kan holde 

os inden for energirammen og dermed 

opnå certificering som passivhus. For det 

andet sikrer betonelementerne, at vi får 

et statisk stærkt hus”, sagde arkitekt Mette 

Nymann Nielsen fra C.F. Møller til Bladet 

Beton i 2009. Også indeklimamærkningen 

af de anvendte betonelementer har haft 

betydning i projektet. 


Undersøgelser viser, at mere end 80 % af 

pædagoger vurderer, at støj- og indeklimaforholdene 

i institutionerne er så dårlige, at 

det giver anledning til problemer. I Dragen 

har man forsøgt at tage denne udfordring 

situation alvorligt ved at skabe en bygning, 

der ikke alene tager hensyn til miljø og 

bæredygtighed, men også til børnenes og 

medarbejdernes sundhed og oplevelse af 

komfort, og det bliver spændende at følge 

om husets gode indeklima på sigt kan resultere 

i færre snotnæser og sygedage. 

”Med Dragen har vi fået et rigtig dejligt 

hus med masser af lys og luft. De store 

vinduespartier og ”kravlehullerne” i væggene 

giver os mulighed for at kunne skabe 

både visuelle og fysiske forbindelser på tværs 

i huset og mellem ude- og indearealer.” 

”Støjniveauet i en daginstitution er jo et 

generelt problem, men jeg synes, at de tiltag, 

der er gjort for at dæmpe støjen i Dragen 

fungerer rigtig godt. Vi hører faktisk ofte 

fra forældre og folk, der kommer i huset, 

at de er overraskede over, hvor behageligt 

støjniveauet er til trods for de mange børn”, 

fortæller Susanne Christensen, daglig pædagogisk 

leder i Dragen 

FRESh AIR INTAKE 

AIR EXhAUST 

78 AGENDA / DRAGEN 


pRE-hEATED 

cLEAN AIR 

79 

DTU har foretaget undersøgelser af indeklimaet 

i en række børneinstitutioner. De 

foreløbige resultater viser, at børneinstituitioner 

som bygningstype stadig har store 

udfordringer på indeklimaet. Hvis Dragen i 

brug lever op til den ambitiøse projektering 

af indeklimaet, vil den kunne være med til 

at vise en vej frem i Odense. 

wARM 

USED AIR 

EXTERIoR 

ENvELopE 

SUMMER 

wINTER

GREEN LIGhThoUSE – 

bæREDyGTIGT 

FyRTåRN 

ADRESSE 

TAGENSvEj 16 

2200 KøbENhAvN N 

byGNINGSTypE 

ERhvERvSbyGGERI / 

STUDENTERSERvIcE FoR DET NA- 

TURvIDENSKAbELIGE FAKULTET 

KøbENhAvNS UNIvERSITET 

byGhERRE 

GREEN LIGhThoUSE ER bLEvET 

TIL på bAGGRUND AF ET 

oFFENTLIGT-pRIvAT SAMARbEjDE 

MELLEM KøbENhAvNS 

UNIvERSITET, vELUX, vELFAc, 

vIDENSKAbSMINISTERIET oG 

KøbENhAvNS KoMMUNE 

ARKITEKT 

chRISTENSEN & co 

ARKITEKTER 

INGENIøR 

cowI 

ToTALENTREpRENøR 

hELLERUp byG 

bRUTToAREAL 


2009 

Cirkelrundt og klædt i grønt står demonstrationsbyggeriet Green Lighthouse som et centralt 

hus på Nørre Campus, der er en del af Universitetsparken. Centralt fordi det som 

studenterservice for Det Naturvidenskabelige Fakultet samler faciliteter som administration, 

mødelokaler, studie- og karrierevejledning ét sted, men i høj grad også fordi det er blevet 

et vartegn – dels for universitetet, men også for energirigtigt og bæredygtigt byggeri. 

Går man ind i bygningen bliver man mødt af et stort lyst atrium i tre etager, som husets 

funktioner er samlet omkring. En central placeret trappe snor sig op gennem bygningen 

og giver adgang til de åbne kontoretager. 

Taget på Green Lighthouse er beklædt med solceller og solvarmepaneler, som hhv. 

producerer strøm til husets drift og giver bygningen varmt vand og varme. En række 

innovative produkter er afprøvet i huset, og en række designelementer er således udformet 

af hensyn til deres demonstrationsværdi. 

LyS 

Formgivningen af Green Lighthouse tager udgangspunkt i solen, som er bygningens 

helt centrale energi- og lyskilde. Selve husets placering, den cirkulære form og facadens 

bevægelige lameller optimerer udnyttelse af solens som kilde til energi og dagslys. Tagets 

ovenlysvinduer reflekterer solens gang omkring bygningen og sikrer et stort indfald af 

dagslys ned gennem bygningen, og de automatiske lameller foran vinduerne reflekterer 

sollyset dybt ind i bygningen ved automatisk at køre op og ned i takt med solens bane 

rundt om facaden. 

Balancen mellem vinduer og facade er nøje tilpasset i forhold til energiforbrug og dagslysindfald. 

De mange forskellige størrelser energi+ vinduer med højisolerede karme er 

afstemt i forhold til vinduets placering i bygningen, hvilket minimerer varmetabet og 

sikrer, at solen varmer huset op om vinteren. Detaljeringen af de dybe vindueslysninger 

giver et varieret reflekteret lys. 

Væggene til samtalerum og studenterlounge er af glas, som sikrer, at lyset også kommer 

igennem atriet og ind i de omkringliggende lokaler. 

Bygningens grundbelysning er udført med LED-belysning, der har lang levetid og et 

lavt energiforbrug. 

80 AGENDA / GREEN LIGhThoUSE


ADAM MøRK 

vELUX A/S 

”Da den høje 

dagslysfaktor 

er et centralt 

designelement 

i bygningen har 

man anvendt 

glasvægge (tolagssystemer), 

der lader lyset 

trænge ind samtidig 

med, at de 

to lag glas reducerer 

støjen.” 

LyD 

I Green Lighthouse har man arbejdet med 

lydabsorberende, Svanemærkede gipsplader 

i loftet for at sikre et godt akustisk niveau 

trods det høje centrale atrium. 

Da den høje dagslysfaktor er et centralt designelement 

i bygningen, har man anvendt 

glasvægge (tolagssystemer), der lader lyset 

trænge ind samtidig med, at de to lag glas 

reducerer støjen. 

LUFT 

Green Lighthouse har et automatisk 

ventilationssystem samt nedkølings- og 

opvarmningssystem. Kølingen af bygningen 

sker som udgangspunkt med naturlig 

ventilation og betongulve, der opsuger 

varme om dagen og afgiver varme om 

natten. Højisolerede vægge og tag samt 

tætte konstruktioner minimerer behovet 

for opvarmning, og den termiske masse 

hjælper med at udjævne temperatur fald 

og stigninger over døgnet. 

