Retshistorie skema - Hjemmeside for familien Rosengaard

Retshistorie – Jura Bachelor 

Oldtiden kap 1 og 2 side 42 

Corpus juris 

civilis side 34 

Forskel på dansk 

ret og romerret 

Jus commune 

Side 54 

Et naturligt udgangspunkt for besvarelse af hvad romerret er med udgangspunkt 

i de romerske retskilder. 

Corpus juris civilis blev til i Konstantinopel i 529-534 på foranledning af kejser 

Justinian. Den består af følgende dele: 

1. Institutiones (lærebog, Gaius; inddelt i personer, ting og processuelle 

regler) 

2. Digesta (diverse værker, bl.a. 1/3 af Ulpian, derudover Papinian, 

Paulus) 

3. Codex (samling kejserlige forordninger, lovsamling) 

4. Novellae (nyt stof) 

- Ikke en kodifikation i moderne forstand eller en systematisk lovsamling (s. 

34) 

Lovgivning spiller en begrænset rolle i romer retten, hvor er udviklet i juridisk 

praksis af prætor og jurister. 

Romer rettens kilder – bør sammenlignes med retsgrundlaget i 

landskabslovene. 

En vigtig forskel mellem dansk ret og romerretten er at lovgivningen spiller en 

begrænset rolle i romerretten, som er udviklet i juridisk praksis af prætorer og 

jurister. 

Dansk ret - landskabslove - senere lovgivning og sent udviklet retsvidenskab. 

Romerrettens betydning for dansk ret kan nævnes culpa, lex regia. 

Den største indflydelse på dansk ret kom igennem den tyske pandektvidenskab, 

der havde stor betydning for intern dansk rets udvikling og det nordiske 

lovsamarbejde. 

Vigtigt at forstå hierarki. Romerretten kom først, men kanonisk lov er øverst. 

Lene Rosengaard Side 1 09-09-2009


Man taler om Europa og romerretten eller om jus commune for at betegne 

romerrettens betydning for den senere europæiske retsudvikling. Udviklingen 

forløb dog forskelligt i den østlige og vestlige del af romerriget. 

Betegnelse for den fælles retsopfattelse på grundlag af studier i Romerret, 

Kanonisk ret og Naturret. 

Corpus juris civilis (ældste romerret, der var forbeholdt borgerne i byen Rom) 

og Corpus juris Canonici 

Blev udviklet I middelalderen på grundlag af studier i romerret og kanonisk ret 

ved Bologna universitetet. 

Kanonisk ret var gældende i alle de ved siden af den verdslige ret. Romerretten 

var i flere områder subsidiær gældende ret. 

En vigtig forskel mellem dansk ret og romerretten er at lovgivningen spiller en 

begrænset rolle i romerretten, som er udviklet i juridisk praksis af prætorer og 

jurister. 

Dansk ret - landskabslove - senere lovgivning og sent udviklet retsvidenskab. 

Romerrettens betydning for dansk ret kan nævnes culpa, lex regia. Den største 

indflydelse på dansk ret kom igennem den tyske pandektvidenskab, der havde 

stor betydning for intern dansk rets udvikling og det nordiske lovsamarbejde. 



Landskabslovene 

Landskabslovene De første skrevne danske retskilder. 

Arvebog og 

Orbodemål 

Gældende i de geografiske områder, som kan henføres under dansk jurisdiktion. 

Jurisdiktionerne: 

Jylland (+ øerne) Jyske lov (1241) 

Sjælland Valdemars Sjællandske Lov og Eriks Sjællandske Lov + 

Sjællandske og Skånske Kirkeret. 

Skåne Skånske Lov (ca. 1200) 

Landskabslovene gjaldt frem til Danske Lov (1683). 

Bestod i høj grad af processuelle regler. 

Tilregnelse og tilregnelighed omtales ikke Landskabslovene. Ligeledes skelnes 

der ikke mellem culpa og hændelighed. 

ca. 1170/84 

Skånske lov ca. 1215-22 

muligvis rigsomfattende 

omhandler arveret og ’strafferet’ 

gælder kun for Skåne, men flere af bestemmelserne overføres senere til andre 

landskaber/landskabslove. 

Udbygger A & O med bestemmelser om person-, familie- og ejendomsret samt 

om tyveri og landskabsforhold. 

Oversættes ca. samtidigt til latin af ærkebiskop Anders Sunesen i hans såkaldte 

Parafrase 



Valdemars 

Sjællandske lov 

Jyske lov 1241 

måske 1220´erne 

bygger på A & O, men udvidet med SkL-bestemmelser om person-, familie- og 

ejendomsret samt om tyveri og landskabsforhold 

gælder for Sjælland 

kommer i en ny sproglig redaktion i sidste halvdel af 1200-tallet 

Man må ikke borttestere mere end ½ af ens slægtsarv. 

Man må ikke skalpere folk da dette er ærekrænkende. 

Man må heller ikke blænde folk, eller hugge deres øre, næse eller overlæbe af, 

slå deres tænder ud. 

Man må ikke mærke dem som en træl. 

Bøden stiger jo større ærekrænkelse der er tale om. Man bøder ikke pga. 

erhvervsevnetab. 

måske tiltænkt rigsomfattende virkning, men kom kun til at gælde i Jylland 

har som den eneste af lovene en fortale, hvori det fortælles, at loven er givet af 

kongen med støtte fra rigets fornemmeste mænd 

bygger strukturelt på A & O, men med udvidelser fra SkL/VSL 

indfører en helt ny procesret, som bygger på den samtidige romersk-kanoniske 

procesret med faste, udpegede nævn mm. 

er udvidet med en række bestemmelser i perioden 1241-1276 

Noget af fortalen er inspireret af kanonisk ret. (s. 101, 106-107) 

- + dødsstraf for tyveri. 

- Selve fortalen, s. 109-110. 

Fortale: 

Fleste sætninger gengivelser af kanonisk ret. 

Lov skal vise sandheden ved tvivl 

Loven skal passe til landets sædvane. 

Der skal være lighed for loven. 

Kongen kan ikke bare ændre loven. 



Eriks 

Sjællandske lov 

Kongen skal styre landet, og folk skal adlyde ham, til gengæld vil kongen sikre 

freden i landet. 

Kongen har sin magt som fuldmagt fra Gud (To-sværds læren) 

En række centrale personer bevidner at kongen har givet loven. 

Overensstemmelse med Gratians dekret og dermed den kanoniske rets krav om 

nedskrivning af den verdslige ret. 

Loven: 

Kun døbte børn arver. Hvis tvivl er der en formodning for at barnet er døbt. 

Jord skal skødes på tinget: En slags tinglysning. 

Tyveri fra kloster kan dødsstraffes af kongens ombudsmand uden dom. Alle 

andre må ikke selv dødsstraffe folk da dette er selvtægt. 

Man må gerne dræbe sin utro kones elsker (Også i DL 6-12-4) 

Grundlag for retstilstanden helt frem til Danske Lov (1683) 

efter 1241, men før 1320´erne 

supplerer VSL og gælder som denne også kun på Sjælland 

er løbende udvidet med nye bestemmelser, især om kongens ret til at rejse sag 

og modtage bøder 

Mand og kone ejer alt halvt. 

Mht. til jorden går den i tilfælde af skilsmisse eller død - hvis der ikke er 

arvinger -tilbage til manden og konens slægt sådan at hver får så meget som der 

har været indbragt. 

Arv Arveretten indtog en central placering i landskabslovene, modsat var det med 

ægteskabsloven, da denne hovedsageligt var reguleret i kanonisk ret under 

kirkens jurisdiktion. 

Begreberne ”Fællig” samt ”Hovedlod”: 

Fælliget omfattede løsøre, penge og jord. 

Hver parts andel i fælliget benævnes hovedlod. 

Arvejord er ikke omfattet af fælliget. 



Ordet testamente indgår for første gang i dansk ret i forbindelse med sjælegaver, 

dvs. dødslejegaver i Jyske Lov 3-45 

Sjælegaver: 

Der kunne disponeres over den halve hovedlod. 

Dispositionen over hovedlodden kunne tilsidesættes ved partsed eller nævn. 



Kanonisk ret kap 2 side 64 

Oprindelse Startede i 200 tallet 

Danmark I DK fik kanonisk ret større betydning end romerret. Kanonisk ret var gældende 

Corpus juris 

Canonici 

i DK, det blev romerretten aldrig.(s. 66) 

Danskere i Bologna: Anders Sunesen (som arbejdede med skånsk ret), og Knud 

Mikkelsen af Viborg 

Betydningen i Danmark også efter reformationen 

Universelt system, der gælder i alle katolske lande og som sammen med 

romerretten danner grundlaget for Jus commune. 

Kanonisk ret anerkender ikke et skel mellem en verdslig og en gejslig retsorden. 

Lovsamling fra 1582, se under retskilder, hvad den består af. Corpus juris 

canonici er Kanoniske rets lovsamlinger (alm. Betegnelse), blev afløst af Codex 

juris canonici i 1917 (s. 69). 

Retsvidenskab studeret ved universiteterne primært Bologna og Paris. 

Var i høj grad influeret af romerretten (s. 69). For at lære kanonisk ret, måtte 

man studerer romerretten (s. 66ø-m og 71ø) 

Har haft betydning for dansk ret på ægteskabsretten, arveretten, kontraktsretten 

og processer – se nedenfor Ses bl.a. i fortalen til Jyske lov. 

Afgørelsesformer 

1) Canones – Beslutninger truffet på kirkelige møder 

2) Decretales – Pavelige retsafgørelser 

Øverste lovgivende organ i kirken var paven. 



Gratians Munk i Bologna, jf. Bolognaskolen og dens undervisning i Kanonisk ret. 

Gratians dekret (1140) – Gratians samling af Kanonisk ret. Gratians dekret: En 

af de vigtigste kirkeretlige bøger. Stort set intet vides om Gratian (s. 67-68). 

o Delt op i: 

- 1. del: Distinctiones (alm. Bestemmelser) 

- 2. del: Causae (fiktive retstilfælde) 

o Indflydelse ses bl.a. i Jyske lovs fortale (1241) 

Retskilder 1. Decretales (Pavebreve, hvor paven tog stilling) 

Renter - 

kontraktsretten 

2. Liber extra (fra 1234 - paveligt lovværk uden for/ved siden af Gratians 

dekret). 

3. Gratians Dekret (1140), jf. neden for under ”Gratian” 

4. Liber sextus (1282 – forsættelse af liber extra) 

5. Bibelen (udvalgte steder) 

6. Canones (Koncilbeslutninger – et koncil er et kirkemøde, hvor tros 

spørgsmål bliver afklaret) 

7. Clement V’s dekretsamling/Clementiniæ (1317) 

Corpus juris canonici består af 2 + 3 + 4 + 7 

Kanonisk ret dækker familieret(ægteskab), arv, testamente, åger, gejstlighed og 

studenter 

Dynamisk retssystem, der blive afgjort ved egne domstole. 

Kontraktsret: Usura (Åger), man måtte oprindeligt ikke tjene penge på renter, 

udlån osv. (s. 77) 

Var som UP afvisende over for rentetagning dog med visse undtagelser. 



Efter reformationen: 

Den Koldingske Reces art. 77 (efter 1547) anså man ikke længere renter som 

stridende mod guds lov og en rentetagning på 5 % tillades. 

Rentetagning: Luther oprindeligt modstander af renter. Dog blev det gradvist 

acceptabelt. Koldingske reces (1558) tillod 5 

% rente, men udtalte at det var imod Guds bud at tage rente. (s. 171-172) 

Ægteskabsretten Ingeborg-sagen (fransk konge ville skille fra dansk prinsesse; Paven tillod det 

ikke) side 74 

Handling: 

-1193 bliver Ingeborg og Phillipe-August gift, samme år erklærer ærkebispen af 

Reims ægteskabet opløst. 

-1195 pave Cølestin erklærer opløsningen ugyldig. 

-1196 Phillipe-August trodser dommen og gifter sig på ny (bigamist!). 

-1198 Innocens kræver Ingeborg genindsat som dronning 

-1199 Interdikt (gudstjenesteforbud) over Frankrig. 

-1200 Ingeborg fængslet. 

-1203 Ingeborg klager til paven. 

-1208 Opløsningsprocessen genoptages. Phillipe-August hævder ægteskabet 

ikke er fuldbyrdet, Ingeborg at det er fuldbyrdet. 

-1212 Paven nægter at opløse ægteskabet. 

-1213 Ingeborg genindsættes som dronning (Phillipe-August anerkender 

ægteskabets gyldighed). 

-1223 Phillipe-August dør. 

-1237 Ingeborg dør. 

Ægteskabsret (s. 72-73): 

o Kanonisk ret (aftale mellem mand og hustru) 

o Romerret (fader arrangerede) dette udgangspunkt gjaldt også for 

sædvaneretten rundt om i Europa. 

Ægteskabet var et sakramente 



Ugyldigt / Ægteskabshindringer: 

● Slægtskab (4. led) ● Tvang 

● Vildfarelse ● Impotens 

● Viljesmangel ● Ikke fuldbyrdet 

● Kristen med vantro ● Med gejstlig el. nonne 

Skilsmisse- Ikke mulig 

Separation - Ved ægteskabsbrud 

Ophævelse - Hvis begge gik i kloster 

Sagerne blev ført ved gejstlige domstole, sprog latin 

hjemmel: kanonisk ret. 

Arveretten Kanonisk ret fik testamentet fra romersk ret. (s. 76) 

De 2 sværd Jesus havde bebudet, at apostlene var i besiddelse af begge sværd, og de 

Hvordan 

adskiller dansk 

ret FØR 

reformationen 

sig fra kanonisk 

ret 

katolske præster efterfølgere af dem – præsterne havde nu lånt det ene sværd til 

verdslige øvrighed, der stadig skulle følge kirkens anvisninger K17. 

