Kvælstof i marken - Kolding Herreds Landbrugsforening

Kvælstof i marken
- Hvad koster det at undergødske vores marker?
- Effekten af de flydende gødninger/urea contra
de faste gødninger
- N-fabrikken
Ved planteavlskonsulent Anders S. Musse
Planteavlsmødet 9. februar 2012
Kolding Herreds Landbrugsforening
Hvad koster det at undergødske
vores afgrøder?
10-02-2012
1

VMP I i 1987
VMP II i 1998
VMP III i 2004
Grøn Vækst i 2010
Der var en gang…….
Grøn Vækst 2.0 i 2011
Så kom…
10-02-2012
2

Kg N/ha
120
115
110
105
Kg N/ha
100
95
90
85
80
220
210
200
190
180
170
160
150
140
Udvikling i kvælstofkvoten over tid
Vinterhvede efter korn
Tab af N-kvote over 15 år på
eksempelvis en JB 5-6 :
43 kg N/ha (ca. 21%)
Udvikling i kvælstofkvoten over tid
Havre efter korn
Tab af N-kvote over 15 år på
eksempelvis en JB 5-6 jord :
24 kg N/ha (ca. 23%)
JB 1+3
JB 2+4
JB 1-4 (V)
JB 5+6
JB 7-9
JB 1+3
JB 2+4
JB 1-4 (V)
JB 5+6
JB 7-9
10-02-2012
3

Hvordan bestemmes de forskellige
arters kvælstofkvoter?
National N-pulje på x antal tons kvælstof
Skal fordeles på det dyrkede areal i DK
Hvor meget undergøder vi så i dag?
Oprindeligt (VMP III) hed det sig at vi
skulle gøde 15% under det økonomiske
optimale!
Hvordan er det så i praksis?
10-02-2012
4

Optimal N-mængde til vinterhvede
JB 5-7 i 2011 (husdyrgødet jord)
Hvad er det økonomiske tab for en
hvedemark på JB 5-6?
Optimum N-mængde på husdyrgødet jord:
182 kg N
Optimum N-mængde på ikke husdyrgødet jord:
192 kg N (Gennemsnit af beregninger fra 2002 til 2011)
Udbyttetab pr kg manglende N:
12 kg korn/kg N
Forventet udbyttetab på husdyrgødet jord:
24 kg N x 12 kg korn = 288 kg korn/ha
288 kg/ha x 1,35 kr = 389 kr/ha
Forventet udbyttetab på ikke husdyrgødet jord:
10 kg N ekstra +24 kg N x 12 kg korn = 408 kg korn/ha
408 kg/ha x 1,35 kr = 550 kr/ha
10-02-2012
5

Hvad er det økonomiske tab for
havre på JB 5-6?
Optimum N-mængde på husdyrgødet jord:
105 kg N
Udbyttetab pr kg manglende N:
12 kg korn/kg N
Forventet udbyttetab på:
25 kg N x 12 kg korn = 300 kg korn/ha
300 kg/ha x 1,25 kr = 375 kr/ha
Effekten af de
flydende gødninger/urea
contra de faste gødninger
10-02-2012
6

Effekten af de flydende gødninger/urea
contra de faste gødninger
Begreber
Amidgødninger
gødninger som Flydende gødninger (50% amid),
Urea (100% amid)
Ammonium-holdige gødninger
gødninger som NS 21-24, Flydende ammoniak
(100% ammonium)
AmmoniumNitrat-gødninger
gødninger som NS 28-5, NS 26-14
(50/50% ammonium/nitrat)
Generelle problemstillinger med
Amid-gødninger
Kan fordampe (Amid => ammoniak => ammonium)
Kan svide
Normale forholdsregler
Undgå udspredning på dugfugtige planter
Undgå udspredning i højt vejr
Udspredning ved jordfugt
Afslut brugen af amidgødninger senest 20. april
10-02-2012
7

