F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 7·2010 

Das Beckwerk: Makværk eller genialitet? 

Lars Vegas illustrerer litteraturstøtten 

Vietnamesiske streger, danske ord

leder 

Kan vi og skal vi 

ryste støvet af os? 

Vi er ret moderne i bestyrelsen. Derfor tager vi hvert år på strategiseminar, 

og i år rystede vi posen helt. Hvor omstillingsparate er vi i en 

forening, der er langt over 100 år gammel med buster og malerier, der 

er så bevaringsværdige, at konservatoren helst så, at vi hang snore foran skilderierne? 

Kan vi tænke helt ud af boksen? Skal vi det? Jeg mener, at vi skal. For 

når bogens verden forandrer sig så meget, som den gør i denne tid, så skal vi 

forandre os med. 

Der går ikke en uge, uden at vi får henvendelser fra litteraturproducenter, vi 

ikke lige kan rådgive. Det er spørgsmål om selvudgivelser, trykkerierfaringer, 

markedsføringstiltag, og om hvilken forlagsekspedition, der er bedst. Vi kan 

ikke henvise dem til forlæggerforeningen, for de laver ikke den slags rådgivning, 

og dem, der henvender sig, ser ikke 

“Skal vi lave et e-bogsforlag, 

købe kælderlejligheden og lave 

skrivepladser eller overnatningsmuligheder 

for medlemmer...? 

2 FORFATTEREN·7·2010 

sig selv som forlæggere, men som 

forfattere/oversættere/illustratorer. 

Det vil være naivt at tro, at alle bliver 

selvudgivende, markedsførende, 

professionelle litteraturaktører, men 

det vil være lige så naivt at tro, at der 

ikke kommer så mange af den slags, at den forening, vi er i dag, ikke spejler de 

medlemmer, vi er, og som vi gerne vil være, alene for at bevare status quo. 

Vores medlemstal vokser uendelig langsomt, og der er 23.000 mennesker, 

der er registreret som potentielle modtagere af biblioteksafgiften, og vi kan ikke 

engang mønstre 10 % af den flok. Ikke, at der er 23.000 reelle medlemsmuligheder, 

for listen indeholder også emner, der ikke kunne blive optaget hos os. Men 

vi skal have fat i dem, der kunne, og det er svært, for litteraturproducenter lider 

måske lidt af et Groucho Marx-syndrom: De vil ikke være medlem af en klub, 

som vil have dem som medlem. Men med flere medlemmer slår vi vores pointer 

hårdere fast, og vi har en bedre økonomi til at gøre det med. 

På strategiseminaret, som passende havde en pensionisthøjskole med kogte 

grønsager og havregrød som ramme, kom vilde ideer på bordet: Skal vi lave et 

e-bogsforlag, købe kælderlejligheden og lave skrivepladser eller overnatningsmuligheder 

for medlemmer, udvikle software til kreativ skrivning, optage passive 

støttemedlemmer, eller skal vi fortsætte ad fordelsvejen med flere rabatter på museer, 

lave rejsebureau med litterære rejser, udlevere reklame-usb-stik til kursister, 

købe den del af magasinet Bogmarkedet, der er til salg, og ikke mindst gå videre 

med de kursusvirksomhedsplaner, som bliver mere konkrete i løbet af 2011? 

Vi kom tilbage til Strandgade med optimisme og nysgerrighed i stedet for 

angst og bæven for fremtiden, og alene det er et flot resultat, for hånden på 

hjertet – alle vores forslag bliver ikke realiseret, enten fordi de ikke alle var gode 

ideer, eller fordi de var for dyre eller for langt væk fra det, vi skal være gode til. 

En ting er dog sikkert. Bestyrelsen vil gøre mere, end vi gør i dag, for at sikre 

en sikker indtræden i fremtiden. Dansk Forfatterforening skal blive ved med at 

være et sted, hvor alle kan være med, også dem, der ikke har andet end et helt 

fantastisk manuskript mellem hænderne. 

Lotte Garbers, formand 

indhold 

Siden sidst 

Lars Vegas illustrerer 

litteraturstøtten 

Das Beckwerk: Makværk 

eller genialitet? 

Din forening er til 

for din skyld 

Debutanten: Roman om 

en umoden generation 

Ord og billeder på 

dansk og vietnamesisk 

Debat 

Kæphesten: 

Forfattere skal værdsætte 

boghandlerne, 

mener Jannik Lunn 

Ellen Trane Nørby 

svarer på 5 skarpe 

Kurser 

Kalender 

Legater 

Hanne Bistrups reol 

3 

4 

6 

8 

9 

10 

12 

14 

15 

16 

17 

18 

20 

Forsiden er af 

Helle Vibeke 

Jensen, født 1960. 