Luther forkastede denne katolske lære, han ønskede adskillelse af de 2 

øvrigheder, de havde hver deres særlige legitimitet, men var uafhængige – 

begge afledte magt fra Gud og var forpligtet overfor Gud. 

Opgaverne er forskellige og må ikke blandes, Kirken har ordet og det verdslige 

regimente sværdet/magten som sit værktøj. Men begge regimenter skal 

respekteres af den kristne. 

Kanonisk ret opbygget med forbillede i romerretten. 

Kanonisk ret flerhed af retskilder, både paven og koncilier havde 

lovgivningskompetence. Den danske konge skulle have samtykke fra 

landstingene/danehoffet/rigets bedste mænd 

Dansk ret er landskabslovene 



Domstole før reformationen 

Herredsting Landet var inddelt i retskredse med eget Herredsting (Herredsting virkede først 

og fremmest som det, vi i dag kender som byretter). 

herrederne = mindre retlige enheder inden for landskabet, hvor hvert herred 

havde et herredsting (der fra 1400-tallet blev ledet af en herredsfoged); i nogle 

tilfælde kunne særligt alvorlige retstvister, der ikke fandt en afgørelse her, 

’overflyttes’ til afgørelse ved landstinget 

Ingen rekursadgang fra Herredsting til Landsting 

Tamperretter Betegnelse for blandede domstole, der tog sig af ægteskaber 

Tamperretterne ophævedes i 1797. 

gejstlige domstole i bispebyerne (især med særlige tamperetter om ægteskaber 

efter reformationen) 

Landstinget Situeret i Viborg, Ringsted og Lund var fælles for hele landet. 

landskaberne = store retlige og administrative enheder, der dækkede hhv. 

Skåne, Sjælland (med samme lov for Lolland-Falster og Møn fra 1282) og 

Jylland (med samme lov for Fyn) og hvor sager kunne forelægges landstinget i 

hhv. Lund, Ringsted og Viborg samt indtil 1681 de mindre landsting for 

Lolland-Falster, Møn og Langeland (fra ca. 1300 var dommeren kgl. udpeget) 

Ingen rekursadgang fra Herredsting til Landsting 

Retterting i løbet af 1300-tallet fik kongen så megen magt, at han kunne oprette sit eget 

Stadsret - 

Rådstueret 

Side 140 

retterting, der med tiden kom til at fungere som sidste instans i alle sager 

Købstæderne begynder at dukke op i 1200-tallet med særlige privilegier og en 

strengere og mere handelsorienteret ret, der nedskrives i de såkaldte 

’stadsretter’. 



Den første stadsret i København er i 1254 

– bytinget var den instans, der som udgangspunkt afgjorde retstvister, men 

mange steder indførtes et ’byråd’ af særligt magtfulde, som med deres 

’rådstueret’ konkurrerede med bytinget (der blev ledet af en kgl. eller biskops 

byfoged) 

Dog kun indtil 1600 

Birketing birketing på kongelige og adelige slotsområder = havde særligt privilegium med 

de såkaldte ’gårdsretter’ (byerne var som sådan også undtaget landskabernes 

almindelige ret og kan derfor også opfattes som birketing ved at have en 

særstatus inden for herredet/landskabet) 

Bytinget afholdtes på torvet. (s. 178), Birk: Område udenfor herreder, kongelige 

og adelige. 

Kirken Kirken havde sine egne domstole. Biskoppen var almindeligvis dommer. (s. 

Bevisret i stedet 

for bevisbyrde 

66n) 

UP: Sagsøgte skal føre bevis for sin uskyld, dvs. negativ bevisførelse. 

Ingen adgang til modbevis. 

Bevismidler Partsed med mededsmænd 

Tylvtered 

Kirkelig modstand mod ovenstående, idet kanoniske bevisregler hvilede på 

vidner og dokumenter, f.eks. jernbyrd. 

Jernbyrd erstattedes omkring 1200-tallet af nævnsproceduren 

Kongens sandemænds ed (som var bindende for domstolene) kunne 

tilsidesættes af biskoppen og 8 af byens bedste/pålideligste mænd 

Straffeformer Bod (hyppigst anvendte form) 



Dødsstraf (tyveri) 

Frihedsstraf (ukendt og anvendtes følgelig ikke) 



Domstolen efter reformationen 

Retlige instanser Da byerne udskiltes fra Herrederne fik de egne Byting og Rådsstueretter, som 

var sideordnede. 

landskaberne 

store retlige og administrative enheder, der dækkede hhv. Skåne, Sjælland (med 

samme lov for Lolland-Falster og Møn fra 1282) og Jylland (med samme lov 

for Fyn) og hvor sager kunne forelægges landstinget i hhv. Lund, Ringsted og 

Viborg samt indtil 1681 de mindre landsting for Lolland-Falster, Møn og 

Langeland (fra ca. 1300 var dommeren kgl. udpeget) 

herrederne 

mindre retlige enheder inden for landskabet, hvor hvert herred havde et 

herredsting (der fra 1400-tallet blev ledet af en herredsfoged); i nogle tilfælde 

kunne særligt alvorlige retstvister, der ikke fandt en afgørelse her, ’overflyttes’ 

til afgørelse ved landstinget 

købstæderne 

begynder at dukke op i 1200-tallet med særlige privilegier og en strengere og 

mere handelsorienteret ret, der nedskrives i de såkaldte ’stadsretter’ – bytinget 

var den instans, der som udgangspunkt afgjorde retstvister, men mange steder 

indførtes et ’byråd’ af særligt magtfulde, som med deres ’rådstueret’ 

konkurrerede med bytinget (der blev ledet af en kgl. eller biskops byfoged) 

birketing på kongelige og adelige slotsområder 

havde særligt privilegium med de såkaldte ’gårdsretter’ (byerne var som sådan 

også undtaget landskabernes almindelige ret og kan derfor også opfattes som 

birketing ved at have en særstatus inden for herredet/landskabet) 

kongens retterting 

i løbet af 1300-tallet fik kongen så megen magt, at han kunne oprette sit eget 

retterting, der med tiden kom til at fungere som sidste instans i alle sager, se 

også nedenfor 



gejstlige domstole 

i bispebyerne (især med særlige tamperetter om ægteskaber efter reformationen) 

Vidner I løbet af det 16. århundrede udvikledes et appelsystem i forbindelse med 

Kongens 

Retterting 

Vidnes bevisets stigende betydning 

Krav om der på Tinget altid skulle være et antal personer, som agerede som 

vidner på Tinget. Disse kaldtes Tinghører eller Stokkemænd. 

Kongen var højeste domsmyndighed. Udøvelsen af denne skete i fællesskab 

med Rigsrådet på Kongens Retterting (forløber for Højesteret). 

Højesteret oprettedes i 1661 

Arbejdet i Højesteret foregik uafhængigt af kongen, om end der ikke var nogen 

formel magtfordeling mellem de to. 



Middelalderen Kap 3 i DT side 88 

Periode Fra 1200 til 1500 I Danmark senere middelalder end resten af verden, hvor den 

starter år 1000 

Retskilder De primære retskilder i middelalderen er sædvane. Det at lovene nedskrives 

Inspirationskilder 

til middelalder ret 

hjælper blot til med at huske pligterne, nedskrivningen muliggør en statisk ret, 

men retten blev også præget af den lokale sædvaneret tilsat lidt fra kanonisk ret 

og lidt fra romers ret. Der skiftes til fokusering på territoriet frem for 

persongrupper. 

Augustins De Civitate Dei fra 400-tallet 

ideologien om ’de to sværd’, dvs. den åndelige og den verdslige fyrste, der 

samarbejder til den kristne menigheds bedste 

Isidor af Sevillas Etymologiae fra 500-tallet 

om rettens og lovens væsen og karakteristika 

¨ 

Gratians Dekret fra 1139-59 

første autoritative samling og harmonisering af kanonisk ret 

Liber Extra fra 1234 

opsamling og harmonisering af pavelige dekreter udstedt siden Gratians Dekret 

samt almindelig offentliggørelse af de fleste bestemmelser fra Det fjerde 

Laterankoncil, der blev afholdt i 1215 

løbende udstedte pavelige dekreter og mere indirekte den antikke romerret, 

som der blev undervist i ved universiteterne i Sydeuropa, og som indirekte 

sneg sig ind via kanonisk ret 

de gamle traditioner og sædvaner 

ny kongelig lovgivning eller kompromisser mellem kongen og retskyndige 

stormænd fra landskabet 



Erik Glippings 

håndfæstning 

Baggrund: 

Politisk uenighed ml. ledende stormænd og kongen, køreplan for hvordan 

forholdet ml. konge og de øverste i landet skulle være. 

Danmarks første uofficielle grundlov 

Kongemagten var stærk under Valdemar tiden, men svækkedes efter. 

Samarbejdet ml. kongen og kirken byggede på en opfattelse fra starten af det 5. 

årh. (gudsstaten) (s. 111) 

Så kom Erik Glippings håndfæstning (1282) s. 142-145 

Kongen betydeligt svækket 

• Pligt til at indkalde Danehof. (sidst afholdt 1413), 

• Begrænsning af kongens ret til anvendelse af kongebreve. 

- Kongen havde efter kirkelig opfattelse pligt til at opretholde fred og 

retfærdighed (s. 106n-107ø). 

Ad ”Danehoffet”: 

Kongen forpligtedes til at indkalde Danehoffet til forsamling. 

De havde kompetence til at kræve kongen stillet til regnskab for sin 

embedsførelse, jf. MAL § 5, stk. 1. 

Ad ”Kongebreve”: 

Kongens befaling om at rette for sig (kunne alene udstedes på grundlag af 

forudgående dom i en sag). 

Kongen lover at holde Valdemars love, og tilbagekalder alt der er udsted i 

modstrid hermed (viser at stormænds privilegier var knyttet til gamle love) 

herefter nævnes en lang række tilbagekaldelser og opremsninger af hvad der nu 

glæder: Bl.a. 

• Man skal ikke længere betale skat udover sit herred (administrativ 



”Manddrabs 

forordning” i 

Europa 

Manddrabs 

forordningen I 

Danmark 

landskabsenhed) 

• Ikke længere tvangsarbejde. 

• Ikke længere tvangsgaver. 

• Privilegier skal være i kraft, og kan kun ved de periodiske 

stormændsforsamlinger tages tilbage. 

• Købmænd beholder også deres privilegier. 

• Kirkens frihed ubeskåret. 

Indhold 

§ 1. Hof skal holdes en gang om året (senere danehof). 

§ 2. Ingen må fængsles uden at have været for en dommer, med mindre man 

tilstår el. gribes på fersk gerning. 

§ 3. Ingen straf uden love. 

§ 4. Landskabslovene (Kong Valdemars love) skal overholdes og nyere 

lovgivning, der krænker dem, skal tilbagekaldes. 

§§ 7-8. Bøndernes afgifter og arbejdsbyrder skal nedsættes til 1241-niveauet. 

§ 13. Forbud mod konfiskation af ejendom, med mindre det sker efter en dom 

for majestætsforbrydelse. 

I 1235 foreslog Frederik 2. en landefred, der satte grænserne for retten til at 

føre private fejder. Grundlaget var baseret på at kejseren eller kongen sammen 

med kirkens opbakning giver en styrkelse af rigets centralmagt. 

Den ligner manddrabsforordningen i Danmark af 1200, idet krænkeren fik hele 

samfundet imod sig, ikke kun den krænkedes slægt. 

Tidligere havde lovgivning fra kongen stødt på folkets modstand, idet loven 

ansås at stamme fra Gud og ikke kongen, men der sker en ændring i 1200, hvor 

kongen har større held med selvstændig lovgivningsmyndighed. 

Kongen havde til opgave at søge at opnå forlig mellem de implicerede slægter, 

f.eks. ved betaling af bod i stedet for hævndrab. 



side 100 - 106 Selvtægt efter modtagelse af bod straffedes med fredløshed. 

Den Københavnske reces (1537) 

Kongen handler direkte på guds vegne. Dødsstraf indføres pga. 

manddrabsforordningens ineffektivitet. 

Love i Danmark Landskabslovene: Jyske lov, Skånske lov, Valdemars og Eriks sjællandske 

Straf og 

erstatning side 

112- 117 

love. 

o Disse blandede ny og gammel ret (s. 96). 

o Danmark fik først retsenhed i 1600-tallet (1683). (s. 94) 

o Jyske lov citerer både Gratians dekret og Liber extra. 

o Fortalen til Jyske lov siger at loven skal være ærlig, retfærdig, nyttig, klar. 

o Landskabslovene indeholdte bl.a. strafferetlige bestemmelser, processuelle 

regler, familie- og arveret og fast ejendoms-bestemmelser. 

Jyske Lov: 

- Noget af fortalen er inspireret af kanonisk ret. (s. 101, 106-107) 

- + dødsstraf for tyveri. 

- Selve fortalen, s. 109-110. 

- Sondring ml. retsbrud begået med vilje eller vådesværk (uden forsæt eller af 

dyr og livløse ting). Skyldes indflydelse fra den kirkelige skyldslære. (s. 112, 

114) 

- Minus sondring mellem hændeligt og uagtsomt, altid krav på oprejsning. 

- Ran = åbenlys tilegnelse af en andens ting = bøde på 3 mark. (s. 117) 

- Tyveri = i det hemmelige = dødsstraf, dog senere kun værdi over ½ mark. (s. 

117) 

Jernbyrd side 122 Oprindelsen til jernbyrd i Danmark kendes ikke, på de IV. Laterankoncil i 

1215 blev det forbudt gejstlige at medvirke 

- Valdemar afskaffede jernbyrd ved en jernbyrdsforordning. (ca.1215), efter 

IV. Laterankoncil 



Ægteskab side 

126- 140 

Udg. Pkt.: Partsed, med mededsmænd. 