Resultater fra 3 landsforsøg fra 2011 der
klarlægger effekten af amidgødninger
contra de ”normale” faste gødninger
3 forsøg i vinterhvede 2011, Oversigten 2011, s. 216
Udbringningstidspunkt
Medio
april
Ultimo
april
Medio
maj
Fht. for udbytte (100=NS 27‐4)
100 N i NS 27-4 100 100 100
74 N (100 kg N*) i DanG 90 (93*) 97 (100*) 96 (99*)
74 N (100 kg N*) i DanG+Ag 94 (97*) 96 (99*) 95 (98*)
100 N i N-32 94 100 103
100 N i N 32+Ag 97 100 100
100 N i urea 95 101 100
100 N i urea+Ag 99 100 101
• Antages undergødskningen i Dangødning at koste 12 kg korn/ha pr kg N vil
forholdstallet forventes at kunne være 3 %-point større ved 100 kg N/ha
10-02-2012
8

Uddrag af det ene gødningsforsøg (Gefion)
Grundgødning i marts 50 kg N/ha
Rest 74/100 kg N/ha i medio april/primo maj/ ultimo maj
124 124
Konklusion for forsøget 2011
I forhold til ammoniumnitrat gødninger
var fordampning medio april meget stor
for alle amidgødninger og med en
fornuftig effekt af inhibitoren
Ved de sene tildelinger er
fordampningen stort set ens og
inhibitoren uden betydning
Med en enkelt undtagelse har der været
størst udbytter for alle gødningstyper
ved tildeling i april
10-02-2012
9

Amid-gødninger: Konklusion
Er amidholdige/flydende gødninger et alternativ til
ammoniumnitrat-baserede gødninger?
Ja, men kun under de rette betingelser!
Urea skal være 40 pct. billigere
Flydende gødninger skal være 10 pct. billigere
Optimeret anvendelse af amidholdige gødninger
….ellers må der under nogle forhold kunne forventes et tab
på 5-7 hkg/ha i forhold til de faste gødninger
Er der en økonomisk fordel ved tilsætning
af Agrotain til amidholdige gødninger?
I dette års forsøg kun en fordel ved den tidlige
tildeling…
Den samlede pris for kvælstof i amidgødning +
Agrotain skal være billigere end i
ammoniumnitrat
10-02-2012
10

N-fabrikken
N-fabrikken
Med udbyttetab på 375 til 550 kr./ha vises
vigtigheden i at hente/bevare mest muligt
kvælstof til/på ejendommen
10-02-2012
11

Eksempler på måder der kan bevare/tilføre
kvælstof på/til ejendommen
1. Dyrk dine efterafgrøder som var det hvede!
I betaler eftervirkning lige meget hvad
14% efterafgrøder svare til en eftervirkning på 3,5 kg N/ha i snit
Under de rette betingelser kan der sagtens
hentes mere end eftervirkningskravet
I 2010 viste olieræddike sået 16/7 at de primo november havde
optaget mellem 40 og 83 kg N/ha (gennemsnit 57 kg N/ha). Gul
sennep havde i samme periode optaget mellem 49 og 63 kg N
(gennemsnit 63 kg N).
Lykkes desværre ikke hvert år
10-02-2012
12

2. Dyrk ekstra efterafgrøder,
hvis det passer til markplanen
Ved over 0,8 De/ha kan du øge din kvote med 41 kg N/ha
(under 0,8 de/ha øges kvoten med 17 kg N/ha)
Kan være relevant for landmænd med stort vårsædsareal
eller mange majs
10-02-2012
13

3. Brødhvedeordning
3. Brødhvedeordning
Dyrk brødhvede og opnå et brødhvedetillæg på op til
89 kg N/ha til vinterhvede og op til 67 kg N/ha i
vårhvede
Kræver især i opstarten lidt ekstra papirarbejde og lidt ”held” for
at blive godkendt
Giver mulighed for omfordeling af kvælstoffet
Eksempel
50 ha brødehvede på en ejendom på 200 ha (JB 7) får: 50
ha x 89 kg N/ha / 200ha = 22 kg N/ha ekstra i gennemsnit
10-02-2012
14

