Medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøledelse

More documents

Recommendations

Info

indirekte gennem medarbejder- og sikkerhedsrepræsentanter. Specielt fremhæves medarbejderinddragelsen ved formulering af mål på miljø- og arbejdsmiljøområdet samt ved bedømmelse af nye projekter, jf. nedenstående vigtige pointer. Vigtige pointer: Målkoordinator Politikker, indsats over for væsentlige miljøpåvirkninger, mål og handlingsplaner besluttes i en overordnet miljøgruppe. Gruppen vælger en målkoordinator fra den afdeling, der er mest berørt af målet til at følge op og rapportere resultatet til miljøgruppen. Sikkerheds- og miljøudvalget udpeger de væsentlige interne miljøpåvirkninger, og herudfra sætter miljøgruppen virksomhedens mål. Sikkerhedsrepræsentanter er repræsenteret i alle sikkerheds- og miljøudvalg under miljøgruppen og er involveret både i det interne som eksterne miljøarbejde. /2/. Projektvurdering Ledelsessystemet har formaliseret en medarbejderinddragelse ved bedømmelse af nye projekter. Alle projekter til en værdi af mere end 200.000 kr. skal granskes. Medarbejdere, det vil sige en sikkerhedsrepræsentant og en kommende bruger, inddrages, allerede når projektet er på skitseniveau. I denne planlægningsfase vurderes projektets betydning/effekt på arbejdsmiljøet, hvorved de værste »dumheder« undgås. Denne formaliserede medarbejderinddragelse beskrives som en væsentlig styrke, selvom det ofte er vanskeligt for medarbejderne at vurdere, hvordan et projekt vil fungere i virkeligheden, når projektet kun er skitseret på papir. Det fremhæves derfor, at medarbejderinddragelsen ikke må ses som en endelig garanti for, at der ikke opstår arbejdsmiljøproblemer, når projektet er iværksat. Ydermere fremhæves det, at samme princip om medarbejdervurdering af et projekts energimæssige performance, ikke anses for anvendelig, idet projekterne ofte er så komplekse, at medarbejderne sjældent vil være i stand til at vurdere energiforbrug og besparelsespotentialer ved at ændre på komponenter eller andet. /3/. 18
3.2 Arbejdsmiljøledelse, Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S har ca. 9.000 ansatte i Danmark (år 2001) og fremstiller medicinske præparater til behandling af mennesker med diabetes, blødersygdomme, væksthormonmangel samt til gynækologisk anvendelse – hormonel substitutionsbehandling. Novo Nordisks organisation beskrives i /5/ som en divisionaliseret organisation sammensat af relativ autonome enheder, hvor den øverste ledelse ikke blander sig i detaljer, og der er stor lokal frihed. Tradition for medarbejderinddragelse Allerede i 1982 formulerede Novo en arbejdsmiljøpolitik som en af de første virksomheder i Danmark. I /4/ fremhæves det, at Novo Nordisk A/S altid har prioriteret arbejdsmiljø højt – sikre, sunde og udviklende arbejdspladser ses som en forudsætning for den fleksibilitet, omstillingsevne og personlige udvikling, der kræves af Novo Nordisks medarbejdere. Novo Nordisk havde imidlertid en traditionel sikkerhedsorganisation, og medarbejderne var ikke repræsenteret i det øverste sikkerhedsorgan. I /5/ nævnes det, at medarbejderne ikke havde megen indflydelse på større og endelige beslutninger på arbejdsmiljøområdet. Der var ingen overordnede og nedskrevne regler internt i Novo Nordisk, for hvor meget tid der burde bruges på arbejdsmiljøarbejdet, og da