F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

artikel eg kan jo begynde med mig selv. Jeg blev medlem af Dansk Forfatterforening i 1977, fordi det dengang var en selvfølge, at man var fagligt organiseret. Jeg havde på det tidspunkt skrevet mine første par bøger, modtaget de første runder biblioteksafgift og syntes, at jeg nu havde så meget identitet som forfatter, at det måtte kaste et fagligt medlemskab af sig. Skræmt af Kirsten Thorup Jeg boede i Aarhus, foreningen holdt til i København, og jeg var ikke synderlig optaget af møder og arrangementer, der foregik så langt væk. Jeg tog mig sammen og meldte mig til en julefrokost, men jeg fik plads ved siden af Kirsten Thorup, og det turde jeg slet ikke. Jeg sagde ikke ret meget, og det var vældig kedeligt, så det blev ved den ene gang. Men en dag tog jeg til årsmøde i BU-gruppen og blev valgt ind i styrelsen. Derefter gik det slag i slag. Min DFF-historie er nu, at jeg har været BU-forkvinde i seks år, siddet i hovedbestyrelsen i otte og nu giver en hjælpende hånd i den lille gruppe, der står bi med læserbreve og lign., når det brænder på: Q-gruppen. Kend kulturen Hvis du vil lære det litteraturpolitiske felt at kende, så skal du gøre det samme: Blive aktiv i foreningen. Gå ind i en styrelse eller et udvalg og gennemløbe den læreproces, det er fra ikke at kunne overskue noget som helst til at have så nogenlunde styr på meget. Sådan er processen for alle. De faglige styrelser – én for hver af faggrupperne og én for Illustratorgruppen – tager sig af den del af den litterære verden, der har med netop deres område at gøre. Vi hører om, hvordan litteraturen har 8 FORFATTEREN·7·2010 Tag imod! ... alt det, din forening gør for dig Mangeårigt og aktivt medlem af Dansk Forfatterforening Janne Hejgaard ridser op, hvad du kan få ud af dit medlemskab. J pRIVAtFOtO Janne Hejgaard (BU & F) er født i 1947. Uddannet lærer. Forfatterdebut 1975, har siden skrevet ca. 50 fag- og skønlitterære bøger til både børn og voksne. Litteraturpolitisk aktiv i Dansk Forfatterforening siden 1999, medlem af Statens Kunstråds repræsentantskab. det i andre lande, og lader os inspirere. Hvad med biblioteksafgift i Norge? Den nedsatte moms på bøger i Sverige? Aha, i Tyskland har de en lov, der sikrer, at den svage part i en kontrakt (forfatteren) ikke bliver fuppet af den stærkere (forlaget). Kan vi mon få sådan en ordning her i landet? Osv. DFF er repræsenteret i store nordiske, europæiske og verdensomspændende litterære organisationer og modtager informationer til orientering og inspiration. Alt sammen med det formål, at vi skal arbejde for at sikre gode vilkår for litteraturen i Danmark og herunder sikre litteraturens producenter de bedst opnåelige vilkår. Gode råd Tag nu digitalisering og e-bøger. Vores advokat får mange henvendelser om disse to nye fænomener. Men hovedbestyrelsen har længe arbejdet på at lave ”normalkontrakt” i aftale med forlæggerne – eller i al fald stille minimumskrav, sådan at du som medlem kan se på hjemmesiden, hvad din forening anbefaler og advarer dig imod. Eller du kan spørge din faglige styrelse. Eller ringe til advokaten og få vejledning, før du skriver under. Foreningen prøver at sikre, at forlagene giver forfattere og oversættere ordentlige vilkår. At Danmark Radio gør det samme. Og Copy- Dan. Og skattevæsenet! Og vi drager fordel af at være så bredt sammensat en forening, som vi er: DFF rummer alle typer litteraturproducenter, og det gør os mere slagkraftige, end hvis vi stod alene som lyriker, oversætter eller romanforfatter. DFF har tætte bånd til de politiske kulturinstitutioner. Vi er repræsenteret i Kunstfonden og Kunstrådet. Vi samarbejder efter bedste evne med kulturministeren, Folketingets Kulturudvalg og de kulturpolitiske ordførere. Vi holder møder med dem, vi informerer dem, og vi diskuterer med dem. Gratis goder Din forening laver således alt det arbejde på de store linjer, som sikrer gode vilkår for litteraturproducenter. Hertil kommer så de mere interne goder. Gratis kurser, varierede og af høj kvalitet. Gratis rådgivning fra advokat eller fagstyrelse. Kollegerne. Og mener du, som jeg gjorde engang, at der er langt fra København til provinsen, så kan du foreslå, at der bliver afholdt et ’provinsmøde’. Det er sket jævnligt i de senere år, og der er et nyt møde på trapperne. Lokale kolleger, relevante oplægsholdere, kvalificeret diskussion – alt sammen ganske gratis. Orientering om alt dette kan du få via bladet ”Forfatteren” eller på den nylancerede hjemmeside. Eller allerbedst ved, at du deltager i et arrangement. Dem er der mange af, og bliver du placeret ved siden af en kändis, der gør dig mundlam, så snak med en af de andre deltagere. De har det sikkert ligesom dig. ·
