for jysk fodbold - DBU Jylland

JYSK 

FODBOLD 

LÆS I DETTE NUMMER: 

Sådan! Fra 12 til 80 spillere på en eftermiddag 

Personprofiler - et nyt værktøj for fodboldklubberne 

TEMA om møder i fodboldklubben: 

- En helt ny måde at holde møde på 

- Hvilken mødetype er du? 

- Århus-klub har fundet den gode tone 

Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions officielle fodboldmagasin 

AUGUST 2007

JBU-gruppe skal sikre rød tråd i 

Tekst: Mads D. Larsen 

Fair Play-indsats 

JBU’s bestyrelse har nedsat en særlig gruppe, der skal 

sikre igangsættelsen af Fair Play-aktiviteter fra top til bund 

i jysk fodbold. 

Gruppens medlemmer repræsenterer både JBU’s turneringssektor, 

indefodbolden, dommersektoren, børne- & 

ungdomsområdet samt en jysk fodboldklub, der arbejder 

målrettet med Fair Play - nemlig Brande IF. Tidligere var 

JBU’s Fair Play-aktiviteter udelukkende forankret i Børne- 

& Ungdomsudvalget. 

Bestyrelsen har udpeget Kristian Nørgaard Thomsen, 

formand for Ravnshøj IF og medlem af JBU Region 1’s 

bestyrelse, til at stå i spidsen for arbejdsgruppen. Han 

repræsenterer samtidig indefodbolden i gruppen. 

Øvrige medlemmer er: 

• Toni Lynge (Dommersektoren) 

• Anne Andersen (B&U) 

• Teddy Pedersen (Turneringer) 

• Michael Koch (Brande IF) 

• Lars Olesen (JBU’s bestyrelse) 

Sidstnævnte er også medlem af DBU’s Fair Play-udvalg 

og er derved med til at sikre en sammenhæng fra JBU til 

DBU. 

InspIratIon fra sjælland 

JBU’s nye Fair Play-gruppe vil bl.a. se på forskellige 

kampagne-muligheder, synliggørelse af Fair Play i hele 

JBU’s organisation og opfølgning på initiativer til og fra 

DBU Fair Play. Gruppen vil også hente inspiration til kommende 

indsatsområder hos den sjællandske lokalunion, 

SBU, som gennem flere år har arbejdet intenst med Fair 

Play - bl.a. såkaldte Fair Play-patruljer. 

Fair Play-gruppen refererer til JBU’s bestyrelse. Når gruppen 

har virket i 12 måneder vil JBU’s bestyrelse vurdere, 

om gruppen skal fortsætte - eller om der eksempelvis skal 

nedsættes et mere permanent udvalg. Jeanette Wulff 

Højgaard, JBU Turneringer, er udpeget som administrativ 

sekretær for gruppen.

Indhold 

6 

8 

11 

15 

20 

25 

32 

43 

47 

53 

54 

4 

MEdlEMsfrEMGanG 

for jysk fodbold 

jYllands stØrstE KlUB 

ligger i Århus 

fra 12 tIl 80 spIllErE 

på en eftermiddag 

dEt Er fEdt 

at lære fra sig 

dErfor 

spiller vi fodbold 

16 

tEMa 

Velkommen til møde 

tEMa 

Er du ANE eller BOB? 

tEMa 

God møde tone i ASA 

29 

jaGtEn 

på den gode idé 

UnGdoMsKonsUlEntEr 

fik ny inspiration 

36 

pErsonlIG UdVIKlInG 

for Lunderskov-ledere 

41 

Hold-UdtræKnInGEr 

kraftigt reduceret 

jBU-KonsUlEnt 

blev filialdirektør 

45 

VarM afsKEd 

med U 14 Talentskolen 

HIstorIsK sEjr 

til Region 3-talenter 

50 

dEBatIndlæG 

fra Aalborg KFUM 

KoMMEntar 

fra JBU 

fC fodBallE 

JBU’S FODBOLDMAGASIN 

JYSK FODBOLD 

FORMÅL 

Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan hente erfaringer 

om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om nye tiltag og projekter og 

komme til orde med holdninger til fodboldrelevante emner. 

29. årgang. 

UDGIVER 

Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J. 

Telefon: 8939 9999 – Telefax: 8939 9989 

E-mail: jbu@jbu.dbu.dk 

www.jbu.dbu.dk 

ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN 

Kommunikationschef Mads D. Larsen 

ANNONCER 

Kontakt FL SportMarketing og hør nærmere på tlf. 8793 3791 

Mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og 16.00 

Fredag fra kl. 09.00 til kl. 12.00 

ABONNEMENT 

Pris kr. 125,- inkl. moms for seks numre. 

Tegning af abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til 

JBU’s kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J. 

Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts. 

Hvis der tegnes abonnement i løbet af året, 

opkræves følgende pris: 

Fra nr. 2. april: kr. 125,00 

Fra nr. 3. juni: kr. 105,00 

Fra nr. 4. august: kr. 85,00 

Fra nr. 5, oktober: kr. 65,00 

Fra nr. 6. december: kr. 45,00 

Fra nr. 1. februar: Gratis 

UDGIVELSESTERMINER 

Medio februar, medio april, medio juni, medio august, 

medio oktober, medio december. 

FORSIDE FOTO 

JBU’s U-15 hold vandt 2007-udgaven af DBU’s unionsstævne i Vejle, som 

i øvrigt var det sidste af sin art. På grund af den nye talentstruktur i dansk 

fodbold, som trådte i kraft d. 1. august, vil lokalunionerne ikke længere 

møde hinanden i den traditionelle talentturnering. På forsiden er det FK 

Viborg-spilleren, Jeff Mensah, der jubler over det enlige og afgørende mål 

i 1-0 sejren over Sjælland. 

Foto: Henrik Bjerregrav 

LAYOUT OG TRYK 

FL SportMarketing 

OPLAG: 4.000 

INDLÆG TIL BLADET 

Sendes til mdla@jbu.dbu.dk 

Deadline for næste nummer: Fredag d. 14. september 2007. 

Indlæg bedes sendt via E-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til 

at forkorte tilsendte indlæg. 

De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende 

med JBU’s opfattelse og holdning. 

3

4 

TEMA: Medlemstal 

Der er blevet større trængsel på de jyske fodboldbaner. Det viser den seneste medlemsregistrering 

for Jydsk Boldspil-Union. Stigningen er størst blandt ungdomsspillerne, 

men der er også blevet flere aktive kvinder. I alt 164.070 spillere er registreret 

under JBU i 2007. 

Medlemsfremgang for jysk 

Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Henrik Bjerregrav 

Antallet af fodboldspillere i Jylland er i fremgang. Det 

viser den seneste officielle medlemsregistrering for Jydsk 

Boldspil-Union. 

Sidste års fald på 1,8 procent er i år vendt til en fremgang 

på godt og vel to procent. 

I faktiske tal drejer det sig om en stigning på 3.626 medlemmer, 

hvilket bringer JBU’s officielle medlemstal op på 

164.070. 

Tendenserne i medlemsudviklingen er dog på ingen måde 

ikke nye. Igen er det pigefodbolden, der fortsætter den 

positive udvikling. I forhold til 2006 er der kommet 1528 

nye pige-spillere under 18 år i de jyske fodboldklubber. 

Rent procentmæssigt svarer det til en fremgang på fem 

procent. Det betyder, at der i 2007 er 31.032 aktive pigespillere 

under JBU, hvilket er det højeste tal nogensinde. 

Også antallet af fodboldspillende drenge under 18 år 

er vokset – endda med mere end tre procent. Og med 

stigningen på 2651 spillere er det samlede antal drengespillere 

igen over 80.000 – helt nøjagtigt 80.961, hvilket er 

det højeste tal i nyere tid inden for denne kategori. 

Spillerfremgangen forplanter sig også hos kvindespillerne, 

hvor der kan registreres en stigning på i alt 227 spillere – 

eller godt og vel tre procent. 

Til gengæld kan der igen i 2007 noteres en tilbagegang 

hos herreseniorspillerne. I år er faldet på ca. to procent. 

En tendens der ligger helt i tråd med holdudviklingen i 

JBU’s turneringer, hvor bl.a. mængden af Serie 6-hold 

gennem de seneste år er faldet støt. I reelle tal er tilbagegangen 

på 780 spillere. Det er dog værd at notere sig, 

at antallet af herreseniorspillere over 25 år er vokset for 

første gang siden 2003. 

929 fodBoldKlUBBEr I jYlland 

Det samlede antal medlemsforeninger under JBU er 

steget fra 919 til 929. Dette tal er dog traditionen tro altid 

variabelt fra år til år – og har tilsyneladende en meget 

ringe effekt på medlemstallets samlede bevægelser. Det 

skyldes først og fremmest, at det primært er små foreninger, 

der melder sig til og fra. Derfor har JBU i flere tilfælde 

oplevet medlemsfremgang trods nedgang i antal medlemsklubber. 

2007-statistikken viser også, at en jysk gennemsnitsklub 

tæller 176 aktive fodboldspillere. I alt 357 fodboldklubber 

har 176 medlemmer eller derover. Kvaglund IF, Todbjerg- 

Mejlby IF og Ørnhøj/Abildå B 1986 ligger som de eneste 

klubber præcis på gennemsnittet. 

frEMGanG I allE rEGIonEr 

Hvis man ser nærmere på de lokale tendenser i medlemstallene 

for 2007, er væksten i antallet af fodboldspillere 

jævnt fordelt over Jylland. Det betyder med andre ord, at 

alle JBU’s fire regioner rent medlemsmæssigt kan notere 

fremgang. 

Fodboldklubberne i JBU Region 3 – der dækker det 

tidligere Århus og Vejle Amt – kan registrere den største 

tilvækst. I alt 2372 nye spillere er kommet til siden sidste 

år, hvilket svarer til en stigning på næsten fire procent. 

JBU Region 3 udgør sammenlagt 38,4 procent af hele jysk 

fodbold og er uden sammenligning den største af de fire 

regioner under JBU. 

JBU Region 1 og JBU Region 2 er vokset med 1,3 procent, 

mens JBU Region 4 kan notere en fremgang på 0,5 

procent. 

JBU udgør rent medlemsmæssigt omkring 54 procent af 

hele dansk fodbold og er den største lokalunion under 

DBU.

fodbold 

KØnsfordElInG af jBU’s MEdlEMMEr 

76,6 procent drenge/mænd 

23,4 procent piger/kvinder 

aldErsfordElInG af jBU’s MEdlEMMEr 

44,5 procent er 12 år eller yngre 

23,8 procent er mellem 13 og 18 år 

68,3 procent er 18 år eller yngre 

31,7 procent er 19 år eller ældre 

20,6 procent er mellem 26 og 60 år 

0,7 procent er ældre end 60 år 

rEGIonErnEs andEl af jBU 

Region 1 udgør 19,3 procent 




Medlemsudvikling i JBU 1997-2007 

HERRER KVINDER 

fordElInG af KlUBBEr EftEr stØrrElsE 

Der findes i alt 929 fodboldklubber under JBU. En gennemsnitsklub 

har 176 medlemmer. 47 klubber har flere end 500 

medlemmer. 372 klubber har færre end 100 medlemmer. 

38,4 procent af klubberne har 176 medlemmer eller derover 

61,6 procent af klubberne har færre end 176 medlemmer 

0-18 år 19-25 år +25 år 0-18 år 19-25 år +25 år I alt 

1997 71.785 21.840 33.529 17.004 5.129 2.936 152.233 

1998 73.135 21.200 34.449 17.292 5.150 3.127 154.353 

1999 76.308 20.428 35.027 18.697 4.645 2.996 158.101 

2000 75.574 19.276 33.977 19.832 4.158 3.174 155.991 

2001 75.706 17.914 33.736 20.445 4.249 3.907 155.957 

2002 76.654 18.997 33.455 23.565 4.970 5.356 162.997 

2003 80.593 18.450 34.639 26.088 4.881 5.328 169.979 

2004 77.685 17.209 31.727 26.379 4.443 3.747 161.190 

2005 78.619 16.173 31.929 28.323 4.152 4.113 163.309 

2006 78.310 14.701 30.801 29.504 3.488 3.640 160.444 

2007 80.961 13.655 31.067 31.032 3.459 3.896 164.070 

5

6 

STORE 

Alle har ret til 

Fodbold oplevelser! 

Hvad med f.eks. Real Madrid, Arsenal, 

Manchester United, AC Milan, Inter, Chelsea, FC Barcelona, Liverpool, 

Juventus, Roma, Lazio, Bayern Munchen, eller Schalke 04… 

Valget er dit – fodbold skal opleves LIVE! 

JBU’s 

Op, op og op. Sådan har medlemskurven bevæget 

sig for den århusianske klub, IF Lyseng, som nu 

er JBU’s største med 1023 aktive fodboldspillere. 

Og der er bl.a. kommet mange nye piger i den 

orangefarvede Lyseng-trøje. 

70 23 06 44 www.travelsense.dk

Efter et langt tilløb kan IF Lyseng nu kalde sig JBU’s største medlemsklub. 

Med 1023 aktive spillere har den århusianske klub overhalet 

Haderslev FK, der er Jyllands næststørste med 1014 fodboldspillere. 

største klub 

ligger i Århus 

Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Henrik Bjerregrav 

Positionen som Jyllands største fodboldklub er rykket 130 

kilometer nordpå. 

Efter et langt og imponerende tilløb har den århusianske 

forstadsklub, IF Lyseng, overtaget positionen fra 

Haderslev FK, som ellers har toppet listen over jyske klubber 

med flest fodboldspillere gennem de seneste fire år. 

IF Lyseng kan i 2007 mønstre i alt 1023 aktive spillere. En 

fremgang på 109 spillere i forhold til 2006-opgørelsen. 

Haderslev FK har i år også rundet den magiske grænse 

på 1000 medlemmer, og er med 1014 spillere blot et nimandshold 

efter Århus-klubben. 