4. Slæt-kvote
Slæt fra græsmarker eller efter frøgræs giver ekstra N
F.eks
Der vil uden tvivl komme fokus (kontrol) på denne ordning i
fremtiden
Der skal kunne dokumenteres udbytter!
Slæt efter en frøgræsmark høstet før 1/8 (ekstra kvote 108 kgN/ha)
Krav: 2400 Fe/ha => 18 minibig/ha i wrap
Slæt på en vedv. græsmark (kvote 133 kgN/ha)
Krav: 3000 Fe/ha => 22 minibig/ha i wrap
5. Udbyttedokumentation
Mulighed for at øge kvoten ved udbyttedokumentation
kræver at avlen sælges til en foderstof. 5 års snit!
Kan godt være f.eks kun en afgrøde som vinterraps
Er der blevet høstet f.eks 4400 kg/ha i snit gennem de seneste
5 år på en JB 7 jord, kan kvoten til raps de efterfølgende år
øges med 15 kg N/ha
10-02-2012
15

6. Effektivitetskontrol
Typisk mest relevant for slagtesvinene
Et eksempel:
Produktion 6600 slagtesvin (196 De)
160 ha
Sparet N pga. af E-kontrol
1450 kg N => 9 kg N/ha ekstra
Kontakt svinebrugskontoret
7. Producer din egen kvælstof
til gavn for dine afgrøder
Glem alt om pligtige efterafgrøder og mellemafgrøder
Drop papirvældet
Nedskriv din kvote (56/85 kg N/ha pligtige efterafgrøder)
Dyrk frivillige kvælstoffikserende frivillige efterafgrøder
forud for vårsæd
Undgå træk i støtten
10-02-2012
16

Hvorfor ikke pligtige efterafgrøder
Til tider for sen og usikker etablering
Der måske alligevel bliver underkendt (KO-krav)
Hvad koster det f.eks at få underkendt 2 ha
af sine 14 ha efterafgrøder (ejendom på 100 ha)?
”Bøde”: 6000 kr (KO) + 2500 kr (Bøde) = 8500 kr
”Bøde pr ha efterafgrøde”: 8500 kr/14 ha = 607 kr/ha
Frivillige N-fikserende efterafgrøder
Arter kan selvfølgelig sås i ren bestand, men
ved at blande forskellige arter opnås
forskellige synergier
Honningurt frigør fosfor
Nogle arter vedligeholder /opformere mykorhizza
der frigør næringsstoffer
Mykorhizza beskytter mod jordsvampe (goldfod-syge)
FRDK.dk forhandler blandinger med Nfikserende
efterafgrøder der er velafprøvet i
bl.a Tyskland.
10-02-2012
17

Terra Gold TG-1 Humus
Blanding for korn-, majs- og rapssædskifter og
specielt egnet til muldsåning.
Indeholder 4 N-fikserende arter
Den har en god jordløsnende effekt og skaber god
struktur.
Anbefalet såmængde: 30-40 kg/ha
Indeholder arterne:
15% Foderært (småfrøet type)
15% Alexandrinerkløver
15% Serradella
15% Honningurt (mantelsaat)
20% Boghvede
20% Sommervikke
10-02-2012
18

Erfaringer og forventninger
Tyskerne regner med optagelse af mindst
60-75 kg N/ha
Beskedne som vi er, regner vi i DK med
50 kg N/ha (ved en fornuftig etablering)
Dertil skal der tillægges en strukturforbedrende effekt
10-02-2012
19

