Livet i et menighedsråd igennem 21 år - Aarby Kirke

Havnemark
Nr. 1 April 2010 Årgang 17
Livet i et menighedsråd
igennem 21 år
Side 1
Sognets Oldtid
Side 3
Nød og fattigdom
Side 5
Kornyt
Side 6
Nyt fra Aarby sogn
Side 7
Aarby skole og foreninger
Side 8
Hvem vil være
juniorkonfirmand?
Side 11
Kirkelige arrangementer
Side 12
Kirkelige handlinger, siden sidst
og meddelser
Side 15
Gudstjenester
Side 16
Lerchenborg
Østrup
Kalundborg
Melby
Lyngparken
Engvejskvarteret
Bastrup
Livet i et menighedsråd
igennem 21 år
– under 3 forskellige formænd
1. søndag i advent 1988 tiltrådte jeg efter at være blevet
valgt ind i menighedsrådet ved Årby kirke. Foruden mig
skulle 5 nye medlemmer konstitueres. Jeg selv blev valgt
til kasserer. Erling Larsen der boede på Årbyvej blev formand.
Han var ligeledes ny, så der var meget at sætte sig
ind i for os alle sammen. Erling Larsen var en rar og hjælpsom
formand, og alle gjorde sit til at løse de poster de var
blevet pålagt. Snart blev der udstedt krav om bedre gra-

2
verfaciliteter, så vi valgte at bygge graverboligen
om, så der blev plads til både graverkontor
og undervisningslokaler for konfirmanderne,
så undervisningen ikke skulle
finde sted i præstegården. Oven i blev der
foruden dette, plads til et mødelokale for menighedsrådet,
samt plads til FDF. I november
1991 gennemgik vi papirarbejdet til bygning
af sognegården samtidig med at vi søgte
lån. Den nye sognegård stod færdig i begyndelsen
af 1995 – Et stort og flot arbejde!
Samtidig begyndte vi en større oprydning af
kirkens loft, hvor vi fandt den gamle stol der
blev renoveret og nu står ved siden af alteret.
Vi fandt også det krucifiks der blev gjort
i stand og nu hænger på alteret.
Efter 12 år som formand blev Erling afløst af
Vagn Sørensen fra Bastrup, som skulle vise
sig at være en dynamisk og meget arbejdsom
ny formand, der når nye problemer opstod,
altid gik forrest for at finde en løsning.
I Vagns tid fik vi lavet nye urnegravsteder
og lavet en del om på kirkegården. Samtidig
fik kirkegårdsmuren en renovering. Inde
i kirkerummet fik vi malet bænkene og skiftet
disses hynder ud med nogle nye. Kirken
blev kalket, og det helt store projekt Vagn
var tovholder på, var en planmæssig undersøgelse
og nationalmuseets godkendelse til
restaurering af altertavle, mariatavle, prædikestol,
lydhimmel og alterbordspanelet.
Vagn Sørensen varetog sin formandspost
i Årby menighedsråd med stor velvilje og
engagement.
Efter Vagn overtog Merete Bøttger Jørgensen
posten som formand. Spændende, eftersom
hun blev den første kvindelige formand
i Årby menighedsråd. Dette var dog
ingen hindring for Merete, som hurtigt viste
sig som en ildsjæl og fik færdiggjort den
indenvendige restaurering af kirken, som
snart stod flot og færdig. Kronen på værket
blev kirkens nye belysning. Vi var på mange
ture for at finde passende lysekroner og
havde adskillelige prøveophængninger, inden
menighedsrådet og menigheden nåede
frem til et endegyldigt resultat. Menighedsrådet
ansatte desuden en ny graver dette år,
Lis Hansen, som tiltrådte i august 2008. Merete
sørgede herefter for en modernisering af
kirkens kirkegårds protokollat og kartotek
samt kirkens fakturering, sådan at det nu arkiveres
elektronisk af graveren selv.
1. søndag i advent 2008, 20 år efter min tiltrædelse
i menighedsrådet, blev det så min
tur til at tage posten som formand. En stor
udfordring efter mange år som kasserer, En
af de store udfordringer der allerede er i
gang, er en istandsættelse af præstegården.
Sognepræst Leif Jensen fratræder som bekendt
sit embede store bededag, den 30. april
2010, og præstegården skal derfor til den tid
stå klar til en ny præsts indflytning. Som det
allerede nu kan ses, er tag og vinduer skiftet,
og håndværkerne er nu i fuld gang indenfor.
Den nye præst er ikke fundet endnu, men de
allerede mange henvendelser giver forhåbninger
om, at det nok skal lykkes. Når den
rigtige er fundet, skal vedkommende prøveprædike,
så 1. juni håber jeg vi kan byde velkommen
til en ny præst i Årby sogn. Alt dette
lader sig kun gøre, hvis man har et godt menighedsråd
bag sig, hvor hvert medlem forstår
at løfte i flok.
Tak til Erling Larsen, Vagn Sørensen og
Merete Bøttger Jørgensen for at have givet
mig de nødvendige kompetencer til posten
som formand.
Kirsten Thurø
Formand