IF Lysengs positive udvikling følger i kølvandet på en 

målrettet indsats på børnefodbold-området. Bl.a. omkring 

træningsformer og forældreinvolvering. Siden 2004 har 

klubben haft tilgang af knap 400 nye spillere. Det er bl.a. 

lykkedes at få opsuget en lang række børn, som har stået 

på venteliste til klubbens ungdomsafdeling. 

Også Skive IK har haft vokseværk gennem de seneste år 

og har formået at bevare sin tredjeplads på medlemsopgørelsen 

med i alt 986 medlemmer. Sammenlagt er 

klubben vokset med flere end 200 fodboldspillere i løbet 

af to år. 

VardE If Har flEst pIGEspIllErE 

Det er i særdeleshed på ungdomssiden, at IF Lyseng 

fylder meget, og med sine 851 medlemmer under 18 år 

kan den århusianske klub mønstre den største ungdomsafdeling 

i jysk fodbold. 

Herefter følger Skive IK med 709 ungdomsspillere, 

Haderslev FK har 698, mens Varde IF og Viborg 

Søndermarken IK har henholdsvis 621 og 619 ungdomsspillere 

i medlemskartoteket. 

Antallet af aktive pigespillere under 18 år er størst i Varde 

IF. Klubben kan i alt mønstre 248 fodboldspillende piger, 

hvilket er 36 flere end IF Lyseng og 44 flere end den nordjyske 

klub, Fortuna Hjørring, der sidste år indtog positionen 

som Jyllands største pigeklub. 

TMG markerer sig i øvrigt i statistikken med mange fodboldpiger 

i de yngste årgange. Århus-klubben har 175 

aktive fodboldpiger under 12 år, hvilket kun overgås af 

Varde IF. 

jBU’s 25 stØrstE fodBoldKlUBBEr 

(opGjort oVEr aKtIVE MEdlEMMEr): 

If Lyseng 1023 

Haderslev Fodboldklub 1014 

Skive Idræts Klub 986 

Vejle Boldklub 824 

Varde Idrætsforening 761 

Erritsø Gif 751 

Skovbakken IK 706 

Hedensted Idrætsforening 702 

Viborg Søndermarkens Ik 701 

BMI 681 

Aabyhøj Idræts Forening 671 

Vinding Sportsforening 661 

Hobro Idræts Klub 648 

Odder Igf Fodbold 648 

FC Horsens 647 

Brønderslev Idrætsforening 627 

Aalborg Freja 603 

Aabenraa Boldklub 599 

Sunds Idrætsforening 599 

Stensballe IK 598 

FC Skanderborg 591 

Kolding Boldklub 579 

Galten Gymnastikforening 577 

VRI 569 

Bredballe If 563 

7

8 

Tekst og foto: Mikael Sand 

Boldklubben Klitten er en af de dynamiske foreninger, som står bag 

medlemsfremgangen i jysk fodbold. Via et enkelt, men meget vellykket 

rekrutterings-initiativ lykkedes det klubben, at få pige/kvindeafdelingen 

til at vokse fra 12 til 80 medlemmer på en eftermiddag. 

Fra 12 til 80 

på en eftermiddag 

Initiativ og direkte dialog kan som bekendt skabe resultater. 

Det er formanden for ungdomsafdelingen i 

Boldklubben Klitten i Hvide Sande, Henrik Munkholm, 

godt klar over. 

Alligevel måtte han holde på ”hat og briller” den eftermiddag 

i det tidlige forår, hvor alle piger i alle årgange var 

inviteret til store pigefodbold-dag i klubhuset. I sit stille 

sind havde Henrik Munkholm håbet på, at 25 piger ville 

dukke op for at høre lidt mere om mulighederne for at 

spille fodbold. 

Heldigvis havde han allieret sig med seks-syv af klubbens 

trænere, der skulle hjælpe med at tage imod pigerne, og 

mange nysgerrige piger dukkede op. 

- Der kom rigtig mange, og vi må have informeret fornuftigt 

omkring klubben og fodbolden, for i løbet af den 

eftermiddag voksede pige/kvindeafdelingen fra 12 til 80 

spillere, fortæller en tydelig tilfreds ungdomsformand. 

Baggrunden for store pigefodbold-dagen er såre simpel. 

De seneste to-tre år har nogle få piger henvendt sig for at 

spørge, om klubben kunne sætte gang i noget pigefodbold, 

men det blev aldrig rigtig til noget, hvorfor de mest 

entusiastiske piger trænede med drenge-spillerne. 

- Det, der rigtig satte skub i arbejdet med at få pigerne til 

at spille fodbold, var den dag, hvor vores formand ringede 

og spurgte mig, om det kunne være rigtigt at hans datter 

og mange andre piger skulle køre to gange 15 kilometer 

til nabobyen for at spille fodbold, lyder forklaringen fra 

ungdomsformanden. 

Medlemsudviklingen i BK Klitten 

Sådan har udviklingen i antallet af pige- og kvindespillere været i BK Klitten fra 2006 til 2007. 

2006 2007 

U-10 og U-12 0 35 

U-14 0 12 

U-17 0 12 

Kvinder 12 24

Stemningen omkring Boldklubben Klittens anlæg i Hvide Sande har ændret sig radikalt - i positiv retning, fordi mange piger har 

fået mod på at spille fodbold. 

KaBalEn GIK op 

Der var ingen tvivl om, at klubbens kasserer var godt 

tilfreds med de mange nye medlemmer, for flere kontingent-kroner 

skæppede naturligvis i en klubkasse, men 

ungdomsformand Henrik Munkholm stod pludselig med 

det, der er mange klubmenneskers største udfordring. 

Der skulle findes en række frivillige trænere og ledere til 

miniput-, lilleput-, pige-, junior- samt dameseniorhold. 

”- Det var rigtig svært at finde så mange nye trænere, og 

det blev ikke lettere af, at forårssæsonen så små var ved at 

gå i gang, så vi havde kun 14 dage til at finde og overtale 

nye træneremner, men heldigvis gik kabalen op, siger 

Henrik Munkholm og leverer samtidig et hjertesuk, som 

mange andre nok også kan nikke genkendende til. 

- Her i Boldklubben Klitten er det et grundlæggende 

problem, at der mangler forældreopbakning til at støtte 

vores unge trænere. For eksempel har vi fundet to dygtige 

piger, som er omkring 18 år, til at tage sig af både 

miniput- og lilleput-pigerne. Ud over at træne omkring 35 

spillere skal de arrangere kørsel, skrive kampsedler, levere 

kontingentlister og så videre. Det ville altså være rart for 

de to piger, hvis der var et par forældre, som kunne give 

en hjælpende hånd med de praktiske opgaver, siger ungdomsformanden, 

som håber, at det vil lykkes at få flere 

personer tilknyttet træningen i 2008. 

posItIV EffEKt 

Når de praktiske problemer omkring rekruttering af trænere 

m.m. bliver skubbet i baggrunden, er Henrik Munkholm 

ikke et sekund i tvivl om, at der er rigtig gode perspektiver 

i, at klubhuset pludselig ikke kun bliver besøgt og brugt af 

hankøns-væsener. 

”Stemningen i hele klubben og omkring stadion er blevet 

helt anderledes i takt med, at pigerne er begyndt at 

komme her. Det har været fedt at opleve, hvordan der er 

mere glæde og sjov og ballade her i klubhuset. Jo, pigernes 

indtog har haft en utrolig positiv effekt, og jeg håber 

virkelig, at der ikke er tale om en døgnflue,” siger Henrik 

Munkholm, der er sikker på, at klubben - med de mange 

piger på grønsværen - går en god fremtid i møde. 

9

10

Det er fedt 


at lære fra sig... 

Det er en eftermiddag midt i juni. Vejret arter sig ikke fra 

sin bedste side. Det er overskyet, og en regnbyge lurer i 

horisonten. Stedet er Boldklubben Klittens anlæg, der ligger 

i Hvide Sande, med Ringkøbing Fjord som nærmeste 

nabo mod øst. 

Der er fuld gang i træningen. 18-20 spillere i alderen 

9-12 år bekymrer sig ikke over, om der er regn på vej. 

Spillernes fokus er rettet mod bold og medspillere. Der 

bliver gået til den, og alle spillere er i bevægelse. På 

afstand ligner det en flok miniput-drenge, hvor i hvert 

fald tre-fire knægte ser ud til at være fan af Esbjerg fB. 

Spillerne bærer nemlig den karakteristiske blå/hvid-stribede 

Esbjerg-trøje. 

Line Husted samler overtrækstrøjerne sammen, mens Karin Pedersen i baggrunden gør sig klar 

til at dele kampsedler ud efter dagens træning, hvor der ”kun” var 18-20 til træning, fordi 5. 

klasserne havde meldt afbud, da de skulle i Legoland. 

Line Husted og Karin Pedersen, begge 18 år, har påtaget sig opgaven 

som trænere for de mange U-10 og U-12 piger i Boldklubben Klitten. 

Det er sjovt og spændende at lære fra sig, men de kunne godt tænke 

sig lidt mere opbakning fra forældregruppen. 

På tættere hold må Jysk Fodbolds udsendte dog revurdere 

sin første indskydelse. De spillere der er - selv om det 

er populært blandt knægte i den alder at være langhåret 

- altså ikke miniput-drenge. 

Nej, det er nogle af de mange nye pigespillere, klubben 

har sagt god dag til for tre måneder siden. Nye er også de 

to trænere Karin Pedersen og Line Husted, begge 18 år. 

5. KlassEr I lEGoland 

Mens Line Husted er optaget af at dømme den intense 

kamp, der spilles på 7-mands-mål, byder Karin Pedersen 

velkommen. 

11

”Ja, vi er jo ikke så mange i dag. Det er, fordi 5. klasserne 

er i Legoland. Hvis alle havde været her, ville vi være mellem 

35 og 40 spillere, men det er altså også både miniputpiger 

og lilleputpiger, vi træner,” kommer det med et lidt 

genert smil fra den ene halvdel af trænerduoen. 

Line Husted fløjter den lige kamp af, og pigerne flokkes 

om trænerne og spørger, hvad det er for en underlig 

mand, der står på sidelinjen og følger træningen. Pludselig 

lyder det fra et par af pigerne: 

”Vi vil også journaliseres.” 

I en alder af blot ni år kan det være svært at skelne mellem 

journaler og journalister…! 

Da den første nysgerrighed har lagt sig, fortsætter træningsdagen 

med afleveringsøvelser og forskellige former 

for afslutninger på mål. Det er imponerende at se, hvor 

meget styr de to trænere har på miniput-pigerne. Der er 

ikke mange, der falder ud eller mister koncentrationen 

- imponerende… 

ElsKEr BØrnEnE 

Efter træningen skal der deles kampsedler ud. Her begynder 

pigerne at miste en smule af koncentrationen, som bliver 

rettet mod vanddunke, der helt klart skal bruges til en 

lille vandkamp. Men den galej hopper trænerne ikke med 

på. Line Husted hæver stemmen en anelse, og modvilligt 

må tre piger sætte sig ned på græsset og lytte til praktiske 

informationer om det næste stævne, pigerne skal med til. 

Der er desværre ikke kampseddel til alle pigerne. Nogen 

må sidde over, fordi der er så mange spillere i miniput-årgangen. 

10 minutter efter træningens afslutning er spillerne ikke at 

se på stadion mere. Karin Pedersen og Line Husted tager 

sig dog tid til at forklare, hvorfor de - på trods af skolegang, 

lektier, fritidsjob og frivillig i en ungdomsklub - har 

kastet sig over trænergerningen. 

”Vi blev spurgt af en af vores venner, som selv er træner. 

Pigerne ville jo gerne spille, og vi synes, det var synd for 

dem, hvis de skulle træne med drengene, så derfor sagde 

vi ja,” fortæller Karin Pedersen, der selv spiller fodbold og 

bruger mange af øvelserne fra sin egen træning til miniput- 

og lilleputpigerne - bare i en lidt lettere udgave. 

Line Husted bruger en del af det, hun har lært gennem 

badminton-træning, så selv om det er begge pigers første 

år som træner, føler de sig nogenlunde rustet til opgaven, 

som dog har vist sig at være noget større end forventet. 

”Da vi blev spurgt, om vi ville træne, fik vi at vide, at der 

ville være omkring 16 piger. Nu er der 35, og det er altså 

for mange til kun to trænere. Pigerne ville få meget mere 

ud af det, hvis der var flere trænere,” mener Line Husted, 

der meget nemt kan svare på, hvorfor hun har sagt ja til 

træner-tjansen. 

”Vi elsker børnene, og så er det fedt at kunne lære fra sig. 

Og så er det sjovt,” siger Line Husted, og Karin Pedersen 

supplerer: 

”Pigerne hygger sig, når de er her, og det er rigtig fedt at 

se, at de går så meget op i at blive bedre til at spille.” 

ManGlEndE opBaKnInG 

Ud over at der er for få trænere, er der yderligere et forhold, 

der gør det lidt træls at være træner i Hvide Sandeklubben. 

Det er den manglende opbakning fra forældrene. 

”Jeg bliver træt af det, når forældre ringer, dagen før vi 

skal af sted til kamp, og siger, at de ikke kan køre alligevel. 

Så skal Line eller jeg til at ringe til andre forældre, og det 

er jo ikke sikkert, at der er andre, der kan køre i stedet for. 

Det er også irriterende, når nogle forældre siger, at de 

i hvert fald ikke vil køre for eksempel 75 kilometer til en 

kamp, fordi de kan se på kampsedlerne, at andre forældre 

kun har kørt 50 kilometer. Så er det svært at være træner,” 

siger Karin Pedersen, men skynder sig at understrege, 

at der selvfølgelig også er forældre, som bakker op om 

fodbolden. 

”Nogen kommer med kage til kampene, og andre kører 

ud og ser kampene, selv om de ikke er sat til at køre, og 

det er lækkert,” slutter Line Husted, inden de to skal videre 

med dagens opgaver. 

13

Derfor spiller vi fodbold! 