Økonomien i frivillige efterafgrøder som
erstatning af de pligtige efterafgrøder
(under 0,8 De/ha)
Kvælstofreduktion
Tab i korn som følge af N-redukt. 56 kg N x12 kg x1,35 = -907 kr/ha
Sparet kvælstof 56 kg N x 8 kr/kg N = +448 kr/ha
Sparet udsæd 10 kg x 16 kr/kg = +160 kr/ha
Sparet etablering +120 kr/ha
Økonomisk tab som følge af reduktion af kvoten
- hertil vil der på længere sigt tærres på jordens resourser
- 179 kr/ha
Udsæd af ”Terra Gold” Humus 30 kg x 13,66 kr/kg = - 410 kr/ha
Etablering - 150 kr/ha
Gevinst i korn sfa. ekstra N 50 kg N x12 kg x1,35 = +810 kr/ha
Strukturforbedrende værdi: (antages 1,5 hkg/ha) +202 kr/ha
Samlet økonomi + 273 kr/ha
- Dertil skal lægges en evt. gevinst ved ikke at få underkendt sine efterafgrøder
Samlet økonomi hvor bøden sparres + 273 - + 880 kr/ha
Økonomien i frivillige efterafgrøder som
erstatning for de pligtige efterafgrøder
(over 0,8 De/ha)
Kvælstofreduktion
Tab i korn som følge af N-redukt. 85 kg N x12 kg x1,35 = -1377 kr/ha
Sparet kvælstof 85 kg N x 8 kr/kg N = +680 kr/ha
Sparet udsæd 10 kg x 16 kr/kg = +160 kr/ha
Sparet etablering +120 kr/ha
Økonomisk tab som følge af reduktion af kvoten
- hertil vil der på længere sigt tærres på jordens resourser
- 417 kr/ha
Udsæd af ”Terra Gold” Humus 30 kg x 13,66 kr/kg = - 410 kr/ha
Etablering - 150 kr/ha
Gevinst i korn sfa. ekstra N 50 kg N x12 kg x1,35 = +810 kr/ha
Strukturforbedrende værdi: (antages: 1,5 hkg/ha) +202 kr/ha
Samlet økonomi + 35 kr/ha
- Dertil skal lægges en evt. gevinst ved ikke at få underkendt sine efterafgrøder
Samlet økonomi hvor bøden sparres + 35 - + 642 kr/ha
10-02-2012
20

Og dyrker vi så større arealer end arealet
svarende til de pligtige efterafgrøder vil
økonomien blive rigtig god
Udsæd af ”Terra Gold” Humus 30 kg x 13,66 kr/kg = - 410 kr/ha
Etablering - 150 kr/ha
Gevinst i korn sfa. ekstra N 50 kg N x12 kg x1,35 = +810 kr/ha
Strukturforbedrende værdi: (antages: 1,5 hkg/ha) +202 kr/ha
Samlet økonomi + 452 kr/ha
Intet er kun godt
I Vejledning om Gødskning og Harmoniregler
2011/2012 står der under pkt. 9.1 Forbrug mod
jordbehandling forud for forårssåede afgrøder:
Arealer udlagt med pligtige efterafgrøder og
efterafgrøder til forøgelsen af N-kvoten er ikke
omfattet af reglerne om forbud mod
jordbehandling!
Er det så lovligt at så frivillige
efterafgrøderafgrøder?
Der er jo det her økologerne har gjort i praksis i
mange år! Der arbejdes på et svar!
10-02-2012
21

Prøv jer frem
Jeg tror der er nogle spændende muligheder her…..
for at øge jeres dækningsbidrag
Spørgsmål
10-02-2012
22

Terra Gold TG-3 Kartoffelsædskifter
Udover at være egnet til sædskifter med
kartofler, så skal den absolut ikke opfattes
som uegnet til korn/raps sædskifter
Eb blanding der sikrer både
kvælstofproduktion og jordløsning.
Anbefalet såmængde: 30-40 kg/ha
Indeholder arterne:
40% Blå Bitterlupin
20% Boghvede
20% Olieræddike
10% Foderært (småfrøet type)
5% Honningurt (mantelsaat)
5% Alexandrinerkløver
12 fs. i vinterhvede 2008-2010 (Oversigten 2010)
Gødningstype Pct. amid Udb.+
merudb.
Hkg/ha
Kg N til at erstatte
100 kg N I NS 27-4
150 N i NS 27-4 0 95,4 100
138 N i DanGødning 46 -4,2 107
147 N i N-32 50 -2,6 106
147 N i N-32 + Inh. 50 -0,9 101
150 N i Urea 100 -3,2 116
LSD 2,9 -
10-02-2012
23

Nyt våben til at minimere fordampningen
Agrotain – en ny inhibitor
Pt. ikke markedsført i Danmark
Går ind og forsinker omsætningen af amid
således den ikke omdannes til ammoniak
der fordamper, hvis ikke forholdene er til at
den straks bindes i jordvæsken
10-02-2012
24