Den naturlige ventilation forsynes via de 

øverste oplukkelige dele af vinduerne i 

facaden, og den opvarmede luft stiger op 

gennem det centrale atrium og ud gennem 

tagvinduerne. Disse vinduer bruges også til 

at køle huset ned om natten i den varme 

del af året. 

Green Lighthouse har automatisk styrede 

vinduer til at sikre naturlig ventilation og 

frisk luft i bygningen, således at ventilationsanlægget 

kun er i drift en meget begrænset 

del af året. Data fra målinger af rumtemperatur, 

CO 2 - og lysniveau, udetemperatur, 

vindhastighed og -retning, solskin og 

regn er med til at bestemme den optimale 

ventilationsform, og om der er behov for 

opvarmning eller supplerende elektrisk 

lys. I Green Lighthouse er der anvendt 

faseskiftende gipsvægge, der oplagrer termisk 

overskudsvarme og frigiver den igen, 

når temperaturen falder. Gipspladernes 

mikroskopiske PCM-kapsler absorberer 

varmen om dagen og frigiver den om natten. 

Kapslerne reagerer ved en bestemt 

temperatur, hvor de smelter og absorberer 

rummets varme. Når temperaturen falder, 

størkner de og frigiver igen varmen. 


De komplekse tekniske løsninger i Green 

Lighthouse har haft lang indkørselstid og 

stiller store krav til brugeren. Og kompleksiteten 

i de tekniske løsninger kan give 

udfordringer: 

”Én ting er, at en bygherre som Universitets- 

og Byggestyrelsen i Green Lighthouse 

forstår og interesserer sig for husets drift. 

Men noget andet er, når helt almindelige 

mennesker flytter ind i et hus, som bliver 

holdt i live via et mekanisk anlæg, som de 

ikke nødvendigvis forstår at bruge rigtigt” 

forklarer Michael Christensen, Christensen 

& Co Arkitekter. 

Da Green Lighthouse blev opført i 2008-09 

blev det kaldt et pionerprojekt og et fyrtårn, 

fordi det var det første danske erhvervsbyggeri, 

der kunne kalde sig CO -neutralt. 

2 

Derfor er det naturligvis også interresant 

at følge de kommende undersøgelser og 

eftermålinger. 

Nattekøling 

Huset blev bygget op til COP15 og var med 

til at sætte fokus på danske kompetencer 

inden for bæredygtigt byggeri med sin innovative 

brug af arkitektur, materialebrug 

og energianvendelse. 

Sæson lager 

82 AGENDA / GREEN LIGhThoUSE 


LED 

Atrium ventilation Solceller 

Varmepumpe 

Solvarme anlæg 

83 

Hybrid ventilation 

Termo aktivt dæk 

højisolerende bygningsdel 

med høj tæthed 

Friske luft indtag 

Udvendig solafskærmning 

Selvskygge

ALLER hUSET – 

hoLISTISK 

byGNINGSDESIGN 

FRA INDERST TIL 

yDERST 

ADRESSE 

hAvNEhoLMEN 33 

1561 KøbENhAvN v 

byGNINGSTypE 

KoNToRbyGGERI 

byGhERRE 

cARL ALLER ETAbLISSEMENT 

LEjER 

ALLER MEDIA 

ARKITEKT 

pLh ARKITEKTER A/S 

INGENIøR 

SøREN jENSEN 

ENTREpRENøR 

E. pIhL & SøN A.S. 

bRUTToAREAL 

18.000 M2 opFøRT 

2009 

Da Aller Media efter godt 100 år valgte at flytte fra Vigerslev Allé, var ønsket at skabe 

karakterfulde og innovative rammer. Og i sommeren 2009 flyttede Allers redaktioner ind 

i et nyt domicil på den nordlige del af Havneholmen i København. I den nye bygning 

er åbne kontorlandskaber samlet omkring et stort centralt atrium. 

Med sin trekantede form og let krumme facader markerer Aller Huset den spidse afslutning 

af Københavns Havn. Bygningens afsæt i omgivelserne og dens indre terrasserede 

atrium giver en smuk visuelforbindelse til kajen, ligesom de mange glasarealer trækker 

såvel himmel som hav ind i bygningen. En seks meter bred promenade på hver side af 

bygningen integrerer området med det øvrige havneliv. 

Bygningens indre er delt op i tre store betonkerner udformet i forskellige niveauer og zoner. 

Gangbroer binder huset sammen på kryds og tværs og skæve vinkler og overraskende 

elementer skaber oplevelsen af et åbent, fleksibelt og dynamisk miljø. 

En af udfordringerne i Aller Huset har været at skabe en glasbygning, som er åben og 

transparent til alle sider, og som derfor i udgangspunktet er sårbar overfor overophedning, 

uden at give køb på hverken komfort eller energihensyn. Balance mellem disse parametre 

er opnået gennem et fokus på havvandskøling og integreret solafskærmning. På trods 

af mekaniske køle-, afskærmnings- og ventilationsanlæg lever Aller Huset således op til 

energikravene i BR08, selvom det er projekteret før dette bygningsreglement trådte i kraft. 

Tidligt i projektet foretog PLH arkitekter en analyse af medarbejdernes arbejdsrytme, 

og designet af bygningens indre er formet efter de behov, analysen kortlagde. Arbejdsrytmen 

i mediehuset afspejles bl.a. i husets ruminddeling, der er fleksibel og dynamisk, 

og understøttes af de mange mulighed for mødesteder og kontakt på kryds og tværs af 

det centrale fordelingsrum, atriet. 

LyS 

Det store atrium strækker sig gennem hele huset og trækker dagslyset ned i husets midte. 

Dette betyder at huset, trods sin dybde, på lyse dage kan fungere uden brug af kunstig 

belysning i dagstimerne. Med en facade, som består af 73% glas, er solafskærmning og 

klimakontrol en væsentlig designudfordring, ikke mindst når hovedparten af husets rum 

står i åben forbindelse med hinanden. De avancerede og intelligente facader er forsynet 

med energiglas, og den udvendige og indvendige solafskærmning kan reguleres både 

manuelt og automatisk. Også glastaget kan afskærmes mod direkte lysindfald. 

84 AGENDA / ALLER hUSET

FoToS: 

KoNTRAFRAME 

LARS KAAE 

” Der er arbejdet 

med simuleringer 

af termisk 

indeklima i 

designprocessen 

med det formål 

at minimere 

trækgener fra 

ventilationsanlæg 

og fra termik 

i atriet.” 

