onepager

AT – Fremtidens by
Hoved one-pager
Lasse, Kasper, Emilie og Svend
Idé: Energineutralt teater/koncertsal, der er inspireret af oldtidens Odea, med optimal akustik.
Beskrivelse: I fremtidens Odder ser vi gerne en større indsats inden for kultur. Musik og kunst, her
inklusiv teater, skal gøre Odder attraktiv som kulturstad, men også tage det store skridt fremad med
grøn og bæredygtig energiforsyning. Konceptet er at gøre det så enkelt så muligt.
Vi vil bygge et teater/ en koncertsal, som har en optimal akustik, grøn forsyning af energi og er
bygget af nogle rene, ikke forurenende, materialer.
Hvilken fysik? Akustik og energi
Hvilke idéer fra oldtiden? Scenen og tribunerne skal konstrueres som et odeum efter oldgræsk
byggestil, ydermere skal den fungere som et forum for kulturel aktivitet i bredere forstand.
Målsætning for idéen
- Målgruppe: Idéen er henvendt til den mere kulturelt interesseret del af Odder og udefra.
Både Unge og ældre mennesker.
- Hvem vil supporte idéen: primært sponsorer, Odder Kommune og evt. statens kunststøtte.
- At unge og ældre i Odder skal have et ”værested” samtidig med, at byen skal være forbillede
for bæredygtig energi.
Målsætning for proces
- at undersøge mængden af energi, herunder lys, der bruges til en koncert/teaterforestilling og
undersøge hvilke energikilder, der er bedst egnede.
Fremtidens by

Gruppe 7: Emilie, Svend, Lasse og Kasper.
Idé: at skabe et energineutralt teater/koncertsal i Odder, der er inspireret af oldtidens odea og teatre.
Underemne: Akustik
Beskrivelse: De oldgræske og romerske teatre, er enormt kendte for deres akustik. Akustikken er så
god, at hvis man taber en mønt i centrum af teateret, kan det høres tydeligt på den sidste række. Den
gode akustik skabes ved, at lyden bliver reflekteret på de bølgede overflader på stensiddepladserne
og spredes ud til alle sider. Støj, som har en lav frekvens, bliver dæmpet, hvilket gør, at man meget
tydeligere kan høre skuespillernes stemmer. I vores teater/koncertsal vil vi inspirere os af denne
teknik, så det bliver muligt at holde akustiske koncerter og teaterstykker af høj kvalitet.
Pompeji Patras
Hovedaktiviteter:
• Fysik: Akustik
• Oldtidskundskab: Arkitektur
Målepunkter for proces:
• Undersøge andre koncertsale med god akustik - Viden om - Jagten på den fuldendte koncertsal
• Undersøge hvilke materialer, der kan bruges til at skabe god akustik- Forsøg
• Lave dokument om akustik
Litteratur
http://www.gyptone.dk/akustik/akustikbegreber/rumakustik
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2005/04/20070705104316.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/Acoustics
http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1672523/akustikere-lyden-doer-i-drs-koncerthus/
Den gode stemning
Fysik og musik i videnskabshistorien

Akustikbegreber
Lydbølger
Lyd er trykbølger gennem luft, væsker eller faste stoffer. En lydbølge er defineret med frekvens,
amplitude og hastighed. En bølges hastighed ( ) er givet ved: , hvor er bølgelængden og
er frekvensen.
Lydens hastighed afhænger i høj grad af, hvilke medier den bevæger sig i og temperaturen.
I luft defineres lydens hastighed ved:
, hvor T er temperaturen.
I luft ved 20 ºC bevæger lyden sig med 343 m/s, mens den i jern bevæger sig med 5190 m/s.
Refleksion af lyd
Når en lydbølge rammer en flade, vil den enten blive kastet tilbage, absorberet, spredt eller en
blanding af de tre ting. Styrken af refleksionen afhænger af overfladens akustiske egenskaber og
afstanden, lydbølgen har tilbagelagt. Hvis lydbølgen rammer en fuldstændig jævn overflade, vil den
blive reflekteret spejlende tilbage. Hvis lydbølgen rammer en overflade med absorberende
egenskaber, vil en del af lydbølgens energi blive overført til overfladen, mens en anden del vil blive
reflekteret. Hvis en lydbølge rammer en ujævn overflade, vil dens energi blive spredt ud til alle
sider.
Frekvens
Frekvens er det samme som tonehøjde og udtrykkes i Hertz (Hz). Øret er i stand til at opfatte lyde i
intervallet 20 Hz til 20.000 Hz. En hel ren tone har en frekvens tilknyttet, fx kan en oktav
frembringes ved, at man fordobler grundtonens frekvens. Korte efterklangstoner i frekvenser
mellem 63Hz og 115Hz giver lange baslyde, som gør lydbilledet mudret.
Rumakustik
Rumakustik er begreb, som beskriver et rums akustiske egenskaber i forhold til dets anvendelse.
Efterklangstiden i rummet er afgørende for, hvordan man opfatter rumakustikken. Hvis
efterklangstiden er for lille, forringes lydens tydelighed. DR’s koncertsal er blevet kritiseret af
mange akustikere, da efterklangstiden er blevet målt til under 2 sekunder, selvom kravet i
byggeprogrammet var 2,3. Når efterklangstiden er for lav, dør musikken før den når ud til
publikum. Men hvis efterklangstiden bliver for lang, bliver lyden mudret og musikerne får meget
svært ved at spille sammen.