SOGNETS OLDTID - En Båd fra Stenalderen
Af Jens Nielsen
Omfattende undersøgelser i 2008 og 2009
på raffinaderiet Statoils arealer bragte mange
spændende fund for en dag. I den mere
usædvanlige afdeling var en formentlig godt
6.000 år gammel delvis bevaret båd fra slutningen
af ældre stenalder. Der er tale om en
såkaldt stammebåd, hvilket vil sige en båd
fremstillet af en udhulet træstamme. Båden
er bevaret i en længde af 8,40 meter, men den
har oprindelig været længere, idet forstavnen
ikke er bevaret. Den oprindelige længde
må have været omkring 10 meter. Båden er
bevaret i en bredde på indtil 55 centimeter.
Langs kanterne kunne iagttages mængder af
små træstykker, som er rester af stammebådens
kollapsede sider. Inde i båden blev der
registreret tydelige spor af to ildsteder. Ved
agterenden et tydeligt varmepåvirket område
på 77 x 24 centimeter. Bålet havde været
anlagt på et tykt lag ler dækket af et lag gruset
sand med trækul fra bålet. Tilsvarende
ildsteder kendes fra flere andre af stenalderens
stammebåde. Det andet ildsted var i forenden
af båden og bestod af et tydeligt varmepåvirket
område på 50 x 37 centimeter.
Der er al mulig grund til at tro, at også dette
ildsted har været anlagt på et tykt lag ler og
sand, som har tjent det formål, at ilden ikke
kom i direkte kontakt med bunden af båden.
Indtil 1970´erne kendte man ikke til stammebåde
fra ældre stenalder. De dengang kendte
stammebåde fra stenalderen var alle fra
yngre stenalder, og størstedelen af disse var
fremkommet ved tørvegravningerne i den
vestsjællandske Åmose. I løbet af 1980´erne
og 1990´erne begyndte stammebåde fra ældre
stenalder at dukke op i forbindelse med
undersøgelser ved blandt andet Tybrind Vig,
Halsskov og Lystrup. I dag kender vi til ca.
3
20 stammebåde fra slutningen af ældre stenalder,
og de er alle fra kystpladser. Med en
enkelt undtagelse er de fremstillet af lindetræ,
der er velegnet til formålet, idet det er
mindre tilbøjeligt til at revne end andre træsorter.
Lindetræerne, man brugte, har haft
en retvokset stamme på op til 10 meter eller
mere og en diameter på 70-100 centimeter.
Udhulingen foregik rationelt ved, at man
huggede dybe furer på tværs af stammen og
efterfølgende kløvede de mellemliggende
partier væk ved hjælp af store trækiler. Efter
udhulingen af stammen finhuggede man sider
og bund med økse. Forstavnen blev placeret,
hvor stammen er smallest, mens agterenden
blev placeret i rodenden. Agterenden
var lukket med en løs halvrund plade, ”agterskottet”,
der blev fæstnet til bådens inderside
ved hjælp af tappe. Ved fremstillingen
af en stammebåd borthuggede man 90-95%
af veddet, således at man stod tilbage med
en båd, der vejede 250-350 kg.
Moderne eksperimenter har vist, at der fra
fældning til sejlklar stammebåd medgår omkring
200 mandetimer. En rutineret stenaldermand
har sikkert kunne gøre det hurtigere.
I nærheden af stammebåden blev der fundet
19 tilspidsede hasselkæppe. 11 af dem stod
stadig nogenlunde lodret i gytjelagene. De
har formodentlig haft et eller andet med fiskeri
at gøre, men der kunne ikke udskilles
nogen form for indbyrdes system i deres placering,
så hvorledes det har fungeret er ikke
til at sige. Der kan have været tale om net
fastgjort til stagerne, de kan have fastholdt
fiskeruser, eller der kan have været tale om
anvendelse af krogliner. Noget tilsvarende
kunne ses ved en undersøgelse lige nord for

