Medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøledelse

More documents

Recommendations

Info

som havde erfaring med kvalitetsstyring, til at opbygge systemet. Processen blev ret snævert rettet mod certificering, og medarbejderne blev alene inddraget under udarbejdelse af instrukser, en fase der lå meget sent i processen. Opbygningen af systemet foregik således top-down-styret. I erkendelse af vigtigheden af medarbejderinddragelse gennemførte miljøchefen sideløbende en række aktiviteter (kurser, information, forslagskasse), som havde til formål at motivere og bevidstgøre medarbejderne om ydre miljø samt at inddrage deres viden og erfaringer. Indsatsen var imidlertid isoleret i forhold til EMAS, og dette bestyrkede medarbejdernes opfattelse af EMAS som et ledelsesprojekt. Uddannelsesaktiviteter gennemførtes, uden at medarbejdernes fremtidige rolle, opgaver og kompetence i miljøarbejdet var afklaret; medarbejderne vidste således ikke, hvordan de forventedes at bruge deres nyvundne indsigt. Medarbejderne bidrog med forslag til miljøforbedringer på kurserne og via en grøn forslagskasse. Medarbejderne oplevede imidlertid, at ledelsen ikke eller først sent gav tilbagemelding på forslag. Arbejdsmiljødelen blev ikke umiddelbart integreret i systemopbygningen, og sikkerhedsrepræsentanternes rolle i systemet blev ikke endeligt klarlagt. Der gennemførtes imidlertid andre integrerende aktiviteter. Der blev nedsat en kemikaliegruppe bestående af to sikkerhedsrepræsentanter, to driftsledere, miljøchefen samt lederen af laboratoriet, som – ud fra miljø- og arbejdsmiljøhensyn – udarbejdede instrukser og procedurer for indkøb, håndtering, opbevaring og bortskaffelse af kemikalier. Diskussionerne i kemikaliegruppen tjente – via medlemmernes kendskab til arbejdet i afdelingerne – til at sikre reglernes realisme og funktionsdygtighed i hverdagen. Der gennemførtes endvidere et kursus for sikkerhedsgrupperne og de projekterende teknikere, bl.a. om inddragelse af arbejdsmiljø - og miljøhensyn i projekteringsarbejde, hvor de hver især kunne bidrage. Det var målet både at give de to grupper viden og at bringe dem sammen, således at kommunikation og forståelse mellem grupperne kunne blive bedre. For arbejdsmiljøområdet blev der opbygget et adskilt system baseret på APV, som skulle styrke det lokale arbejdsmiljøarbejde. APV har styrket mellemledernes rolle i sikkerhedsarbejdet og dermed ændret relationer i det lokale sikkerhedsarbejde. Medarbejderne og mange sikkerhedsrepræsentanter oplever generelt systemet som omstændigt og har vanskeligt ved 40
at tage systemet til deres hjerter. APV som styringssystem er derfor primært forankret hos sikkerhedslederen og hos ildsjæle blandt arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter. 2. Hvilke fremgangsmåder/metoder anvendes i praksis for at inddrage medarbejderne i <strong>arbejdsmiljøledelse</strong>? 2a.1 Medarbejderne er involveret i drøftelse af værdigrundlaget for <strong>arbejdsmiljøledelse</strong>, fx de prioriteringer, der foretages, og de grundlæggende antagelser, som ledelsessystemet bygger på? /2/ Miljøorganisationen er opbygget således, at det interne og eksterne miljøansvar og beføjelser følger linjeorganisationen. Organisationen er et forsøg på at få kravene i arbejdsmiljøloven til at harmonere med, at ansvar og beføjelser ligger i linjeorganisationen. Politikker, væsentlige miljøpåvirkninger, mål og handlingsplaner besluttes i en overordnet miljøgruppe, som udvælger en