Hvide perforerede persienner med vævet 

dug sørger for delvis solafskærmning 

og balancerer afskærmningsbehovet med 

dagslysindfald. Det yderste lag glas i kontorfacaderne 

beskytter persiennerne og 

sikrer, at de også kan bruges i kraftig blæst. 

Den kunstige belysning er differentieret i 

forhold til forskellige anvendelse af arealerne, 

og ved de enkelte arbejdspladser har 

medarbejderne mulighed for at tilpasse 

lyset med individuelle arbejdslamper. Et 

valg der afspejler, at kvalitet i belysning 

er oplevet og derfor ikke blot kan måles i 

lux, men også påvirkes af muligheden for 

individuel styring. Lyset i balkonforkanterne 

er dæmpbare lysstofrør. Bygningen er i sin 

helhed apteret med energieffektive belysningsarmaturer, 

og al fællesbelysning styres 

kontinuerligt i forhold til dagslysindfald. 

Den avancerede lysstyring og automatik, 

der også indbefatter bevægelsessensorer, 

sørger for at lyset slukker efter 15 minutters 

stilstand i et givet rum. 

LyD 

På en arbejdsplads som Aller Media er 

lydbilledet ved arbejdspladserne centralt 

for medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljøet. 

Det har derfor været en væsentlig 

udfordring at styre akustikken i det åbne 

atrium og i storrumskontorerne samt i 

den åbne forbindelse mellem atrium og 

kontorarealer. Efterklangstiden i atriet er 

beregnet til 1,5 sekund, hvilket giver en 

hørbar efterklang, mens efterklangstiden 

i storrumskontorerne er beregnet til 0,55 

sekund i brugssituationen, hvilket giver et 

meget lavt niveau for baggrundsstøj. Afvejningen 

her, som i andre storrumskontorer, 

er, at baggrundstøj er forstyrrende, men at 

baggrundsstøj også kan fungere som ’hvid 

støj’, der slører detaljerne i samtaler tæt på. 

Baggrundsstøj kan hermed have en positiv 

effekt på komfort og koncentrationsevne, 

idet den afhjælper generne ved direkte 

at overhøre f.eks. en telefonsamtale ved 

nabobordet. 

De vigtigste akustiske tiltag er implementeret 

gennem apteringen. De tre store 

betonkerner er beklædt med perforerede 

plader foran en bagvedliggende akustikdug, 

lofterne er i kontorarealerne apteret 

med en tilsvarende perforeret plade og 

bagvedliggende akustikdug og i fællesom- 

råder pudset med akustikpuds, gulvene 

er dækket af tæpper i arbejdsområder og 

balkonforkanterne er beklædt med lameller 

og en lydabsorberende bagplade. Endelig 

er der opsat lave, absorberende skærme 

mellem arbejdsbordene. 

LUFT 

I Aller Huset er der anvendt hybrid ventilation. 

Atriet og stueetagen er delvist 

naturligt ventileret ved opluk i facader 

og tag, og den naturlige ventilation opnås 

blandt andet ved, at der i mellemrummet 

mellem facadeglasset og soldugen opstår et 

naturligt træk, termisk opdrift, når luften 

bliver varmet op – den såkaldte skorstenseffekt. 

Den overskydende varme lukkes ud 

gennem oplukkelige lemme i taget og gennem 

højtsiddende vinduer i atriumfacaden. 

Energiforbruget til mekanisk nedkøling 

begrænses dels gennem solafskærmning og 

solduge, dels via et kølingsanlæg i kælderen 

hvor havnevand trækkes ind og anvendes 

til at afkøle luften i det centrale ventilationsanlæg. 

Om vinteren, hvor havvandet 

er koldest og husets kølebehov er mindst, 

kan køling klares ved havnevandsanlægget 

alene. 

Alle bygningens arbejdsområder er mekanisk 

ventileret og kølet med det formål 

at sikre en konstant indetemperatur. Der 

er arbejdet med simuleringer af termisk 

indeklima i designprocessen med det formål 

at minimere trækgener fra ventilationsanlæg 

og fra termik i atriet. 

Husets bygningsdybde minimerer overfladearealet 

i forhold til etageareal og reducerer 

dermed varmetab pr. m 2 , fordi 

facadearealet mindskes. 


Aller Huset er et karakterfuldt kontorbyggeri, 

hvor der er arbejdet med balancen mellem 

komfort, funktion og bygningsvolumen. 

Et godt indeklima er også et spørgsmål om 

at opnå en balance mellem hensyn. I Aller 

Huset indarbejder bygningsdesignet naturlig 

ventilation og dagslys i vid udstrækning, 

og der suppleres efter behov med mekanisk 

ventilation og kunstlys for at sikre et stabilt 

indeklima, samtidig med at husets samlede 

energiregnskab holdes for øje. Akustikken 

i Aller Huset er primært håndteret via et 

stort arbejde med absorberende overflader. 

86 AGENDA / ALLER hUSET 


87 

Fremtidige brugerundersøgelser af arbejdsmiljøet 

og indeklimaet i Aller Huset 

vil være interessant i forhold til lignende 

moderne kontorbyggeri. Det store centrale 

atrium giver stor arkitektonisk værdi til 

huset, men stiller også store krav til den 

akustiske bearbejdning.

NATURvIDENSKAbER- 

NES hUS – RUM TIL 

LæRING 

ADRESSE 

p. E. ERIKSENSvEj 1 

8850 bjERRINGbRo 

byGNINGSTypE 

UNDERvISNINGSINSTITUTIoN 

byGhERRE 

FoNDEN 

NATURvIDENSKAbERNES hUS 

ARKITEKT 

NoRD ARKITEKTER 

INGENIøR 

cowI 

ENTREpRENøR 

MT højGAARD 



bRUTToREAL 


2009 

I 2009 blev Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro indviet og er i dag et nyt vartegn i 

byen. Det store cylinderformede hus er tegnet af NORD Arkitekter og er bygget med 

en ambition om at vise nye veje for både grønt byggeri og for naturvidenskabelige fag 

i Danmark. Huset er designet til undervisning i naturvidenskab og indeholder både 

auditorium, laboratorium og forskellige undervisningsrum. 

NORD Arkitekters bygning skal i sig selv formidle naturvidenskabelige pointer og byder 

derfor på spændende tekniske løsninger af energi- og indeklimaproblemstillinger. De 

tekniske løsninger er synlige inden i huset, så eleverne kan studere teknikkens betydning 

for huset i 1:1. 