I en pause mellem to øvelser sætter Jysk Fodbolds udsendte 

sig for at finde ud af, hvordan det kan lade sig 

gøre, at antallet af fodboldspillere af hunkøn er vokset fra 

12 til 80 i løbet af super kort tid. 

To af dem, der beredvilligt vil levere forklaringen, er Mette 

Birkekær Lauridsen på ni år og Rikke Mose Sørensen på 10 

år. For begges vedkommende er det første sæson, hvor 

benene er udstyret med fodboldstøvler og benskinner. 

- Jeg læste i avisen, at der var fodbold for piger, og så 

hørte jeg i skolen, at mange andre ville begynde. Derfor 

synes jeg, at det kunne være spændende, om det også 

var noget for mig. Og det var det. Fodbold er både spændende 

og sjovt, siger Mette Birkekær Lauridsen og lyser 

op i et stort smil, der bekræfter, at hun ikke forsøger at 

binde nogen en historie på ærmet. 

Mette Birkekær Lauridsen på ni år og Rikke Mose Sørensen 

på 10 år er i gang med deres første sæson som fodboldspillere 

i Boldklubben Klitten. Og de har ikke fortrudt et sekund. 

Fodbold er bare sagen. 

Rikke Mose Sørensen er heller ikke blevet skuffet, og lige 

som Mette Birkekær Lauridsen er hun helt sikker på, at 

hun skal spille fodbold til næste år. 

- Det gode er, at der kun er piger på holdet, og så synes 

jeg, at fodbold giver en masse motion. Og så har vi nogen 

søde trænere, siger Rikke Mose Sørensen og kigger 

bagud lige som for at sikre sig, at trænerne nu ikke hører, 

at de får ros. 

De to piger har i flere år spillet håndbold sammen om 

vinteren, og det er faktisk risikoen for, at håndbold- og 

fodboldtræningen vil lappe over hinanden til efteråret, der 

giver pigerne de største bekymringer. 

- Det bliver ikke nemt at nå begge dele, så vi håber bare, 

at fodbold og håndbold går ind i hinanden, for så skal vi til 

at vælge, og det bliver svært, understreger de to piger, inden 

de skal tilbage til de 16 andre og deltage i træningen. 

15

16 

TEMA: Bliv bedre til møder 

Kender du situationen? 

Mødet begynder et kvarter for sent. 

Der er ingen egentlig mødeleder, 

eller den oplagte leder tager ikke 

hånd om mødet. Lige pludselig er 

diskussionen i gang. Den mister dog 

hurtigt fokus. Alle deltagere lufter 

deres personlige kæpheste. Nogle få 

personer taler meget. De fleste siger 

ingenting. Når et emne er uddebat- 

Hjertelig 

velkommen 

Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Scanpix 

teret, bliver der ikke konkluderet. 

Hvem skal gøre hvad? Det bliver ikke 

aftalt. Mødet går næsten en time 

over tiden, og bagefter spørger deltagerne 

sig selv: Hvad var egentlig 

formålet med mødet? 

Fodboldklubber er ligesom så mange 

andre foreninger fyldt med møder: 

Bestyrelsesmøder. Udvalgsmøder. 

Trænermøder. Spillermøder. 

Desværre ender møder ofte med at 

suge energi fra deltagerne i stedet 

for at tilføre energi. Men der findes 

redskaber til at skabe bedre møder. 

Bl.a. ved at fokusere mere på selve 

mødeformen. Og ved at lade nogen 

at tage ansvar for selve mødetafviklingen. 

Sådan siger Ib Ravn, der er 

lektor på Danmarks Pædagogiske 

Universitet og forsker i mødekultur 

ved Learning Lab Denmark.

Bestyrelsesmøder. Udvalgsmøder. Trænermøder. Spillermøder. Fodboldklubben 

er fyldt med møder. Men fungerer de altid efter hensigten? Og er vi overhovedet 

bevidste omkring den måde, som vi holder møder på? I dette nummer af Jysk 

Fodbold sætter vi fokus på mødekultur og giver en række forslag til, hvordan man 

arbejder konstruktivt med at skabe bedre møder. 

til møde 

Ifølge Ib Ravn skal en optimal mødeteknik 

forene det bedste fra det 

autoritære møde, nemlig styringen, 

med det bedste fra det demokratiske 

møde, nemlig åbenheden og deltagerinvolveringen. 

Et redskab til at nå det mål er noget, 

som med et moderne begreb kaldes 

facilitering. 

- Man kan opnå meget ved at lægge 

mødekulturen om. Folk tror, at gode 

møder handler om en dagsorden, 

en talerliste og en referent. Men det 

er døde strukturer, og så kedeligt i 

sig selv, at ingen gider og i stedet 

tager mødet på bedste beskub, siger 

Ib Ravn, der er lektor på Danmarks 

Pædagogiske Universitet og forsker 

i mødekultur ved Learning Lab 

Denmark. 

Et møde er som et middagsselskab. 

Det kræver, at nogen 

påtager sig ansvaret for, at det 

bliver en god oplevelse. Og 

det behøver ikke nødvendigvis 

at være formanden. 

Sådan siger forsker i mødekultur, 

Ib Ravn. 

Han har netop afsluttet et projekt 

om facilitering i en række virksomheder, 

men han understreger, at 

erfaringerne sagtens kan overføres til 

foreningslivet. 

MØdElEdErEns 

VIGtIGstE opGaVEr 

Kodeordet i facilitering er mødelederen. 

17

18

Denne person skal holde sig i helikopterposition, 

og især have mødets 

form for øje. Facilitatoren skal sørge 

for, at beslutningerne bliver taget og 

vurdere relevans og længde af hvert 

eneste indlæg. Derfor behøver facilitatoren 

ikke være gruppens formelle 

leder – altså eksempelvis bestyrelses- 

eller udvalgsformanden. 

- For selv med de bedste intentioner 

kan enhver risikere at miste overblikket, 

når ens ynglingesemne skal 

diskuteres, påpeger Ib Ravn. 

Mødelederens ansvar er, at mødet 

fører til noget. Derfor skal mødelederen 

trække tråde på langs, pege 

på enigheder, samle op, forsøge at 

drage delkonklusioner og endeligt 

konkludere på diskussionen. F.eks.: 

- Må jeg forstå det sådan, at vi er 

enige om ikke at iværksætte denne 

aktivitet? 

Eller, henvendt til formanden: 

- Så skal vi droppe aktiviteten? 

Eller, henvendt til ungdomsudvalgets 

formand: 

- Hvordan hører du de kommentarer, 

jeres forslag har fået her? 

Mødelederen sikrer dermed, at mødedeltagerne 

kommer igennem alle 

mål, og at de bliver afsluttet på en 

tilfredsstillende måde. Det vigtigste 

er, at det bliver gjort, og at målet af 

mødet bliver nået. 

Mødelederen har også en opgave i 

forhold til at skabe rum for forskellige 

opfattelser af en sag. 

Det er nemlig et kendt fænomen på 

møder, at en gruppe efter ganske få 

minutter begynder at harmonisere 

stemningen. Især kan den formelle 

leder – bestyrelses- eller udvalgsformanden 

– være meget dominerende 

i forhold til at sætte standarden for 

stemningen. I disse situationer kan 

mødelederen være med til at få andre 

mødedeltagere på banen. 

at VærE Vært for MØdEt 

Men hvem kan påtage sig rollen som 

sådan en type mødeleder? 

- Det kræver først og fremmest vilje 

og lyst til at påtage sig sådan en 

rolle. Det skal med andre ord være 

en, som tør at påtage sig opgaven. 

Nogle mennesker vil helt klart synes, 

at det er grænseoverskridende. På 

den anden side er der altid nogen, 

der er parat til at tage dette ansvar. 

Forestil dig situationen, hvor 10 

forældre på skolen får til opgave at 

udføre en konkret opgave. Der er 

altid én, der springer frem og siger: 

Jeg forslår, at vi gør sådan og sådan, 

siger Ib Ravn. 

- Man kan måske nok forestille sig, at 

der i foreningsverdenen vil være en 

vis modvilje mod at handle for forretningsmæssigt, 

da det er fritid og 

frivilligt arbejde, der er fundamentet. 

Omvendt er der ingen grund til, 

at et helt ordinært møde skal tage 

flere timer, når det kan gøres meget 

kortere. Det handler i høj grad også 

om at bruge sine ressourcer rigtigt i 

klubben. Og respektere andres tid. 

Derfor er det en god idé at være 

mere professionel i sin mødeledelse. 

Det skal være rart at komme til 

møderne i fodboldklubben. Derfor 

er det nødvendigt, at nogen er vært 

og sørger for, at vi når det, som vi 

skal. Man inviterer heller ikke fem-syv 

personer hjem til middag uden at 

sørge for, at der er mad på bordet, 

siger Ib Ravn. 

HEr Er faldBrUGErnE 

Ib Ravn peger på en række klassiske 

faldgruber, når møder kører af sporet. 

- Den klassiske fejl optræder typisk, 

når man er kommet godt i gang med 

et emne, og så kører det ellers ud af 

en tangent. Der kommer måske et 

par historier på bordet, og diskussion 

mister fuldkommen fokus. En anden 

faldgrube er afslutningstidspunktet. 

Vi har aftalt, at mødet slutter senest 

kl. 21.00, og så skal man navigere 

efter det. Det kan være svært for 

nogle at styre denne proces, forbi 

det kan være nødvendigt at skrue 

bissen på. Men det drejer sig om at 

handle, inden det går galt. Når der er 

tre punkter tilbage på dagsordenen 

og tyve minutter til afslutningstidspunkt, 

må man som mødeleder sørge 

for at skabe enighed om at forlænge 

mødet med en halv time – eller at 

få mødet afsluttet til tiden, siger Ib 

Ravn. 

Mange kender sikkert til situationen, 

hvor der er sendt materiale ud 

til gennemlæsning inden et møde. 

Men på selve dagen viser det sig, 

at en række deltagere ikke har læst 

tingene. 

Ib Ravns råd er, at der sendes så lidt 

materiale ud på forhånd. En anden 

mulighed er at afsætte 10 minutter 

på selve mødet til at læse de tre 

sider, som det drejer sig om. 

- Hvis det diskvalificerer en debat 

og således har konsekvenser, at en 

gruppe personer ikke har læst det 

udsendte materiale, handler det for 

mødelederen om på en professionel 

og ikke-moraliserende måde at markere 

over for de pågældende personer, 

at deres bidrag ikke er velkomne, 

idet de ganske enkelt ikke har 

det fornødne grundlag for at blande 

sig. ”Dit spørgsmål er besvaret i 

det materiale, som er sendt ud på 

forhånd. Haps! Jeg har bemærket., 

at du ikke har læst det.” Men det er 

en balancegang, som er rigtig svær. 

Det er dog helt afgørende, at det har 

konsekvenser, at man ikke har forberedt 

sig. I princippet gør det samme 

sig gældende for de personer, som 

kommer for sent til et møde. Det er 

i ni ud af 10 tilfælde en prioriteringssag. 

Man kunne jo bare have kørt 

hjemmefra i bedre tid, og derfor skal 

man heller ikke have et kort referat 

af mødets første kvarter, når man så 

endelig kommer, siger Ib Ravn. 

19

20 

Er du ANE eller BOB, 

Tekst Mads D. Larsen & foto: Ivan Andersen 

Er du ANE eller BOB, når du deltager i et møde hjemme i 

din klub? 

Måske umiddelbart et lidt besynderligt spørgsmål, som 

kræver en forklaring. Og den fik deltagerne i JBU Region 

2’s formands-netværk, da de tirsdag d. 12. juni deltog 

i kurset ”Godt møde” under ledelse af chefkonsulent 

Torben Bundgaard fra Danmarks Idræts-Forbund. 

ANE og BOB er nemlig definitionen på to forskellige 

adfærds-mønstre, som kommer til udtryk, når mennesker 

deltager i møder. ANE er i sin adfærd anerkendende, 

nysgerrighed og eksperimenterede, mens BOB er bedømmende 

og belærende. 

- Når jeg taler om ANE og BOB, tænker jeg på personers 

adfærd. Ikke på den enkelte person som sådan. Og der er 

en markant forskel. For fakta er jo, at de færreste perso-

Hvordan skaber man god møde-adfærd? Og hvad kan og skal vi forvente af 

hinanden som mødedeltagere? Det var blandt temaerne, da chefkonsulent 

Torben Bundgaard fra Danmarks Idræts-Forbund gav redskaber i mødeteknik 

til deltagerne i JBU Region 2’s formands-netværk. 

når du er til møde? 

Hvad er et godt møde? 

Et godt møde er, når mødets formål bliver indfriet. Hvis der ikke er et formål, er det 

beskæftigelsesterapi. Og det kan være godt nok, hvis formålet udelukkende er at 

slå tiden ihjel, siger Torben Bundgaard, chefkonsulent i Danmarks Idræts-Forbund. 

Sådan får man taledisciplin 

Er manglende disciplin et problem på møderne, og taler alle deltagere i 

munden på hinanden, så indfør et taleobjekt, foreslår DIF-konsulent Torben 

Bundgaard. 

Rent praktisk betyder det, at man skal være i besiddelse af f.eks. en bold for 

at få taleretten. Den næste må først tale, når han eller hun har fået overdraget 

bolden – enten via ordstyreren eller fra den forrige taler. 

- Senere kan man så erstatte det fysiske objekt med en imaginær tale-bold, 

og det virker på gul stue i børnehaven, så det virker også i fodboldklubbens 

bestyrelse, siger Torben Bundgaard. 

Medlemmerne af formandsnetværket i JBU Region 2 blev også kastet ud i en lille 

praktisk samarbejds-opgave, da de deltog på møde-kurset i Holstebro d. 12. juni. 

ner, som er ”onde” eller ”dårlige”. Men vores adfærd kan 

nogle gange være blokerende og negativ, forklarer Torben 

Bundgaard. 