4
Rykkerhøj, hvor der blev registreret 29 lodretstående
kæppe uden system.
I stammebådens nærmeste omgivelser blev
der fundet en fyrsvamp og flere træstykker
med forkullede partier. De forkullede træstykker
kommer formodentlig fra bål på
strandbredden, der i forbindelse med bølgegang
og højvande er skyllet ud i vandet.
Ude i de gamle marine aflejringer blev der
udgravet to benspidser af mellemfodsben
fra rådyr. Den slags benspidser er almindelig
kendt i de kystnære marine lag, og de har
formodentlig fungeret som fiskespyd eller
som del af ålelystre. Bopladsernes placering
på datidens strandbred indikerer, at fiskeri
og jagt på havpattedyr har været hovednæringsvejen,
hvilket kan bekræftes ved analyser
af isotoper i menneskeknogler. Der er da
også fundet knogler fra forskellige fisk foruden
rygpigge fra mindst to pighajer. Pighajen
er vor tids mest almindelige haj i de
danske farvande, hvor den ofte færdes i store
stimer. Navnet har den fået efter de pigge,
der sidder foran hver af de to rygfinner. Piggene
indeholder gift, der kan give smertende
sår. Pighajen kan blive op til 120 centimeter
lang og veje op mod 10 kg. Normalt lever
den i vanddybder mellem 10 – 200 meter,
men den er observeret på hele 1.000 meters
dybde. Pighajen lever af sild og torskefisk,
men også hvirvelløse arter som blæksprutter,
rejer og krebsdyr kan være på menuen.
En båd fra stenalderen
Blandt de mere spændende fund fra de marine
lag kan nævnes 2 store stykker kronhjortetak.
På det ene er to sidesprosser hugget
bort med en flintøkse og tilsvarende gælder
gevirets yderste del. Der er næppe tvivl om,
at det drejer sig om et ufærdigt forarbejde til
en økse af hjortetak. På det andet stykke er
der nedskåret en lang kraftig fure på langs.
Her er der tale om et ufærdigt forarbejde til
en harpun. Fremgangsmåden er, at man skærer
to parallelle dybe furer ned til hjortetakkens
indre bløde svampevæv. Derefter kunne
et passende fladt stykke brækkes ud og
forarbejdes videre. Om de to ufærdige genstande
af hjortetak er endt ude i det marine
miljø ved et uheld, kan vi ikke vide. Det er
dog sådan, at hjortetak er meget nemmere at
bearbejde, når den er våd. Den tørrer imidlertid
ret hurtigt ud igen og skal derfor jævnligt
lægges i blød.
De nævnte fund skal ses i sammenhæng
med en fundrig boplads kaldet Stammebådspladsen
beliggende på den gamle strandbred
lige i nærheden.
(Nævnt i Nyt fra Aarby sogn, september
2009).
Her blev der i 2008 og 2009 udgravet 330
kvadratmeter af en godt 6.000 år gammel boplads.
Fund fra denne undersøgelse danner
udgangspunkt for en større særudstilling på
Kalundborg Museum senere i år i anledning
af museets 100-års jubilæum.

Nød og fattigdom
Af Linda Eriksen
1 1994 besøgte jeg Via og Vagner Johansen
i deres hyggelige hjem i Bastrup. Vi talte om,
hvor rart der er på landet, om landsbyfællesskab
og de fordele, der følger med at kende
hinanden. Jeg spurgte, om det betryggende
fællesskab, som især tidligere også var en
nødvendighed, omfattede alle i landsbyen?
De fortalte følgende:
Vagner:
1 Bastrup var en familie, som var tilflyttet
under besættelsen. Familien, der havde
en 3 4, måske 5 børn, var meget fattig, og
boede i et meget usselt hus. Han gik og hentede
lidt brænde, lidt tørv og lignende, og
kartoffelkulen udhulede han, så da det blev
tøvejr om foråret, da faldt kulen sammen.
Vi vidste det godt, men ingen sagde noget,
da det var af nød, manden gjorde det.
Engang vi havde været ude om aftenen, mødte
vi ham med et par stykker tømmer på nakken.
Vi talte om, hvor han mon havde hentet
det. Der var nyfalden sne, og vi prøvede
5
at følge sporene. De endte ved vores udhus.
Da havde han taget et såbræt til vor såmaskine,
og jeg blev sur og meldte ham. Politiet
fandt ganske vist brættet, men da var det
savet ud til brænde.
Jeg sagde, de ikke skulle gøre mere. Det
kunne ikke nytte noget at sætte manden ind,
bøde kunne det ikke hjælpe at give ham, for
han havde ikke noget at betale med. Det ville
kun blive værre for familien.
Den 5. maj 1945 fik familien endnu et barn.
På grund af befrielsen var alt kaos den dag,
alle var optaget, og overså, at nogen i den lille
landsby havde hjælp behov. Tilmed var det
det yderste hus , havde det ligget midt i byen,
havde man jo set børnene, og kendt familien.
Jordemoderen, Fru Nielsen, kom fra Kalundborg.
Dengang var der ikke sådan hjælp at
få på kommunen, så jordemoderen gik ind
på Hegnsgården og bad om en dyne og lidt
sengetøj til familien. Det fik hun så, og hvad
skulle jordemoderen ellers gøre. De fleste
havde jo noget, at kunne undvære af. Der var
Fortsættes side 10…