målkoordinator fra den afdeling, der er mest berørt af målet, til at følge op og rapportere resultatet til miljøgruppen. Sikkerheds- og miljøudvalget udvælger de væsentlige interne miljøpåvirkninger, og herudfra sætter miljøgruppen mål. Sikkerhedsrepræsentanter er repræsenteret i alle sikkerheds- og miljø - udvalg under miljøgruppen og er involveret både i det interne som eksterne miljøarbejde. Mødehyppigheden er generelt stigende, jo længere ned i organisationen møderne foregår. Kommunikation fra sikkerhedsudvalg til resten af virksomheden foregår via opslåede referater samt via afdelingslederes og sikkerhedsrepræsentanters daglige dialog med medarbejdere. 2a.2 Medarbejderne har adgang til og udnytter fælles informationssystemer på arbejdsmiljøområdet? Der er procedurer for, hvilke informationer der er tilgængelig. Der er imidlertid ikke nogen retningslinjer for, hvordan de skal stilles til rådighed /3/. 2a.4 Medarbejderne sikrer, at ny viden og handlemåder forankres i virksomheden? Ny viden og handlemåder implementeres og forankres via lederen, dvs. top-down /3/. 41
Page 1: Medarbejderinddragelse i arbejdsmil
Page 4 and 5: Endvidere takker vi projektets føl
Page 6 and 7: Bilag 1 Arbejdsmiljøledelse, Case
Page 8 and 9: Overførsel af viden Det er i den f
Page 10 and 11: 2 Teori/analysedimensioner 2.1 Teor
Page 12 and 13: cerede data og data indsamlet ved p
Page 14 and 15: og institutionaliserede med fastlag
Page 16 and 17: 3 Virksomhedscases Data om de enkel
Page 18 and 19: indirekte gennem medarbejder- og si
Page 20 and 21: indelse blev virksomhedens sikkerhe
Page 22 and 23: heden i Fårevejle. Virksomheden fr
Page 24 and 25: Arbejdsgrupperne har vist sig meget
Page 26 and 27: Edb-baseret værktøj Et vigtigt v
Page 28 and 29: 4 Tværgående analyse/ konklusion
Page 30 and 31: epræsenteret i den gruppe, der sto
Page 32 and 33: fuldtidsfunktion for de valgte meda
Page 34 and 35: fuldtidsbeskæftiges med dette hver
Page 36 and 37: Bilag 1 Arbejdsmiljøledelse, Case
Page 38 and 39: vigtigste ressource. Ledelsens syn
Page 42 and 43: 2b.1 Støtter lederen medarbejderen
Page 44 and 45: 44 Emne: Medarbejdere modtager info
Page 46 and 47: hvor medarbejderne har mulighed for
Page 48 and 49: Nedenfor skitseres »lagene« i Nov
Page 50 and 51: tegigruppe, der blev nedsat i augus
Page 52 and 53: Medarbejderne repræsenteres i arbe
Page 54 and 55: et spørgeforum, hvor spørgsmål o
Page 56 and 57: tidsforbrug der skal stilles til r
Page 58 and 59: Emne Modtager information grad og k
Page 60 and 61: e liggende afdelinger. Også etable
Page 62 and 63: Referencer /4/: NNAS Arbejdsmiljør
Page 64 and 65: 0c Tradition for medarbejderinddrag
Page 66 and 67: ner, de udførte gennem en arbejdsd
Page 68 and 69: 2c.2 Er der faglige fællesskaber p
Page 70 and 71: 70 Emne Modtager information Gennem
Page 72 and 73: • Ansvaret for arbejdsmiljø ligg
Page 74 and 75: ejderne i beslutninger. Med den nye
Page 76 and 77: mapper med datablade, og BST-analys
Page 78 and 79: 78 Emne Kortlægning og analysearbe
Page 80 and 81: Bilag 5 Arbejdsmiljøledelse, Case:
Page 82 and 83: ektionen, driftsfunktioner og fæll
Page 84 and 85: 84 Emne: Information: Rådgiver: Af
Page 86 and 87: 2. Hvilke fremgangsmåder/metoder a
Page 88 and 89: 4. Hvad er de væsentlige styrker,
Page 90 and 91:
8/: Kamp, Annette: »Breaking up ol
Page 92:
Noter 1. En enhed er defineret som
show all

Medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøledelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?