F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

artikel Original begavelse eller studentikos selviscenesættelse? Der er delte meninger om kunstneren og forfatteren, der tidligere var kendt som Claus Beck-Nielsen. Men de færreste er ligeglade med manden, der ville af med sin identitet. Han har stillet sit eget liv i kunstens tjeneste, tilintetgjort det og betalt en høj pris. Da Claus Beck-Nielsens uhyggeligt tro kopikrop blev begravet den 9. oktober, var det kulminationen på et af de mærkeligste kunstprojekter i nyere tid. En selvdestruktion i kunstens tjeneste. Gennem ti år har han opløst sig selv og udraderet sin egen identitet i en række happenings og værker. I 2001 erklærede han i bogen ’Selvudslettelser’ sig selv, som Claus Beck- Nielsen, død. Herefter oprettede han Das Beckwerk, som forvalter de efterladte ideer efter hans tidligere identitet. Siden har hans navnløse krop indtaget vidt forskellige Nielsener: Nielsen i kælderen under et teater, der som levende installation leder efter sit liv. Eller H.C. Nielsen, en reinkarnation af H.C. Andersen, der i et teaterstykke forsøger at generobre sin kommercialiserede identitet. Satser sig selv Siden blev det farligere, da han sammen med performancekunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech rejste til Irak med en kuffert fuld af demokrati. Rejsen er beskrevet i romanen ’Selvmordsaktion’, der undersøger forholdet mellem demokrati og anarki og mellem fiktion, virkelighed og identitet. Eller da han som manuskriptforfatter vandrede gennem Kabul med et talebanflag med hul i under Muhammed-krisen. Han har også forsøgt at starte en revolution i Iran med europæisk dekadence, alkohol 6 FORFATTEREN·7·2010 og fodbold. Alt sammen med sin egen navnløse krop som indsats. I dag findes han som anonym krop og forsøgsperson i virksomheden Das Beckwerk, og alt, hvad han laver, handler om udslettelse af identiteten og om at møde verden, uden at den er prædefineret på forhånd. De personlige omkostninger i dette mangefacetterede værk har været enorme. Han har sultet sig selv, mistet kone og hjem, siddet til forhør hos det irakiske hemmelige politi og frygtet for sit liv i Kabul. Og han har en lille datter, der ikke kan undgå at blive del af værket, og som skal forholde sig til sin far som død. Værket Selve værket beskriver Marianne Ping Huang fra Kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet som værker, der bliver til netværker. ”De opsluger hinanden og spytter hinanden ud igen, så de ender med at blive til ét stort værk med åbne kanter. Det egentlige værk er slet ikke bøgerne eller cd’erne eller forestillingerne eller kunstudstillingerne, men alt det, der foregår imellem de produkter, der kommer ud. Derfor kan hans kunst også være svær at have med at gøre,” siger hun. Genialitet eller galskab? Er det en kunstnerisk selviscenesættelse? Er det en politisk kritik? Og er mennesket bag overhovedet relevant? “Beckwerket er et af de mest ori- r ginale og begavede skrivende mennesker i begyndelsen af det enogtyvende århundrede,” svarer Klaus Rifbjerg. Lars Bukdahl, anmelder på Weekendavisen, ser det anderledes: ”Jeg synes, problemet med selve totalidentitetsprojektet − at være død og ingen og bare administratoren for Das Beckwerk – er, at det er en old og meningsløs hat, fordi det ingen selvstændig, dynamisk rolle har spillet i Das Beckwerks kunstneriske aktioner/projekter/værker siden ”biografien” ’Claus Beck-Nielsen (1963-2001’) − de kunne alle sammen, rejserne, bøgerne, skuespillene, sangene, retssagen, sagtens “ Vi er nogen sammen med andre. Identitet er også socialt. være gennemført med identiteten − der jo i forvejen, ved siden at være en forfatteridentitet, var eller er en skuespilleridentitet − i behold. Som fremhævet af Beckwerk selv, i samtalebogen med Mikkel Bolt, har den mest mærkbare effekt af hans identitetsløshed været den akavede interaktion med folk: hvad skal de kalde ham? Og det er da en sølle situationistisk subversion, ærligt talt,” siger Lars Bukdahl. Jeg tager til Odense og møder barndomsvennen Jon Helt Haarder, der er
lektor og ph.d. i litteratur. Han mødte Claus Beck-Nielsen i sjette klasse, og de spillede sammen i bandet Creme X-treme i firserne. Han beskriver Beck-Nielsen som vanskelig at være tæt på, og han mener i øvrigt, at der er en tendens til at overse, at manden er en meget dygtig prosaist. Haarder har stor respekt for Beckwerket. Men samtidig oplever han dele af det som studentikost, og vennens performative indsats med sig selv vækker følelser af både afsky, modvillig beundring og medfølelse. Selvhad ”Man kan se, at temaet med at forsvinde eller være en anden har været med fra forfatterskabets start. Men han adskiller sig fra andre i konsekvens og radikalitet,” siger Haarder. ”Claus Beck-Nielsen var drevet af et stærkt selvhad, lidt ligesom Karl Ove Knausgård i dag. Det er meget nemt at se i bøgerne. Hans død udråbtes i ’Selvudslettelser’. Og i ’Claus Beck-Nielsen (1963-2001)’ optræder en liste med syv ting ved ham, som