Når dagslyset er væk, og huset anvender kunstigt lys, skifter bygningen karakter og lyser 

som et fyrtårn fra bakken over Bjerringbro. I dagstimerne tager den lys ind fra omgivelserne, 

mens den i aftentimerne lyser tilbage igen. 

LyS 

Den store hvide cylinders glasfacade lukker dagslys ind i de generøst dimensionerede 

rum, og i husets store atrium sørger ovenlys for, at dagslyset når ind gennem bygningen. 

I Naturvidenskabernes Hus er der projekteret en dagslysfaktor på 2 % med enkelte 

undtagelser bagerst i rummene, hvor computere og andet udstyr er placeret. 

Der er etableret ekstern solafskærmning i alle glaspartier mod syd, øst og vest – tætvævede 

skærme, som aktiveres, når solindfaldet overskrider det ønskede niveau. Grænseværdien 

for solindfald defineres – og kan justeres – gennem det tekniske anlæg. 

LyD 

Naturvidenskabernes hus er ikke en skole i klassisk forstand, men et eksperimenterende 

læringshus. Fokus har været på at skabe en anderledes og åben bygning, hvor funktioner 

og rum påvirker hinanden indbyrdes. Derfor har der i den aukustiske bearbejdning 

været et ønske om, at der ud over den visuelle kontakt mellem aktiviteter også er en 

audiotiv kontakt. Altså at finde en balance mellem ro til fordybelse og en føling med 

husets andre aktiviteter. Derfor er akustikken ikke udarbejdet efter de skærpede krav til 

undervisningsrum, men følger Bygningsreglementet. I de forskellige rum er der projekteret 

en efterklangstid på 0,6-0,7 sek. På væggene, i atriets lofter og i ovenlysloftet er der 

opsat lydabsorberende plader, og i lofterne i alle de primære rum er der opsat bafler. 

Baflerne er et af de elementer i designet, der har til formål at illustrere og synliggøre en 

naturvidenskabelig pointe: lyds spredning, brydning og absorbation. 

88 AGENDA / NATURvIDENSKAbERNES hUS


ADAM MøRK 

NoRD ARKITEKTER 

”Faktisk 

ventileres 

2000 af 

husets 2500 

m 2 udelukkende 

ved 

hjælp af 

naturlig 

ventilation.” 

LUFT 

I Naturvidenskabernes Hus er der anvendt 

en hybrid ventilation – med naturlig ventilation 

i førersædet. Faktisk ventileres 2000 

af husets 2500 m 2 udelukkende ved hjælp 

af naturlig ventilation. Kun laboratorierne 

og auditoriet anvender mekanisk ventilation 

– toiletter, kopirum o. lign. har mekanisk 

udsugning. 

Den naturlige ventilation føres ind gennem 

facaden via smalle vinduesbånd, som er 

bundhængte og indadåbnende, under lofterne. 

Herfra føres luften ind i rummene og 

ud i det centrale atrium, hvorfra afkastluft 

suges ud gennem tagets vinduer. 

I hver af de naturligt ventilerede zoner er 

der monteret temperatur- og CO 2 -målere, 

som styrer ventilationen og dermed sikrer 

et godt luftskifte. CO 2 -niveauet aktiverer 

ventilationen ved 1100 ppm i de fleste rum 

og 1500 ppm i eksempelvis gangarealer, 

mens ventilationen aktiveres ved en indetemperatur 

på 24 grader (ved natkøling 

ned til 21 grader). 

På taget er der monteret en vejrstation, som 

styres efter fem prioriterede principper; 

vejrforhold, manuelstyring, tid (morgenud- 

luftning og natkøling), CO 2 -koncentration 

og indetemperaturer. 

Facadevinduerne, ovenlys og lemme styres 

efter CO 2 -koncentration og temperatur. 

Vinduernes åbningsgrad og åbningsperioder 

styres efter udetemperatur, vindretning 

og nedbør. I atriets top er der installeret 

røglemme, der også fungerer som ekstra 

afkastlemme i særligt varme perioder. 


Naturvidenskabens Hus er et byggeri, hvor 

innovation og læring har været i centrum 

fra begyndelsen. Arkitekterne har tænkt 

funktion og indhold ind i formgivningen 

og har via designet forsøgt at skabe et rum, 

hvor der er plads til udvikling og forandring. 

Arkitekturen er fyldt med kontraster, 

forklarer Malene Lykke Scharling, som er 

kommunikationsmedarbejder i Naturvidenskabernes 

Hus: 

”Ved første øjekast kan huset byde på forestillinger 

som koldt, med dårlig akustik og 

for højt til loftet til, at det kan være rart at 

være i, men den forestilling bliver hurtigt 

gjort til skamme. På trods af de rå beton- 

vægge er der en rar atmosfære i huset, og 

på trods af de mange forholdsvis åbne rum 

på de forskellige etager, er der ingen rungen 

eller dårlig akustik. Det er et tæt hus, så 

der er varmt og rart, selvom også détstår 

i modsætning til rummenes inddeling. Så 

når den første forestilling erblevet erstattet 

af det første indtryk, opleves huset derfor 

som et rart sted at være!” 

Også i husets energifokus er der tænkt på 

fremtiden – huset skal kunne udvikle sig 

og tilpasse sig fremtidens behov, f.eks. er 

der etableret en park, som fungerer som et 

udendørs læringsrum. Projektet inddrager 

også udearealerne i energiløsningerne. Her 

vil forskellige energivenlige add-ons som 

solceller, vindturbiner og jordvarmeanlæg 

kunne placeres, så de uafhængigt af 

bygningen kan tilføjes efterhånden som 

teknikken udvikles. 

På den måde kan Naturvidenskabernes 

Hus blive et dynamisk læringssted, hvor 

undervisningen kan udfolde sig i omgivelser, 

som på én og samme tid er komfortable og 

teknologisk inspirerende. 

Naturvidenskabernes Hus er et interessant 

bud på et undervisningshus, hvor der er 

tænkt i alternative arkitektoniske løsninger. 

Det vil være spændende at se på eftermålinger 

og brugerundersøgelser af det faktiske 

indeklima og på indeklimastyringen via 

vejrstationen. 