Jagten på den fuldendte koncertsal
»Der er faktisk kun tre parametre vi kan regulere, når vi skal lave god akustik i en koncertsal:
Materialerne, dimensionerne og rummets form«
Yasuhisa Toyota, akustiker
Tilfældige overflader
For at skabe en ensartet lyd alle steder i koncertsalen, er det vigtigt, at lydbølgerne bliver spredt i
alle retninger, når de rammer lofte og vægge. Materialerne, som koncertsalen er lavet af, skal derfor
være reflekterende, hvilket skaber lydstyrke og efterklang. I DR’s koncertsal er alle vægge beklædt
med træ med forskellige mønstre i form af revner. Revnerne er 3-4 cm i højden og 3-4 cm i dybden
og placeret i ørehøjde. Det er vigtigt at alle mønstre er forskellige og tilfældige.
Rum
En koncertsal skal ikke kun være en oplevelse for øret, men også for øjet. Kunsterne skal føle, at de
har plads til at udfolde sig og publikum skal føle, at de får en oplevelse ud over det sædvanlige. Det
skal være et unikt rum, så man føler, at man træder ind i en anden verden væk fra hverdagens
trængsel.

Energineutralt koncerthus/teater
Vi vil skabe et koncerthus/teater, som pga. sin akustik og energineutralitet vil blive et unika og
derved skabe en ny standard for mindre koncerthuse/teatre. Koncerthuset/teateret skal bruge så lidt
energi som muligt og være selvforsynende med energi. Koncerthuset/teatret skal som udgangspunkt
være et sted for akustiske forestillinger, og derved vil vi ikke skulle bruge energi på lyd. De største
energislugere vil derfor være lys og varme.
Grønt scenelys
Martin Professional A/S har skabt en lysrobot, Mac 350 Entour, med et
optiksystem baseret på LED-teknologien og derved er det første
grønne alternativ til de meget energikrævende scenelamper. Ud over
lampen har et lavt energiforbrug, er den også fri for miljøfarlige
stoffer og kan derfor spare klimaet for rigtig store mængder
CO2. En normal scenelampe bruger 250-300 watt, mens Mac
350 Entour bruger 50 watt og endda skaber et meget stærkere og
bedre lys.
Hvis vi antager, at der i vores koncert hus, er brug for 8 lamper til
en koncert, der varer 2 timer, vil energiforbruget være 800Wh.
Intelligent glas
For at spare på energien til opvarmning og nedkøling af koncertsalen/teatret, skal tagkuplen bestå af
intelligent glas. Intelegent glas kan skifte mellem at være transparent og mat, når elektrisk spænding
tilføres. Når glasset er mat, holder det meget bedre på varmen
Vindmøller
Vi kan opsætte en vindmølle for selv at producere strøm og derved gøre projektet energineutralt.
Ved opsætning af en mølle med vingelængde på 5 meter, vil der produceres mellem 50.000-60.000
kWh om året.
Koncerthusets energiforbrug
Vi har kigget på en koncertsal i Englands energiforbrug. Deres årlige energiforbrug er 262.435
kWh, hvilket vil kræve knap 5 vindmøller med 5 meters vinger. I vores koncerthus vil vi gerne ned
på et årligt energi forbrug tilsvarende et passivhus. Et passivhus bruger ca. 20 kWh pr. m 2 pr. år.
Hvis vi siger, at salen har en diameter på 70 meter, vil dens energiforbrug være knap 86.000 kWh
om året.