Medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøledelse

More documents

Recommendations

Info

tidsforbrug der skal stilles til rådighed) og har fået større indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet. AmR'erne har fået mere uddannelse, som har resulteret i bedre varetagelse af arbejdsmiljøopgaverne. De fleste steder er der foretaget en overordnet fordeling af arbejdsmiljøopgaverne mellem AmR'erne i afdelingen/området. Herved har den enkelte AmR et emneområde, inden for hvilket vedkommende er »ekspert«. Det kan dreje sig om emner såsom ergonomi, indeklima, allergier og psykisk arbejdsmiljø. Hvor denne fordeling er foretaget, er der stor tilfredshed hermed. Der er eksempler på, at fordelingen er sket blandt AmR'er inden for et funktions- eller direktørområde. Også her er der tilfredshed med fordelingen, men da disse områder omfatter afdelinger, der ligger geografisk spredt, er den fysiske afstand medvirkende til, at udnyttelsen af de forskellige AmR'ers ekspertise er knap så effektiv. 2c.2 Er der faglige fællesskaber på tværs af afdelinger og organisationskultur, der bevidst bruges til at understøtte adfærd på arbejdsmiljøområdet? AmR'erne bestemmer og organiserer selv forskellige typer netværk, der bidrager til AmR'ernes arbejdsmiljøarbejde, fx netværk der dækker forretningsområder, funktionsområder, geografiske områder samt emneområder. Nogle af netværkene er decideret medvirkende til en opgaveløsning, mens andre alene giver orientering samt inspiration til arbejdsmiljøarbejdet. Mødeaktiviteten i netværkene varierer fra én gang månedligt til én gang årligt. /5/. AmR'ernes umiddelbare holdning til netværkene er, at disse fungerer godt. Flere udtaler, at »Netværkene er guld værd«. Særligt mindre netværk, hvor AmR'erne har en ens opfattelse af, hvilke forhold der giver arbejdsmiljøproblemer i deres hverdag, er velfungerende. I større netværk mistes nærheden, og det er sværere at få etableret en fælles forståelse af arbejdsmiljøområdet. Små og funktions- og emneorienterede netværk anbefales (mest handlingsorienterede). Desuden anbefales det, at AmR'erne er mere opmærksomme på at synliggøre resultater, som netværkene udretter. Blandt flere linjeledere er der udtrykt tvivl om, hvorvidt der bliver udrettet resultater. Denne tvivl kan mindskes ved, at AmR'erne sørger for en større formidling af resultater. /5/. 56
2d.1 Blev de medarbejdere, der var med til at indføre <strong>arbejdsmiljøledelse</strong>, belønnet? Nej /6/. 2d.2 Belønnes medarbejdere, der gør noget ekstra for at opfylde mål på arbejdsmiljøområdet? Ja, idet arbejdsmiljømålene indgår som præstationsmål, vil aflønning afhænge af, i hvilken udstrækning målene nås. Præstationsmål, dvs. faglige og personlige mål, opstilles for samtlige ansatte. /6/. 3. Hvilken indflydelse har medarbejderne på arbejdsmiljøområdet, hvilke emner er de inddraget i og i hvilken udstrækning? Information: Medarbejderne modtager information, men inddrages ellers ikke i beslutningsprocesser på arbejdsmiljøområdet. Rådgiver: Medarbejderne deltager i beslutningsprocesser på arbejdsmiljøområdet og har mulighed for at påvirke beslutninger, men har ikke indflydelse på selve afgørelsen. Afgør: Medarbejderne deltager i beslutningsprocesser og har indflydelse på selve afgørelsen. I cellerne kan angives de kategorier af medarbejdere, der er inddraget, og de fora, det foregår gennem (udvalg, team etc.) Emne Modtager information Virksomhedens politik på arbejdsmiljøområdet Virksomhedens mål og handleplaner på arbejdsmiljøområdet Konkrete mål fastsættes af funktionscheferne med basis i eventuelle mål fra direktørerne. Afdelingslederneopstiller enhedernes mål med udgangspunkt i funktionschefen (top-down-proces). Der er mål for alle ledelsesniveauer inden for arbejdsmiljø. Detaljerings- Rådgiver ledelse Afgør (beslutter) 1 Indstilling vedtages i Arbejdsmiljørådet, hvor medarbejdere er repræsenteret gennem valgte arbejdsmiljørepræ- sentanter. Virksomhedens overordnede mål vedtages i Arbejdsmiljørådet, hvor medarbejdere er repræsenteret gennem valgte arbejdsmiljørepræsentanter. 57
Page 1:
Medarbejderinddragelse i arbejdsmil
Page 4 and 5:
Endvidere takker vi projektets føl
Page 6 and 7: Bilag 1 Arbejdsmiljøledelse, Case
Page 8 and 9: Overførsel af viden Det er i den f
Page 10 and 11: 2 Teori/analysedimensioner 2.1 Teor
Page 12 and 13: cerede data og data indsamlet ved p
Page 14 and 15: og institutionaliserede med fastlag
Page 16 and 17: 3 Virksomhedscases Data om de enkel
Page 18 and 19: indirekte gennem medarbejder- og si
Page 20 and 21: indelse blev virksomhedens sikkerhe
Page 22 and 23: heden i Fårevejle. Virksomheden fr
Page 24 and 25: Arbejdsgrupperne har vist sig meget
Page 26 and 27: Edb-baseret værktøj Et vigtigt v
Page 28 and 29: 4 Tværgående analyse/ konklusion
Page 30 and 31: epræsenteret i den gruppe, der sto
Page 32 and 33: fuldtidsfunktion for de valgte meda
Page 34 and 35: fuldtidsbeskæftiges med dette hver
Page 36 and 37: Bilag 1 Arbejdsmiljøledelse, Case
Page 38 and 39: vigtigste ressource. Ledelsens syn
Page 40 and 41: som havde erfaring med kvalitetssty
Page 42 and 43: 2b.1 Støtter lederen medarbejderen
Page 44 and 45: 44 Emne: Medarbejdere modtager info
Page 46 and 47: hvor medarbejderne har mulighed for
Page 48 and 49: Nedenfor skitseres »lagene« i Nov
Page 50 and 51: tegigruppe, der blev nedsat i augus
Page 52 and 53: Medarbejderne repræsenteres i arbe
Page 54 and 55: et spørgeforum, hvor spørgsmål o
Page 58 and 59: Emne Modtager information grad og k
Page 60 and 61: e liggende afdelinger. Også etable
Page 62 and 63: Referencer /4/: NNAS Arbejdsmiljør
Page 64 and 65: 0c Tradition for medarbejderinddrag
Page 66 and 67: ner, de udførte gennem en arbejdsd
Page 68 and 69: 2c.2 Er der faglige fællesskaber p
Page 70 and 71: 70 Emne Modtager information Gennem
Page 72 and 73: • Ansvaret for arbejdsmiljø ligg
Page 74 and 75: ejderne i beslutninger. Med den nye
Page 76 and 77: mapper med datablade, og BST-analys
Page 78 and 79: 78 Emne Kortlægning og analysearbe
Page 80 and 81: Bilag 5 Arbejdsmiljøledelse, Case:
Page 82 and 83: ektionen, driftsfunktioner og fæll
Page 84 and 85: 84 Emne: Information: Rådgiver: Af
Page 86 and 87: 2. Hvilke fremgangsmåder/metoder a
Page 88 and 89: 4. Hvad er de væsentlige styrker,
Page 90 and 91: 8/: Kamp, Annette: »Breaking up ol
Page 92: Noter 1. En enhed er defineret som
show all

Medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøledelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?