90 AGENDA / NATURvIDENSKAbERNES hUS 


during the day 

warm air 

solar 

garden 

wind 

turbines 

future “add-ons” 

placed in exterior park 

hydrogen 

garden 

91 

collecting water 

for draining toilets 

district heating 

50m deep pipes 

at night 

cool air

SoLhUSE T – 

LEG oG LæRING I 

DET GoDE INDEKLIMA 

ADRESSE 

bREELTEvEj 3 

2970 høRShoLM 

byGhERRE 

høRShoLM KoMMUNE, 

vKR hoLDING A/S SoM LEvERAN- 

DøR AF EKSpERTISE oG pRoDUK- 

TER oG LIoNS bøRNEhUSE SoM 

DRIFTShERRE 

byGNINGSTypE 


ARKITEKT 

chRISTENSEN & co 

ARKITEKTER 

INGENIøR 


ENTREpRENøR 

hELLERUp byG 

AREAL 


2010 

Med sit karakteristiske trekantede tag har børneinstitutionen Solhuset ikke alene et 

opsigtsvækkende og utraditionelt bygningsdesign – det er verdens første Active House 

bygget særligt til børn og arbejder med helt nye teknikker til at forbedre indeklimaet. Det 

klimavenlige hus har fokus på både energi, indeklima og miljø som indbyrdes afhængige, 

og i Solhuset er eksempelvis solen kilde til både energi og masser af dagslys og varme i 

institutionen. Det energioptimerede bygningsdesign har et meget lavt energiforbrug, og 

al energi produceres via solceller, solvarme og jordvarme. 

LyS 

Solhuset har, som navnet antyder, stort fokus på udnyttelse af solens varme og lys. Solhuset 

er bygget på en trekantet grund, og facader og tagflader er placeret, så dagslyset 

udnyttes bedst muligt. Grunden tillod ikke, at den trekantede bygning blev vendt direkte 

mod syd, men ideen med at vippe og folde taget gør, at der kommer lys ind i alle rum 

fra både nord og syd trods en stor bygningsdybde. Overalt er der store vinduer fra loft til 

gulv, og de skrå lofter brydes af ovenlysvinduer. Dagslyset oplyser rummene og varmer 

huset op, så varmeforbruget minimeres. Med en gennemsnitlig dagslysfaktor på 7 % i 

opholdsrum og op til 4 % i de inderste rum har Solhuset en dagslysfaktor på 3,5 gange 

Bygningsreglementets krav – og dette med et vinduesareal på kun ca. 28 % af gulvarealet. 

Alle husets rum modtager dagslys fra minimum to sider, hvilket giver et behageligt lys og 

forlænger dagslysets rækkevidde i dagtimerne. Husets ovenlysvinduer er orienteret mod 

syd og nord, mens facadevinduerne vender mod syd/øst, syd/vest og nord. Fordelingen 

af dagslys i alle husets opholdsrum er balanceret efter rummenes forskellige funktioner. 

De indvendige vægge brydes også af vinduer, som sikrer de inderste rum naturligt lys 

og skaber forbindelser mellem de forskellige rum i bygningen. Op til 85 % af dagslyset 

transmitteres gennem facadens miljøvenlige jernfri glas. 

For ikke at skabe overbelysning/blænding eller overophedning styres husets lysindfald 

også intelligent via afskærmning i vinduerne – ligesom huset automatisk afkøles via 

naturlig ventilation. 

Solhusets store facadevinduer skaber forbindelser mellem inde- og udearealer og inviterer 

børn og voksne til at bruge en stor del af tiden udenfor. 

92 

AGENDA / SoLhUSET

ILLUSTRATIoNER: 

ChRISTENSEN & Co 

ARKITEKTER 

wINDow MASTER 

”Solhuset er 

verdens første 

aktivhus til 

børn og arbejder 

med helt nye 

teknikker til at 

forbedre indeklimaet.” 

LyD 

Et af de centrale behov i børneinstitutioner 

er et godt akustisk indeklima. I Solhuset skal 

der være plads til 100 børn og 30 voksne, 

så kravene til akustikken er høje. Huset 

er tegnet, så selve designet er med til at 

skabe et behageligt lydniveau for børn og 

voksne. Husets brudte tagkonstruktion og 

asymmetriske ruminddelinger er blandt 

andet med til at minimere støjniveauet, 

mens der også er tilføjet støjabsorbenter 

i husets vægge. 

LUFT 

Udover lys er der stort fokus på udeluft i 

Solhuset. Huset anvender hybrid ventilation 

med varmegenvinding. Huset ventileres 

naturligt hele sommerperioden gennem 

automatiske åbne/lukke-funktioner i facadens 

vinduer og ovenlysvinduerne. I 

opvarmningssæsonen ventileres Solhuset 

mekanisk – her opvarmes luften via et 

varmegenvindingssystem og i overgangsperioderne 

anvendes en kombination af den 

naturlige og mekaniske ventilation. Husets 

høje lofter sikrer, at udeluft blandes med 

husets tempererede luft via opdriftsventilation, 

hvor den termiske opdrift skaber et 

undertryk. På den måde strømmer udeluft 

direkte ind ad facadens vinduer, mens afkastluft 

stiger op gennem ovenlysvinduerne. 

Solhuset er bygget med hovedsageligt Svanemærkede 

og indeklimamærkede genanvendelige 

materialer. Materialerne er 

valgt på grund af lav afgasning, og fordi 

overfladerne er rengøringsvenlige. 


Solhuset blev indviet i begyndelsen af 2011, 

og det bliver interessant at følge projektets 

videre liv. Planlagte målinger i Solhuset 

skal sammenlignes med målinger i andre 

institutioner og dermed give svar på, om 

Solhuset lever op til de store ambitioner 

om et godt indeklima, som fremmer leg 

og læring. 

Det meget ambitiøse arbejde med dagslys, 

akustik og luft bliver spændende at følge 

i de kommende eftermålinger og brugerundersøgelser. 

94 AGENDA / SoLhUSET 


Toilet 

95 

øvERST Tv: 

ENERGIKoNcEpT 

øvERST Th 

vENTILATIoNSpRINcIppET 

I SoLhUSET 

(EX. GRUppERUM 4) 

NEDERST Th 

TAGFpoRMEN SKAbER vARI- 

ERENDE RUM oG LySINDFALD

vIbEENGSKoLEN – 

vISIoNER FoR 

FREMTIDEN 

ADRESSE 

SøNDERMARKEN 

4690 hASLEv 

byGhERRE 

FAXE KoMMUNE 

byGNINGSTypE 

SKoLEbyGGERI 

ARKITEKT 

ARKITEMA 

INGENIøR 

SøREN jENSEN 


cENERGIA ENERGy coNSULTANTS, 

pæDAGoGISK KoNSULENT MALoU 

jUELSKjæR 

bRUTToAREAL 

6.430 M² 

opFøRES 

2013 

I august 2010 vandt Arkitema konkurrencen om Vibeengskolen i Faxe. Tegnestuen er 

den første, som i et konkret skolebyggeri tager udfordringerne op fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 

og Realdanias nyudgivne Modelprogram for folkeskoler, der er udgivet som 

led i udviklingsprojektet ’Institutioner for Fremtiden’. 