Uddannet tekstil- 

designer, debuterede 

som illustrator i 1995 

med AB-se. 

Siden har Helle Vibeke 

Jensen illustreret en lang 

række bøger for børn og 

voksne og har modtaget 

flere priser. 

Se mere på 

www.hebiinu.com

2 x nobelpriser 

Nobels fredspris 

til fængslet kinesisk skribent 

Vinderen af Nobels fredspris 2010 er 

Liu Xiaobo, som er ved at afsone en 

fængselsdom på 11 år. Han er tidligere 

leder af Kinesisk PEN og kun en 

blandt 40 kinesiske skribenter, som er 

fængslet for kritik af systemet. Liu har 

krævet politisk reform og kritiseret Kinas overtrædelser 

af menneskerettighederne. Han blev dømt i 2009 for at 

udbrede rygter, bagvaskelse af regeringen og undergravende 

virksomheden mod staten og det socialistisk system. 

Liu er dr. Phil. i kinesisk litteratur og underviste på 

Beijing Normal University, indtil han mistede sin stilling 

efter sin deltagelse i Tiananmen-protesterne i 1989. AB 

Akademiets 

Store Pris til 

Jørn riel 

Forfatteren Jørn Riel får 

Det Danske Akademis Store 

Pris 2010. Prisen, der uddeles 

hvert andet år, er på 

300.000 kr. og anses for 

at være landets fornemste 

anerkendelse af et forfatterskab. 

Jørn Riel, som er født i 

1931, har lige siden debuten 

i 1970’erne været ekstremt 

produktiv og populær for 

sine fortællinger fra eksotiske 

så steder som Arktis og 

Asien. AB 

pHOtOBUcKet 

pReSSe FOtO 

Mario Vargas 

Llosa får 

Nobelprisen 

i litteratur 

Den peruvianske 

romanforfatter og 

(nogle gange) politiker 

får Nobelprisen 

i litteratur efter en 

litterær karriere, 

som spænder over 

fire årtier. AB 

“ Oversættere er så dårligt 

lønnede, at jeg til tider kommer 

i tvivl om vores mentale 

sundhed endsige intelligens, 

siden vi alle sammen bliver 

ved med at oversætte. 

Oversætter Mette Holm på www.megalitt.dk 

BU får ny kändiskollega 

USA’s præsident Barack Obama debuterer i november med sin 

første børnebog. Bogen, som indeholder 40 siders tekst og 

illustrationer, hedder ’Of Thee I Sing: A Letter To My Daughters’. 

Førsteoplaget er på 500.000 eksemplarer. Præsidenten har 

tidligere fået udsendt en selvbiografisk og en politisk bog. 

Forfatteren udlover en bogpræmie til den læser, som kan 

opklare, om Obama selv har skrevet bøgerne – og hvis ikke, 

hvem der så har? AB 

“ Man har ærbødighed over for kunsten, 

kunstnerne skal være aristokrater i forhold til 

verden, men kunstneren skal samtidig ikke have 

privilegier. Vi vil have nogen at se op til, men vi 

vil ikke have, at nogen ser ned på os. DR har det 

samme problem: De må ikke opleve sig bedre end 

andre, men de skal levere noget, der er bedre end 

det, andre kan levere. 

Sagt af Rune Lykkeberg på Kunstråds- og Kunstfondsseminaret 

om kunstens rolle i samfundet 30. september og 1. oktober 

pHOtOBUcKet 

siden sidst 

Bliv klogere på 

kulturens verden 

Få svar på alle dine spørgsmål 

om dansk kultur og 

dens institutioner, som du 

aldrig har turdet stille af 

angst for at virke dum. Peter 

Christensen Teilmann (F) 

har skrevet en bog: ’Kulturliv. 

Institutioner, praksis og 

formidling’, som handler 

om det danske kulturlivs 

institutionalisering og institutionernes 

selvforståelse 

og offentlighed, og som 

er en glimrende indføring i 

kulturlivets struktur fra A til 

Å. Læs den og kast dig ud i 

alle de langhårede kulturpolitiske 

konversationer. AB 

Forlaget Samfundslitteratur 2010. 

Statens 

Kunstfonds 

Litteraturudvalg 

præmierer 

forårets litterære 

høst 2010 

Statens Kunstfonds Litteraturudvalg 

har besluttet at 

præmiere værker af Peter 

Rønnov-Jessen, Kaspar Colling 

Nielsen, Kamilla Hega 

Holst, Laila Ingrid Rasmussen, 

Birgithe Kosovic, Mikkel 

Thykier og Nikolaj Zeuthen 

med hver 75.000 kr. 