- Eksisterede indtil 1500-årene (formelt indtil DL) 

- 3 former for jernbyrd i Skånske Lov: Skudsjern, trugsjern og skrå. (s. 120n- 

121) 

Nævnsproceduren (trådte i kraft i stedet for jernbyrd) (s. 123n-125): 

- Faste nævn kun brugt i Jylland. 

o Ransnævninger: Valgt for et år ad gangen, og deltog ved sager om ran, tyveri 

- Sandemænd: Medvirkede i visse sager. 8 i hvert herred, og afgørelse ved 

flertal. 

Arv side 129 Arveret: 

- Ringe mulighed for tvangsfuldbyrdelse. 

o Mandhelg (=ret til at være part i retsforhold) kunne mistes. 

- Landskabsloven: Kun få regler om ægteskab og opløsning. 

- Kanonisk ægteskabsopfattelse blev den udbredte, anliggende ml. 2 som vil 

giftes. Før anliggende ml. slægterne (s. 128). 

o Sjælegaver kun med samtykke fra manden. 

o Testamente kendes fra romerretten. 

o I middelalderen blev de fleste bønder fæstebønder (=betalte landgilde for at 

bo på en gård, og dyrke jord) 

- Stirpalgrundsætningen blev anerkendt i Jyske Lov (s. 130) gælder stadig i 

dag, jf. Arvelovens § 1. 

Arveretten indtog en central placering i landskabslovene, modsat var det med 

ægteskabsloven, da denne hovedsageligt var reguleret i kanonisk ret under 

kirkens jurisdiktion. 



Ordet testamente indgår for første gang i dansk ret i forbindelse med 

sjælegaver, dvs. dødslejegaver i Jyske Lov 3-45 

Sjælegaver: 


Dispositionen over hovedlodden kunne tilsidesættes ved partsed eller nævn. 

Fællig: 

Formuefællesskab inden for husholdningen, råderum: Løsøre og købejord. 

Ordningen ophørte 1547. 

Hovedlod: 

Fordelingsnøgle ved arvedeling og donationer. Hovedregel: Mænd tog dobbelt 

af kvinder. 

Magna Carta Side 143 

Donationer: Tilladte maksimum ½ hovedlod. (de havde betydning for kirken – 

Syndsforladelse gives bl.a. ved donationer → kirken vokser voldsomt 

Blev i 1215 givet som frihedsbrev af den engelske kong Johan. Fra dette 

frihedsbrev sammen med Erik Glippings håndfæstning går en lige linie til 

sener menneskerettighedserklæringer. 



Reformationen kap 4 i DT side 148 

Periode 1500 og 1600 tallet 

Corpus juris civilis 

efter reformationen 

Grevens fejde 1533-1536 

Reformationen breder sig fra 1420-1530, slår igennem i DK i 1536 

Under indtryk af renæssancens forkærlighed for antikkens sprog og 

skriftlige kilder og reformationens ønske om at gå tilbage til de 

oprindelige kilder og ikke tage hensyn til alle nyere tolkninger (hvilket 

hos reformisterne betyder pavens udlægning af Guds ord i løbet af 

middelalderen) udvikles også en ny, tilsvarende retsvidenskabelig 

retning, der ønsker at se bort fra de middelalderlige tolkninger af 

romerretten (dvs. at se bort fra glossatorernes og især kommentatorernes 

arbejde) og tolke Corpus Juris Civilis ud fra dens egen tid og egne 

forudsætninger. Denne nye retning, der overvejende har sit tyngdepunkt i 

Frankrig, betegnes som ’den galliske sædvane’ (mos gallicus) i fht. ’den 

italienske sædvane’, som vi kender den fra middelalderens skolastik. 

Borgerkrig mellem katolikkerne og protestanterne, der ledte op til 

reformationen. Herefter stod kongemagten stærkt. 

Grevens fejde Blodig borgerkrig i DK. Lutheranerne (Christian III) vandt 

& reformationen indførtes 

Domme Guldkædedommene (1590) -> Grundlaget for DL 5-8-12 og 5-7-4, om 

vindikation. (s. 179-180) 

Ældre dansk ret bygger formentligt på et vindikations princip. 

I Guldkæde dommen fra 1590 blev vindikation lagt til grund for 

afgørelsen i modsætning til Rådstue retten, der anvendte ekstinktions 

som princip. 



Danske Lov er baseret på et vindikationsprincip. 

I Romerretten: Ubi rem meam invenio, ibi vindicio – hvor jeg finder min 

ting, der vindicerer jeg. 

Reformationen Reformationen (1536) 

Genoplivelse af tanken om guddommelig indstiftelse af kongens embede. 

Styreform er Monarchia Mixta, dvs. en dualistisk styreform, hvor 

monarken styrede landet men måtte dele sin magt med andre. 

Ad ”andre”: 

Ifølge håndfæstningen skulle kongen regere i samråd med rigsrådet. 

Parallel til nutid: GRL § 3, 1. pkt. hvorefter den lovgivende magt udgøres 

af 

regeringen sammen med Folketinget. 

Skilsmisser anerkendes delvist. 

Mere fokus på Romerretten. Kanonisk ret er ikke længere direkte 

gældende. 

o Kongemagten stod stærkt. Rigsrådet svækket og katolske biskopper sat 

ud af spillet. 

o Kongeembeddet blev arveligt (tidl. Valgkongedømme) (s. 152) 

- Monarchia Mixta: Fra 1500 . 1600-tallet, måtte kongen dele sin magt 

med rådet (s. 152). 

o Kongen udnævnte selv råd og rigsembedsmænd, den fornemste var 

rigshofmesteren. Derudover 

kansler og rigsmarsk (militær og adel) (s. 152-153) 

o Rigsrådet indkaldtes kun i perioder. 

- Håndfæstninger (= principper for regeringsførelse) 



Rennæcancen 1536 i 

Danmark 

- Koldingske reces (1558) 

o Baggrund: Mangelfuldt administrativt system 

o Chr. III samlede tidligere recesser, og ville skabe tidssvarende 

lovgivning. 

o Lovgivningsarbejde fortsatte under Frederik II 

Reformation i 1536 medfører at kanonisk ret formelt mister sin 

gyldighed, i stedet skulle bibelen være retskilde. 

Formelt fordi århundredes påvirkning fra romersk og kanonisk ret ikke 

sådan lod sig fjerne. 

Reformation mindsker Europæisk trosfællesskab og dermed kontakten til 

andre lande end dem man var i kulturel forbindelse med (dvs. først og 

fremmest Tyskland) 

Kongen styrkes da kirken svækkes, og som følge deraf begynder han at 

udstede rigslove (recesser) som skaber retsenhed i perioden frem til 

Danske Lov i 1683. 

Christian III: Københavnske reces (1547) og Dronningborgske reces 

(1551) 

Frederik II: Ordinans om Ægteskabssager (1582) 

Øget indflydelse fra tysk-romersk ret da konger var opdraget eller født i 

tyskland og da embedsmændende hovedsageligt var tyskere. 

Norge bliver dansk provins i 1536. 

Christian IV (1596 – 1648) udsteder norske lov i 1604: Der var ikke så 

mange adelsmænd i Norge der kunne brokke sig over at deres privilegier 

blev gået for nær. Dette var der i Danmark og derfor var det ikke muligt 



at lave en stort anlagt kodifikation her. 

Christian IV’s engagement i trediveårskrigen går mildest talt dårligt og 

landet kommer svækket ud af krigen, modsat Sverige der af denne grund 

knyttet tættere bånd til kontinentet sådan at der her kommer en øget 

retsvidenskabelig aktivitet (fx bliver S. Pufendorf knyttet til universitetet 

i Lund) Man kan på den baggrund tale om egentlig svensk reception af 

romerretten. 

Frederik d. III (1648 – 1670) stiger i anseelse efter at han blev i 

København efter at svenskeren belejrede byen i 1658 – 1659. 

Adelen var svækket efter trediveårskrigen, alle kunne se at rigets 

overlevelse ikke skyldtes adelen. 

Enevoldsarveregeringsakten 10-I-1661: Vejen banet for enevælden, i og 

med at stænderne giver kongen arveret og alle stænder rettigheder. 

Højesteret afløser det kongelige retterting II-1661: Kongen fører forsædet 

og er dermed lig med den dømmende magt. 

Christian d. V’s Danske Lov: 1683 

Ajourføring af de almindelige love var nødvendig for at fjerne adelige 

privilegier. 

Processen revideret efter romerretten. 

Formålet var mere at styrke kongen end at lave lovgivning., dvs. 

kodificere den lov der ikke er imod kongen. 

Reform i og med den skabte formel retsenhed – dog ikke gyldig i 

hertugdømmerne (Slesvig og Holsten) 



Den danske stat en realitet hvis man bruger Bodins statsdefinition. 

Skulle egentlig også gælde for Norge, men dette blev afværget. 

Domstole - I middelalderen gik domsmagten fra tingsforsamlingen til en af kongen 

udnævnt embedsmand (oftest en adelig). 

- Oprindelig dømte han med de tilstede værende på tinge, men efter 

slutningen af det 16. årh., dømte han alene. Samtidig udvikles et 

appelsystem i det 16. årh. (s. 176) 

- 1805: Landstingene erstattedes af landsoveretter. Oprindelig ikke tale 

om appelordning. 

- 1551: Påbudt at føre tingbog ved tingene 

- 1635: Forordning gjorde retsforhandlinger offentlige 

- Birkene på landet havde egne birketing, der ledtes af en birkefoged. 

Bytinget afholdtes på torvet. (s. 178) 

o Birk: Område udenfor herreder, kongelige og adelige. 

- Den øverste dommer blev kongen, som udøvede domsmyndigheden 

sammen med rigsrådet på kongens retterting. (s. 179) 

- 1661: Højesteret oprettedes 

- Igen professionelle jurister i DK 

- 1617: Hekseprocesser og trolddomsforordning (sidste heksebehandling 

i DK: 1693) 

- Mange nye love under Christian 4. og kansler Christen Friis. 



Fra reformationen og frem, var lovgivningen utilstrækkelig, og blev 

suppleret af sædvaner og retspraksis (s. 184) 

Lovgivning Den danske konge såvel som protestantiske fyrster savnede efter 

Magt hierarkiet Kongen 

reformationen lovregler på mange områder, idet kirkelige regler ikke 

længere fandt anvendelse. Derfor benyttede man i stort omfang mosaisk 

ret, som man fandt udtrykt i Biblen. Biblen var efter Reformationen 

tilgængelig for en langt større kreds 

Christian IV som lovgiver (s. 189-194) 

Lovgivningen var i hans tid et vigtigt instrument. 30-40 nye love om året 

(meget på dette tidspunkt). 

- Lov om tjenestefolk og løsgænger (1619) (s.190). 

- Renter sat op til 6% (fra 5) (s.190). 

- Gældlove, hvor romerretten var forbillede (s.191ø). 

- Ny arvelov (1632) (s.192). 

- Tyveri: Minus dødsstraf for først gangs tyveri (1636). (s.192) 

- Første lov om advokater (1638) 

Også andre steder end i DK: 

- Kong Christian IV.s Norske Lovbog (1604) 

→ Ret til selv at udnævne sine råd og rigsembedsmænd, der sammen 

med rigsrådet bistod kongen i forvaltningen og retsplejen. 

Rigshofmesteren 

→ Kongens almindelige stedfortræder. 

Kansleren 

→ Rigsembedsmand, igennem kancelliet gik al korrespondance til hoffet. 



Den Københavnske 

reces 

Strafferet under 


4)Rigsmarsken 

→ Adelens repræsentant i Rigsrådet. 




Man må beholde det man har hvis man har det længe nok. 

Hævd over 20 år. 

Svarer til DL 5-6-1. 

Hvis kongen ikke straffede, straffede Gud rigerne (art. 5). 

Kollektiv bodsbetaling ved drab tvang uskyldige slægtninge til at betale 

og fik folk til at begå drab for ringe årsag. Derfor for bønder og borgere 

skulle der bødes liv for liv, og drabsmandens hovedlod skulle deles 

mellem kongen og den dræbtes nærmeste arving (art. 7). 

Dødsstraf for adelige først anerkendt i 1500-tallets slutning. 

Det gamle testamente ansås som Jus Divinum og Mosaisk ret fandt derfor 

anvendelse som lovgivningsmønster. 

Strafferetten skærpedes: 

Mosaisk ret 

Talionsprincippet 

Straffen for sædelighedsforseelser blev skærpet. 

Strafferetlige begrundelser: 

Pligt at adlyde øvrigheden, da den var indstiftet af Gud. 

Guds fortørnelse, straffede man ikke dem, der brød hans bud, ville han 

lade det regne med ulykker over riget. 



Ad ”Mosaisk ret”: 

Tallionsprincippet, jf. Hamurabis Lov (1800 f.Kr.) – De 10 bud førte til 

strafskærpelse, jf. Den Københavnske reces (1537) straks oven for. 

Dekalogen (= de ti bud) blev indført som inddelingsgrundlag af 

strafferetten. Mosaisk ret 

havde således stor betydning for retsopfattelsen, og præger både 

landskabslovene og nutidens strafferet. 

- Talionsprincippet (= øje for øje) fik i DK ingen indflydelse udenfor 

manddrabsforbrydelsen. 

Genoplivelse af den teokratiske tanke om den guddommelige indstiftelse 

af kongens embede. (s. 165) 

- Dødsstraf som alm. Straf for drab. 

- De 10 bud inddelingsgrundlag for juridiske fremstillinger af 

strafferetten fra d 16. og 17. årh. (s. 165). 

- Mosaisk ret stor indflydelse, (s. 168-170) 

Hekse Den koldingske recess fra 1558 bygger på den ældre forordning af 1547, 

Trolddoms 

forordningen 

var med til at holde antallet af trolddomssager nede. Personer der var 

dømt for trolddom kunne ikke vidne mod andre. En anden bestemmelse 

var, at tortur ikke måtte anvendes før efter domfældelse, hvilket menes at 

være blevet respekteret. Man mener at det maks. Er 1000 mennesker der 

er blevet brændt i Danmark. 