linjelederne ikke nødvendigvis bakkede op om arbejdsmiljøarbejdet, kunne det være svært for de daværende sikkerhedsrepræsentanter at finde tid til arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljørelevante kurser. Sikkerhedsgruppen, det vil sige en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant, holdt møder, hvorefter afdelingslederen blev informeret om mødernes indhold. Krævede en beslutning bevilling af penge, skulle afdelingslederen godkende dette, og omhandlede en beslutning flere afdelinger, skulle sagen bringes op i et af sikkerhedsudvalgene, før der kunne tages endelig beslutning. Sikkerhedsudvalgets beslutninger var ikke altid endegyldige, idet udvalget ikke havde nogen reel økonomisk kompetence. /5/. Indførelse af <strong>arbejdsmiljøledelse</strong> I marts 1997 implementerede Novo Nordisk A/S i Danmark et nyt <strong>arbejdsmiljøledelse</strong>ssystem »Novo Nordisk arbejdsmiljøarbejde«. I den for- 19
Page 1: Medarbejderinddragelse i arbejdsmil
Page 4 and 5: Endvidere takker vi projektets føl
Page 6 and 7: Bilag 1 Arbejdsmiljøledelse, Case
Page 8 and 9: Overførsel af viden Det er i den f
Page 10 and 11: 2 Teori/analysedimensioner 2.1 Teor
Page 12 and 13: cerede data og data indsamlet ved p
Page 14 and 15: og institutionaliserede med fastlag
Page 16 and 17: 3 Virksomhedscases Data om de enkel
Page 20 and 21: indelse blev virksomhedens sikkerhe
Page 22 and 23: heden i Fårevejle. Virksomheden fr
Page 24 and 25: Arbejdsgrupperne har vist sig meget
Page 26 and 27: Edb-baseret værktøj Et vigtigt v
Page 28 and 29: 4 Tværgående analyse/ konklusion
Page 30 and 31: epræsenteret i den gruppe, der sto
Page 32 and 33: fuldtidsfunktion for de valgte meda
Page 34 and 35: fuldtidsbeskæftiges med dette hver
Page 36 and 37: Bilag 1 Arbejdsmiljøledelse, Case
Page 38 and 39: vigtigste ressource. Ledelsens syn
Page 40 and 41: som havde erfaring med kvalitetssty
Page 42 and 43: 2b.1 Støtter lederen medarbejderen
Page 44 and 45: 44 Emne: Medarbejdere modtager info
Page 46 and 47: hvor medarbejderne har mulighed for
Page 48 and 49: Nedenfor skitseres »lagene« i Nov
Page 50 and 51: tegigruppe, der blev nedsat i augus
Page 52 and 53: Medarbejderne repræsenteres i arbe
Page 54 and 55: et spørgeforum, hvor spørgsmål o
Page 56 and 57: tidsforbrug der skal stilles til r
Page 58 and 59: Emne Modtager information grad og k
Page 60 and 61: e liggende afdelinger. Også etable
Page 62 and 63: Referencer /4/: NNAS Arbejdsmiljør
Page 64 and 65: 0c Tradition for medarbejderinddrag
Page 66 and 67: ner, de udførte gennem en arbejdsd
Page 68 and 69:
2c.2 Er der faglige fællesskaber p
Page 70 and 71:
70 Emne Modtager information Gennem
Page 72 and 73:
• Ansvaret for arbejdsmiljø ligg
Page 74 and 75:
ejderne i beslutninger. Med den nye
Page 76 and 77:
mapper med datablade, og BST-analys
Page 78 and 79:
78 Emne Kortlægning og analysearbe
Page 80 and 81:
Bilag 5 Arbejdsmiljøledelse, Case:
Page 82 and 83:
ektionen, driftsfunktioner og fæll
Page 84 and 85:
84 Emne: Information: Rådgiver: Af
Page 86 and 87:
2. Hvilke fremgangsmåder/metoder a
Page 88 and 89:
4. Hvad er de væsentlige styrker,
Page 90 and 91:
8/: Kamp, Annette: »Breaking up ol
Page 92:
Noter 1. En enhed er defineret som
show all

Medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøledelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?