DIF-konsulenten understreger, at ANE-adfærden ikke skal 

forveksles med en adfærd, hvor man altid giver andre ret: 

- Det er jo helt naturligt at stille spørgsmål og være nysgerrig 

over for andres holdninger, selv om man ikke er enig. 

En sag kan altid ses fra flere sider, og ved at praktisere 

ANE-adfærd kan man opnå en forståelse af, hvad andre 

mener, forklarer Torben Bundgaard. 

Han opfordrede deltagerne til at synliggøre BOB- og ANEhjemme 

i deres egne bestyrelser: 

- Alene det at sætte fokus på disse adfærd-mønstre kan 

være en god måde at kortslutte BOB-adfærd på. For inderst 

inde ved man jo godt, om man er konstruktiv eller ej, 

siger Torben Bundgaard. 

21

22 

EVENTCOMPANY.DK 

MEGAFODBOLD og SUMOBRYDNING er populært til fodboldafslutninger og fodboldskoler 

Kombinationen af morskab og bevægelse fungerer altid! 

Tilbud med Megaboksning u/b: 

Sumodragter eller junior sumodragter komplet 1500 kr. inkl. moms 

Megabordfodbold komplet 3900 kr. inkl. moms 

Mange andre sjove ting og pakketilbud til udlejning på 

www.eventcompany.dk 

Få megaboksning u/b!! 

- Angiv følgende kode “fodbold”, når du booker via vores hjemmeside. 

- Så får du megaboksning uden beregning. 

Læs mere på 

www.eventcompany.dk 

Eventcompany.dk • Arresøvej 10 • 8240 Risskov • Tlf. 50 50 30 18 

Telefontid bedst hverdage mellem 9-15 

GODKENDT TIL 

BØRN OG VOKSNE 

Vi udlejer også Gladiator Tvekamp, Hoppeborg, Slush Ice-, Candy Floss- og Popcornmaskiner. 

Vi har egne eventcentre i Århus, Odense og Ålborg. 

Her holder vi arrangementer til f.eks. polterabend, blå mandage, samt for foreninger og firmaer

forVEntnInGEr tIl HInandEn 

Torben Bundgaard satte også fokus på noget, som kan 

være en sten i skoen i mange klubber: Afklaring af gensidige 

forventninger. Både omkring selve mødernes formål, 

men også hvad angår den enkeltes tilgang til møderne. 

Han illustrerede det med en oversigt over forskellige 

mødedeltagertyper, hvor A-typen deltager i møder, når 

det passer ham/hende og i øvrigt kommer helt og aldeles 

uforberedt. Samt dennes modsætning F-typen, der 

deltager i alt, sætter sig ind i alt, aktivt opsøger en masse 

oplysninger omkring møderne og i øvrigt bruger alt sin tid 

på klubben – nogle gange også ferierne. Ind i mellem A og 

F ligger forskellige nuancer af yderpunkterne. 

- Som bestyrelse er vi nødt til at få afklaret disse ting. 

Hvilke typer vil vi acceptere i vores bestyrelse. Hvilke forventninger 

har vi til hinanden? Det kan meget vel tænkes, 

at vi ikke ønsker A og B, da de slet ikke er til at regne med, 

men det kunne jo også være, at vi rent faktisk ikke ønsker 

F-typen i bestyrelsen. ”Det kan jo godt være, at sådan 

en type vil bruge hele sit liv på fodboldklubben, men det 

vil jeg ikke”. Sådan en type ildsjæl burde måske i stedet 

have en fri rolle uden for bestyrelsen – og stå til rådighed 

til løsning af diverse opgaver i klubben, siger Torben 

Bundgaard. 

KUltUrBEstEMtE MØdEr 

Han peger på, at frustrationer over forskellige forventninger 

ofte bunder i manglende kommunikation: 

- Der findes typen, der sidder i bestyrelsen for både den 

lokale fodboldklub, grundejerforeningen, vandværket, 

antenneforeningen, lokalhistorisk forening og meget 

andet – og som altid melder sig som den første, hvis der 

skal nedsættes et eller andet udvalg. Sagen er bare, at 

vedkommende reelt ikke bidrager med noget ud over sin 

Hvilken slags møde? 

Hvad er egentlig formålet med dagens møde, og hvordan når vi så målet? 

Forskellige mødetyper kræver forskellig former for mødeadfærd. Med dette skema 

kan man som mødedeltagere opnå en fælles indgangsvinkel. 

tilstedeværelse. Men det kan jo være, at han ikke selv er 

bevidst om problemet. Derfor er vi nødt til at tale åbent 

om disse ting og turde fat i hinanden. Det er de færreste 

mennesker, der har en negativ hensigt. Men det kan være, 

at ikke er klar over, hvilke forventninger vi har til hinanden, 

siger Torben Bundgaard og fortsætter: 

- Hvor meget kan man så gå hinanden på klingen med 

disse ting? Svaret er: Meget. For det handler om vores 

alle sammens fritid. Det er et kollektivt ansvar. Hvad vil vi i 

fællesskab? Hvad skal vi gøre for at hjælpe hinanden? Er vi 

bevidste om at inddrage hinanden? Bestyrelsen er et hold, 

og det kræver at man fungerer som et hold. Problemet 

kan være, at der ikke er nogen nedskrevne forventninger 

– eller profilbeskrivelser. Derfor er vi nødt til at være meget 

konkrete, når vi aftaler spillereglerne for vores møder, 

siger DIF-konsulenten, der derfor også introducerede en 

oversigt med forskellige mødetyper til de jyske fodboldformænd 

(nederst på denne side). 

- Med det som værktøj kan man på forhånd aftale, hvad 

mødets for mål er, og det har stor indflydelse på, hvordan 

vores adfærd skal være for at indfri formålet. Hvis det 

handler om idéudvikling, nytter det jo ikke noget, at deltagerne 

bruger mest tid på at skyde hinandens forslag ned, 

siger Torben Bundgaard, der også peger på, at møder af 

natur er meget kulturbestemte. 

- Det illustreres f.eks. ved, at det som regel er formanden, 

der er mødeleder. Men hvorfor egentlig? Det er jo ikke 

sikkert, at han er den bedste mødeleder. Jeg siger ikke, 

at formanden ikke kan eller skal være mødeleder, men 

der bør være en grund til det. Og så synes jeg, at det er 

tankevækkende, at møder som regel bliver aflyst, hvis 

formanden ikke kan komme. Men hvis formanden og to 

andre godt kan deltage, bliver mødet gennemført, selv om 

bestyrelsen måske består af i alt syv personer, siger Torben 

Bundgaard. 

Mødets formål problemløsning Idéudvikling Beslutning Information 

samtalens proces Beskrive problemet Alt tilladt Synspunkter Beskrive 

Finde årsager Alt lige godt Beviser Spørge 

Løsningsforslag Overvejelser Svare 

Enighed 

Kompromis 

sprogets funktion Belysende Inspirerende Argumenterende Beskrivende 

Analyserende 

23

24 

DØM OFFSIDE! 

Det er god kampånd at holde naturen ren! 

Læg cigaretten ned i folielommen, 

og den slukker af sig selv. 

Tag Mobile Ashtray med i tasken, 

så ligger løsningen lige 

til højrebenet! 

WWW . MOBILE ASHTRAY . DK

God tone 

ved møderne 

ASA Århus har sat nogle spilleregler for, hvordan 

man taler til hinanden på møder i klubben. Det gælder 

både det verbale og nonverbale, for begge ting 

har spillet afgørende ind på årsagen til klubbens 

initiativ til at ændre tonen på bestyrelsesmøderne. 

Tekst: Lykke Møller & Foto: Henrik Bjerregrav 

Det var en dårlig oplevelse, der førte 

til, at ASA Århus gik i gang med en 

aktiv indsats for at få skabt en god 

tone på klubbens bestyrelsesmøder. 

En god tone, der gerne skulle 

forskanse sig og bringes videre i 

klubbens rækker gennem de næste 

mange år. 

- ASA Århus er en godt organiseret 

klub, der har en lang historie som 

kvarterets klub, fortæller bestyrelsesmedlem 

Jesper Wulff, der har været 

med i initiativet til at få tonen blandt 

bestyrelsens medlemmer gjort positiv 

og god. 

i ASA 

Efter år med store ændringer i sammensætningen 

i bestyrelsen, og hvor 

nye kræfter med anderledes syn på 

tingene blev valgt ind, var det nødvendigt 

at starte fra bunden med definerede 

målsætninger for, hvordan 

man kunne kommunikere og dermed 

få det bedste ud af møderne. 

25

26 

KÆMPEUDVALG! 

Service, rådgivning og hurtig levering! 

Altid lave priser! 

Kvantumsrabat 

SPAR 

op til 40% på 

medaljer! 

ALT i præmier – til store 

og små stævner! 

Få GRATIS tilsendt vores fl otte katalog 

med præmier! 

Bestil via telefon, mail eller køb direkte 

på www.pokalforum.dk 

Salg til private og klubber, faste gode 

rabatter ved gentagne køb! 

telefon: 86 93 87 88 

mail: info@pokalforum.dk 

www.pokalforum.dk

- Det er helt basalt: Vi syntes, at der 

manglede en god tone blandt os af 

flere forskellige årsager. Måske var 

der en kultur- eller generationskløft, 

som der bragte os ud i en situation, 

hvor forventninger og muligheder ikke 

stemte overens, siger Jesper Wulff. 

Det var den dårlige stemning i bestyrelsen 

og misforståelser blandt flere 

medlemmer, der til sidst endte ud i, 

at et bestyrelsesmedlem trak sig fra 

bestyrelsen. 

- Det er naturligvis den sørgelige udgang 

på en intern konflikt, men nu har 

vi valgt at vende den til noget positivt, 

så vi lærer af episoden fremadrettet, 

for at det ikke skal ske igen. 

Jesper Wulff tror, at det at skabe god 

tone under mødeafviklingen får stor 

betydning for den interaktion og samarbejde, 

der er i klubben. 

- Vi er jo her alle frivilligt, så det skal 

være rart og godt, og så har vi jo også 

mål med at være her. Ikke alle kan 

blive opfyldt, men hvis vi respekterer 

hinandens forskellige udgangspunkter, 

så er vi bedre rustet, lyder hans 

erfaring. 

dEfInErEdE spIllErEGlEr 

En fremgangsmåde hos ASA Århus 

har været et sæt faste spilleregler. 

- Projektet er kun lige begyndt, men vi 

har til at starte med sat et sæt spilleregler 

for, hvordan man taler og ikke 

taler. Spillereglerne er klart definerede, 

så alle er klar over, hvordan de 

kan og bør agere, og hvor grænsen 

for god tone går. Det gælder også 

på mail, hvor ord let kan mistolkes, 

fortæller Jesper Wulff og giver nogle 

eksempler. 

- Det er ikke kun de verbale ting, der 

har været fokus på, for man siger 

mange ting med sit kropssprog. 

Eksempelvis kan man godt komme 

til at sidde uroligt på stolen, ryste på 

hovedet eller på anden måde vise 

med sit kropssprog, at man er uenig 

i noget, som en anden er ved at sige, 

og så har man startet en negativ 

spiral. Derfor har vi også sat nogle 

nonverbale spilleregler. Efter første 

møde sluttede vi med at snakke om, 

hvordan det var gået, og vi havde alle 

en god fornemmelse. Vi taler stadig 

om det, der var gået forud - man kan 

vel sige, at vi havde betalt dyre lærepenge. 

UddElEGEr ansVarEt 

Med sin beliggenhed midt i Århus er 

ASA Århus en klub med temmelig stor 

gennemstrømning af medlemmer, 

der i kortere eller længere perioder 

opholder sig i Århus for at studere, og 

det har haft indvirkning på flere forskellige 

områder. 

Der er en innovativ stemning, og der 

er også en stemning, der ikke nødvendigvis 

harmonerer med gamle dyder, 

hvor en bestemt kerne ofte tegnede 

klubben gennem mange år. 

- Generelt er der sket meget for klubben, 

og det har haft indflydelse. 

Den gamle ånd, der tegnede sig i de 

ældre klublokaler, er væk i forbindelse 

med, at klubben er flyttet ind i helt 

nye og moderne lokaler ved Århus 

Svømmestadion. Sammen med dette 

skifte er der kommet mange nye 

kræfter ind, blandt andet fra byens 

erhvervsliv. Disse nye skulle kombineres 

med de ældre kræfter, der har 

kendt og arbejdet for klubben gennem 

mange år. Et samarbejde, der 

kræver gensidig respekt og god tone 

på møderne, erkender Jesper Wulff. 

- Jeg har selv lært meget af det, for 

jeg er en af dem, der kommer fra 

erhvervslivet, og jeg er nok langt 

mere orienteret mod, at det skal køre 

effektivt, hvor andre er mere til, at alle 

skal høres og tages med på råd. - Vi 

ASA Århus har arbejdet aktivt med at introducere 

en god tone på klubbens bestyrelsesmøder. 

havde hver vores indgang og var ikke 

klar over hinandens udgangspunkt. Så 

skal vi finde et sted at mødes, for man 

skal huske, at det er frivillige, vi har 

med at gøre, siger han. 

Klubbens erfaring er, at hvis de uddelegerer 

ansvaret til de forskellige 

relevante personer, der så skal have 

bestyrelsens fulde tillid til, at de kan 

klare opgaverne, så kører det hele 

bedre. Ingen indblanding og til ansvar 

til møderne. 

alEnlanGE 

BEstYrElsEsMØdEr 

- Vi har haft hjælp fra JBU til at udvikle 

denne del. Tidligere havde vi jo 

bestyrelsesmøder, der var alenlange, 

og der var ikke nogen egentlig grund 

til, at de skulle være så lange. Der var 

knap så meget effektivitet men mere 

fokus på små ting, der burde kunne 

klares af de enkelte udvalgsformænd 

eller ledere. Derfor var et skridt også 

at blive enige om at have tillid til dem, 

der havde ansvaret for forskellige ting. 

Så udvalgene styrer deres eget budget, 

eksempelvis, og det kører rigtig 

godt, slutter Jesper Wulff. 