Sondring over trolddom DT 186. 

Forordningen skelner mellem, ’sort’ og ’hvid’ magi. 

’Hvid’ magi: ”Kloge koner”, naturmedicin, håndspålæggelse osv. 

Straffen: Adel: rigsrådet skulle dømme. 

Ikke-adel: Forbrudt hovedlod + forvisning. 

’Sort’: Djælvepagten. 

Straffen: Bålet. 



Regulering før 1617: 

”En troldkvinde må I ikke lade leve.” 2. Mosebog, 22.18. 

Jyske Lov: Den anklagede skal dømmes ved ed af kirkenævn - 15 mænd 

fra sognet. 

Forbuddet mod tortur af anklagede før efter domsfældelse. Forbud mod 

at anklage nogen efter trolddomsdømtes udsagn. Koldingske reces 1558, 

art. 19. 

Alle dødsdomme for trolddom skulle prøves ved landsdommeren fordi: 

”Det tit og ofte er blevet befunden (sket), at de, som så er blevet 

oversvoret (af nævnet) og rettet (henrettet), haver været uskyldige.” 

Kalundborgske Reces 1576, kap. 8. 

Hekseprocesser. Processerne ophørte i slutningen af samme århundrede. 

s. 184-189 

- Havde fundet sted i det små siden reformationen, men kulminerede ved 

forordningen i 1617. (s. 185) 

- Trolddomssager blev afgjort at et kirkenævn (15 nævninge), men blev 

ændret i 1576 => Kunne ikke dømmes til døden før prøvet af en 

landsdommer (betød at ~½ blev frifundet). (s. 184-185) 

- Minus brug af tortur. 

Universiteterne Ændringer på universitetet (s. 155-159). Gamle universitetsdestinationer 

erstattet. 

Renter Luther oprindelig modstander af renter. Dog blev det gradvist 

acceptabelt. 

Koldingske reces (1558) tillod 5 % rente, men udtalte at det var imod 

Guds bud at tage rente. (s. 171-172) 



Ægteskab Efter protestantisme var ægteskabet intet sakramente, og skilsmisse 

anerkendtes i et vist omfang. Luther afviste en kirkeret. (s. 173) 

- Ægteskabsordinansen (1582) (s. 174): 

o Trolovelse skulle ske med vidner 

o Forbudt at have samleje før vielse 

o Indeholdt skilsmisseregler (fx ved ægteskabsbrud, impotens, 

landflygtighed, fængselsstraf) 

o Forarbejder bl.a. på Grundlag af en bog af Niels Hemmingsen. 

- Konsistorier: Blandede domstole der tog sig af ægteskabssager. 

- Tamperretter: Ægteskabsdomstolene. 

Ægteskabet intet sakramente, men verdsligt 

Ægteskabsstiftende kendsgerning er vielsen i kirken 

Skilsmisse en mulighed 

Ægteskabssager blev afgjort ved tamperretterne, 1582-1792 

Kilder: 

Om skilmisse: 

Niels Hemmingsen: Vejledning i ægteskabssager 1572: Skilsmisse kun i 

tilfælde af hor 

Nyordning af ægteskabsretten: Frederik II’s Ægteskabsordinans 1582 

Trolovelse skulle ske med vidner 

Forbud mod samleje før vielse 

Skilsmisse i tilfælde af: 

Ægteskabsbrud 

Impotens 

Landflygtighed 

Fængselsstraf 

Forarbejder: Niels Hemmingsens vejledning fra 1572 



Sædelighed Hor 3. gang - halshugges med sværd 

Christian III`s 

Koldingske Reces, 

1558 

Voldtægt – halshugges 

Blodskam i 1. led - halshugges og brændes 

Blodskam i 2. el. fjernere led – halshugges 

Omgængelse mod naturen - brændes 

RETTERTINGSDOM OM HOR 1537 

PERSONER: 

Jens Vognfører, gift med 

Anne Hansdatter. 

Blasius Isfelder: Forfører Anne, smider Jens på porten og overtager hans 

hus og gods. 

DOMMEN: 

Anne druknes i en sæk. 

Blasius mister sin hals. 

HJEMMEL: 

Kejserloven (Constitutio Criminalis Carolina, 1532) og Guds lov. 

Kant mener: 

Staffen kan alene være begrundet i retfærdighedens væsen, og være 

ækvivalent til den begåede forbrydelse. Han mener derfor, at i 

overensstemmelse med talionsprincippet, at drab kunne straffes med 

dødsstraf for sædelighedsforbrydelser med kastration side 358. 

De værdige og uværdige fattige: 

Det fra Luther arvede skel mellem værdige og uværdige fattige bliver et 

vigtigt skel i dansk fattiglovgivning. 

Med udgangspunkt i skellet mellem værdige og uværdige skelner 

recessen mellem tre typer fattige: a. Dem, der ikke kan arbejde – og som 



må modtage et tiggertegn. b. Dem, der ikke vil arbejde – og som skal 

sættes til at arbejde. C. Dem, der kan komme til at arbejde – dvs. unge 

mennesker, der skal oplæres eller evt. have en skolegang. 

Den fattiges stavnsbundethed: 

Den Koldingske Reces pointerer, at enhver købstad skal sørge for sine 

(værdige) fattige. 

Hertil kommer, at en værdig fattig på landet kun må forlade det sogn, 

vedkommende befinder sig i, hvis dette sogn ikke kan brødføde sine 

fattige. Og den fattige må i givet fald kun gå ud i herredet. 

Fattigforsørgelsens områdeafgrænsning er således en realitet ganske kort 

tid efter reformationens indførelse. 



Enevælden DT kap 5 side 196 

Perioden 1660 og 1700 tallet 

30 års krigen rejste spørgsmål ved, om der er en guddommelig styring af verden, når 

Fundamenter for 

enevælden 

begge sider i krigen kan kæmpe i samme Guds navn. 

Reformerte kristne mod katolikker. 

Ødelagde store dele i Europa 

Religiøs deling af Europa 

Lejesoldater – brugt til at ødelægge økonomiske infrastrukturer 

Vestfalenfreden 1648 

Medvind til absolutismen 

Vestfalen freden i 1648 – den moderne stats fødsel. 

Princip om statens suverænitet 

Statsoverhovedet bestemmer religion 

Princip om juridisk lighed mellem stater 

Princip om frihed for indblanding fra andre stater 

Udover 30 års krigen 

Øget teknologisering og disciplinering af militæret 

Øget handel også transatlantisk 

Stærkere byer 

Romerretten og privat ejendom 

Samtidige filosoffer Majestætsrettigheder: 

o Jean Bodin (1530 - 96) (s. 201-202): 

Utilbagekaldelig kontrakt (= herskerpagt, jf. Thomas Hobbes) (s.205) 

Hv - spørgsmål Enevælde/Absolutisme: Al magt i én herskers hænder. 

- DK: Enevælde indført 1660 

o Årsag: Afståelse i store landarealer i 1658 til Sverige, og krise derefter. 



o Indført efter stændermøde 1660 

o Jan. 1661: Enevoldsakt: Stænderne erklærede at de havde overdraget 

magt/majestætsrettigheder til kongen. 

Domstole Højesterets arbejde foregik uafhængigt af kongemagten (siden ca. 1746) 

LANDSTING: Primært drabssager o.lign., og adelens stridigheder. Siden 

1200-tallet kgl. udnævnt landsdommer. 

HERREDSTING: Mindre straffesager og civilretlige forhold. Siden 

1400-tallet herredsfoged, der ledte retten. 

BYTING: Domstol i byerne, byfogeden dommer. 

RÅDSTUERETTERNE: Domstol i byerne, sideordnet med bytinget. 

Dommere: Byrådsmedlemmer. 

BIRKETING: Ved kongens og dele af adelens gårde. Dommer: 

Birkefogeden, udnævnt af birkets herre. 

KONGENS RETTERTING: Fra 1400-tallets begyndelse blev til 

appeldomstol (kendtes ikke før!), erstattes 1661 med Højesteret. 

KØBENHAVNS POLITIRET: Oprettes 1701 til varetagelse af mindre 

sager med bøde under 4 lod sølv. Typisk løsgængeri, prostitution og 

drengestreger. 

HOF- og STADSRETTEN: 1681 som værneting for folk med tilknytning 

til hoffet. 

TAMPERRETTERNE: Efter Reformationen. Tog sig af ægteskabssager. 

Dommere: Lensmanden og domkapitlernes folk. 

Grundlag: Ægteskabsordinansen 1582 

Ophævedes 1797. 



Danske lov Christian V Danske Lov (1683) side 211-219 

Danske lov skabte retsenhed i DK. 

o Processystemet blev forenklet. 

o Tilstræbte højere lighed for loven. 

o En kodifikation (samlet lovbog) (som bl.a. Bentham var fortaler for) 

- Grundlaget: Ældre/gældende ret (En slags Corpus Juris Danici) 

- Inddelt i 6 bøger, efter emne 

- Norske Lov (1687) og DL er tæt beslægtet (s.212, 215) 

- Lovarbejde påbegyndtes allerede i 1661 

DLs tilblivelse: s. 216-219 

DL 3-19-1 og 3-19-2 

Meningen var i første omgang at pålægge tjeneren et selvstændigt ansvar. 

Arbejdsgiveren havde ikke før kunnet gå løs på tjeneren. 

Det bliver fuldstændigt omfortolket i slutningen af 1800-tallet sådan at 

det omfatter objektivt ansvar for arbejdsgivere. 

Man lavede ikke erstatningsansvars lov pga. Folketingets visepolitik. 

DL 3-19-3 

Individualitetsprincip som var forholdsvist nyt. 

Dette var anderledes end det gamle herre-tjener folk. 

Eks. en general fik fx en guldsabel og et eller andet skt. Anna-kors fordi 

en tjener der reddede et barn i et brændende hus. Tjeneren tilhørte herren 

så det kom ud på et. Det var dette individualitetsprincippet gjorde op 

med. 

DL 5-14-56: Kvitteringens historie. 

Sag fra Kbh. 

Man skulle kvittere bag på dokumentet, man måtte ikke give løs 

kvittering. 

En person gav løs kvittering og solgte dokumentet videre. 



Person kunne straffes for at skjule at der var betalt større afdrag end der 

var kvitteret for på bagsiden. 

DL 6-12-4: Hor. 

Mand må slå konens elsker ihjel hvis man finder ham i sengen med 

konen. 

Dette er en undtagelse til DL 1-1-3 if. hvilken man ikke må tage sig selv 

til rette. 6-12-4 er en undtagelse fordi man regnede moral for meget 

vigtig. 

Kongeloven Statshemmelighed (først trykt i 1709) 

Var Forfatning (lex fundamentalis) indtil 1848 

Ikke umiddelbart publiceret. Dog noget af den i DL 1. bog og hele loven 

først i 1709. (s.205) 

Fra 1665 er enevældens forfatning (lex regia). Og indførelsen af 

enevælden i okt. 1660 er baggrunden for Kongeloven. 

I alle andre lande tager man blot magten, I Danmark nedskrives den i 

Kongeloven. 

Lovgivningsmagten var den afgørende majestætsrettighed DT side 206 

Samme princip som hos Hobbes – en utilbagekaldelig og definitiv 

kontrakt til kongen – altså en slags hersker kontrakt. 

Den 10. januar 1661 overdrager stænderne mere eller mindre frivilligt 

Danmark som et arverige til kongen, derudover overdrages 

majestætsrettigheder og regeringsmagten. Kongen bemyndiges til at 

fastlægge regler for regeringsførelsen og arvefølgen, dette gøres med 

Kongeloven, der kan opfattes som en herskerkontrakt ala den fra Hobbes. 



Kongeloven er Enevældens forfatning og indebar at kongen blev 

enevældig og arvekonge. 

Kongen var hævet over loven og dermed suværen. 

Det vigtigste indhold i Kongeloven: 

art. III: kongen har lovgivningsmagten 

art. IV: kongen udnævner selv sine ministre 

art. VI: kongen bestemmer over kirkens ydre og indre anliggender 

art. ?: kongefamiliens medlemmer er undtaget fra almindelige lov 

art. XIX: riget er udeleligt 

art. XXVI: kongen kan ikke overdrage sin magt til andre, og arvefølgen 

er sikret efter primogeniturprincippet, dvs. førstefødte arver titlen (med 

fortrinsret for mænd) 

Ophavsmand til Kongeloven er Peder Schumacher (Griffenfeldt) – der er 

inspireret af følgende: 

romerrettens lex regia = siden 69 e.Kr. grundlaget for den romerske 

kejsers lovgivningsmagt, hvis legitimitet ligger i folkets overdragelse af 

magten til kejseren 

Thomas Hobbes´ (1588-1679) idé om herskerkontrakten, hvor folket 

overdrager al magt til en fyrste til gengæld for opnåelse af fælles bedste 

Jean Bodins (1530-96) idé om kongen som suveræn lovgiver med særlige 

majestætsrettigheder 

Henning Arnisæus´ (1575-1638) strukturering af majestætsrettigheder i 

store – dem, der er nødvendige for at forsvare og regere staten, dvs. 

lovgivnings- og udnævnelsesret samt ret til at erklære krige og indgå 

fredsaftaler – og små – dvs. retten over kirken, møntret etc. 



Naturretten i 17. og 18. århundrede DT kap 6 side 222 

Oplysningstiden Startede i 1700 og sluttede med den franske revolution side 238 

Naturrettens faser Klassisk (græsk og romersk – ca. 400) 

Baggrunden for 

naturretten 

Begyndelsen 

Side 229 - 230 

Evig verdensfornuft (guddommelig el. ej) som mennesker skulle følge 

som etisk vejledning. 