Ambitionen med Vibeengskolen er at skabe et flagskib for integrationen af bæredygtighed 

og pædagogik. I det nye skoleprojekt skal arkitektur, landskab, bæredygtighed og 

pædagogiske tiltag forenes i en helhed. Skolen skal rumme 500 elever på indskoling- og 

mellemtrinsniveau og erstatte tre skoler i området. 

Bygningen består af længer, der breder sig ud i en stjerneform med et centralt rum, 

hjerterummet, i midten. Det samlende rum skal fungere som bygningens velkommende 

samlingsrum, hvorfra der vil være direkte adgang til skolens udearealer og til eksempelvis 

idrætshal og værksteder. Skolen skal være en åben, lys bygning, hvor der er tæt kontakt 

mellem inde og ude, og hvor børnenes veje krydses i stjerneformens centrum. 

LyS 

Vibeengskolens form og funktioner er disponeret ud fra krav om direkte og indirekte dagslys. 

De rum, der er placeret langs facaderne, modtager store mængder direkte dagslys, mens 

de bagvedliggende lokaler får dagslys fra ovenlysvinduer og gennem indre vinduer mellem 

rummene. Dagslysfaktoren er 2. Ved vinduerne vil der blive anvendt solafskærmning, 

som skal skabe en god balance mellem dagslysindfald, blænding og overopvarmning. 

Selve taget på skolen udformes med forskudte plan og vinkler for at udnytte dagslyset 

bedst muligt. På den måde bliver tagfladen til et bugtet landskab af trekanter i stedet for 

en ensartet jævn flade. De mange vinkler og niveauforskelle i tagfladen gør det muligt at 

indsætte ovenlysvinduer og højtliggende vinduespartier samtidig med, at solceller kan 

placeres optimalt. 

Kyskilder til kunstigt lys skal komme fra højeffektive lavenergibelysningsformer, som 

styres ud fra dagslysmængde og zoneinddeling. Det kunstige lys vil blive sammensat af 

LED med dagslysstyring til den almene belysning og mere specifik funktionsbelysning 

til særlige områder som eksempelvis læsekroge. 

LyD 

Som i de fleste andre nye undervisningsinstitutioner er der også arbejdet ambitiøst med 

akustik i projektet til Vibeengskolen. Designet arbejder diferencieret med efterklangstider, 

som skal tilpasses de forskellige rums funktioner og aktiviteter. Rummenes geometri vil også 

96 

AGENDA / vIbEENGSKoLEN 

VibH

INDSKOLINGSTORV MED TRAPPEMØBEL, SIDDEGRAV OG KUKKASSER 

ILLUSTRATIoNER: 

ARKITEMA 

”Vibeeng-skolen 

beskrives som 

et flagskib i 

integrationen af 

bæredygtighed 

og pædagogik.” 

i sig selv være medvirkende til et behageligt 

akustisk niveau, idet det bugtende, kantede 

loft bryder lyden og derved medvirker til 

at dæmpe støj. 

Det er en vigtig parameter i projektet, 

at lydene fra eksempelvis ventilationen 

dæmpes effektivt i specifikation og valg af 

tekniske anlæg. 

LUFT 

I Vibeengskolen anvendes der hybrid ventilation. 

Om sommeren ventileres fællesrummene 

via oplukkelige ovenlysvinduer, og i 

klasserne foregår den naturlige ventilation 

gennem højtsiddende vinduer. Den naturlige 

ventilation er styret efter CO 2 -niveauet 

og igangsættes på lav ydelse ved et niveau 

på 600 ppm og kører på fuld kraft ved 900 

ppm - for at holde rummet under 1000 ppm. 

I opvarmningssæsonen arbejdes der med 

95 

kWh/m²/år BYGNINGSFORM 

Energiforbruget reduceres jo mere 

kompakt bygningen er 

ARKITEKTUR 

direkte 

dagslys 

inddirekte 

dagslys 

direkte 

direkte dagslys 

dagslys 

FUNKTION OG DAGSLYS 

Bygningen og funktionerne er disponeret 

i forhold til krav om direkte og 

inddirekte dagslys 

mekanisk ventilation med varmegenvinding 

for at reducere varmetabet ved ventilationssystemet. 

For at sikre en god opblanding 

er indblæsning og udsugning placeret ved 

henholdsvis gulv og loft. Udsugningskanaler 

er i designet tænkt integreret med 

belysningselementerne, således at belysningsvarme 

suges ud sammen med den 

opstigende varme luft, hvorved en del af 

belysningsvarmen kan genvindes. Indblæsningen 

sker i de fleste lokaler i gulvhøjde, 

og for at mindske træk forvarmes luften 

inden indblæsning. Varmen vil slukke ved 

en rumtemperatur på en ønsket værdi f.eks. 

21 grader. Ventilation vil indblæse ved 18 

grader i de perioder, hvor udetemperaturen 

højst når 18 grader. Der anvendes 

jordkanaler for køling af indtagsluft (ca. 

2 grader). Ved 28 grader ude indblæses 

luften ved 26 grader. 

KLIMASKÆRM 

- Let ydervæg: Stor isolerings tykkelse uden at 

påvirke arealet negativt 

- Højisolerende vinduer 

- Solafskærmning forhindrer overophedning 

- Grønne tage sænker indetemperaturen 1-2 grader 

MEKANISK VENTILATION 

- Behovsstyret mekanisk ventilationssystem med 

varmegenvinding 

- Decentrale anlæg sparer elforbrug og mindsker 

rørdimesioner/spildplads betragteligt 

TEKNIK 

NATURLIG VENTILATION 

- Naturlig ventilation om sommeren - i fællesrum via 

ovenlys - i klasser via højtsiddende vinduer 

BELYSNING 

Højeffektive lavenergibelysning 

med dagslysstyring og 

zoneinddeling 

Vibeengskolen | 37959 | Side 27 

ENERGIPRODUKTION 

SOLENERGI 

120m² solfangere opvarmer brugsvand 

til idrætshal/omkædning 

200m² solceller producerer el som 

suplement til skolens forbrug 

98 AGENDA / vIbEENGSKoLEN 


kWh/ 

m²/år 

13,4 

8,5 

6,5 

sparepære 

manuel styring 

Udenfor opvarmningssæsonen, og i solrigt 

vejr, vil den mekaniske ventilation i videst 

muligt omfang vige for naturlig ventilation. 

Vibeengskolen natkøles i sommerhalvåret 

af den naturlige ventilation, som føres via 

ovenlyset og de højtliggende oplukkelige 

vinduespartier. Endvidere er projektets 

grønne tage tænkt til at sænke indetemperaturen 

med 1-2 grader. 