27

Tekst: Niels Henriksen 

En dag da Thomas Jensen havde påtaget sig hvervet som 

holdleder for Sejlflod/Storvordes hold i Serie 5, stod han 

pludselig med et dilemma. Ham den gode spiller, der 

aldrig gad at træne, begyndte inde på banen, mens ham, 

der ikke var så god, men som til gengæld trænede hver 

gang, måtte begynde på udskiftningsbænken. Sådan var 

det i resultatjagtens hellige navn, men den dag fik revisoren 

en god idé. ”Hvorfor arbejder vi ikke med fri udskift- 

Thomas Jensen har via sin rolle som bestyrelsesmedlem 

i JBU Region 1 arbejdet med udviklingen 

af fodbolden i Nordjylland gennem snart 

20 år. 

Jagten på den 

gode idé 

Grønland, fodbold og plads til nytænkning fylder meget 

i Thomas Jensens liv. Den nordjyske fodboldleder kan 

snart se tilbage på 20 år som medlem af JBU Region 1’s 

bestyrelse. 

ning, hvor spillerne kan skiftes ind og ud efter behov”, 

tænkte han. Dermed lagde han en vigtig grundsten til 

den populære regel, som vi kender i JBU’s ungdoms- og 

serierækker i dag. 

Og netop den slags tanker karakteriserer i virkeligheden 

Thomas Jensen ganske godt. Han tænker strategisk, og 

han elsker udfordringen og udviklingen mere end han 

elsker selve fodbolden. 

29

30

260 ulønnede ledere i JBU’s organisation 

Jydsk Boldspil-Union er ligesom sine medlemsklubber afhængig af indsatsen fra ulønnede 

ledere. Omkring 260 personer er tilknyttet JBU’s bestyrelser, udvalg 

og arbejdsgrupper, hvor de bl.a. har opgaver omkring turneringer, uddannelse, børne- og 

ungdomsfodbold og indefodbold. I denne artikel sætter vi ansigt på en 

af de mange personer, som gør en indsats – ikke blot for sin egen klub, men for alle JBU’s 

medlemsklubber. 

- I virkeligheden kunne jeg lige så godt have været involveret 

i golf eller håndbold eller noget helt tredje. For mig 

er det organisationen og den strategiske idéudvikling, der 

er spændende, fastslår han. 

HVad saGdE Han? 

Da Thomas Jensen i vinter fyldte 60 år, var JBU’s næstformand 

Bent Clausen blandt gæsterne, og han benyttede 

den runde fødselsdag til at overrække fødselaren JBU’s 

Guldnål, som det kun er ganske få fodboldledere forundt 

at få. 

- Bent sagde vist også noget, men jeg var alt for overrasket 

til at huske hvad, griner Thomas Jensen, der overhovedet 

ikke havde forventet en sådan hæder, der er udløst 

på grund af nordjydens mangeårige ulønnede lederarbejde 

for JBU. Han blev valgt ind i JBU Region 1’s bestyrelse 

tilbage i 1989. 

Oprindelig var Thomas Jensen slet ikke engageret i 

fodbold. Han var håndboldmand og begyndte sin ledergerning 

tilbage i 1969, da han blev kridtdreng hjemme 

i Hollensted i nærheden af Brønderslev, og da idrætsforeningerne 

i Hollensted og Hallund i 1970 blev slået 

sammen, således at foreningen nu kunne byde på både 

fodbold og håndbold, blev Thomas Jensen valgt som 

den første formand for B70 Hallund. Fra 1970-1972 var 

han desuden formand for Samvirkende Idrætsforeninger i 

Brønderslev Kommune. 

I 1974 flyttede han sammen med hustruen Lis til 

Storvorde, hvor han blev formand for Sejlflod/Storvorde 

og to senere desuden formand for idrætshallen. I alle 

årene har han været aktiv spiller både i fodbold og håndbold. 

rEjsEr tIl GrØnland 

Når han ikke arbejder med idræt, er Thomas Jensen revisor 

hos Kommunernes Revision A/S i Aalborg. Et spændende 

arbejde, der bringer ham til Grønland med meget 

jævne mellemrum. Her skal han revidere de grønlandske 

kommuners regnskaber, og hver tur varer som regel i to 

uger. Sidste år var Thomas Jensen således på rejse otte 

gange i Grønland. 

I JBU Region 1 er Thomas Jensen ikke tilknyttet specielle 

udvalg. Han er budgetansvarlig og løser ad hoc opgaver 

for regionsformand Christian Fynsk. Desuden er han som 

noget nyt blevet inddraget i arbejdet med dommerne – et 

arbejde han i øvrigt synes er utroligt spændende, bl.a. 

fordi to kulturer skal smelte sammen til noget positivt og 

frugtbart. Således står Thomas Jensen i spidsen for den 

nordjyske udgave af DBU’s fodbolddommer-skole, som 

afvikles for unge mellem 15 og 20 år. 

- I Danmark er vi heldige, at vi har råd til at have to så 

velsmurte organisationer som DBU og JBU. Vi har dygtige 

folk på alle vigtige pladser, og modsat mange små specialforbund 

har vi i dansk fodbold råd til det. Det betyder 

dog ikke, at vi ikke samtidig skal have fokus på fremtiden. 

Her er det vigtigt, at vi hele tiden har rettet kikkerten 

mod, hvordan samfundet udvikler sig, og dermed også på 

hvilke typer af ledere vi efterfølgende har brug for, mener 

Thomas Jensen, der til efteråret er en af hovedbagmændene 

i et seminar for alle fire regioner, hvor netop lederrekruttering 

er temaet. 

31

32 

JBU’s uddannelsesprojekt for klubbernes børne- og 

ungdomskonsulenter har nu kørt i to år, og 11 klubkonsulenter 

har været testpiloter for den nye uddannelsesform. 

Pilotprojektet har givet værdifulde 

erfaringer til de næste projektforløb, som allerede 

er i fuld gang. Som noget nyt tilbydes erfarne børne- 

og ungdomskonsulenter nu også efteruddannelse 

med en Trin 2-model over et år. 

JBU sætter 

fokus på ungdomskonsulenter 

Tekst & foto: Ina Tofterup 

De knytter den røde tråd i klubben. Det er den ultrakorte 

arbejdsbeskrivelse for en typisk børne- og ungdomskonsulent 

i fodboldklubben. 

Hvilke områder sættes der fokus på hos de yngste, hvordan 

holder vi teenagernes fodboldinteresse levende og 

hvordan kan den enkelte træner støttes i sit arbejde? Nu 

begynder det at blive mere konkret og det begynder at 

blive uoverskueligt for en bestyrelse at tage hånd om alle 

detaljerne. Hér kommer konsulenten ind i billedet. 

Børne- og Ungdomskonsulenten er den samlende faktor 

i klubben og dén person, som trænerne kan søge for 

vejledning og støtte. Klubkonsulenten skal holde alle på 

sporet – altså det aftalte spor i forhold til klubbens holdninger 

og værdier. 

IKKE praKtIsK GrIs 

Det svære ligger ikke i at finde på opgaver til konsulenten, 

men derimod i at begrænse arbejdsområdet, så det er 

muligt at bevare overblikket. En konsulent må ikke blive 

den praktiske gris, der skriver kørselssedler, sørger for 

flytning af kampe og træner U-12 holdet, hvor træneren 

sprang fra lige før opstart. 

Det er blot nogle af de erfaringer, der er blevet samlet 

JBU’s pilotprojekt omhandlende uddannelse af børne- og 

ungdomskonsulenter i klubberne, som har kørt fra 2005 

og afsluttes nu. 11 klubkonsulenter har ageret testpiloter 

og deres evaluering er overvejende positiv. 

Én af de vigtigste ingredienser i projektet er tilknytning af 

en personlig JBU-coach til hver enkelt konsulent. Denne 

coach har indgået i personlig og faglig sparring med konsulenten, 

hvilket er blevet taget vel imod. 

- Det er et af de elementer, vi har kunnet arbejde direkte 

videre med fra pilotprojektet til det nye hold, vi har sat i 

gang, forklarer Henriette K. Jensen fra JBU Udvikling. 

nYt tIlBUd på VEj 

I efteråret 2007 sættes endnu et hold – det tredje – i søen 

med Projekt Børne- og Ungdomskonsulent. Desuden 

oprettes det første hold på uddannelsens Trin 2, som er et 

1-årigt overbygningsmodul. Her kan deltage konsulenter, 

der har gennemført Trin 1-projektet sammen med erfarne 

klubkonsulenter, der har arbejdet med området i flere år. 

Trin 2 støttes økonomisk af JBU med 50 procent, hvilket 

reducerer deltagergebyret til kr. 8.500, som afregnes i 

to rater. Ansøgningsfristen til Trin 2-uddannelsen er 14. 

september.

Succes 

med personlig coach 

Tekst & foto: Ina Tofterup 

Medindflydelse, frihed og mulighed for at afprøve idéer. 

Det er nogle af de motivationsfaktorer, der driver børneog 

ungdomskonsulenterne i JBU’s ”Pilotprojekt Børne- og 

Ungdomskonsulent”, som holdt det afsluttende netværksmøde 

søndag 17. juni i Tilst. Pilotprojektet har kørt fra 

efteråret 2005 og afsluttes her i august 2007. 

Viljen til at vinde er det væsentligste element i udviklingen 

klubbens forskellige udvalg. 

af et talent. Sådan lød budskabet fra Chelseas danske scout, 

Flemming Berg, der mandag d. 14. maj på JBU Region 3’s 

Stjernetræf i Århus gav sit personlige bud på, hvordan man 

skaber vindermentalitet. ressetimer udover jobbet, smiler Henrik. 

- Det er et meget frit job, for man skal jo selv bestemme, 

hvornår opgaverne bliver løst. Det er meget anderledes, 

end da jeg i sin tid havde trænerjobs, forklarer Per 

Frisbjerg. 

Han er børne- og ungdomskonsulent i Brørup GF, en 

mindre klub i Sydvestjylland. Det job har han bestredet i 

to år efter mange års erfaring som træner. Han har deltaget 

i JBU’s pilotprojekt siden starten i 2005 og har draget 

mange erfaringer fra netværket. 

- Specielt har sparringen med JBU-coach Carl Chr. 

Berndsen fungeret optimalt for mig, uddyber han. 

VIGtIG arBEjdsBEsKrIVElsE 

Selve idéen med en personlig coach har været én af de 

store succes-oplevelser i pilotprojektet og er også taget 

Flokken af ungdomskonsulenter fra 

JBU’s første uddannelsesforløb samlet 

til afsluttende netværksmøde i Tilst 

17. juni. 

med videre i det næste projekt, som startede i efteråret 

2006. 

- Coachen kan være både fodboldfagligt og organisatorisk 

funderet, mener Henrik Madsen fra Tangsø fS. 

Det organisatoriske har været et af de primære indsatsområder 

i hans klub og derfor har hans arbejde også taget 

afsæt i bl.a. forældreinvolvering og at få aktiveret flere i 

- Jeg arbejder ud fra klubbens arbejdsbeskrivelse, men 

tidsmæssigt må jeg sige, at der også indgår mange inte- 

Netop arbejdsbeskrivelsen er det essentielle i forhold til at 

involvere en børne- og ungdomskonsulent i klubben. Der 

skal være en klar definition af opgaverne og en afklaring af 

kompetenceområderne ledelsen og konsulenten imellem. 

Et Godt KlUBMIljØ 

- Klubledelsen skal udstikke nogle klare rammer med indbygget 

fleksibilitet, lyder det med fast stemme fra Christian 

Nielsen, som til daglig har sit virke i Gug Boldklub i det 

nordjyske. 

FLEMMING BERG 

33

Han bruger 15-20 timer ugentligt i klubben som konsulent 

og de timer bruges primært på trænerne. Han prioriterer at 

kræse lidt om trænerne, for han mener, at et godt klubmiljø 

kan forebygge frafaldet blandt både trænere og spillere. 

- For at kunne koncentrere mig om mine specifikke opgaver, 

må jeg ikke være bange for at uddelegere eller henvise 

til andre i klubben, udtaler han. 

Når det kommer til at dele ud af guldkornene til andre 

nystartede børne- og ungdomskonsulenter eller klubber, 

der påtænker at tilknytte en konsulent, er der enighed 

blandt testpiloterne i projektet. Det bedste råd er – spring 

ud i det! 

For klubben er det vigtigt at gøre sig klart, hvad konsulenten 

skal bruges til og fokusere på fodboldfagligheden, 

mens det for konsulenten primært er vigtigt at brænde for 

fodbolden og have en masse idéer. 

Har du fået lyst til at høre mere om børne- og ungdomskonsulentjobbet 

og muligheden for at deltage i JBU’s projektforløb, 

kan du kontakte JBU Udvikling eller én af JBU’s 

fem breddekonsulenter. Se mere på www.jbu.dbu.dk. 

Sådan siger ungdomskonsulenterne 

Christian Nielsen 

Henrik Madsen 

Per Frisbjerg 

1. Hvordan får man en konsulent-ordning til at fungere i klubben? 

per frisbjerg, Brørup Gf: Klubben skal være klar til, at konsulenten tager sig af den rent fodboldfaglige 

del. Der skal ikke være andre praktiske opgaver involveret i konsulentens arbejde. 

Desuden bør klubbens kontaktperson være i tæt kontakt til konsulenten. 

Henrik Madsen, tangsø fs: Bestyrelsen skal have en klar mening om den retning, den ønsker, 

klubben skal arbejde i og så skal der bakkes op om konsulentens arbejde. 

Christian nielsen, Gug B: Det er vigtigt at afsætte de nødvendige ressourcer og få lavet en klar 

arbejdsbeskrivelse med afgrænsede opgaver. 

2. Hvad er udfordringerne hjemme i din klub? 

per frisbjerg, Brørup Gf: Det er at få implementeret den røde tråd mht. holdninger og værdier. 

Desuden er det en stor del af arbejdet, at jeg bliver passet op af forældre og deltager i forældremøder. 