debutanten I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger, der følger med den første bog. Marianne Verge udgav i efteråret 2010 romanen ’Wendys vidunderlige verden’ på Gyldendal og fik flotte anmeldelser. Romanens tre hovedpersoner hedder Peter, Wendy og Michael, præcis som de tre hovedpersoner i den klassiske børnebog ’Peter Pan’ af J.M. Barrie. Marianne Verge er født i 1976 i Skanderborg, hvor hun igen bor efter en årrække i København. Af Anna Bridgwater D in hovedperson, Wendy, er umoden og naiv. Har du en ironisk distance til hende? Der er ingen ironisk distance, men historien er fortalt med humor og en loyal varme. Og jeg udstiller ikke nogen. Jeg er også glad for, at bogen er blevet modtaget i den ånd. Min redaktør kaldte den ”en kærlig sædeskildring”. Det rammer meget godt. Hovedpersonen er hverken antihelt eller heltinde, og det gør hende til et menneske, som rummer fejl, men også styrken til at træffe valg. Og så er hun meget søgende. Jeg ser den dér søgen, rastløsheden, som meget kendetegnende for min generation. Peter Pantemaet - angsten for at blive voksen, sat i ramme, falde til ro – det optager mig. Man sætter sig et mål, men når målet er nået, søger man straks videre – indad, udad, opad. Du låner en rigtig persons identitet, nemlig Jørgen Leths. Var du bange for, hvordan det ville blive modtaget? Jeg har slet ikke tænkt på, at det kunne været et problem. Det er en hyldest til mennesket Jørgen Leth, og han er blevet hængt ud i alle mulige sammenhænge, så jeg tror ikke, jeg behøvede frygte noget fra hans side. I bogen kommer alle Jørgen Leths replikker fra hans egen mund. Jeg har scoret dem fra interviews, film og bøger. Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt på det. Men jeg har altid været optaget af Jørgen Leth og blev ved med at rende ind i ham på Vesterbro. Jeg så ham blandt andet krybe langs husmuren, dagen efter han var blevet hængt ud på forsiderne. Jeg talte aldrig med ham dengang, jeg var mere en betragter. Nu har jeg mødt ham og udvekslet et par ord med ham. Jeg har sendt bogen til ham, og jeg håber, han læser den. Du er uddannet beklædnings- designer fra Danmarks Designskole – hvorfor vil du skrive? Jeg har altid skrevet, og det er egentlig mærkeligt, at det har taget mig så lang tid at skrive en bog. Jeg har altid elsket ord, og jeg har altid siddet og leget med ord, og det har altid været en stor del af mit liv, det med de bøger. Hvor længe har denne bog været undervejs? Jeg startede helt tilbage i 2005 med at tage nogle noter, men historien har udviklet sig meget undervejs. Reelt har jeg deButanten vel skrevet på den i to - tre år. Jeg har altid gået og samlet sjove hændelser fra aviser, klippet ting ud osv. Så læste jeg om en fuld mand, der sejlede et skib ind i Storebæltsbroen, og det satte en masse i gang. Jeg begyndte at skrive en historie ud fra det, og ud fra historien om Peter Pan, som jeg var meget optaget af. Men det var en meget indviklet historie, fortalt ud fra en mandlig synsvinkel, og det fungerede altså ikke for mig. Men da jeg så skrottede det og begyndte forfra med en kvindelig synsvinkel, så begyndte personerne at blive virkelige for mig. Og hændelsen ved Storebæltsbroen er med i første kapitel. Jeg havde været færdig med manuskriptet længe, da jeg endelig printede det ud og sendte det ind til Gyldendal. Det var åbenbart et svært skridt at sende min lille hemmelige, trygge fiktionsverden ud i virkeligheden og ud til bedømmelse, så jeg blev bare ved med at sidde og flytte kommaer. Kommer der flere bøger fra dig? Jeg arbejder på fortsættelsen. Jeg bliver sikkert nervøs, når det, alle kalder den svære toer, skal udkomme. Men det er ikke svært for mig at skrive den. Bogen er blevet flot anmeldt. Hvad betyder det? Jeg får jo endnu mere lyst til at skrive, når det, der kun var skrevet til mig selv, kan bruges til noget af andre. Det er helt vildt dejligt at opleve. Det øger kun min lyst til at skrive. · FORFATTEREN·7·2010 9 FOtO ROBIn SKJOLDBORG
Page 1 and 2: FORFATTEREN 7·2010 Das Beckwerk: M
Page 3 and 4: 2 x nobelpriser Nobels fredspris ti
Page 5 and 6: I anledning af de varslede offentli
Page 7: lektor og ph.d. i litteratur. Han m
Page 11 and 12: eportage FORFATTEREN·7·2010 11
Page 13 and 14: Vi skal have en litteratur, vi fort
Page 15 and 16: pReSSeFOtO 5skarpe… til politiker
Page 17 and 18: KALENDER november 4. Rød sofa kl.
Page 19 and 20: og evt. e-mail samt kopi af seneste

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?