I byggeriet er der fokus på lav-emitterende 

materialer med mindst mulig afgasning, 

og der arbejdes med flader og materialer, 

som er rengøringsvenlige. 


Arkitemas nye skolebyggeri er det første, 

som er designet til at leve op til det nye 

modelprogram. Derfor illustrerer Vibeengskolen, 

hvad der arbejdes med netop 

nu i projekteringen af skolebyggeri, hvor 

LED belysning 

dagslysstyring 

LED belysning 

manuel styring 

indeklima og komfort vægtes højt i optimeringen 

af børn og unges læring. Projektetdesignet 

sammentænker parametrene 

dagslys, indeklima og energieffektivitet og 

håndterer integration af indeklimahensyn 

som en naturlig del af udgangspunktet for 

det arkitektoniske design. 

Som et led i projektet ’Institutioner for 

Fremtiden’ er der krav om evaluering af 

byggeriet efter opførelse og ibrugtagning. 

Derfor vil Vibeengskolens indeklima og 

læringsmiljøer blive efterevalueret, når 

skolen er taget i brug i 2013. 

39 

kWh/m²/år 

ENERGIPRODUKTION - TILKØB 

SOLENERGI 

Tagets udformning er forberedt 

på opsætning af yderligere 500m² 

solceller, der kan dække skolens eget 

forbrug 

0 

kWh/m²/år 

99 

MoDELpRoGRAMMET 

UDvIKLINGSpRojEKTET MoDELpRoGRAM 

TAGER UDGANGSpUNKT 

I DE TRE MoDELpRoGRAMMER FoR 

DAGINSTITUTIoNER, FoLKESKo- 

LER oG pLEjEboLIGER, SoM ERhvERvS- 

oG byGGESTyRELSEN oG 

REALDANIA hAR UDGIvET UNDER 

pRojEKTTITLEN ’INSTITUTIoNER 

FoR FREMTIDEN’, oG SoM REpRæSENTERER 

NyESTE vIDEN oM 

bRUGERNES bEhov FoR FySISKE 

RAMMER oG vIDEN oM ARKITEKTUR 

oG byGGERI på oMRåDER SoM 

F.EKS. ENERGI, INDEKLIMA, byG- 

GEMATERIALER oG ToTALøKoNoMI.

oRDLISTE 

Passivhus 

Et passivhus bruger væsentligt mindre energi, end bygningsreglementet stiller som krav i enfamiliehuse. 

Passivhus konceptet stiller krav om, at behovet for opvarmning er mindre end 15 kWh/m 2 pr. år, og 

der er strenge krav til bygningens tæthed. Det lave energiforbrug kan bl.a. opnås ved lavt varmetab 

fra vægge, loft og gulv, optimalt placerede vinduer, så solvarmen udnyttes, en lufttæt konstruktion, 

kontrolleret ventilation med varmegenvinding og et kompakt design med lille overflade. Et passivhus 

skal certificeres for at kunne kaldes et passivhus. 

Active House 

Et Active House er et byggeri som ved hjælp af et energioptimeret bygningsdesign har et meget lille 

energiforbrug, og hvor der produceres energi via eks. solceller, solvarme og jordvarme. Idéen om 

aktivhusene er skabt ud fra en vision om at bygge huse, som kort sagt giver mere, end de tager. Ikke 

blot når det gælder energiregnskabet, men også til de mennesker, der opholder sig i bygningen og til 

det omkringliggende miljø. Fokus i denne bygningstype er derfor på både energi, indeklima og miljø. 

Hybrid ventilation 

Hybrid ventilation kombinerer mekanisk og naturlig ventilation og udnytter begge dele efter behov 

for at opnå en effektiv og energibesparende ventilation. 

Pulsventilation 

Ved pulsventilation ventileres bygningen i korte perioder på givne tidspunkter i løbet af dagen. 

Pulsventilation imødekommer problemer med udluftning om vinteren, ved lave temperaturer og kraftig 

vind, hvor vinduer ikke kan stå åbne i længere perioder og sikrer en luftudskiftning i rummet inden 

for meget kort tid. Pulsventilation er at sidestille med, når man lufter ud derhjemme. 

Udeluft 

Udeluft er betegnelsen for den luft, der tilføres bygningen udefra. 

Indeluft 

Indeluft er betegnelsen for den luft, der er inde i bygningen. 

Afkastluft 

Afkastluft er den såkaldte ”brugte” luft, der ledes via ventilationssystemet ud i det fri. 

Lav-emitterende materialer 

Materialer med mindre afgasning og deraf forurening af indeklimaet. 

Lydniveau 

Lydniveau måles i decibel (dB) og ikke i Pascal (Pa). 

Akustisk dæmpning 

Materialer, elementer, bygningsdesign o.a., der integreres i bygningen for at dæmpe efterklangstiden. 

Modelprogram 

Et modelprogram repræsenterer den nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer og viden 

om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi. 

Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania har i samarbejde udgivet tre modelprogrammer for daginstitutioner, 

folkeskoler og plejeboliger under projekttitlen ”Institutioner for fremtiden”. Derudover 

har Realdania udarbejdet modelprogrammerne ”Det gode hospice”, ”Botilbud til ældre med autisme” 

og ”Kræftrådgivning i det 21. århundrede”. 

Jernfrit glas 

Glas med lille jernindhold har mindre farvning af dagslyset og større solvarme- og dagslystransmittans. 

Anvendes ofte til solfangere for at forbedre ydelsen. 

KILDER: 

altomhus.dk, bolius.dk, indeklimaportalen.dk, modelprogram.dk, activehouse.info, Erhvervs- og 

Byggestyrelsen 

Confronting the Climate: British Airs and the Making of 

Environmental Medicine 

Af Vladimir Jankovic (2010) ISBN 978-0230104754 

Fabelagtige udsagn om indeklima 

Af Torben Dahl (redaktør), Suzanne Gravesen, Peter A. Nielsen, Per Vagn-Hansen, Ole 

Valbjørn og Bo Andersen (2009) ISBN 978-87-7830-218-2 Udgivet af Kunstakademiets 

Arkitektskole, Institut for Teknologi 

Indoor climate and productivity in offices: How to integrate 

productivity in life cycle costs analysis of building services 

Af Olli Seppanen (redaktør), Pawel Wargocki, Johnny Andersson, Atze Boestra, Derek Clements- 

Croome, Klaus Hanssen og Sten Olaf Fitzner (2006) ISBN 2-9600468-5-4 

Klima og arkitektur 

Af Torben Dahl (redaktør), Winnie Friis Møller (redaktør), Eva Tind Kristensen, Nanet 

Mathiasen, Nanna Albjerg, Georg Rotne, Peter Sørensen, Nina Voltelen og Ola Wedebrunn 

(2010) ISBN 978-87-87136-77-8 Udgivet af Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag 

Literature survey on how different factors influence human 

comfort in indoor environments 

Af Monika Joanna Frontczak og Pawel Wargocki (2011) Artikel udgivet i Building and 

Environment (ISSN: 0360-1323), vol: 46, pages: 922-937 

Modelprogram for daginstitutioner 

Udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania (2010) ISBN 978-87-92518-34-7 

Publikationen kan hentes på www.ebst.dk og www.realdania.dk 

Modelprogram for folkeskoler 



Modelprogram for plejeboliger 





hvIS DU vIL 

vIDE MERE 

– RELE vANT 

LITTERATUR 

Reflections on the State of Research: Indoor Environmental 

Quality 

Af Geo Clausen, Gabriel Bekö, Richard Corsi, Lars Gunnarsen, William Nazaroff, Bjarne W. 