Flere forskellige retninger. 

Kristen (ca. 400 – ca. 1600) 

Gud sættes øverst i hierarkiet, al ret udspringer af hans skaberværk 

Rationel (ca. 1600 – ca. 1800) 

Gud erstattes med fornuften. 

Samfundspagten. 

Pligt og rettighedslære. 

Baggrunden for udviklingen af naturretten – der var den herskende 

teoretiske samfunds- og retsfilosofi i 1600- og 1700 – var bl.a. 

renæssancen, der satte mennesket i centrum som et rationelt væsen. 

Samt de samtidige naturvidenskabelige opdagelser, som 30-årskrigen 

rejste spørgsmål ved, om der er en guddommelig styring af verden, når 

begge sider i krigen kan kæmpe i samme Guds navn. 

Det hele begyndte med Hugo Grotius (1625, dvs. midt under 30-års 

krigen) = den rationelle naturrets ’fader’ med sit værk om krigens og 

fredens ret, hvori han opstiller de generelle fornuftsprincipper om 

rettigheder og pligter, som er nødvendige for, at et menneskeligt samfund 

kan fungere: 

f.eks. at aftaler skal holdes – pacta sunt servanda), dvs. et samfunds- og 

retssystem, som er givet alene med menneskelig fornuft og derfor er 

uafhængigt af enhver lovgiver eller af Gud; samfundet er alene blevet til 

ved en pagt mellem mennesker og det er de frie menneskers fuldkomne 



forening til opnåelse af retssikkerhed og det fælles bedste – kilden til 

denne indsigt ligger i menneskets natur. 

Resultatet var: 1) adskillelse af ret og religion, og 2) at de fleste 

samfunds- og retsteoretikere herefter arbejdede ud fra en opfattelse af, at 

samfund eksisterede vha. en kontrakt mellem individerne eller mellem 

fyrsten og folket f.eks. Hobbes. 

Mens retsteoretikerne arbejdede videre med både pkt. 1 og 2, 

beskæftigede samfundsteoretikerne sig stort set alene med pkt. 2. 

Filosoffer Pufendorf: Første tyske professor i naturret: Man skal håndhæve det 

menneskelige fællesskabs bedste(s.231). 

- Hans systematik blev fulgt af fx Ludvig Holdberg. 

- Systemet var frigjort fra ethvert religiøst grundlag. 

- Hans overvejelser over viljens frihed => medvirket til udviklingen af 

strafferetsvidenskab baseret på 

skyldslæren (s.233) 

- Samfundspagten (= folket overdrager magt til en magthaver) (s.232- 

233) 

Montesquieu (1689-1755) (s. 235-246): 

- Magtens tredeling (s. 241-245). 

- .Om lovens ånd. 1748 

- Lovene er samfundets faste fundament. Grundlaget for menneskets 

frihed. (s. 240) 

- En relativ naturret (s. 237, 324-325) 

- Tilhænger af økonomisk liberalisme og af moderat statsstyre. (s. 238) 

Modstander af tyranni. 

- Lovene tilpasses de konkrete omstændigheder i et land (beliggenhed, 

klima, religion, etc.) (s. 235) 

- Lovene skulle være særegne for deres folk. 

- Der bør ikke straffes strengere end forholdene og forbrydelsens art 



I Danmark side 246- 

256 

Juridisk 

embedseksamen 

tilsigter (Proportionalitet i straffene) (s. 

238) 

- Regeringsformer: Republik, Monarki, Despoti, hver med psyk. Princip. 

(s. 241) 

Hugo Grotius side 229 

- Omkring 1700 nåede naturretten til KBHs universitet. 

- Lærestol for dansk ret oprettet i 1732. (s. 255) 

- Ludvig Holdberg (s. 247-248): 

- Forbillede bl.a. Pufendorf (s. 247). 

- Påvirket af Hobbes. 

- 1736, indførelse af den juridiske eksamen. Indført af prof. Andreas 

Hojer. 

- Lauritz Nørregaard (s. 252-256): 

- Forbillede, Wolff. 

- Afspejler det stadium hvorpå DK naturret befandt sig i slutningen af det 

18. årh. 

- Familieretten behandles ud fra kontraktsretlige synspunkter (s. 253) 

- Ægtefællerne principielt ligestillede i ægteskabet. 

- Mosaisk rets gyldighed i det 18. årh.: s. 256. 

Reform (1736) medførte indførsel af en juridisk eksamen ved KU. 

Højesteretsinstruks (1771) 

1821 – krav om at alle dommere skulle være juridiske kandidater. 

Cand. Jur - Kandidat 

Undervisning på latin 

Kopieret fra den teologiske embedseksamen. 



Exam. Jur. 

Den danske eksamen – eksamen blev afholdt lokalt. 

Indført da det ville tage tid at få uddannet cand. Jur til besættelse af alle 

stillinger ved domstolene og til advokater. 

Efter 1771 kræves bestået cand. Jur. for ansættelse i Højesteret og efter 

1821 kræves cand. Jur ved alle domstole. 

Formålet 

At professionalisere retsplejen, da der indtil da havde været en ringe 

faglig kvalitet blandt dommere og advokater ved underretterne. 

Forordning om juridisk embedseksamen (1736) (Grundrids s. 94 – 95) 

Kun folk der er uddannet jurister må bestille noget der har med jura at 

gøre. 

Eksamen er offentlig og på latin (ligesom ved teologi) 

Indeholder 3 karakterer: a, b og c. 

Man skal efter endt eksamen aflægger juristløfte: At man aldrig vil vige 

fra retfærdighed osv. 

Man kan begære privat eksamen hvis man ikke har studeret sådan at man 

kan bevise sin kyndighed. 

Disse kan, da man ikke formoder at der er nok studerede jurister, 

ansættes til juridisk arbejde hvis de har bestået eksamen. 

De studerede er dog at foretrække. 

Skal man være højesteretsdommer skal man dog have studeret og have 

fået topkarakter. 

To typer: Latinsk (cand.jur.) og dansk (exam.jur.) 

Forordningens indhold (punkt 1-9 er om den latinske eksamen): 



1) For at få embede som dommer el. prokurator må man have bestået 

eksamen. 

2) Der eksamineres i naturret, folkeret, romerret, dansk og norsk ret. 

4) Der gives tre forskellige karakterer. 

5) Man skulle have studeret på Universitetet for at gå til eksamen. 

8) Kandidaten forpligter sig til aldrig at vige fra retfærdigheden. 

10) Den danske eksamen for dem, der ikke havde kundskaber eller 

midler til at studere på Universitetet. De skulle eksamineres i dansk og 

norsk ret og naturret læst efter danske eller tyske fremstillinger. 

1771: Instruks om at alle nyudnævnte dommere ved Højesteret og 

1821: Forordning om at alle dommere skulle være juridiske kandidater. 



Lov og ret i det 18. århundrede Kap 7 side 258 

Domstolene Reformer (s. 260-270) 

Naturretlige tanker og oplysninger ændrede strafferetten. Indtil nu var 

strafferetten i Europa præget af dødsstraf og lemlæstende straffe udfra 

religiøse begrundelser om soning af skyld og hævn. 

Tortur var mindre anvendt i Danmark end i resten af Europa, men 

indførelsen af inkvisitionskommissionen i 1686 medførte øget brug heraf. 

- Dommerne blev efterhånden personer med en juridisk uddannelse i 

stedet for fx fattige, tilfældige, etc. (manglende 

kvalifikationer hos dommerne; nogle kunne ikke læse og skrive!). Se s. 

261- 262 og 268-269. 

- Mulighed for at dommere rammes af straf hvis de dømmer forkert. 

- Stampers .erklæringer. (s.265-266) 

- 1731: Christian VI søgte at forbedre dommerstanden 

- 1736: Forordning, juridisk eksamen indførtes (i praksis tog det dog lang 

tid, jf. fx Stampe i 1759) 

- 1821: krav at alle dommere er juridiske kandidater. 

- 1771: Hof- og Stadsret (Henrik Stampe): Moderne domstol, og forløber 

for Københavns byret. 

Straf Ny kriminalpolitik 

- 1796: Regel om forhør inden 24 timer (s. 269). 

- 1805: 2 Landsretter (Viborg og Kbh) erstattede de 4 landsting 

- DL havde ingen alm. Strafferetlig del (kun særlig del) 

- DL 6. bogs rækkefølge bestemt af de 10 bud (dekalogen). Strafferetten 

byggede gennem hele det 18. årh. på denne bog. 

- Mildere straf er mere afskrækkende, da de oftere fuldbyrdes. (s. 270) 

- DL næsten afskaffet dødsstraf for tyveri. U: Større mark- og 

indbrudstyveri (1690) Og dem af 1697 (visse drab). (s.271) 



- Fra 1735: Alle dødsstraffe skulle forelægges kongen, med henblik på 

benådning 

- 1767: Henrik Stampe: Forordning om melankolske mordere (folk der 

myrdede for at blive henrettet): Der straffedes med fængsel i stedet. 

- 1771: Under Struensee afskaffedes dødsstraf for tyveri fuldstændigt. 

- 1789: Tyveriforordning. Strafnedsættelse for førstegangsforbrydere. 

- 1827: Afskaffelse af landsforvisningsstraffen. Inspireret af 

kriminalkommissionens arbejde af 1800(s.292) 

- 1866: Ny straffelov (erstattede DL.s 6. bog) 

- NB: Dog dødsstraf for manddrab indtil 1930(33) (s. 283) 

Naturret og strafferet: 

- Begrundelse for straf: Samfundspagt og den enkeltes underkastelse. 

Straffen skulle være til nytte, samt tjene det almene bedste. 

- For proportionalitet: Ingen vil anmelde, hvis straffen er for høj 

Fattigforordningen Forordningen af 24. sep. 1708 

Man går fra Almisse til tvungne bidrag 

Fattigkassen finansieres af frivillige tilskud og tvungne bidrag. Et brud 

med det tidligere frivillighedsprincip. 

De værdige fattige får del i almissen – men disciplineres til at befinde sig 

bestemte steder, (stk. 17-18). 

De unge placeres alt efter talent i uddannelse eller lærlingeplads, (stk. 7). 

Der sker en centralisering af fattigforsorgen, og moral bliver en del af 

spørgsmålet om forsorg. De arbejdsdygtige transporteres til byens 

manufakturer (stk. 6). De uværdige, umoralske fattige transporteres til 

hovedstadens pesthus. 



Melankolske mordere Er personer, der ønsker at dø, men i stedet for at begå selvmord begår de 

drab med den hensigt at blive dømt til døden. 

Forordningen af 18. december 1768 ændrer straffen for melankolske 

mord til livsvarigt fængsel, med en række skærpende tillægsstraffe, af 

præventive årsager. Forordningen, der er udarbejdet af Stampe er 

inspireret af Beccaria. Det at få livsvarigt fængsel er en hårdere straf for 

personer, der ønsker at dø end dødsstraf. 

I erklæring fra 1768 tager Stampe stilling til om forordningen kan 

anvendes til at dømme to melankolske mordere, der har begået samme 

forbrydelser før forordningens udstedelse. Det kan den ikke mener 

Stampe, da man ikke må lovgive med tilbagevirkende kraft og fordi 

Majestæten nok har benådningsret, men ikke ret til at skærpe en straf jf. 

Kongeloven. 

Filosoffer Cesare Beccaria 

I stedet for dødsstraf idømte livsvarigt fængsel. 

Kagstryges og brændemærkes på panden og arbejde i jern på livstid. 

På årsdagen for mordet skulle de føres til gerningsstedet og kagstryges. 

Transporten skulle ske på bødlens vogn og i fængselsklæder. 

Når de døde skulle de føres til retterstedet og hoved og hånd afhugges og 

sættes på stage, mens kroppen blev lagt på hjul og stejle. 

Forordningen viser en tydelig inspiration fra Beccarias tanker om det 

lange fangenskab frem for den hurtige død. 

- Italiener. (1738 . 1794) 

- Værk: Om forbrydelse og straf (1764) (s. 278-283) Se hertil også s. 

283n f, om de melankolske mordere. 

o Afviste dødsstraf. Ved samfundspagten opgav man ikke retten til at 

give afkald på sit liv. 

o Dog dødsstraf, ved kriminalitet mod statens sikkerhed 



o Fordrede tidssvarende lovgivning. Kritiserede tortur, 

inkvisitionsprocessen samt bevissystemet 

- Naturtilstand: Vedvarende krig-> Samfundspagt for tryghed/fred. Straf 

skal forhindre overgreb. 

Straffen skal være nødvendig, ellers er den tyrannisk 

- Følgesætninger: 

o Kun loven kan fastsætte straffe, og myndighed hertil tilkommer kun 

samfundets lovgiver 

o Medlemmet er bundet til samfundet, og samfundet til medlemmet. 

Herskeren kan ikke tage stilling til om 

nogen har krænket samfundspagten. 

o Straffens grusomhed må ikke være .unyttig. (overflødig), da det strider 

mod oplyst fornuft 

(proportionalitetsprincip) 

- Straf skal være proportionel. 

Domstolene Højesteretsdom 1766: Løse kvitteringer på betaling, der udstedtes af 

andre end gældsbrevets indehaver, kunne ikke 

gøres gældende mod denne. 

- Højesteret 1796: Løse kvitteringer er tilstrækkeligt til at frigøre. (s. 306- 

308) 

- I begyndelsen af 1800-taller fik man trykte domssamlinger. Derved 

kunne domstole følge tidl. Afgørelser. 

BGB Trådte i kraft år 1900. 

- Vanskelig at forstå for ikke-jurister pga. form og sprog (s. 403n) 

- Er streng systematisk. 