6
Kornyt
Af Edith Køhl Hansen, Korleder
Aarby kirkes kor er midt i en rivende udvikling.
Vi har fået flere nye tilmeldinger og er
rigtig godt i gang med at indøve korsatser,
som kan dække kirkeårets begivenheder i
perioden frem til trinitatis.
Vi har allerede overstået kyndelmisse og
fastelavn. Forude venter Maria bebudelse,
palmesøndag med indtoget i
Jerusalem, påsken med opstandelsesbudskabet
og pinsen, hvor
Helligåndens komme fejres.
Særlig sangene omkring Maria
bebudelse er højt værdsat af koret.
Vi glæder os altid til at have
lejlighed til at fremføre Marias lovsang,
hvor både små og store kan synge med. Også
den svenske korkomponist Carl-Bertil Agnestigs
satser Gabriels brede vinger og Mor
Maria hører til favoritterne. Med henblik på
påsken er vi begyndt at øve Mozarts: Ave
verum corpus med børne- og ungdomskorets
sangere. Det er en klassiker, som ethvert
kor må have på sit repertoire, uendelig
smuk, men rigtig svær for nye korsangere.
Sådan prøver vi hele tiden at veksle mellem
nye frembringelser og klassiske satser.
Der så meget, børnene gerne skulle lære, at
undervisningstiden ofte syntes alt for kort.
Ikke bare skal nye salmer og korsatser læres,
stemmerne skal plejes og udvikles, hørelære
skal opøves, og en vis musikteoretisk forståelse
er det også vigtigt at have kendskab til.
At kunne læse noder, som er en stor støtte i
sangundervisningen, at forstå et nodebillede,
at kende taktarterne, fortegn, repetitionstegn
og nodenøgler, det er alt sammen noget,
som det er godt at kunne. Men først og
fremmest gælder det, at sangglæden
er til stede, og det er
der ingen tvivl om. Det er en
stor glæde at opleve, når børnene
selv mærker, at de bliver
dygtigere, at deres stemmer
udvikler sig og klangen
bliver stadig større og renere.
At synge i kor kan være en stor personlig
tilfredsstillelse og glæde.
Vi synger hver onsdag eftermiddag i sognegården.
Korskolen fra kl. 15-16. Børnekoret
fra kl. 15-17 og Ungdomskoret fra kl. 16-
18. På den måde støtter alle grupperne hinanden,
og vi får et rigtigt godt sammenhold
i koret. At synge i kirkekor er også en forpligtelse,
for vi deltager i gudstjenesterne
ved særlige lejligheder. Derfor får vi også
et lille honorar for at synge i koret. Der er
endnu plads til nye deltagere. Hvis du har
lyst til at være med, kan du ringe til korleder
Edith Køhl Hansen på tlf. 59513351 eller
bare komme og være med.

NYT FRA AARBY SKOLE
Det er næsten ved at være hverdag for skolen
at have byggeri undervejs. Der har været
to projekter;
Det ene var et energibesparelsesprojekt,
hvor et privat firma efter aftale med kommunens
ejendomsservice har gennemført
en række foranstaltninger, der skal spare.
Vi har fået pillefyr og radiatorer i stedet for
luft-opvarmning. Vi har også fået bedre styring
af vores lys og ventilation. I dette projekt
har der været en del startvanskeligheder,
men når det engang falder på plads, så
skulle det gerne samlet set give et bedre indeklima
for skolen.
Det andet projekt er en ombygning, hvor
vores store uudnyttede loft over ”68-fløjen”
skal blive til nye gode rammer for vores
sprogklasser. Det er en spændende proces at
være med i, og selv om der både hist og her
bliver klippet en tå og hugget en hæl for at
få pengene til at passe, så ser projektet som
helhed ud til at blive en særdeles god lokaleløsning.
Grundlæggende er der meget anderledes
krav til lokaler for almindelige klasser
på 25 elever – og så på lokaler til mindre
grupper på 6 – 8 børn, der også skal have forløb
individuelt med en voksen. Vi glæder os
meget til at indvie vores nye 400 kvadratmeter
– og vi håber, at vintervejret ikke kommer
tilbage, så vi bliver yderligere forsinket.
Som en del af byggeriet skulle vi have en
ny trappe, fra aulaen og til biblioteket. Den
ankom på en lastbil i vinterferien, og torsdag
kom en stor kran. Den løftede trappen
(ca. 2½ tons) og svingede den over skolen,
og satte den ned i det hul, der var skåret i taget
til den. Det var en spændende proces at
følge, og vi har lagt billeder på vores hjem-
meside. Nu skal
trappen monteres
færdigt, bl.a.
med en platform
til kørestole, så
der bliver bedre
adgang for handicappede.
Det bliver
dejligt, selv
om trappen tager
en del plads i vores
aula.
7
Når vi sådan har mange håndværkere, der
skal arbejde på skolen, mens vi skal have
både skole og SFO til at fungere samtidigt,
så kræver det store hensyn til hinanden. Her
har vi heldigvis fået meget ros, som vi kan
videregive til børnene. Flere af håndværkerne
har berettet om deres dårlige erfaringer
fra arbejde på skoler – hvilket gav dem en
bekymring for arbejdet på forhånd. Den bekymring
har de ikke haft grund til her – de
har kunnet have deres værktøj og deres arbejdsområde
i fred. Det var dejligt at høre,
og den ros har vi naturligvis givet videre til
børnene.
Nu glæder vi os snart til at vinke farvel til
det sidste stillads og den sidste håndværkervogn,
så vi kan have hele skolen for os
selv igen – og vi glæder os til at tage vores
nye lokaler i brug. Forhåbentligt kan vi holde
indvielse engang i slutningen af maj, det
ser vi frem til.
Venlig hilsen
Søren Kæstel
skoleleder