Henrik Madsen, tangsø fs: Det er primært forældreinvolvering, vi skal arbejde videre med og så 

skal vi gerne have aktiveret flere i klubbens forskellige udvalg. 

Christian nielsen, Gug B: Jeg vil gerne have implementeret træneruddannelse internt i klubben 

og opbygge et konstruktivt miljø for trænerne. Det vil gøre rekruttering og fastholdelse nemmere. 

3. Hvad har du fået ud af JBU’s pilotprojekt? 

per frisbjerg, Brørup Gf: Jeg har fået god sparring og har fået opbygget et omfattende netværk. 

Mit samarbejde med JBU-coachen også bibragt mig en del. 

Henrik Madsen, tangsø fs: Jeg har fået sat fokus på nogle bestemte elementer af jobbet. 

Derudover synes jeg, at det har været en stor hjælp at få opsat mål og succeskriterier for arbejdet 

og få lavet en konkret handlingsplan. 

Christian nielsen, Gug B: Jeg har fået udbygget min fodboldfaglige og organisatoriske viden. 

Jeg har desuden fået indblik i indflydelsesvejene i JBU, som jeg gerne så forenklet, ligesom jeg 

gerne ser endnu flere fornyelser regionalt. 

35

36 

Formand Steen Sparvath 

(i midten) sammen med 

Claus Lykke-Øster og 

Henrik Beierholm fra 

Lunderskov Boldklub. 

Personprofiler skal st 

Rød, grøn, blå, gul eller midtimellem. 

Supporter, inspirator, entreprenør, 

observator eller et mix af flere 

forskellige karakteregenskaber. En 

personprofil har vist bestyrelsesmedlemmerne 

i Lunderskov Boldklub 

vejen til et bedre samarbejde. 

Efter store udskiftninger i bestyrelsen 

i det seneste år, ville bestyrelsen 

gøre en indsats for, at alle i klubben 

forstod hinanden bedst muligt. De fik 

derfor lavet en personprofil på alle 

medlemmer. 

- Vi gjorde det for at lære at kommunikere 

optimalt med hinanden. Vi har 

tidligere prøvet noget lignende, og 

det havde vi meget glæde af. I sær 

når bølgerne gik højt. Så kunne vi 

lige have i baghovedet, at vi her sad 

overfor en temperamentsfuld person 

eller en tilbageholdende person, og 

det er da klart, at det kan give en 

effekt, hvis man bruger det rigtigt, 

fortæller klubbens formand Steen 

Sparvath, der samtidig slår fast, at 

oplevelsen denne gang er nær ved 

perfekt. 

- Jeg har ikke prøvet nogen, der 

har ramt så godt, som denne. Jeg 

har også i erhvervslivet prøvet flere 

forskellige, men vi har fået meget ud 

af denne personprofil, både i forhold 

til, hvordan vi kendte os selv og hinanden, 

men også, hvad vi hver i sær 

kunne arbejde videre med af styrker 

og svagheder. 

Bestyrelsesmedlem Henrik Beierholm 

er helt enig. 

- Med profilerne fik vi sat ord på 

nogle af de ting, som vi vidste i 

forvejen og samtidig fået øjnene op 

for andre ting. Mange af os havde en 

fornemmelse, og selv om nuancerne 

er blevet klart uddybet og måske forklaret, 

så er vi meget overrasket over, 

hvor godt tingene passer, siger han. 

Et spØrGsMål oM tIllId 

Efter at medlemmerne fik deres 

personprofiler, fik de hver i sær mulighed 

for at læse dem igennem og 

overveje, om de ville lade de andre 

få indblik i deres personlige profil. 

- Allerførst har det været vigtig for 

os at sikre os, at alle ville være med 

til undersøgelsen, og derefter at de 

ville dele lidt af deres profil med 

hinanden. Alle havde vetoret, så de 

ikke fik overskredet deres personlige 

grænser. Meningen var, at vi skulle 

kunne bruge det i sammenholdet, og 

at vi også skulle arbejde aktiv med 

indholdet. Vi har været meget glade 

for, at alle har været så velvillige til at 

være åbne omkring deres styrker og 

mulige svagheder. Det har givet os 

en stor mulighed for at give folk ansvar 

efter, hvad deres kerneområder 

er. I en klub har man mange opgaver 

og problemstillinger, der skal løses, 

og nogle passer bedre end andre, 

siger Steen Sparvath, der samtidig 

slår fast, at der også ligger tillid til 

hinanden bag beslutningen om at 

være åbne. 

farVEsKalaEn 

InSight personprofil er både en 

beskrivelse af personen i forhold til 

samarbejde, kommunikation etc, men 

en stor del af beskrivelsen handler 

i sær om farver – hvor man ligger i 

farvespektret, og hvilke farver, der 

er mest dominerende. Rød er eks. 

entreprenør-typen, og personen med 

meget grøn kan have koordinator-evner. 

Farveskalaen skal være med til at 

beskrive hvilke egenskaber, man har 

mest i sig.

yrke fodboldklubben 

- Det var nok det, der var mest 

spændende, fortæller formand Steen 

Sparvath. Farverne gav ham en pejling 

på, hvordan medlemmerne lå, og 

frem for alt hvordan de bedst kunne 

kommunikere og bruge hinandens 

styrker. 

Bestyrelsesmedlem Claus Lykke-Øster 

tillægger farvefordelingen stor betydning. 

- Det er nemt at forholde sig til, og 

man få en klar oplevelse af, hvor forskellig 

man kan være, siger han. 

Farverne gav bestyrelsen en pejling 

på den sammensætning, der var i 

bestyrelsen. 

- Da vi fik set hinandens farver, var 

det spændende at se, at vi faktisk 

lå spredt ud over hele farveskalaen. 

Det må have betydning for vores 

muligheder for at kommunikere, og vi 

ser det som en fordel, at vi har flere 

forskellige kræfter i bestyrelsen, siger 

Steen Sparvath, der selv har en fremherskende 

farve, som er rød. 

Da bestyrelsen i Lunderskov Boldklub 

valgte at få lavet personprofiler på sine 

bestyrelsesmedlemmer, var det et skridt 

på vejen til bedre forståelse og samarbejde, 

der i sidste ende skulle komme klubben 

til gode. 

Sådan fungerer InSight-modellen 

Lunderskov Boldklub har benyttet den såkaldte InSight-personprofil, som er 

blevet introduceret til klubben af JBU. 

Personprofilen udarbejdes ved, at deltageren svarer på 20 spørgsmål – enten i 

et skema eller direkte via nettet. På baggrund af spørgsmålene skal du finde den 

beskrivelse, der passer bedst på dig selv ud fra nogle i forvejen beskrevne karaktertræk. 

Når du finder det, der passer bedst, skal de andre udsagn have numre i 

forhold til den grad, der stemmer overens med den opfattelse, du har af sig selv. 

Eksempel: 

Analyserende og skeptisk - passer bedst 

Venlig og underholdende - 2 

Krævende og håndfast - 4 

Beskeden og lydhør - passer dårligst 

InSight personprofilen er bygget op omkring den personlighedsmodel, som først 

blev skabt af den schweiziske psykolog Carl Gustav Jung og siden er videreudviklet. 

Besvarelserne skal udgøre dit eget syn på dig selv og ikke, som du tror, 

andre opfatter dig. 

JBU benytter InSight-modellen i sine fire formandsnetværk, hvor alle deltagere 

får udarbejdet en profil. Desuden vil alle medlemmer af både JBU’s bestyrelse 

og fire regionsbestyrelser blive tilbudt en InSight-profil i løbet af 2007. 

37

38 

Frigør din opsparing 

i boligen. 

Ring til Boligejernes Hus® 

i Randers på 44 55 46 55.

VIl BrUGE 

ErfarInGEn I frEMtIdEn 

Formanden lægger vægt på, at der 

med personprofilerne er banet en ny 

vej for bestyrelsen. Ud over at være 

åbne om sine egne farver, så læser 

medlemmerne også hinandens beskrivelser, 

der inkluderer personlig stil, 

interaktion med andre og beslutningssituation. 

- Med denne profil er vi rykket tættere 

på at være åbne sammen. Det 

er smittet af på vores klub på denne 

måde: At vi havde nogle i forvejen 

definerede mål, som vi arbejdede hen 

i mod på sigt, men vi har taget et ryk 

hurtigere, end vi ellers ville have gjort, 

ved at vi har lært hinanden at kende. 

Claus Lykke-Øster har et godt eksempel 

på, hvordan man bruger personprofilerne. 

- Jeg kom til at tænke på, at jeg altid 

valgte dem, der er meget lig mig selv, 

f.eks. i forhold til trænere og andre. 

Det vil jeg nu bruge som pejlepind, at 

jeg kan udvide mit eget spektrum ved 

at være bevidst om, hvilke kræfter, 

jeg dels selv repræsenterer, og hvilke 

kræfter, jeg derfor automatisk søger 

hos andre. Nu har jeg mulighed for at 

ændre en smule på dette, siger han 

og fortæller om de videre planer med 

personprofilen, at de skal i den varme 

stol. 

- Den varme stol er et begreb, der 

dækker over, at vi har planlagt at 

sætte fokus på hinandens styrker ved 

at lade én person ad gangen blive 

udspurgt om sine egne holdninger 

og erfaringer i forhold til hans personprofil. 

På denne måde håber vi at 

kunne skabe endnu bedre og ærligere 

dialog, fordi det jo ikke er sikkert, at 

alle er enige. Hvis der er et punkt, der 

er markant for et medlem, er vi nødt 

til at høre, om han er enig. Måske er 

det heller ikke den måde, som andre 

opfatter ham på, lyder hans erfaring 

og Henrik Beierholm tilføjer: 

- Der er jo flere øvelser i denne her. 

Ikke alene får vi nogle kanongode 

redskaber at arbejde med sammen, 

vi får også gode redskaber til os selv. 

Og så er der det med at være fælles 

om det og dele det med andre. En 

personprofil er jo for så vidt en per- 

sonlig ting, men nu har vi læst nogle 

af kernepunkterne på hinanden og 

dermed er vi mere sårbare og tillidsfulde. 

Det skaber en god dynamik. 

Bestyrelsen håber på at kunne lave 

nogle opfølgninger på succes’en, for 

at fastholde den gode effekt, som det 

har haft. 

- Det eneste problem ville være, at vi 

bestyrelsen kender hinanden så godt, 

at det kan virke som om, vi er meget 

sammentømrede, hvis der kommer 

nye medlemmer. Derfor er en opfølgning 

og vedvarende udvikling nødvendigt, 

og det håber jeg, at andre 

vil tage i mod, siger Steen Sparvath 

og slutter af med at konstatere, at alle 

heldigvis denne gang tog vel imod 

initiativet. 

- Man kan vælge at sige, at det er noget 

moderne pis, eller man kan bruge 

det aktivt. Ved at fokusere på styrker 

og svagheder og lære dem bedre at 

kende. Men det er også vigtigt, at 

man er forandringsvillig. 

Et stort skridt er taget i retning af god kommunikation og effektivitet i bestyrelsen 

i Lunderskov Boldklub efter, at alle bestyrelsesmedlemmer har fået lavet en InSight 

personprofil. 

39

40 

MIDTFYNS FRITIDSCENTER 

 

 

ww 

Midtfyns Fritidscenter tilbyder til træningslejre kurser og andre arrangementer. 

Vandrerhjem med 12 værelser og 46 senge. 

4 campinghytter med 6 sovepladser i hver. 

2 idrætshaller, Svømmehal, Moderne mødefaciliteter, flot nyt cafeteria. 

Træningslejr med overnatning og fuld forplejning pr. person pr. døgn fra 340,00 kr.

Kraftigt fald 

i antallet af 

hold-udtrækninger 

Antallet af hold-udtrækninger i JBU’s 

11-mandsturnering er praktisk talt blevet 

halveret i forhold til 2006-sæsonen. 

Forklaringen er den ændrede tilmeldingsdato 

fra d. 15. november til d. 1. 

marts. 

Tekst: Mads D. Larsen & foto: Per Kjærbye 

Antallet af hold-udtrækninger i JBU’s centrale 11-mandsturnering 

er faldet drastisk. Fra 354 hold i 2006-sæsonen 

til 206 i 2007-sæsonen. Eller med andre ord: En nedgang 

på mere end 40 procent. Årsagen til den positive udvikling 

er ifølge formanden for JBU’s turneringsudvalg, Ole 

Ladefoged, primært den ændrede tilmeldingsfrist fra d. 

15. november til d. 1. marts. 

- Det er en særdeles positiv udvikling, men også en ventet 

udvikling, for klubbernes vilkår for optimal holdtilmelding 

indgik netop som et af de væsentligste argumenter, da vi 

besluttede at ændre tilmeldingsterminen for 11-mandshold 

fra d. 15. november til d. 1. marts, forklarer Ole 

Ladefoged. Nedgangen i antallet af udtrækninger ligger 

jævnt spredt ud over de fleste ungdomsrækker - primært 

U-12 Drenge og U-14 Drenge, men også i Serie 6. 

BEdrE VærKtØj tIl KorrEKt tIlMEldInG 

Ved at rykke tilmeldingsfristen tre en halv måned frem til 

d. 1. marts har mange klubber fået et langt bedre overblik 

over spillermaterialet til rådighed. Derfor har man også 

i 2007-sæsonen haft bedre mulighed for at tilmelde det 

korrekte antal hold til JBU’s turnering - og på det rigtige 

niveau. 

- Og det er ikke alene en fordel for hver enkelt klub, men 

også for JBU, som rent administrativt er blevet lettet for 

håndteringen af et stort antal udtrækninger og overflytninger 

af hold, tilføjer Ole Ladefoged. Aabyhøj IF’s 

formand, 

Ole T. Jensen 

Ændringen af tilmeldingsfristen har således alt andet lige 

betydet, at JBU’s turneringstilbud er blevet bedre. Dette 

understøttes også af, at mange puljer - i tidligere turneringer, 

hvor tilmeldingsfristen var d. 15. november - allerede 

var ødelagt af udtrækninger, når kalenderen skrev d. 1. 

marts. Rent økonomisk er der også tale om en sekscifret 

besparelse for de jyske klubber i form af færre udtrækningsgebyrer. 