Olesen, Torben Sigsgaard, Jan Sundell, Jørn Toftum og Charles J. Weschler (2011) 

Artikel udgivet i Indoor Air 

(ISSN: 0905-6947) 

SBi anvisning 196 - Indeklimahåndbogen 

Af Ole Valbjørn, Susse Laustsen, John Høwisch, Ove Nielsen og Peter A. Nielsen (2000) 

ISBN 87-563-1041-2 Udgivet af SBi 

SBi anvisning 218 - Lydforhold i undervisnings- og 

daginstitutionsbygninger - lydbestemmelser og anbefalinger 

Af Dan Hoffmeyer (2008) ISBN 978-87-563-1306-3 Udgivet af SBi 

SBi anvisning 219 - Dagslys i rum og bygninger 

Af Keld Johnsen og Jens Christoffersen (2008) ISBN 978-87-563-1335-3 Udgivet af SBi 

SBi anvisning 220 - Lysstyring 

Af Claus Reinhold, Steen Traberg-Borup, Anette Hvidberg Velk og Jens Christoffersen (2008) 

ISBN 978-87-563-1321-6 Udgivet af SBi 

The Indoor Environment Handbook: How to Make Buildings 

Healthy and Comfortable 

Af Philomena M. Bluyssen (2009) ISBN 978-1844077878 

Ventilation and indoor environmental quality 

Af Bjarne W. Olesen, Philo Bluyssen og Claude-Alain Roulet (2008) Kapitel i bogen: Ventilation 

Systems, Design and Performance (ISBN: 978-0-419-21700-8) , pages: 62-104 

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med 

henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri 

Af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Sektion for Architectural 

Engineering 

Publikationen kan hentes på www.aau.dk 

101

ENGLISh SUMMARy 

AGENDA 

- ThE 

FUTURE 

oF A 

hE ALThy 

INDooR 

CLIMATE 

’AGENDA - The Future of a Healthy 

Indoor Climate’ presents a variety of 

examples on how to engineer a good 

indoor climate in buildings. The publication 

consists of an introduction, 

three expert articles - on lighting 

design, acoustics and indoor air-, 10 

cases and a concluding chapter with 

perspectives on current tendencies. 

Three renowned indoor climate experts, 

Torben Dahl, Head of Institute, Institute 

of Building Science, RDA, School 

of Architecture, Lars Gunnarsen, Senior 

researcher, Construction and Health, Danish 

Building Research institute, and Geo 

Clausen , Associate professor, Department 

of Civil Engineering, Technical University 

of Denmark, have written the publication’s 

introduction. 

Architectural design, and the building 

sector in general, has for years had sustainability 

and energy consumption at the 

top of the agenda. But our experts argue 

that the primary function of buildings is 

unchanged: to separate a volume of liveable 

space from the often harsh conditions of 

the outdoors, and create a comfortable 

indoors climate. The three experts encourage 

the incorporation of considerations 

regarding the indoor climate in all stages 

of the building process. 

But what is a good indoor climate? Practitioners 

and researchers seek to optimize 

the indoor climate through analysis, the 

collection of data and the processing of 

practical experience. But in the end the 

quality of the indoor climate is judged 

by the people who use the buildings, who 

live, work or go to school in them. And the 

experience of the experience of the building 

is hard to decipher. Can one measure the 

effect of a beautiful view or a fresh gulp 

for air on a drowsy afternoon? 

About 40% of the energy consumption in 

Denmark is used in buildings, ventilating 

and acclimatising of buildings as well as 

light and appliances. Climate changes set 

new challenges for consultants, industry 

partners and building owners, who must 

balance the parameters of low energy 

consumption with those of indoor climate 

when demanding and designing new components 

and buildings. Design for the 21st 

century must incorporate a good indoor 

climate as well as energy efficiency within 

a holistic framework. 

In designing a comfortable indoor climate 

one must also balance controlled and appropriate 

levels of ventilation, daylight 

and temperature with individual needs 

and desires. A certain level of autonomy 

in controlling the building’s indoor climate 

is central to the comfort and well being 

of users. 

Three professionals have contributed to the 

publication with each their article concerning 

a key aspect of indoor climate design: 

Merete Madsen, lighting architect and 

chief consultant at Grontmij | Carl Bro 

and Joachim Stormly Hansen, specialists at 

Grontmij | Carl Bro, present their article on 

evidence-based lighting design. The article 

takes off with an introduction to the importance 

of light in the human evolution and 

narrows the field down to the importance 

of light in building design today. The article 

is illustrated with references to some of the 

specific projects, the two specialists have 

been involved in at Grontmij | Carl Bro. 

Master of engineering and acoustician, Bo 

Mortensen, has contributed to the publication 

with an article on best practice in 

acoustic design in various building types. 

The article is about the influence of the 

acoustic environment in a healthy indoor 

environment and also treats the impact of 

human noise in buildings. 

Engineer and indoor climate specialist at 

the Danish Technological Institute, Thomas 

Witterseh’s, article concerns indoor air and 

healthy indoor climate. The article sums 

up the potentials and challenges in designing 

buildings with a comfortable indoor 

climate. It describes the best practice and 

next practice tendencies in the design and 

engineering of indoor air quality as a parameter 

in present and future building design. 



103 

The publication presents ten cases from 

2001 to the present, with a single case still 

in the design phases (it will be completed 

in 2013). All cases present building designs 

in which quality in the indoor climate has 

been a special concern. The cases vary in 

building type, location and size and are to 

be understood as inspirational descriptions 

on how to address the challenges of good 

indoor climate design today. The cases are 

primarily based on interviews and material 

from the architects, constructors and engineers 

working on the projects.

download agenda - Dansk Arkitektur Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?