- Indeholder generalklausuler (fx § 242) (s. 404) 

- En national lovbog. Rest af gammel fælleseuropæisk retskultur gik tabt 

med BGB (s. 404) 

- Fik betydning i fx: Schweiz (ZBG), Japan, (s. 405) 

BGB er skrevet af retslærde for retslærde. 



Kodifikationerne fra denne tid – 1800 - er naturretlige – hvor lovens 

tilgængelighed for lægmænd var et ideal. 

Prætors edikter er det nærmest man kommer i retning af kodifikation i 

romerretten, men det rummer ingen normer blå kompedie side 74 

Den tyske retstradition udspringer af ius commune. 

Reichkammergericht i 1495 – der er en fælles appelret for det Tyske- 

Romerske Rige, hvor romerretten har forrang og alle dommere skulle 

være uddannede jurister. 

Det tysk-romerske rige blev opfattet som arvtager til Romerriget, hvilket 

betød at romerretten blev opfattet som tysk ret. 

I 1600 og 1700 tallet blev studier af Usus Modernus Pandectum – 

romerretten som den blev brugt i samtiden, den herskende 

retsvidenskabelige retning. 

For at forstå hvorfor BGB får den form som den gør, er det vigtigt at 

forstå den kodifikationsstrid der dominerer på tidspunktet. Skulle det 

Tyske forbund kodificere efter den franske model eller efter Savignys 

Vom Beruf fra 1814, der var fortaler for at de tyske jurister ikke havde 

evner til at skabe en fornuftig kodifikation. 

Den historiske skole anså romerretten for tysk ret. 



Det 19. århundrede kap 8 i DT side 316 

Fra Jus commune til 

National ret side 320 - 

328 

- Samlet Europæisk retsenhed gik tabt i 1800-tallet. Mange stater indførte 

nye lovbøger i stedet for Corpus juris. (s. 320) 

- F.eks. (s. 321n-322): 

o Preussisk landret (ALR), 1794 

o Fransk Code civil. (1804) (cinq codes 1804-1810) 

o Østrigsk borgerlig lovbog (ABGB) 1811 

- England og Norden fik aldrig en privatretslovbog, (s. 320, 321) 

- Ius commune-fællesskabet faldt bort. 

- Tysk ret lagde stor vægt på romerretten (fx den historiske skole). 

- Nøgleord (s. 324): 

o Liberalisme 

o Konservatisme 

o Industrialisering (og organiseret kapitalmarked, bankvæsen) 

o Fagforeninger 

- Ændring i naturretsopfattelsen (sidst i det 18. årh.) (s. 324n): 

- Minus almene gyldige normer. 

Filosoffer Jeremy Bentham side 325 

Code Civil side 328 - 

337 

- + relativ, historisk naturret . Afpasset konkrete forhold 

Code Civil (1804): Privatretlig lovbog 

Code Civil påvirkedes i sin lovgivningsteknik af Bentham. 

Formål: 

Retsenhed (før var Frankrig delt med sædvaneret i nord og romerret i 



syd) 

Ønske om fornyelse og fremskridt, i princippet gennemførelse af 

revolutionens principper om frihed og 

Stadig gældende.. 

I 1804 lykkedes en kodifikation af Napoleon med Code Civil. Loven 

udtrykte revolutionstidens ideer og bevarede indflydelsen fra romers ret. 

Med den nye code civil blev naturrettens epoke bragt til ende, der var 

ikke mulighed for anvendelse af naturretten som sekundær retskilde. 

Code Civil havde forrang som retskilde ligesom sædvane og andre 

retskilder kun spillede en sekundær rolle side. 334. 

- Suppleret af: 

o Code de commerce (1807). Fik en vigtig rolle i udviklingen af 

europæisk selskabsret i der 19. årh. 

o Code de procédure civile (1806), reform af civilproces 

o Code pénal (1810) 

o Code d.instruction criminelle (1808) 

- Disse 5 værker = Napoléons fem lovbøger (cinq codes) 

- 

Code civil er resultat af den franske revolution: Frihed og lighed . Dog 

stadig ulighed for kvinder (s. 333ø) 

- Code civil er udformet som generelle principper, og er for størstedelen 

en syntese af sædvaneområdet og romerretsområdets ret. (pays de droit 

coutumier og pays de droit écrit) (s. 330, 331n) 

- Forbillede for flere landes lovbøger (Spanien, Portugal, Latinamerika, 

tidl. Franske kolonier, Belgien osv.) (s. 336-337) 



- Renteforbudet blev ophævet (s. 333ø) 

Domstolene: 

- Bygger på et ensartet hierarkisk system: 

- Alm. Underinstans og en appelinstans. Disse overvåges af en særlig 

domstol som kan ophæve afgørelser truffet af appelinstansen (dog kun 

ved stridighed med loven) (s. 334ø). 

Den eksegetiske skole (eksegese = fortolkning) (s. 334n-336) 

- Frankrig 

- Kun loven var retskilde (dvs. fortolkning af loven) 

- Retsvidenskaben skulle ikke fremsætte retskritik eller videreudvikle 

retten 

Strafferet Special- og generalpræventive teorier udvikles blandt tyske kriminalister 

i 1790.erne => Nyt syn ml. ret og moral (s. 337) 

Immanuel Kants gengældelsesteori (ca. 1797) (s. 337- 338) 

- Straffens formål: Gengældelse i overensstemmelse med 

taljonsprincippet (=øje for øje) 

- Statslig tvang kun berettiget, hvis borgeren foretager handlinger, der er 

uforenelige med andres frihed. 

- Kategorisk imperativ (= ren pligt som et fornuftigt menneske føler) 

- Imod generalprævention (msk skal ikke være et middel til andres 

formål) 

Anselm von Feuerbach (s. 338-339) 

- Byggede sin lære på Kant 

- Teori om .psykologisk tvang. 

- 3 sætninger: 

o Ingen forbrydelse uden lov 

o Ingen straf uden lov 

o Ingen forbrydelse uden straf 



Strafferetten i Danmark (s. 389-391) 

- Ny straffelovbog i 1866 (gengældelsessynpunktet. Skyld danner 

grundlag for straffen) 

- Nye strømninger kort efter 1866: (s. 389- 392) 

- Frantz von Liszt: 

- Så forbrydelsen i sociologisk sammenhæng, bestemt af ydre faktorer. 

- Inddeling af forbrydelser i 3 kategorier: Straffens virkning burde være, 

afskrækkende, 

Provisorietiden Stikord: 

forbedrende eller uskadeliggørende. (s. 389) 

- Individualisering af straffen i slutningen af det 19. årh. (s. 390) 

Restplejeformen (s.391- 396) 

- 1916, retsplejeformen i DK = moderne straffeprocess. 

To kamre med forskelligt flertal siden 1872. 

Kongen udnævner regeringen jf. GL § 13, højreregering, selvom Venstre 

har flertal i Folketinget. 

Folketinget svarer igen ved at nægte at godkende finanslovene, der jf. GL 

§ 25 vedtages provisorisk af kongen. 

Forløb: 

1872 Venstre får flertal i folketinget 

1875 Estrup (højremand) bliver statsminister 

1885-93 Provisorieårene 

1894 Estrup træder tilbage 

1901 Systemskifte, kongen udpeger et venstreministerium. 

Grundloven 1848 1848, d. 21 marts: Folkeoptog til Christiansborg med krav om ny 

forfatning. => .Martsministerium. 

Stænderforsamlinger (s. 363): 

- Stænderforsamlinger: 1831 og 1834 forordninger der oprettede 



rådgivende forsamlinger (organiseret efter preussisk forbillede) (s.361). 

- Vigtig del af overgangen til parlamentarisk styre i 1848 

Grundlovens tilblivelse (s. 363-364): 

- Martsministerium: Skulle udarbejde ny forfatning. 

- Oprør i hertugdømmerne, som blev slået ned i 1848. 1850. 

- Grundlovsfædre, bl.a.: 

o D.G. Monrad (teolog) 

o Orla Lehmann 

- Inspiration fra Norsk og Belgisk grundlov (s. 365n) 

- Udkast forelagt en grundlovgivende forsamling. 

- Endelig grundlov i 1849. 

Grundlovens indhold (s. 363-365): 

- Rigsdag indførtes: Et Folketing og et landsting. 

- Magtfordeling gennemførtes 

- Alm. Valgret (alle mænd over 30) 

- Frihedsrettigheder (boligret, ejendomsret, religionsfrihed, 24-timers 

reglen, foreningsfrihed osv.) 

- Løfteparagraffer (= tiltag som skulle gennemføres af lovgiver) 

Bemærkninger: 

- Fællesforfatning af 1863, bandt Slesvig tættere til Danmark, imod en 

aftale om dette. Krig, som DK tabte i 1864. 

Ny Grundlov i 1866. (s. 366-367, 369) 

- Ministerial system (= én mand i spidsen for ministeriet) indført 1848. 

(s. 367-368) 



Senere grundlove 1866: Stramning af valgregler til landstinget, der betød at kun de 

Fattigforsorgen i 1900 

århundrede 

1915: Valgret til kvinder og tjenestefolk. 

Ændring af valgreglerne til landstinget. 

1953: Kvindelig arvefølge (dog med mandlig forrang) 

Landstinget afskaffes 

Valgretsalder 23 år 

Valgret til folk, der modtager socialhjælp (bistandsklienter) 

Parlamentarisme 

Ombudsmanden (1955) 


- Ny straffelovbog i 1866 (gengældelsessynpunktet . skyld danner 






afskrækkende, 

forbedrende eller uskadeliggørende. (s. 389) 



- 1916, retsplejeformen i DK = moderne straffeprocess. 

Reglementet af 5. juli 1803 

Fattigforsorgen systematiseres fortsat mere og mere – men det sker efter 

et decentralt princip. 

Byfogeden eller sognepræsten står i spidsen for fattighjælpen. 

Man skal være født eller opvokset i et sogn eller en købstad for at være 

forsørgelsesberettiget (s. 108, stk. 4). 

Der gælder dog undtagelser: Hvis man har bopæl eller hjemsted på 

stedet, hvis man har ernæret sig omkring tre år på stedet eller på grund af 

uheld er havnet i et behov for forsørgelse (s. 108, stk. 4 & 5). 



Der lægges særligt vægt på forsorgen af børn og unge. Dvs. børn under 

forsorg pålægges skolegang (s. 109, stk. 37). 

Børn indtinges i et hus til opfostring. Et moralsk, men også økonomisk 

princip, der skulle vise sig at blive meget problemfyldt (s. 109, stk. 9). 

Alderdom Fattiggårdene er kommunalt styrede. De skulle koste så lidt som muligt 

Steinckes 

socialreformer 

og tesen var, at de unge og ældre skulle klare sig selv. I den sidste del af 

1800 tallet nedlægges de udskældte fattiggårde, hvor de ældre ikke har 

fået ordentlig pleje og den nye alderdomsunderstøttelse indføres. 

Den nye alderdomsunderstøttelse -1891 

Fattiggårdene blev udsat for massiv kritik op igennem slutningen af 

1800-tallet. Kritikken gik både på den dårlige pleje af de ældre og 

gårdenes mangel på rentabilitet. 

På grund af politiske uoverensstemmelser mellem særligt partierne Højre 

og Venstre blev der imidlertid først indført en lov om 

fattigdomsunderstøttelse i 1891. 

Forslaget indebar alderdomsunderstøttelse fra 60 år – for den, der var ude 

af stand til at forsørge sig selv. 

Der skelnedes imidlertid fortsat mellem værdige og uværdige trængende. 

Personen måtte ikke have foretaget noget vanærende, været ødsel, været 

skyldig i løsgængeri, have modtaget fattighjælp, og han skulle have haft 

ophold i landet de sidste ti år. 

Det særligt banebrydende ved loven var imidlertid bruddet med den 

bopælsbetingede fattighjælp, idet statskassen ydede tilskud – hvilket 

Højre havde været meget imod. 

Begreberne sær hjælp, kommunehjælp og fattighjælp er en del af Lov om 

offentlig forsorg af 20. maj 1933. Hjælpen var kun rettet mod personer, 

der ikke kunne forsørges af ægtefælle eller forældre. 

Sær hjælp 

Blev givet til personer, der ikke havde mulighed for at klare sig selv, og 



hvis økonomiske problemer ikke var selvforskyldte F.eks. forældreløse 

kronisk syge. 

Kommune hjælpen 

Rettet mod familier i midlertidige vanskeligheder f.eks. arbejdsløshed 

eller længere sygdom. Denne skulle tilbagebetales. Indebar ikke tab af 

borgerlige rettigheder. 

Adskiller sig fra tidligere tiders fattighjælp, har rødder tilbage til Loven 

om alderdomsunderstøttelse af 9. april 1891, der betød alderdoms 

understøttelse uden tab af borgerlige rettigheder til de værdige ældre. 

Fattighjælp 

Blev givet til dem der var selvforskyldt i økonomiske vanskeligheder 

f.eks. alkoholikere, prostituerede mm. Indebærer tab af borgerlige 

rettigheder. 

Beskriv selvforsikringsprincip. 

Sær hjælpen, kommune hjælpen og fattighjælpen har rødder tilbage til 

reformationen, hvor der skelnes imellem værdige (uforskyldte) og 

uværdige (selvforskyldte) fattige – ses af den Koldingske Reces af 1558 

og det åbne brev fra Haderslevhus len. 

Værdige tiggere 

Uværdige tiggere 



Det 20. århundrede DT kap 9 side 400 

Strafferet Strafferetten (s. 411-413): 

- Strid ml. de klassiske og moderne tilhængere. 

- Ny straffelov i 1930 (trådte i kraft 1933). => Afskaffelse af dødsstraf 

(dog ikke håndhævet siden 1892) (s. 412) 

o Indskrænkninger i antallet af frihedsstraffe til: Hæfte og fængsel (s. 

412). 

o Straffe rammen udvidet. 

o Siden 70.erne er der sket væsentlige ændringer: Tilbøjelig til at tale om 

en tilbagevenden til klassicismen. 