41

42 

Esbjerg Havn 

– Den direkte vej ... 

Tlf. 75 12 41 44 

adm@portesbjerg.dk 

www.portesbjerg.dk 

Boldspil og gymnastik 

Undervisning – bogligt, musisk og kreativt 

Et stærkt fællesskab 

Optur til dig 

Mere inspiration på www.optur.nu 

Idrætsefterskolen Lægården 

Holstebro · Tlf. 9742 1084 · mail@optur.nu

JBU-konsulent bliver 

filialdirektør i finanssektoren 


Efter knap 10 års ansættelse hos JBU har breddekonsulent, 

Peter Tornbo, valgt at tage imod et tilbud om nye 

arbejdsmæssige udfordringer i form af en stilling som 

filialdirektør i den finansielle sektor. 

Peter Tornbo har haft sit arbejdsområde i JBU Region 2, 

hvor han har fungeret som rådgiver og sparringspartner 

for klubbernes frivillige ledere. 

- Konsulent-jobbet i JBU har på alle måder været et drømmejob 

for mig - ikke mindst det positive og konstruktive 

samarbejde med de mange engagerede ledere rundt 

omkring i klubberne, men jeg får nu mulighed for at afprøve 

nogle ledelsesmæssige ambitioner, og det glæder 

jeg mig meget til, udtaler Peter Tornbo, der tiltrådte som 

filialdirektør i Handelsbanken d. 15. august. 

Efter aftale med sin nye arbejdsgiver og JBU fortsætter 

han imidlertid sideløbende som konsulent indtil udgangen 

af 2007. Derved får JBU mulighed for at etablere en 

optimal overgangsordning i forbindelse med ansættelsen 

af en ny konsulent, hvilket har været vigtigt for både Peter 

Tornbo og JBU. 

Breddekonsulent Peter Tornbo forlader JBU for at blive filialdirektør i 

finanssektoren. Han fratræder sin stilling ved udgangen af året. 

fodBoldforMand BlIVEr ElEV 

Også på det administrative område er der en række 

ændringer under opsejling. Vinni Daugaard, der har været 

tilknyttet Region 3’s kontor i Horsens som assistent på 

deltid, har valgt at søge nye udfordringer. Kombineret 

med opfyldelsen af en række af de øvrige medarbejderes 

personlige ønsker om deltid er JBU derfor netop nu i færd 

med at afdække det totale behov for ressourcer på Region 

3’s kontor. 

På Region 4’s kontor i Glejbjerg har JBU ansat Martin 

Clausen fra Sdr. Hygum som ny elev. Han tiltrådte d. 15. 

august. Martin er 22 år, og sin unge alder til trods er han i 

gang med sit andet år som formand og kampfordeler for 

Sdr. Hygum B. Martin Clausen afløser Jacob Mauritsen, 

som netop er blevet udlært. 

43

Termometeret viste over 30 grader, og solen brændte nå- 

desløst fra en skyfri sommerhimmel, da JBU’s U-14 talent- 

skole for Jyllands 64 dygtigste fodboldpiger blev afviklet 

for sidste gang. Det skete d. 9. og 10. juni i Hadsten. 

Som led i den nye talentstruktur der trådte i kraft i dansk 

fodbold d. 1. august, er planlægningen og driften af al 

struktureret talentudvikling overdraget fra lokalunionerne 

til DBU. Derfor nedlægges talentskolen sammen med alle 

JBU’s øvrige talentaktiviteter. 

Arrangementet blev også i år afviklet som en lille turne- 

ring, hvor spillerne fordelt på fire regionale hold mødtes 

indbyrdes, og det blev pigerne fra JBU Region 1, der 

sikrede sig den historiske titel som sidste vindere af U 14 

talentskolen. 

Turneringens førsteplads blev sikret i den afsluttende 

kamp mod JBU Region 4 via to scoringer af Aabybro IF’s 

målfarlige angriber, Line Steffensen, og en samlet sejr på 

2-0. 

BUndnIVEaUEt Er BlEVEt HæVEt 

DBU’s U-16 landstræner, Bent Eriksen, bruger turneringen 

til at observere spillermaterialet med henblik på udvæl- 

gelse til fremtidige talentsamlinger. Og landstræneren var 

godt tilfreds med det generelle niveau. 

- Nu var det næsten umenneskeligt at spille fodbold under 

de forhold - med 30 grader og stenhårde baner, men der 

blev gået godt til den, og på baggrund af de kampe, som 

jeg har set, kan jeg konstatere, at bundniveauet er blevet 

hævet i jysk pigefodbold. Til gengæld er der ikke de helt 

store og iøjnefaldende profiler i denne årgang, men der 

er bestemt talenter, konstaterede U-16 landstræneren, der 

primært lægger vægt på tekniske færdigheder og piger- 

nes hurtighed i spilopfattelse, når han vurderer talentpo- 

tentialet. 

Spillerne havde det svært ved årets U-14 

Talentskole i Hadsten, hvor varmen og solen 

tærede hårdt på ressourcerne. 

En varm afsked med 

U-14 Talentskolen 

- Men også hvordan spillerne reagerer på at spille mange 

kampe inden for så forholdsvis kort tid. Til gengæld bety- 

der fysikken generelt ikke noget i helhedsindtrykket, siger 

Bent Eriksen. 


JBU region 3 sluttede på andenpladsen med seks points 

ligesom det vindende hold fra JBU Region 1, mens JBU 

Region 2 og JBU Region 4 sluttede som henholdsvis num- 

mer tre og fire. 

45

Tekst: Mads D. Larsen & foto: Jannie Søgaard 

JBU Region 3’s talentfulde årgang 92-piger blev 2. 

Pinsedag en historisk vinder af DBU’s U 15 Talentturnering 

i Vildbjerg. 

Ikke så meget fordi de jyske fodboldpiger var helt suveræne 

i finalen mod det blandede hold fra København og 

Bornholm. Men mere fordi dette års turnering er den sidste 

i sin nuværende form. Når en ny struktur træder i kraft 

på talentområdet d. 1. august, nedbrydes samtidig den 

nuværende lokalunions-opdeling af talentarbejdet. 

JBU Region 3-pigerne vandt uden det store besvær 

finalen med 4-0 på scoringer af Ditte Jensen, KohBra, 

Nina Svendstrup, Romalt IF, Lærke Michaelsen, KohBra og 

Didde Pedersen, Kolding FCQ. Dermed blev det også understreget, 

at den moralske finale i realiteten blev spillet i 

den sidste gruppekamp, da JBU Region 3 besejrede JBU 

Region 2 i den afgørende dyst om at nå finalen. 

Via en sikker 4-0 sejr i finalen over det blandede hold fra 

København og Bornholm sikrede JBU Region 3’s årgang 

92-piger sig titlen som vinder af U 15 Talentturneringen i 

Vildbjerg. JBU Region 2 blev samlet nummer tre. 

JBU Region 3-holdet der i Pinsen vandt DBU’s U-15 

Talentturnering. De jyske talenter besejrede et blandet 

københavnsk/bornholmsk hold i finalen med 4-0. 

Historisk sejr til 

JBU Region 3-talenter 

jBU rEGIon 4 Vandt jYsK opGØr 

Ud over selve finaleopgøret blev der på turneringens 

sidste dag spillet yderligere tre placeringskampe. JBU 

Region 2 sikrede sig den sammenlagte tredjeplads i 

talentturneringen ved at besejre SBU med 2-1. De jyske 

scoringer blev sat ind af Pernille Harder, Ikast/Hammerum 

og klubkammeraten, Louise Juhl, der er trådt ind i turneringen 

som erstatning for Charlotte Lauridsen. I den rene 

jyske placeringskamp om femtepladsen vandt JBU Region 

4 med 2-0 over JBU Region 1 på mål af Anne Mondrup, 

Team Als og Mai Sønderborg Petersen, Ribe BK, mens 

LFBU besejrede FBU med 2-1 i kampen om at undgå 

sidstepladsen. 

U 15 Talentturneringens formål er at afvikle en turnering 

mellem talentcentrene, men det handler i ligeså høj grad 

om at udvikle spillerne teknisk - samt på de taktiske og 

psykiske/mentale områder. 

47

JBU søger breddekonsulent 

Jydsk Boldspil-Union søger pr. 1. december 2007 en breddekonsulent. Konsulenten vil få sit virke med udgangspunkt i 

JBU Region 2’s område (Midt- og Vestjylland). 

Blandt breddekonsulenternes primære arbejdsopgaver er klubudvikling og klubbesøg - altså den direkte kontakt til de 

mange tusinde frivillige ledere og trænere i de jyske fodboldklubber. I 2006 var JBU’s konsulenter på klubbesøg i 280 af 

Jyllands fodboldklubber. 

Konsulenterne fungerer bl.a. som rådgivere og sparringspartnere for de frivillige i klubberne og medvirker ved igangsættelse 

af projekter omkring f.eks. rekruttering af ledere/trænere, rekruttering/fastholdelse af spillere, uddannelse af trænere/ledere, 

osv. 

VI forVEntEr: 

• at du kan være inspirator og igangsætter af temaer/projekter i fodboldklubberne 

• at du kan formidle holdninger og budskaber både fra omklædningsrum til bestyrelseslokale - og omvendt 

• at du har et solidt kendskab til dagligdagen i en fodboldklub 

• at du selv er eller har været aktiv leder i en fodboldklub 

• at du er god til at samarbejde på alle niveauer 

• at du er parat til at dyrke og pleje samarbejdet med de mange frivillige klubledere på deres hjemmebane 

ude i fodboldklubberne 

• at du er god til at lytte og analysere 

• at du kan arbejde selvstændigt og struktureret 

• at du har kendskab til IT på brugerniveau 

VI tIlBYdEr: 

Du får et spændende job i den jyske fodboldverden. 

Du vil indgå i et tæt samarbejde med JBU’s team af konsulenter, som udover dig består af fire fuldtidsansatte, ligesom 

du vil blive en del af det netværk af øvrige konsulenter, som findes under DBU og Danmarks Idræts-Forbund. 

Konsulentstillingen er en fuldtidsstilling, og du må regne med, at en stor del af din arbejdstid kommer til at ligge om 

aftenen og i weekenderne. Det daglige arbejde udgår fra konsulentens eget hjemmekontor, og du vil organisatorisk 

referere til JBU Udvikling. 

Stillingen udbydes af DBU og JBU i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund. 

Yderligere oplysninger om konsulentstillingen kan fås hos JBU’s administrationschef, Ove Lyhne, 

på tlf. 8939 9955 – e-mail ovel@jbu.dbu.dk - eller ved afdelingsleder i JBU Udvikling, Henriette K. Jensen, på tlf. 8939 

9952 – e-mail hkje@jbu.dbu.dk. 

Du kan finde meget mere om vores organisation og aktiviteter på www.jbu.dbu.dk. 

Ansøgningen sendes til JBU, Nøddevej 1, 8260 Viby J, mrk. breddekonsulent - eller til ovel@jbu.dbu.dk, og den skal 

være JBU i hænde senest mandag 1. oktober 2007. 

JBU ønsker stillingen besat med tiltrædelse 1. januar. 

Jydsk Boldspil-Union organiserer 164.000 aktive fodboldspillere, 929 medlemsklubber (heraf 220 i JBU Region 2), 260 

JBU-ledere, 23 administrativt ansatte og fem konsulenter. Unionens hovedkontor ligger i Viby ved Århus. Derudover har 

JBU regionale kontorer i Aalborg, Holstebro, Horsens og Glejbjerg. 18.000 hold deltager hvert år i en af JBU’s turneringer, 

mens flere end 9.000 trænere og ledere årligt deltager i et af JBU’s uddannelsestilbud 

49

50 

Debatindlæg fra Aalborg KFUM 

Et flot skib 

uden søkort 

og kaptajn 

JBU´s regioner og delegeretmøde behandlede og vedtog 

i starten af 2007 den nye politik for børnefodbolden i 

Danmark. Der er tale om et visionært og stærkt tiltag for 

at gøre fodboldspillet mere børnevenligt, for at sikre en 

udvikling af børnenes tekniske færdigheder, samt at sikre 

en fastholdelse af spillerne i klubberne. 

Der er tale om stærke tiltag fordi: 

• årgangsinddelingen sikrer at de mindre børn ikke 

overmatches fysisk hvert andet år 

• at de færre spillere på holdene sikrer at alle er med i 

spillet 

• at spillet på mindre baner sikrer at de tekniske færdig- 

heder kommer i fokus, frem for de fysiske og konditi- 

onsmæssige 

Ideerne virkede endog vel gennemtænkte, da der blev 

præsenteret overgangsordninger ved gradvis implementering 

over to sæsoner. I Aalborg KFUM har vi derfor støttet 

de nye tiltag, som fuldt ud er i vores ånd! 

Men det har desværre vist sig at den korte tid fra vedtagelse 

til igangsætning har haft meget uheldige konsekvenser. 

De vedtagne politikker og retningslinier har haft 

en lang række mangler, og visse forhold er endog ikke 

kalibreret imellem de fire jyske regioner, hvor man forvalter 

efter forskellige principper. Man har således igangsat 

en helt masse nye ting, som det efterfølgende har vist 

sig kun delvist har været gennemtænkt politisk, og som 

man ikke har haft værktøjer til at udføre og personale til at 

forvalte. Den korte tid fra vedtagelse til igangsætning har 

ikke givet mulighed for at rette disse forhold til. 

Hårdest er dette gået ud over den nye U10 årgang. 