8
AARBY SOGN LOKALHISTORISK FORENING
Hvad lavede borgmesteren?
Fortælleaften med Jørgen Arnam Olsen
Mandag 19. oktober 2009 var ca. 30 personer
forsamlet i Aarby Sognegård for at høre
Jørgen Arnam Olsen fortælle om de perioder
han var borgmester i Gørlev Kommune.
Jørgen - hvis forældre havde Hegnsgården
i Bastrup - var borgmester første gang fra
1986-90 og igen fra 1994 og frem til kommunesammenlægningen
2007.
Som borgmester var der mange spændende
ting at tage stilling til, og Jørgen fortalte i en
bred vifte herom.
Et af højdepunkterne var vel nok 4. september
1995 da Dronning Margrethe II var på
besøg i Gørlev og på Reersø. Forberedelserne
til et sådant besøg var jo ret omfattende,
og mange borgere i Gørlev Kommune glædede
sig da også meget til dagen.
Bytorvet blev anlagt, og herom fortalte Jørgen
en hel del omkring forhandlinger med
naboerne til det nye torv. Det var ikke nemt
at tilgodese alle involverede, og det kom der
også nogle sjove episoder ud af.
Kommunen havde også planer for en færgerute
mellem Mullerup og Kerteminde, og
man var endog nået så langt med planen, at
man havde været ude og se på egnede færger.
Denne plan blev dog aldrig til noget, og
heldigvis, for som Jørgen sagde ” det var blevet
en dødssejler ”
For en kommune som Gørlev med ca. 6500
indbyggere (år 2004) har sukkerfabrikken
betydet rigtig meget i alle årene siden 1912,
men da Danisco Sugar i 1998 besluttede at
fabrikken skulle lukke tre år senere, ville det
jo få betydning for langt flere end de 140 ansatte
på virksomheden.
I stedet for at fokusere på det negative ved
lukningen, kiggede man derimod fremad for
at se på de muligheder der kunne opveje den
trufne beslutning.
Som borgmester var Jørgen også giftefoged,
og han har forrettet noget over hundred vielser.
Bl.a. fortalte han om vielsen 26. august
2006 på Gørlev station foran damplokomotivet
K564.
Efter vielsen steg brudeparret og 96 gæster
på ”bryllupstoget” og blev kørt til Slagelse
og retur til Gørlev.
Det undrede os tilhører, hvad Jørgen kunne
overkomme af møder i forskellige udvalg
og foreninger – ja, vi blev næsten helt
forpustet af at høre hvad han nåede på døgnets
24 timer.
En hyggelig aften i selskab med Jørgen Arnam
Olsen var arrangeret af Aarby Sogns
Lokalhistoriske Forening.