Værkerne er: 

Peter Rønnov-Jessen: 

’Oldtidskundskab’ 

Kaspar Colling Nielsen: 

’Mount København’ 

Kamilla Hega Holst: 

’En kærlighedshistorie’ 

Laila Ingrid Rasmussen: 

’Mit kvarter’ 

Birgithe Kosovic: 

’Det dobbelte land’ 

Mikkel Thykier: ’Reflektioner 

i guld og bly og dit ansigt 

kommer før mig’ 

Nikolaj Zeuthen: ’Hvad 

synes du om dansk 

litteratur?’ 

Læs mere om baggrundene for 

præmieringerne på www.kunst.dk 

FORFATTEREN·7·2010 3

kollage 

Litteratur 

på støtten 


Helle Helle, senest arbejdslegat 

Statens Kunstfonds 

Litteraturudvalg 2009. 

Henrik Nordbrandt 

(L), Statens Kunstfonds 

livsvarige legat.

I anledning af de varslede offentlige nedskæringer 

inden for litteraturområdet bringer vi her et lille udpluk 

af den litteratur, som er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond. 

Katrine Marie Guldager, 

flere arbejdslegater fra Statens 

Kunstfonds Litteraturudvalg. 

Ill. Lars Vegas 

kollage 

Jacob Berner Moe (S) 

legat fra Statens 

Kunstfonds Litteraturudvalg 

2009. 


artikel 

Original begavelse 

eller 

studentikos selviscenesættelse? 

Der er delte meninger om kunstneren og forfatteren, 

der tidligere var kendt som Claus Beck-Nielsen. 

Men de færreste er ligeglade med manden, der ville af med sin identitet. 

Han har stillet sit eget 

liv i kunstens tjeneste, 

tilintetgjort det og 

betalt en høj pris. Da 

Claus Beck-Nielsens 

uhyggeligt tro kopikrop blev begravet 

den 9. oktober, var det kulminationen 

på et af de mærkeligste kunstprojekter i 

nyere tid. En selvdestruktion i kunstens 

tjeneste. Gennem ti år har han opløst 

sig selv og udraderet sin egen identitet i 

en række happenings og værker. 

I 2001 erklærede han i bogen ’Selvudslettelser’ 

sig selv, som Claus Beck- 

Nielsen, død. Herefter oprettede han Das 

Beckwerk, som forvalter de efterladte 

ideer efter hans tidligere identitet. Siden 

har hans navnløse krop indtaget vidt 

forskellige Nielsener: Nielsen i kælderen 

under et teater, der som levende installation 

leder efter sit liv. Eller H.C. Nielsen, 

en reinkarnation af H.C. Andersen, der i 

et teaterstykke forsøger at generobre sin 

kommercialiserede identitet. 

Satser sig selv 

Siden blev det farligere, da han sammen 

med performancekunstneren Thomas 

Skade-Rasmussen Strøbech rejste til 

Irak med en kuffert fuld af demokrati. 

Rejsen er beskrevet i romanen ’Selvmordsaktion’, 

der undersøger forholdet 

mellem demokrati og anarki og mellem 

fiktion, virkelighed og identitet. Eller da 

han som manuskriptforfatter vandrede 

gennem Kabul med et talebanflag med 

hul i under Muhammed-krisen. Han 

har også forsøgt at starte en revolution i 

Iran med europæisk dekadence, alkohol 


og fodbold. Alt sammen med sin egen 

navnløse krop som indsats. 

I dag findes han som anonym krop 

og forsøgsperson i virksomheden Das 

Beckwerk, og alt, hvad han laver, handler 

om udslettelse af identiteten og om 

at møde verden, uden at den er prædefineret 

på forhånd. 

De personlige omkostninger i 

dette mangefacetterede værk har været 

enorme. Han har sultet sig selv, mistet 

kone og hjem, siddet til forhør hos det 

irakiske hemmelige politi og frygtet 

for sit liv i Kabul. Og han har en lille 

datter, der ikke kan undgå at blive del af 

værket, og som skal forholde sig til sin 

far som død. 

Værket 

Selve værket beskriver Marianne Ping 

Huang fra Kunst- og kulturvidenskab 

på Københavns Universitet som værker, 

der bliver til netværker. 

”De opsluger hinanden og spytter 

hinanden ud igen, så de ender med at 

blive til ét stort værk med åbne kanter. 

Det egentlige værk er slet ikke bøgerne 

eller cd’erne eller forestillingerne eller 

kunstudstillingerne, men alt det, der 

foregår imellem de produkter, der kommer 

ud. Derfor kan hans kunst også 

være svær at have med at gøre,” siger 

hun. 