Retsplejeloven: 

- Byretterne nu den anses som den alm. Kompetente instans. (før 

landsretterne) (s. 414) 

- En del retter nedlægges (s. 414m), i stedet KBHs Byret, Østre og Vestre 

Landsret. 

- Nedlæggelse/sammenslutning af retskredse (s. 414): 

o I dag 84 retskredse. 



Strafferet 

I Oldtiden I ældre samfund tillagdes præsterne myndighed til at straffe, fordi 

håndhævelsen af lov og ret tillagdes guddommelig oprindelse. 

De ældste egyptiske love dateres tilbage til 1500 tallet før Kristus. De er 

kasuistiske og bygger på gengældelsesprincippet ligesom Moseloven. I 

moseloven kendes gengældelsesprincippet som talions princippet. 

I middelalderen Straf og erstatning(s. 112-117) 

Strafferet under 


- Sondring ml. retsbrud begået med vilje eller vådesværk (uden forsæt 

eller af dyr og livløse ting). Skyldes indflydelse fra den kirkelige 

skyldslære. (s. 112, 114) 

- Minus sondring mellem hændeligt og uagtsomt, altid krav på 

oprejsning. 

- Ran = åbenlys tilegnelse af en andens ting = bøde på 3 mark. (s. 117) 

- Tyveri = i det hemmelige = dødsstraf, dog senere kun værdi over ½ 

mark. (s. 117) 

- Manddrabsforordningen (1200): Sikre mod hævndrab. Fastsætter regler 

om bod (s. 100-106). 

- Anders Sunesen skrev om: 

o Sikkerhedsed og lighedsed (Parafrasen) 

o Vådesværk og viljesværk (Parafrasen) 

Det gamle testamente ansås som Jus Divinum og Mosaisk ret fandt derfor 

anvendelse som lovgivningsmønster, se til ill. Sharia. 

Ad ”Mosaisk ret”: 

Tallionsprincippet, jf. Hamurabis Lov (1800 f.Kr.) – De 10 bud førte til 

strafskærpelse, jf. Den Københavnske reces (1537) straks oven for. 






Dekalogen (= de ti bud) blev indført som inddelingsgrundlag af 

strafferetten. Mosaisk ret 

havde således stor betydning for retsopfattelsen, og præger både 

landskabslovene og nutidens strafferet. 

- Talionsprincippet (= øje for øje) fik i DK ingen indflydelse udenfor 

manddrabsforbrydelsen. 

Genoplivelse af den teokratiske tanke om den guddommelige indstiftelse 

af kongens embede. (s. 165) 

- Dødsstraf som alm. Straf for drab. 

- De 10 bud inddelingsgrundlag for juridiske fremstillinger af 

strafferetten fra d 16. og 17. årh. (s. 165). 

- Mosaisk ret stor indflydelse, (s. 168-170) 

1700 tallet Under indflydelse af Naturretten og oplysnings ideerne (Baccaria, 

Thomasius og Montesquieu) påbegyndtes i anden halvdel af 1700 tallet 

reformer af strafferetten. Strafferetten var indeholdt i Danske Lovs 6. 

bog, som i stor grad byggede på den efter reformatoriske 

straffelovgivning og mosaisk ret. 

Centrale personer i dette reformarbejde var Henrik Stampe og 

Colbjørnsen. 

Eksempler på den nye strafferet er bl.a. forordningen om melankolske 

mordere og straffe for tyveri. 

Det 18. århundrede Ny kriminalpolitik 

- DL havde ingen alm. Strafferetlig del (kun særlig del) 

- DL 6. bogs rækkefølge bestemt af de 10 bud (dekalogen). Strafferetten 

byggede gennem hele det 18. årh. på denne bog. 

- Mildere straf er mere afskrækkende, da de oftere fuldbyrdes. (s. 270) 



- DL næsten afskaffet dødsstraf for tyveri. U: Større mark- og 

indbrudstyveri (1690) Og dem af 1697 (visse drab). (s.271) 

- Fra 1735: Alle dødsstraffe skulle foreligges kongen, med henblik på 

benådning 

- 1767: Henrik Stampe: Forordning om melankolske mordere (folk der 

myrdede for at blive henrettet): Der 

straffedes med fængsel i stedet. 

- 1771: Under Struensee afskaffedes dødsstraf for tyveri fuldstændigt. 

- 1789: Tyveriforordning. Strafnedsættelse for førstegangsforbrydere. 

- 1827: Afskaffelse af landsforvisningsstraffen. Inspireret af 

kriminalkommissionens arbejde af 1800(s.292) 

- 1866: Ny straffelov (erstattede DL.s 6. bog) 

- NB: Dog dødsstraf for manddrab indtil 1930(33) (s. 283) 

Naturret og strafferet: 

- Begrundelse for straf: Samfundspagt og den enkeltes underkastelse. 

Straffen skulle være til nytte, samt tjene det 

almene bedste. 

- For proportionalitet: Ingen vil anmelde, hvis straffen er for høj 

Det 19. århundrede Special- og generalpræventive teorier udvikles blandt tyske kriminalister 

i 1790.erne => Nyt syn ml. ret og moral (s. 337) 

Immanuel Kants gengældelsesteori (ca. 1797) (s. 337- 338) 

- Straffens formål: Gengældelse i overensstemmelse med 

taljonsprincippet (=øje for øje) 

- Statslig tvang kun berettiget, hvis borgeren foretager handlinger, der er 

uforenelige med andres frihed. 

- Kategorisk imperativ (= ren pligt som et fornuftigt menneske føler) 

- Imod generalprævention (msk skal ikke være et middel til andres 

formål) 

Anselm von Feuerbach (s. 338-339) 

- Byggede sin lære på Kant 

- Teori om .psykologisk tvang. 



- 3 sætninger: 

o Ingen forbrydelse uden lov 

o Ingen straf uden lov 

o Ingen forbrydelse uden straf 

Anders S. Ørsted (f. 1778) og dansk retsvidenskab (s. 344-357) 

- 

- Ørsted udviklede de grundsætninger der hører hjemme i strafferettens 

almindelige del (s. 351). 

- Modtog impulser fra tysk retsvidenskab 

o I vidt omfang påvirket af Feuerbachs strafferetslære (s. 350). 

- Straffens formål: Forbrydelser skal ikke eksistere. Straf tilvejebringer 

respekt for loven. 

- Udg. Pkt. i Feuerbachs almenpræventive teori, og afviste Kants 

gengældelsesteori. Dog afviste han ikke specialprævention. (s. 350). 

- Afviste ikke en samlet straffelovbog. (s. 352). 

- Faren ved kodifikation, var dog en forvanskning af folkets retstilstand. 

(s. 352). 

- Gik ind for anvendelsen af fremmed ret hvor usikkerhed om 

retstilstanden (s. 353). 

Fire Ørstedske straffelove(s. 356-357). 


- Ny straffelovbog i 1866 (gengældelsessynpunktet . skyld danner 






afskrækkende, forbedrende eller uskadeliggørende. (s. 389) 





Det 20. århundrede Strafferetten (s. 411-413): 

- 1916, retsplejeformen i DK = moderne straffeproces. 

- Strid ml. de klassiske og moderne tilhængere. 

- Ny straffelov i 1930 (trådte i kraft 1933). => Afskaffelse af dødsstraf 

(dog ikke håndhævet siden 1892) (s. 412) 

o Indskrænkninger i antallet af frihedsstraffe til: Hæfte og fængsel (s. 

412). 

o Straffe rammen udvidet. 

o Siden 70.erne er der sket væsentlige ændringer: Tilbøjelig til at tale om 

en tilbagevenden til klassicismen. 

Retsplejeloven: 

- Byretterne nu den anses som den alm. Kompetente instans. (før 

landsretterne) (s. 414) 

- En del retter nedlægges (s. 414m), i stedet KBHs Byret, Østre og Vestre 

Landsret. 

- Nedlæggelse/sammenslutning af retskredse (s. 414): 

o I dag 84 retskredse. 

Filosoffer Beccaria, Kant, Feuerbach 



Privat retten 

Culpareglen Iht. Proculus: 

DT side 39 Barberen hændeligt uheld, hvis det er et almindeligt sted, 

man har barberen butik et sted, hvor der spilles bold, så har både 

barberen og den der bliver barberet skyld i ulykken. 

I romerretten Man skulle betales erstatning ved culpa og dolus – skyld og forsæt mht. 

tingsskade DT side 38-39. 



Kodifikationer 

Østrig ABGB stadfæstedes i 1811. 

Romerrettens regler gennemsyrer lovbogen. 

Frankrig side 328 - 337 Code Civil (1804): Privatretlig lovbog 

Code Civil påvirkedes i sin lovgivningsteknik af Bentham. 

Formål: 

Retsenhed (før var Frankrig delt med sædvaneret i nord og romerret i 

syd) 

Ønske om fornyelse og fremskridt, i princippet gennemførelse af 

revolutionens principper om frihed og 

Stadig gældende.. 

I 1804 lykkedes en kodifikation af Napoleon med Code Civil. Loven 

udtrykte revolutionstidens ideer og bevarede indflydelsen fra romers ret. 

Med den nye code civil blev naturrettens epoke bragt til ende, der var 

ikke mulighed for anvendelse af naturretten som sekundær retskilde. 

Code Civil havde forrang som retskilde ligesom sædvane og andre 

retskilder kun spillede en sekundær rolle side. 334. 

- Suppleret af: 

o Code de commerce (1807). Fik en vigtig rolle i udviklingen af 

europæisk selskabsret i der 19. årh. 

o Code de procédure civile (1806), reform af civilproces 

o Code pénal (1810) 

o Code d.instruction criminelle (1808) 

- Disse 5 værker = Napoléons fem lovbøger (cinq codes) 

- 



Code civil er resultat af den franske revolution: Frihed og lighed . Dog 

stadig ulighed for kvinder (s. 333ø) 

- Code civil er udformet som generelle principper, og er for størstedelen 

en syntese af sædvaneområdet og romerretsområdets ret. (pays de droit 

coutumier og pays de droit écrit) (s. 330, 331n) 

- Forbillede for flere landes lovbøger (Spanien, Portugal, Latinamerika, 

tidl. Franske kolonier, Belgien osv.) (s. 336-337) 

- Renteforbudet blev ophævet (s. 333ø) 

Domstolene: 

- Bygger på et ensartet hierarkisk system: 

- Alm. Underinstans og en appelinstans. Disse overvåges af en særlig 

domstol som kan ophæve afgørelser truffet af appelinstansen (dog kun 

ved stridighed med loven) (s. 334ø). 

Den eksegetiske skole (eksegese = fortolkning) (s. 334n-336) 

- Frankrig 

- Kun loven var retskilde (dvs. fortolkning af loven) 

- Retsvidenskaben skulle ikke fremsætte retskritik eller videreudvikle 

retten 

Tyskland Det tysk-romerske Rige 962-1806 

Reception af romerretten: 

Reichkammergericht oprettet 1495 

Fælles appelinstans for Det tyske Rige, romerretten (gemeines Recht) 

anvende, lokal ret var i praksis subsidiær. 

Skriftlig procedure. 



Oprindelig halvdelen af dommerne jurister, senere i 1500-tallet skulle 

alle være jurister. 

Fungerede frem til kejserrigets opløsning i 1806, men havde da længe 

lidt under dalende betydning 

BGB Trådte i kraft år 1900. 

- Vanskelig at forstå for ikke-jurister pga. form og sprog (s. 403n) 

- Er streng systematisk. 

- Indeholder generalklausuler (fx § 242) (s. 404) 

- En national lovbog. Rest af gammel fælleseuropæisk retskultur gik tabt 

med BGB (s. 404) 

- Fik betydning i fx: Schweiz (ZBG), Japan, (s. 405) 

BGB er skrevet af retslærde for retslærde. 

Kodifikationerne fra denne tid – 1800 - er naturretlige – hvor lovens 

tilgængelighed for lægmænd var et ideal. 

Prætors edikter er det nærmest man kommer i retning af kodifikation i 

romerretten, men det rummer ingen normer blå kompedie side 74 

Den tyske retstradition udspringer af ius commune. 

Reichkammergericht i 1495 – der er en fælles appelret for det Tyske- 

Romerske Rige, hvor romerretten har forrang og alle dommere skulle 

være uddannede jurister. 

Det tysk-romerske rige blev opfattet som arvtager til Romerriget, hvilket 

betød at romerretten blev opfattet som tysk ret. 

I 1600 og 1700 tallet blev studier af Usus Modernus Pandectum – 



romerretten som den blev brugt i samtiden, den herskende 

retsvidenskabelige retning. 

For at forstå hvorfor BGB får den form som den gør, er det vigtigt at 

forstå den kodifikationsstrid der dominerer på tidspunktet. Skulle det 

Tyske forbund kodificere efter den franske model eller efter Savignys 

Vom Beruf fra 1814, der var fortaler for at de tyske jurister ikke havde 

evner til at skabe en fornuftig kodifikation. 

Den historiske skole anså romerretten for tysk ret. 



Ægteskabsret 

Kanonisk ret – Liber 

Extra 

Kanonisk ægteskabsret – Liber Extra, til biskoppen af Pavia, hvis man 

lover at ægte nogen, så er man ikke blevet gift med mindre man har haft 

samleje, efter man har lovet at man vil giftes. Dette ligegyldigt om man 

har fået børn sammen før løftet. 

Ingeborg-sagen (fransk konge ville skille fra dansk prinsesse; Paven 

tillod det ikke) Den berømte ægteskabssag i middelalderen udsprang af et 

ulykkeligt ægteskab mellem den danske prinsesse Ingeborg, der var 

datter af Valdemar den store og den franske konge Phillip August. Paven 

fik omstødt den franske ægteskabs dom om skilsmisse og Ingeborg blev 

efter 20 år dronning i Frankrig. Side 74 

Ægteskabsret (s. 72-73): 

o Kanonisk ret (aftale mellem mand og hustru) 

o Romerret (fader arrangerede) dette udgangspunkt gjaldt også for 

sædvaneretten rundt om i Europa. 