hans daværende kone ikke kunne holde ud. Og det er de samme syv punkter, han ikke selv kan holde ud − så han må ud af verden.” Haarder oplever det udover irriterende også som ubehageligt. For hvis Claus Beck-Nielsen er væk, hvad er han så selv, og hvad er deres historie sammen? ”Identitet er jo dialogisk. Vi er nogen sammen med andre. Identitet er også socialt. Men der ligger samtidig et utopisk potentiale her: hvis han kan få alt det vedtagne om køn og identitet, livshistorie og myndigheder til at rasle i furerne, bliver det måske mere synligt, at man kan lave en anden verden med et andet subjektbegreb og dermed en anden verden også politisk,” siger Haarder. ”Det, han gør med rejserne til Irak og Iran, er at gribe ind i virkeligheden med fiktion for at få noget at vide om verden, som man R.i.P. ellers ikke kan få øje på og begreb om. Men det er svært at vide, hvad man skal mene om det. I det store politiske perspektiv: Hvilken forskel gør det så, at én i Danmark nægter at være Claus? For mig ligger værdien af hele foretagendet mere lokalt i de konstant overraskende, irriterende og frugtbare situationer, som Claus Beck- Nielsens omkringfarende fravær skaber,” siger han. Hvor langt kan man gå? Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab og anmelder på Information, har været skeptisk, fordi værket syntes drevet af grænseoverskridelsens rene princip. Hvor langt kan man gå? Kan man foregive at være hjem- og personnummerløs? Kan man skrive en roman, hvor man lader sig selv dø og derefter har sex med sin spæde datter? Kan man tage til et krigshærget Irak og komme levende hjem? Kan man stjæle privat erindring og identitet, ikke bare fra sit eget, men også fra sine venners liv, og bruge det i sin fiktion? Kan man arrangere sin egen begravelse? ”Denne grænseoverskridelsesmani har tidligere bragt min galde i kog – særligt den nekro-pædo-file sexscene med den spæde datter fra romanen ’Selvudslettelser’ har jeg harceleret over og haft svært ved at se nogen som helst kunstnerisk mening med,” siger hun. ”Men nu, hvor værket nærmer sin afslutning, fremstår det som − ja, som et værk, en konsekvent og formet og tankevækkende frembringelse med passager af stor skønhed, af stor grimhed, af stor smerte og af stor humor. Og med skarpe både eksistentielle og politiske kanter. Man må konstatere, at det er lykkedes Beckwerket at overskride den simple overskridelses æstetik – og først ved en sådan overskridelse indtræffer kunsten,” mener hun. Retssagen I kølvandet på identitetseksperimenterne sejler nu den særeste retssag op. Tidligere Claus Beck-Nielsens rejsemakker, performancekunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech artikel har lagt sag an mod ham for identitetstyveri, efter han udgav romanen ’Suverænen’ i 2009. Bogen er et privat portræt af Skade-Rasmussen skrevet af Rasmussens egen sekretær, en tilfældig Nielsen i rækken af Nielsener. Endnu en Beckwerksk leg med virkelighed og fiktion og identitet. Det er svært at tro på, at retssagen ikke er en del af iscenesættelsen, så jeg spørger manden, der tidligere kaldte sig Claus Beck-Nielsen. ”Ja. Men det er den ikke. Og nu er jeg formbesat, og hvis der er noget, der er form, så er det altså retssystemet, så jeg er meget optaget af den. Jeg er ligeglad med, om jeg har ret. Jeg synes, det er interessant, hvad man kan eje. Hvorfor skal nogen have monopol på at være Thomas Skade-Rasmussen Strøbech? Hvorfor skal nogen have patent på sin egen historie? Hvorfor ikke open source? Han har kvalificeret storhedsvanvid, han har virkelig potentiale. Jeg har rejst med ham. Folk tror, vi var venner, det har vi aldrig været, men vi har været igennem nogle ret voldsomme ting både personligt og ude i verden. Det var meget risikabelt, det, vi gjorde. Men der er ingen i verden, der må fortælle hans historie udover ham selv. Jeg tror den vrede er virkelig. Han hader Danmark, og han hader Das Beckwerk. Det, han er interesseret i, er ikke en retssag, men en duel, men det må man jo ikke i Danmark,” siger han og ser ud, som om han er glad for dét.· I et af de kommende numre af Forfatteren følger vi denne artikel op med en artikel om Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs sagsanlæg mod Claus Beck-Nielsen og Gyldendal. Dele af artiklen har tidligere været trykt i Information. pRIVAtFOtO Trisse Gejl (S) er født i 1968, har udgivet seks romaner og modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat for sit forfatterskab. Seneste roman er ’Skjul’ fra 2008. FORFATTEREN·7·2010 7
Page 1 and 2: FORFATTEREN 7·2010 Das Beckwerk: M
Page 3 and 4: 2 x nobelpriser Nobels fredspris ti
Page 5: I anledning af de varslede offentli
Page 9 and 10: debutanten I hvert blad sætter vi
Page 11 and 12: eportage FORFATTEREN·7·2010 11
Page 13 and 14: Vi skal have en litteratur, vi fort
Page 15 and 16: pReSSeFOtO 5skarpe… til politiker
Page 17 and 18: KALENDER november 4. Rød sofa kl.
Page 19 and 20: og evt. e-mail samt kopi af seneste

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?