AARBY SOGN LOKALHISTORISK FORENING
På Galathea-3 ekspedition med
Søren Seneca
Hvordan mon det føles at fange en tiarmet
Humboldtblæksprutte på 29 kg. når man er
om bord på et af Søværnets skibe?
Om dette og meget andet fortalte en veloplagt
Søren Seneca 1. februar ved et foredrag,
arrangeret af Aarby Sogns Lokalhistoriske
Forening.
Søren afsluttede sin værnepligt i Søværnet i
2002, og om nogen er, så er han lyst/fritidsfisker.
Da Galathea-3 ekspeditionen skulle
besættes i 2006 var han heldig at komme
med som maskinist på søværnets ”Vædderen”
der skulle være base for ekspeditionens
50 mands store besætning.
Søren havde næsten 200 lysbilleder med, og
han fortalte vidt og bredt om den del af turen,
fra Australien til Danmark, han deltog i.
Han kom ombord i Australien den 14. december
2006. Og forude ventede en sejltur
på næsten 5 mdr. og over 50.000 km. Turen
derfra gik til den Antarktiske halvø, hvorfra
vi så billeder fra den barske natur, og bl.a.
af den blege isfisk med det hvide blod, og
mange andre arter. Der var billeder fra Salomonøerne,
hvor besætningen fejrede jul
i 35 graders varme, på Salomonhavet om
bord på skibet.
Søren fortalte en lille historie om ”slange-
Arne” der håndterede en meget giftig havslange.
Arne var kun iført meget let sommertøj,
og det medførte at han måtte indkassere
en kæmpe s….balle. Protektor for ekspeditionen,
Kronprins Frederik, kommer 4. marts
om bord ved Galapagosøerne, for at sejle
med op til Pana makanalen.
9
Vi så de flotteste billeder fra turen op langs
med Chile, og vi fik set noget af det der blev
arbejdet med om bord på skibet, alt lige fra
vandprøver til kortlægning af havområder og
det finurlige dyreliv.
Turen gik videre langs Brasiliens kyst, gennem
Panamakanalen til Boston i USA. Skibet
ydede også assistance til en nødlidende
sejlbåd langt fra land.
På turen fangede Søren et eksemplar af den
meget giftige pigrokke på 23,5 kg. foruden
38 forskellige fiskearter. 25. april 2007 var
Kronborg om styrbord, og Sørens indtil nu
længste fisketur er slut.
Trods vinterens kulde og sne mødte godt
en snes mennesker frem, og vi fik alle større
forståelse for Galathea -3 ekspeditionen
ved denne aftens flotte og spændende billedforedrag.
Billeder fra ekspeditionen
og foredragsaftenen.

10
FAMILIE OG SAMFUND AARBY-RØRBY
I år afholdt vi vores generalforsamling den
23. marts, stedet var som vanligt i Aarby
sognegård, efter generalforsamlingen havde
vi indbudt Cat Nielsen, fra Kalundborg,
til at komme med en buffet, hvis indhold vi
nød meget.
Nu da foråret stunder til, vil jeg gøre opmærksom
på Kalundborg kredsens forårsmøder
i 2010, der afholdes i Aarby forsamlingshus.
”Liv på kryds og tværs” kaldes disse
4 foredrag tilsammen, de foregår på onsdage
den 7. – 14. – 21. – og den 28. april,
tidspunkt er kl. 19.30 til 22.00, alle dagene.
Disse foredrag er for alle lokalforeningernes
medlemmer (husstand) d.v.s. kredsens
foreninger: Tømmerup, Aarby-Rørby, Hvidebæk,
Løve Herred, Gørlev samt Røsnæs.
Fortsat fra side 5…
ikke hjemmehjælp at få, derfor ringede sygekasseformanden
til Via og spurgte, om hun
ikke kunne lave noget mad, og gå om med.
Via:
Det var det eneste, der var at gøre, det var jo
et fattigt hjem. Der var en stue, et køkken og
en gang. I stuen var der kun een seng og en
slagbænk. I slagbænken lå børnene, og konen
hun lå så i husets eneste seng med det
lille nyfødte barn.
Der sad et par børn med et par store flaskesutter,
sutter med store træpropper i, som de
brugte som narresutter.
Jeg var så omme med mad, og de næste dage
var der andre, der kom med mad. Fordi sygekasseformanden
kendte os, var vi de før-
200-250 deltagere er normalt tilmeldt, og
mødeleder er Beate Fog-Larsen.
Foredragsholdere:
• Journalist Jeppe Søe
• Balletdanser Jens Brenå
• Socialrådgiver Tine Bryld
• Højskolelærer Stig Nørregård
Tilmelding nødvendig.
I juni måned afholdes vores sommerudflugt,
en heldagstur som tidligere år, men vores nye
program er på nuværende tidspunkt ikke helt
færdig, så nærmer herom senere, i det nye
årsprogram til april.
Marianne Mortensen
Tlf. nr.: 5950 4553
ste, så købmandskonen osv. Naboerne gav
også familien tøj og andet. Ved at de var tilflyttere,
og ingen kendte dem, var der ingen
der anede hun skulle have barn.
I Årby var der et kommunehus, også kaldet
fattighus, men ellers var der jo ikke så
meget med offentlig hjæ1p. Der var heller
ikke mange familier i sognet, der havde behov
for hjælp.
Skulle man tale med sognerådsformanden,
så foregik det hjemme i hans stue, for kontor
var der ikke noget der hed.
Den føromtalte familie flyttede ret hurtigt
fra sognet igen. Det var sådan nogle herregårdsfolk,
der flyttede rundt. Mens de
boede i Bastrup, havde manden ikke noget
arbejde.