Middelalderen Ægteskabsret (s. 126-140): 

- Landskabsloven: Kun få regler om ægteskab. 

- Kanonisk ægteskabsopfattelse blev den udbredte, anliggende ml. 2 som 

vil giftes. Før anliggende ml. slægterne (s. 128). 

Under reformationen Skilsmisser anerkendes delvist. 

Efter protestantisme var ægteskabet intet sakramente, og skilsmisse 

anerkendtes i et vist omfang. Luther afviste en 

kirkeret. (s. 173) 

- Ægteskabsordinansen (1582) (s. 174): 

o Trolovelse skulle ske med vidner 

o Forbudt at have samleje før vielse 

o Indeholdt skilsmisseregler (fx ved ægteskabsbrud, impotens, 

landflygtighed, fængselsstraf) 



o Forarbejder bl.a. på Grundlag af en bog af Niels Hemmingsen. 

- Konsistorier: Blandede domstole der tog sig af ægteskabssager. 

- Tamperretter: Ægteskabsdomstolene. 

Efter reformationen Frederik d. 2. ægteskabsordinans i 1582 

Ligestilling i 

ægteskabet 

Usikker retstilstand om ægteskabet og dets opløsning efter 

reformationen: Kongen vil fastsætte det rigtige. 

Skilsmissegrunde: 

Hor 

Bortløben. 

Impotens: Kun hvis den var der før ægteskabet. 

Landsforvisning (ikke med i uddraget her) 

Verdslige model og kirkelige model DT 128 

Indtil 1215 Det fjerde Laterankoncil, var det forbudt at gifte sig med 

beslægtede syv led tilbage, men i praksis svært at gennemføre, hvorfor 

det i 1215 blev ændret til 4. led. 

Mosaik ret indflydelse på hvem der kunne gifte sig DT 169 



Arveret 

Oldtiden I centrum for samfundet står slægtskabet. Slægten er overalt den primære 

gruppe. Arv falder i slægt 

Arveret (s. 126-140): 

- Landskabsloven: Arveretten har central placering. 

- Personae miserabiles (= personer under kirkelig beskyttelse): Fx enker, 

forældreløse, fattige, pilgrimme. 

Arveret: 

o Sjælegaver kun med samtykke fra manden. 

o Testamente kendes fra romerretten. 

o I middelalderen blev de fleste bønder fæstebønder (=betalte landgilde 

for at bo på en gård, og dyrke jord) 

- Stirpalgrundsætningen blev anerkendt i Jyske Lov (s. 130) gælder 

stadig i dag, jf. Arvelovens § 1. 

I landskabslovene Arveretten indtog en central placering i landskabslovene, modsat var det 

med ægteskabsloven, da denne hovedsageligt var reguleret i kanonisk ret 

under kirkens jurisdiktion. 

Begreberne ”Fællig” samt ”Hovedlod”: 

Fælliget omfattede løsøre, penge og jord. 

Hver parts andel i fælliget benævnes hovedlod. 

Arvejord er ikke omfattet af fælliget. 

Ordet testamente indgår for første gang i dansk ret i forbindelse med 

sjælegaver, dvs. dødslejegaver i Jyske Lov 3-45 

Sjælegaver: 


Dispositionen over hovedlodden kunne tilsidesættes ved partsed eller 

nævn. 



Ejendomsretten 

Vindikation Ældre dansk ret bygger på vindikationsprincippet. Med 

guldkædedommene i 1590 lagde Rettertinget et vindikationsprincip til 

grund for afgørelsen i modsætningen til Rådstueretten, der anvendte et 

ekstinktionsprincip. 

I Romerretten: Ubi rem meam invenio, ibi vindicio – hvor jeg finder min 

ting, der vindicerer jeg. 

Anders S. Ørsted (f. 1778) og dansk retsvidenskab (s. 344-357) 

- Talsmand for at staten under visse omstændigheder kan gribe ind i 

ejendomsretten (s. 346) 

Aquinas K126-129 - Ingen ubetinget privat ejendomsret 

- Hvis herremanden ikke har givet nok til bønderne OK at 

stjæle fra herremanden, men kun, hvis kirken har sagt, at det er 

OK, da de har monopol på at tolke den åbenbare lov. 

Er repræsentant for en kristen naturrets tænkning. 

Sammenligner modsætningsfyldte udsagn fra Biblen og kirkefædrene og 

udleder derudaf sit skolastiske syn på ejendomsretten. 

Det er ikke naturligt for mennesket at besidde ydre ting 

Ingen kan gøre krav på det, der tilhører Gud 

Man skal ikke sanke skatte, men fokusere på sjælens frelse 

En ejer udøver magt – og mennesket har ikke magt til at ændre en tings 

natur 

Imod 

Ifølge naturens ret er alt fælles 

Man udelukker andre fra et fælles gode 



For 

Man passer på noget, man selv besidder, og man lægger mere arbejde i 

det, man har ansvar for ende det man har i fællesskab 

Fællesskab fører ofte strid med sig. 

Privat ejendomsret er ikke en del af den naturlige ret eller den 

guddommelige ret, men et resultat af menneskets fornuft, og bliver derfor 

et bidrag til den naturlige ret gennem den menneske skabte ret. 

Der er ikke noget galt i at inddrage noget som sit eget, hvis man bare er 

villig til at give almisser. 

Hans fortolkning afgørende for den katolske kirkes syn på ejendomsret. 

Det er legitimt for mennesket at besidde ting som sine, det er endda 

nødvendigt for mennesket liv af 3 grunde. 

Bestræber sig bedre for at passe på noget, som man har ansvaret for 

Mere effektivt, når hver person har ansvar for egne forhold 

Fredeligere, når enhver er tilfreds med egne anliggender. 

Aquinas mener at ejendomsretten ikke er nogen absolut rettighed. Den 

skal tjene det fælles bedste. 

Ejendomsretten er en sekundær og underordnet ret, der medfører ansvar 

overfor næsten. Ejeren får mulighed for gode gerninger, gaver til de 

fattige, til kirken. 

Hans ret over tingene beskyttes ikke af hensyn til ham selv, men af 

hensyn til fælles bedste. Kaos ville opstå, hvis enhver i fællesskabets 

navn kunne bemægtige sig andens besiddelse eller frugter af andres 

arbejde. 

Locke Positivt menneskesyn modsat Holberg der mente at mennesket var 

ærgerrigt. 

To traktater om styreformer af 1690 



Hans tanker er begrundet både i den naturlige fornuft og den kristne tro. 

Gud gav jorden til mennesket for at herske over. Dette betyder ikke at 

mennesket altid skal besidde alt i fællesskab, selvom at udgangspunktet 

var fælleseje i en urtilstand, hvor der var nok at tage af. Grundlæggende 

ejendomsret fra det øjeblik man samler det op. 

Mennesket ejer i udgangspunkt sin krop, det ejer også det som hans 

hænder frembringer. Mennesket må også have en ret til det, der skal til 

for livets opretholdelse. 

Kant Ejendomsret 

Lauritz Nørregaard 

K141-143 

- Ejendomsret forudsætter en udtrykkelig godkendelse fra alle 

andre, da jorden oprindeligt er fælleseje 

- Man må ikke selv straffe overtrædelse af ejendomsretten, da det 

blot er hævn 

- Først når der er en stat, kan der være tale om privat 

ejendomsret, da alle skal være enige om at ophæve den fælles 

ejendomsret. 

Er repræsentant for den rationelle naturrets tænkning og anvender en 

matematisk og deduktiv metode. 

Mennesket har ret til det, der skal til for, at det kan opfylde sine pligter 

overfor samfundet. 

I urtilstanden var mennesket lige både i rettigheder og pligter, hvilket 

førte til, at ingen havde bedre ret til ting end andre. 

Men havde en person taget noget, han skulle bruge til at opfylde sine 

pligter, og det kun dækkede hans behov, var andre udelukket fra brug af 

tingen. 

Dette fællesskab kunne kun opretholdes hvis menneskerne udelukkende 

koncentrerer sig om at opfylde sine pligter ud fra næstekærlighed. 



Når laster som egenkærlighed og misundelse kommer ind i samfundet, 

førte det til frygt for at lide nød i fremtiden, det blev derfor nødvendigt at 

indføre ejendomsret og sådan forsvandt den første tids fællesskab. 

Bartolus Definerer ejendomsretten, som den rådighedsret, der ikke indskrænkes af 

loven DT 164 

Dansk oldtid Til 500 f.Kr 

Ejendomsret skabt ved at folk slår sig ned og begynder at arbejde med 

jorden. 

Dog ikke som vores private ejendomsbegreb, ofte var det slægten der 

havde ret til jorden. 

Den der forarbejde og frembragte løsøre havde ret til det. 

Arveret til jord, men ikke til løsøre (fordeles i levende live) 

Da masserer af jord at tage af: Sjældent konflikter. Endvidere ikke nogen 

autoritet til at løse dem. 

Hume Ejendomsret 

Rosseau Ejendom 

- Det er nyttigt at ejendomsretten skal beskyttes 

- Et samfund, hvor alle har fast ejendom, men ingen har så meget, 

at de derved får 

magt over andre 

Hobbes Mennesket kan i naturtilstanden tage hvad det kan og beholde det så 

længe, det er muligt at forsvare det. Hobbes fremhæver igen den 

naturlige ulighed, hvor den stærkere kan dominere den svage. 

Ejendomsret 

- I naturtilstanden ingen privat ejendomsret 

- Alt ejendom er derfor afhængig af en suveræn, men han vil altid 

kunne overtage 

ejendomsretten ekspropriation 



Slaver Det går godt i 1700 tallet idet man tjener penge på bomuld med mere fra 

de Vestindiske øer. I 1792 forbydes al import af slaver med endelig 

virkning fra 1803. Eksisterende ejendomsret består. 

Slaveri forbudt i Danmark, men tilladt i Vestindien. 

Der er 2 domme om David Tams og Hans Jonathan, hvor ejendomsret til 

begge slaver erhvervet på lovligvis. Ophold i DK kunne ændre på dette 

Nørregård § 113 + Locke 

Ørsted: 

Dansk lov gælder i DK, dermed ikke ejendomsret over slaver → man må 

finde noget der minder om gældende for den tid man er i DK, hvilket kan 

være et livslangt tjenesteforhold → Slaver må ikke slås og skal behandles 

som danske tjenestefolk. 

Ret til ejendom Et len var arveligt og uigenkaldeligt. 

Lensret DT 210 

Person modtager et stykke jord, og herved forpligter sig til personlig 

tjenesteydelse. 

Lensretten var den ret, som regulerede forholdet imellem lensherren og 

hans vassal DT s. 52 

Vassallen skyldte sin herre troskab og havde på den anden side 

rettigheder over et grundstykke. 

Lens besidderen havde vigtige offentlige retlige beføjelser, idet han inden 

for sit len fungerede som amtsmand. 

Suverænitet bliver i 1660 i Kongeloven fastslået til en person. De der er 

sure over at miste deres ret tilføres af kongen nye privilegier f.eks. baron 

eller greve titel, hvilket medfører en ny adel. 



I Danske lov 1683 indføres Stamhuse. 

I GL § 98 lægger op til hvordan man undgår at ejendom arves. 

I 1919 laves en lov, der er en del af et større kompleks af landbolove. 

Dette medførte at den nuværende besidder overtog godset som 

almindeligt godt, 2/5 af godset værdi blev afsat til de 2 første i 

successionsrækken, som erstatning for den tabte ret til arv. Staten havde 

ret til at erhverve 1/3 af jorden mod erstatning = ekspropriation. 

Hesselagergård dommen 

Det er en rettertingsdom af 1572 

Et stamhus er et gods, der udelt skal arves af næste mandlige arving. 

Hesselagergård er et stamhus. Da ejeren af stamhuset dør testerer han 

gården til en nevø, dette medfører at arven ikke skal deles efter de 

almindelige arveretlige principper som hvis det havde været et len. 

Ældste af mandlige søskende Niels Friis kan udtage Hesselagergård og 

gods forlods 

Skødet er blevet til imod adskillige artikler i loven, recessen og 

håndfæstningen, fordi loven skal være ærlig og tålelig efter landets 

sædvane, og ikke gjort efter en mands særlige vilje, men efter mænds 

tarv, der bor i landet, og ingen bør dømme mod den lov, som kongen 

giver og landet vedtager, og foreskrevne B K131 

Resultatet af dommen bliver, da det viser sig at Johan Friss (død) har rod 

i regnskaberne, at man indgår et kompromis på et stort beløb. 

Ret til krigsbytte Ej tyveri eller plyndring siden oldtiden havde det været skik at betragte 

den overvundne fjendes ejendom som herreløst bytte, der kunne tilegnes 



af erobreren. 

Hugo Grotius: 

Ejendomsret til erobret land og krigsbytte. 

Krigsbytte er lovligt, legitimationen er i Mosebøgerne og i antikken. 

Det er tilladt at plyndre efter at man har afgivet krigserklæring. 

Naturretten = en retfærdig krig ikke bare for at rage til sig. 

Krigsbytte tilfalder folket eks. S. K137 

Samuel Pufendorf 

Mindre værdier kan beholdes af soldaterne som belønning eller løn. 

Større værdier tilhører staten, idet soldaterne kæmper på statens vegne 

derfor er det statens ejendom. 

Ejendom er at betragte som løsøre, når det er bragt uden for fjendens 

rækkevidde. 

Jord er at betragte som ens eget, når fjenden fysisk kan holdes væk. 

Afståelseserklæring?

Retshistorie skema - Hjemmeside for familien Rosengaard

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?