Spillerne i årgangen var miniputter sidste år, hvor princip- 

perne for turneringen var helt anderledes – man spillede 

for at vinde, og for at komme i finaler. I 2007 gælder dette 

ikke længere – nu skal de samme spillere spille socialt, 

holdene være lige stærke og den resultatformidling, som 

spillerne har oplevet i de forløbne 4-5 sæsoner, er i en enkelt 

region (1) ikke længere eksisterende. Der er tale om 

en uheldig zig-zag kurs, som forvirrer spillerne. Desuden 

har kun meget få klubber ændret holdningen til at spille 

bredt i årgangen, hvilket har medført en rodet turnering, 

hvor nogle spiller elitært og andre socialt. Næste år i U11 

er det tilbage til den tidligere form. Man kunne fristes til at 

citere Sebastian: ”Et skridt frem og to tilbage - - ” 

Vi har i U10 oplevet: 

• at sidste års 10 enkeltkampe pr. halvsæson blev erstat- 

tet af et tilbud om 5 stævner a 2 kampe med en samlet 

reduktion i spilletid på 40 % 

• at den udbudte turnering havde en så skæv fordeling, 

at der kun var 1 times kampfodbold i maj – forårets 

bedste fodboldmåned 

• en rodet turnering, hvor nogle klubber ”topper” hol- 

dene – og andre ikke gør 

• at den spilleplan der udkom, gav en ujævn fordeling 

af modstandere, således at man skulle møde nogle 

hold 4 gange – og andre hold kun 2 

• at man har glemt at kalibrere stævneformen med dom- 

merklubben. 3 kampe a 2 x 15 minutter kan ikke afvik- 

les på 1½ time. Mange klubber benytter rigtige dommere 

til U9 og U10 kampe, og dommerne går efter 

1½ time. Dvs. at dommerne afkorter kamptiden, hvis 

der bruges korte pauser i halvvejen og mellem kam- 

pene. Ofte er de påsatte til en anden kamp ½ time 

senere – i visse tilfælde hos en anden klub.

Der indberettes resultater og føres stillinger – men i region 

1 (ikke i region 2, 3 og 4) er disse hemmelige for de deltagende 

klubber. De skal bare bruges til at lave efterårets 

sæsonplan. Hvordan man vil bruge resultater og stillinger 

til dette, er det hidtil ikke lykkes at få en forklaring på. Når 

holdene ikke mødes lige mange gange – og spilletiden 

varierer fra 2 x 12 minutter (når dommeren har travlt) og til 

2 x 25 minutter, når udtrækninger har medført at der kun 

er 2 hold i et ”stævne”, er alle en gåde. 

Vi har gentagne gange stillet spørgsmål til såvel politikere 

og kontor om en lang række af disse forhold – og det eneste 

svar har været, er sådan er det jo vedtaget, og at vi skal 

give det en chance. Vedtagelsen kan vi ikke få øje på, da 

regionerne forvalter det vedtagne forskelligt! Håndteringen 

af den praktiske udmøntning af den vedtagne politik er 

heller ikke ensartet, og det er tydeligt at man ikke har 

stillet de nødvendige aftaler og planlægningsværktøjer til 

rådighed for administrationen. Politikken – og den hurtige 

igangsætning - er kommet frem for en tilfredsstillende 

turnering, hvilket desværre har medført at ledere, trænere 

og forældre står rundt om på de forskellige fodboldanlæg 

og ryster på hovedet over de amatøragtige forhold, som 

landets ”fornemste” fodboldorganisation byder sine 9-10 

års børn. 

Måske man skulle have erkendt at igangsætningen krævede 

mere tid og bedre planlægning! Det har vi gentagne 

gange opfordret til – uden at opnå forståelse herfor. 

Politikken frem for fornuften! Konsekvensen har været at 

spillerne deltager i mange flere privatstævner end tidligere 

– her føres resultater og uddeles præmier. Og så kan 

enhver lille klub i Jylland planlægge en bedre turnering 

end vores JBU-flagskib! Kort sagt: Man har søsat et flot 

skib – men glemt, at der skal søkort og kaptajn til at lede 

det på rette vej! 

Med venlig hilsen 

Aalborg KFUM Fodbold 

Jacob Kabbel, Formand 

Christian Hvingel, Børneudvalgsformand 

Foto: Per Kjærbye 

51

52 

Spørg om 

alt, få svar 

på det meste 

Søger du en rådgiver, er du i tvivl om et produkt – eller vil du bare gerne have en 

rundvisning i fremtidens Jyske Bank? Så gå i SpørgBaren – der spø’r du bar’. 

Velkommen i en anderledes bank. 

www.jyskebank.dk

Debatindlæg 

kommentar fra JBU 

Børnefodbolden 

på rette vej 

Allerførst vil jeg takke Aalborg KFUM for debatindlægget. 

Det er helt afgørende for fodboldens fortsatte udvikling, 

at der findes dedikerede ledere og trænere rundt omkring 

i klubberne, og jeg tager Aalborg KFUM’s kommentar 

som et klart og konstruktivt udtryk for det, som ligger 

mange på hjerte: Nemlig at tage ansvar for, hvordan vi i 

fællesskab skaber den bedst mulige model for fremtidens 

børnefodbold. 

Jeg kan også med stor tilfredshed konstatere, at Aalborg 

KFUM overordnet støtter ”Holdninger & Handlinger” i 

børnefodbolden i Danmark. Vi kan i fodboldens organisationer 

fremlægge nok så mange tanker om nye spilleformer. 

Men det afgørende er, at klubberne aktivt bakker 

op om ideerne, som det er tilfældet omkring konceptet 

”Holdninger & Handlinger”, hvor de nye tiltag er vedtaget 

af klubberne selv på delegeretmødet i JBU. Første gang i 

januar 2006. Anden gang i januar 2007. 

Hvad angår implementeringen af de nye børnefodboldtiltag, 

er der uden tvivl ting, som vi fra JBU’s side kunne 

have gjort bedre – uagtet at vi som organisation har 

anstrengt os meget for at forberede klubberne bedst 

muligt på de mange praktiske forandringer, som er fulgt i 

kølvandet på de vedtagne delegeretmøde-beslutninger. 

Jeg kan dog heller ikke lade vær med at nævne, at nogle 

klubledere har kritiseret os for at være for langsomme om 

at gennemføre ændringerne. Derfor er fakta nok, at vi aldrig 

kommer til at gøre alle tilpasse - uanset hvilken model 

og hvilken hastighed vi vælger. 

Hvad angår de konkrete kritikpunkter, er det rigtigt, at 

JBU Region 1 allerede fra i år har besluttet ikke at offentliggøre 

de pågældende resultater, hvilket er helt i tråd 

med ”Holdninger & Handlinger”. At der er andre regioner 

som gør det anderledes, er alene udtryk for, at der er 

plads til forskelligheder i de enkelte regioner. 

Det er også rigtigt, at der var nogle opstartsproblemer 

vedr. stævneformen i U-10 i JBU Region 1, hvilket bl.a. 

skyldtes alt for mange afbud fra klubberne. Det er desværre 

et generelt problem i hele Jylland, og vel næppe et 

forhold, som JBU kan kritiseres for. For at afbøde udeblivelses-problematikken 

bedst muligt har vi ændret puljestørrelserne 

i efteråret, hvilket vi tidligere har meddelt 

Aalborg KFUM. Efter anmodning fra bl.a. Aalborg KFUM 

besluttede vi også inden opstarten at spille syv stævner, 

hvorfor ønsket på dette område allerede er imødekommet. 

Det fremgår endvidere af KFUM s indlæg, at JBU Region 

1’s bestyrelse ikke har reageret på klubbens henvendelser. 

Dette er direkte forkert og må bero på en misforståelse. 

Formanden for regionens turneringsudvalg, Jens Jørgen 

Møller Nielsen, har således afholdt møde med klubben, 

ligesom vores konsulent Henrik Selch har holdt møde med 

Aalborg KFUM. Herudover har der været betydelig telefon- 

og mailkorrespondance. 

Afslutningsvis vil vi opfordre repræsentanter for Aalborg 

KFUM til at møde op til Region 1’s årsmøde i november 

og på JBU’s delegeretmøde i januar 2008. Det er her 

eventuelle ændringer skal besluttes, og alle klubber har 

mulighed for at stille forslag. Disse skal blot være JBU i 

hænde senest 15. september 2007. 

Med venlig hilsen 

Christian Fynsk 

Formand 

JBU Region 1 og 

JBU’s Børne- & Ungdomsudvalg 

53

EO-ann-08:Layout 1 04/08/07 9:32 Side 1 

Easter Open i Holland har på syv år udviklet sig til en af Europas største påskefodboldturneringer 

for ungdomshold. I 2007 deltog små 500 hold, bl.a. en del britiske 

hold. Turneringen spilles på gode græsbaner tæt på grænsen til Tyskland i små 

byer omkring Gennep. Hvert år deltager hold fra en halv snes lande, der alle spiller 

seks kampe i løbet af to dage. 

Fodboldturneringen kan kombineres med besøg og rundvisning på Philips Stadion 

i Eindhoven og en tur i Hollands bedste svømmeland, De Tongelreep i Eindhoven. 

Hvis man ønsker at besøge Amsterdam ArenA/Ajax Museum i Amsterdam eller 

Veltins Arena i Gelsenkirchen kan det ligeledes arrangeres. 

Easter Open er både for almindelige fodboldhold og for elitehold i fem rækker, 

hvor nogle af Europas bedste hold er med. 

Turneringen er den perfekte optakt til forårssæsonen. 

Programudkast for turen: 

Torsdag 20. marts: Om morgenen afrejse fra jeres klubhus. Stop ved enten 

Poetzsch eller Bordershoppen for indkøb. Non-stop til 

Holland. Ved aftenstid ankomst til enten hotel eller 

vandrehjem. Indkvartering og aftensmad. 

Fredag 21. marts: Besøg på Philips Stadion i Eindhoven og derefter i vandland. 

Evt. træningskamp om aftenen eller mulighed for træning. 

Lørdag 22. marts: Easter Open starter. Der spilles tre kampe. Evt. overværes 

kamp i den hollandske Æresliga, hvis PSV Eindhoven, Vitesse 

Arnhem eller NEC Nijmegen spiller på hjemmebane. 

Søndag 23. marts: Easter Open finale- og placeringskampe. Der spilles tre kampe. 

Efter finalen hjemrejse. 

Mandag 24. marts: Morgen/formiddag ankomst til jeres stadion. 

Pris for turen: 

Vandrehjem: 1.695/1.750 kr. pr deltager. Opholdet er med helpension. 

Hotel: 1.895/1.950 kr. pr deltager. Opholdet er med halvpension. 

Der opkræves et holdgebyr på 1.300 kr. for deltagelse i Easter Open. 

I begge priser er bustransport, overnatning, afgift til Rejsegarantifonden, UEFA Licensgaranti, 

bespisning efter aftale, bussen hos jer til udflugter, transport etc. 

I prisen er ikke entré til Philips Stadion, vandland eller evt. topfodboldkamp. 

Der er mulighed for afrejse onsdag 19. marts om aftenen efter ønske. 

Der spilles til Easter Open i følgende rækker: 

KLASSER ÅRGANG KØN BANE ALDERSKLASSE SPILLETID 

KLASSE 1 U19 Drenge 11 a side Født efter 01.01.1989 2 x 18 min. 



KLASSE 4 U16 A Drenge 11 a side Født efter 01.01.1992 2 x 18 min. 

KLASSE 5 U16 B Drenge 11 a side Født efter 01.01.1992 2 x 18 min. 











KLASSE 16 U 9 Drenge 7 a side Født efter 01.01.1999 2 x 15 min. 

KLASSE 17 U19 Elite Drenge 11 a side Født efter 01.01.1989 2 x 20 min. 



KLASSE 20 U12 Elite Drenge 11 a side Født efter 01,01.1996 2 x 20 min. 


KLASSE 22 U19 Piger 11 a side Født efter 01.01.1989 2 x 18 min. 





Eliteturneringen: 

I 2007 deltog klubber som West Bromwich Albion, Nottingham Forest, Oldham, 

Erzgebirge Aue, Alemannia Aachen, HJK Helsinki, Sparta Rotterdam samt danske 

topklubber som f.eks. Hvidovre, AB og Vejle. 

HENRIK NISS 

Rejseprogram, flere informationer og tilmelding: 

DANISH SPORTS TRAVEL A/S 

BIRKEVEJ 11 . DK-9430 VADUM . TLF. 98 26 83 69 . FAX 98 26 86 44 . MOBIL 4098 8369 

E-mail: Niss@post6.tele.dk - Hjemmeside: www.Danish-sports-travel.dk 

Medlem af Rejsegarantifonden - UEFA Licens - sikkerhed for spillernes rejse er vores motto. HENRIK NISS 

55

Jydsk Boldspil Union 

Nøddevej 1 

8260 Viby J 

Sejr og andenplads 

ved unionsstævnet 

Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav 

En samlet sejr for U-15 og en andenplads for U-16. 

Sådan blev slutfacit for JBU ved årets unionsstævne i Vejle, hvor landets største fodboldtalenter 

traditionen tro var samlet til en indbyrdes turnering mellem lokalunionerne. 

Det jyske U-15 hold indledte ellers med et 1-3 nederlag til den fynske lokalunion, FBU, men herefter 

hentede de jyske talenter tre sejre i træk og sikrede sig dermed førstepladsen. Samtidig blev JBU det 

mest scorende hold i turneringen. 

Det jyske U-16 hold opnåede en sammenlagt andenplads bl.a. via sejre over LFBU og SBU. Sidstnævnte 

blev slået 3-1 efter en imponerende indsats af JBU-holdet. 

Sommerens unionsstævne var i øvrigt det sidste af sin art. På grund af den nye talentstruktur i dansk 

fodbold nedbrydes lokalunionsgrænserne i forbindelse med udvælgelse og samlinger for talenter. 

WWW.JBU.DBU.DK 

Magasinpost B 

ID-NR. 12169 

Med sin afgørende scoring i 1-0 sejren over SBU sikrede Jeff Mensah, 

FK Viborg, samtidig en samlet jysk førsteplads ved U-15 unionsstævnet i Vejle.

for jysk fodbold - DBU Jylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?