Hvem vil være juniorkonfirmand?
Årby kirke åbner dørene for et nyt kuld juniorkonfirmander
Hvem vil?
Gad vide hvem der dukker op?
Ja – hvis jeg tænker tilbage på min egen tid i
3. klasse på Elsted skole ved Århus lige midt
i de langhårede halvfjerdsere – så jeg var jeg
da helt sikkert hoppet ombord på juniorkonfirmand
ekspressen, hvis den da havde fandtes
dengang.
Selv savnede jeg at vide mere om Gud og historierne
i Biblen. Jeg havde også en masse
spørgsmål omkring tro, liv, død og kærlighed,
som først fik andres kvalificerede opmærksomhed
langt senere i livet.
Børn gør sig tanker om og rummer religiøsitet.
I skolen er der hverken tid eller rum
til at gå på opdagelse i den religiøse verden,
hvor 2+2 ikke lige altid er 4, og hvor ordene
tro og tilgivelse ikke kun kan staves – de
kan også leves.
11
I skrivende stund løber de sidste tilmeldinger
ind til forårets juniorkonfirmand forløb.
Det er dejligt at se, at børnene har både tid
og lyst til at møde kirken og dens mennesker
– og jeg glæder mig meget til at møde jeres
børn og lære dem at kende.
Hvad laver vi?
Juniorkonfirmanderne bliver kastet ud i oplevelser,
leg og fabuleren.
Vi får styr på jul, påske og pinse. Vi snakker
om det gode og det onde. Vi kravler op i kirketårnet.
Vi leger. Vi synger. Vi tegner, leger
med ler og maler og klipper og klistrer.
Alt sammen har det med Gud, kirke, tro og
kærlighed at gøre.
Man får millioner af oplevelser – så er man
vel nærmest på en måde millionær!
Venlig hilsen Tinne Leth
Sognemedhjælper ved folkekirkerne i
Kalundborg

12
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
INVITATION TIL STORE BEDEDAG
Store bededag den 30. april 2010 kl. 14:00
ved gudstjenesten, tager vi afsked med sognepræst
Leif Jensen, som har været præst her
i Aarby kirke siden 13. december 1987. Leif
Jensen går nu på pension og skal nyde sit otium.
Efter gudstjenesten går vi over i sognegården
og siger farvel til Leif. Samtidig vil
JUNIORKONFIRMANDER
Der bliver afslutning med juniorkonfirmanderne
den 30. maj kl. 14.00.
Efter gudstjenesten indbydes konfirmander,
søskende og forældre over i sognegården,
hvor menighedsrådet er vært ved et lille
traktement.
vi gerne præsentere den nye bog om Aarby
kirke, som Leif Jensen har skrevet.
Alle er velkomne ved arrangementet, og vi
glæder os til at se jer.
På menighedsrådets vegne,
Kirsten Thurø, Formand

KIRKELIGE ARRANGEMENTER
SOMMERKONCERT OG SKT. HANS
ARRANGEMENT
Igen i år lægger vi vores sommerkoncert i
forbindelse med Skt. Hans aftens arrangement
i sognegården. Vi starter i kirken kl.
19, hvor vi skal møde to meget spændende
musikpersonligheder. Mogens Friis er uddannet
som diplomfløjtenist med udmærkelse
ved Franz Liszt konservatoriet i Weimar.
Siden har han studeret hos førende europæiske
fløjtenister og har virket ved flere skandinaviske
symfoniorkestre. Siden 1984 har
han virket som solist og kammermusikker
og er leder af sommerkoncerterne ved Herregårdsmuseet
Selsø Slot. Han har en omfattende
koncertvirksomhed og spiller bl.a.
sammen med Yuzuru Hiranaka. Yuzuru er
japaner med en stor international uddannelse
og karriere bag sig. Han er et spændende
menneske og en stor kunstnerisk begavelse.
Hans CV er uendeligt med uddannelse,
koncerter, prisoverrækkelser, og tv-medvir-
Yuzuru Hiranaka
Mogens Friis
13
ken m.v. overalt i Europa, Amerika og Japan.
Check det selv på hans hjemmeside
www.hiranaka.dk. Som prisvinder i den 3.
internationale orgelkonkurrence i Odense
førte hans veje ham til Danmark. Han er nu
tilknyttet Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
i København og ansat som organist
ved Johanneskirken i København.
Der er al mulig grund til at glæde sig til denne
koncert. Musikkerne har lovet, at koncerten
blandt meget andet vil indeholde kendte
toner som f.eks. Carls Nielsens: Tågen letter
og Händels dejlige Arrival of the Queen
of Sheba for fløjte og orgel.
Efter koncerten indbyder menighedsrådet til
bålarrangement i sognegården, båltale og et
Skt. Hans aftens traktement.
Alle er hjerteligt velkomne

14
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
Følgende ønsker at blive konfirmeret
i Aarby kirke i år,
søndag den 18. april 2010…
Phillip Nielsen
Maja Lynghøj Christiansen
Patrick Ove Larsen
Mathias Nielsen
Simon Olsen
Nadia Neergaard Andersen
Pernille Jensen
Camilla Jensen
Sara Myrup Lauritsen
Nicolai Byo Friis
Katrin Ann Schouboe Jørgensen
Louise Janholm Kristensen
Sophie Ostermann Høy
Trine Bargholz
Emil Thestrup Suhr
Jonathan Brix
Mette Svendsen
Emil Anker Nielsen
Ditte Braagaard Hartfelt
Alberte Møller Sørensen
Alle konfirmander
ønskes en rigtig
dejlig dag.

KIRKELIGE HANDLINGER siden sidst
Døbte
21.02.2010 Mikkel Reersø Zwick
21.02.2010 Laura Jasmin Refsgaard
Rasmussen
Begravelser/bisættelser:
05.11.2009 Mai-Britt Møller Jakobsen
21.11.2009 Anne Elisabeth Frederiksen
04.12.2009 Claus Jørgen Andersen
17.12.2009 Anna Sofie Hansen
14.01.2010 Jens Aage Larsen Møller
13.02.2010 Rikke Larsen
MEDDELELSER
KOMMENDE
MENIGHEDSRÅDSMØDER
I dette blads gyldighedsperiode (1. april til
31. juli) holder menighedsrådet møde på følgende
datoer: den 20. april, den 18. maj og
den 15. juni.
Møderne er åbne for sognets beboere, de afholdes
i sognegården, og starter kl. 19.00.
KIRKEN ER ÅBEN
Husk at kirken står åben for besøgende i
dagtimerne, på alle hverdage fra kl. 9.00 til
17.00. Brug gerne kirken som et fristed fra
hverdagens jag. Her kan man lade sindet op,
af rummets ophøjede ro.
KIRKEBIL
Er du dårlig gående, eller har vanskeligt ved
at komme til gudstjeneste, så står kirkebilen
til din rådighed, og den er gratis. Ring blot på
tlf. nr. 5951 2620, og aftal nærmere.
15
PRÆSTEN HOLDER FRI
Fra den 22. til den 27. april, begge datoer
inklusive.
Embedet varetages imens af sognepræst
Ernest W. Andersen,
Røsnæs. Tlf. nr. 5950 9019

GUDSTJENESTER
ADRESSELISTE:
Sognepræst: Leif Jensen,
Tlf. 59 50 41 05.
Træffes bedst mellem kl. 11.30-13.00.
Mandag: fridag.
Graver: Lis Hansen.
Træffes på tlf. 59 50 42 83.
Mandag: fridag.
Kirkeværge: Klaus Falk-Sørensen,
Asnæs Skovvej 15, Tlf. 59 50 04 93
Husk Aarby Sogns hjemmeside www.aarbykirke.dk
April
1. april Skærtorsdag LJ kl. 16.00
2. april Langfredag LJ kl. 10.00
4. april Påskedag LJ kl. 10.00
5. april 2. påskedag EWA kl. 9.00
11. april 1. sø. e. Påske LJ kl. 10.00
18. april 2. sø. e. Påske LJ kl. 10.00
Konfirmationssøndag
25. april 3. sø. e. Påske EWA kl. 9.00
30. april St. Bededag LJ kl. 14.00
Afskedsgudstjeneste
Maj
2. maj 4. sø. e. Påske EWA kl. 10.30
9. maj 5. sø. e. Påske EWA kl. 9.00
13. maj Kr. H.fartsdag EWA kl. 9.00
16. maj 6. sø. e. Påske EWA kl. 9.00
23. maj Pinsedag EWA kl. 9.00
24. maj 2. Pinsedag EWA kl. 10.30
30. maj Trinitatis EWA kl. 14.00
Da sognet forventer at ansætte en ny præst,
er der ikke fastsat klokkeslæt for gudstjenester
i juni og juli.
Der henvises til lokal dagspresse, eller hjemmesiden:
www. Aarbykirke.dk
EWA= Ernest W. Andersen
LJ = Leif Jensen
ANDAGTER i Jernholtparken:
Torsdag den 10. juni kl. 14.30
Torsdag den 24. juni kl. 14.30
Torsdag den 19. august kl. 14.30
Formand for menighedsrådet:
Kirsten Thurø Johansen
Bastrupvej 36. Tlf. 59 50 43 03
REDAKTION OG
ILLUSTRATIONER:
Sekretær: Benthe Olesen
Tlf. 59 50 47 08