Genialitet eller galskab? 

Er det en kunstnerisk selviscenesættelse? 

Er det en politisk kritik? Og er 

mennesket bag overhovedet relevant? 

“Beckwerket er et af de mest ori- 

r 

ginale og begavede skrivende mennesker 

i begyndelsen af det enogtyvende 

århundrede,” svarer Klaus Rifbjerg. 

Lars Bukdahl, anmelder på Weekendavisen, 

ser det anderledes: 

”Jeg synes, problemet med selve 

totalidentitetsprojektet − at være død 

og ingen og bare administratoren for 

Das Beckwerk – er, at det er en old og 

meningsløs hat, fordi det ingen selvstændig, 

dynamisk rolle har spillet i Das 

Beckwerks kunstneriske aktioner/projekter/værker 

siden ”biografien” ’Claus 

Beck-Nielsen (1963-2001’) − de kunne 

alle sammen, rejserne, bøgerne, skuespillene, 

sangene, retssagen, sagtens 

“ Vi er nogen sammen 

med andre. Identitet er 

også socialt. 

være gennemført med identiteten − der 

jo i forvejen, ved siden at være en forfatteridentitet, 

var eller er en skuespilleridentitet 

− i behold. Som fremhævet 

af Beckwerk selv, i samtalebogen med 

Mikkel Bolt, har den mest mærkbare 

effekt af hans identitetsløshed været 

den akavede interaktion med folk: hvad 

skal de kalde ham? Og det er da en sølle 

situationistisk subversion, ærligt talt,” 

siger Lars Bukdahl. 

Jeg tager til Odense og møder barndomsvennen 

Jon Helt Haarder, der er

lektor og ph.d. i litteratur. Han 

mødte Claus Beck-Nielsen i sjette 

klasse, og de spillede sammen i 

bandet Creme X-treme i firserne. 

Han beskriver Beck-Nielsen som 

vanskelig at være tæt på, og han 

mener i øvrigt, at der er en tendens 

til at overse, 

at manden er en 

meget dygtig prosaist. 

Haarder har 

stor respekt for 

Beckwerket. Men samtidig oplever 

han dele af det som studentikost, 

og vennens performative indsats 

med sig selv vækker følelser af 

både afsky, modvillig beundring 

og medfølelse. 

Selvhad 

”Man kan se, at temaet med at forsvinde 

eller være en anden har været 

med fra forfatterskabets start. 

Men han adskiller sig fra andre i 

konsekvens og radikalitet,” siger 

Haarder. ”Claus Beck-Nielsen var 

drevet af et stærkt selvhad, lidt 

ligesom Karl Ove Knausgård i dag. 

Det er meget nemt at se i bøgerne. 

Hans død udråbtes i ’Selvudslettelser’. 

Og i ’Claus Beck-Nielsen 

(1963-2001)’ optræder en liste med 

syv ting ved ham, som hans daværende 

kone ikke kunne holde ud. 

Og det er de samme syv punkter, 

han ikke selv kan holde ud − så 

han må ud af verden.” 

Haarder oplever det udover 

irriterende også som ubehageligt. 

For hvis Claus Beck-Nielsen er 

væk, hvad er han så selv, og hvad 

er deres historie sammen? 

”Identitet er jo dialogisk. Vi er 

nogen sammen med andre. Identitet 

er også socialt. Men der ligger 

samtidig et utopisk potentiale her: 

hvis han kan få alt det vedtagne 

om køn og identitet, livshistorie og 

myndigheder til at rasle i furerne, 

bliver det måske mere synligt, at 

man kan lave en anden verden 

med et andet subjektbegreb og 

dermed en anden verden også 

politisk,” siger Haarder. 

”Det, han gør med rejserne 

til Irak og Iran, er at gribe ind i 

virkeligheden med fiktion for at få 

noget at vide om verden, som man 

R.i.P. 

ellers ikke kan få øje på og begreb 

om. Men det er svært at vide, hvad 

man skal mene om det. I det store 

politiske perspektiv: Hvilken forskel 

gør det så, at én i Danmark nægter at 

være Claus? For mig ligger værdien 

af hele foretagendet mere lokalt i de 

konstant overraskende, 

irriterende og 

frugtbare situationer, 

som Claus Beck- 

Nielsens omkringfarende 

fravær skaber,” siger han. 

Hvor langt kan man gå? 

Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab 

og anmelder på 

Information, har været skeptisk, fordi 

værket syntes drevet af grænseoverskridelsens 

rene princip. Hvor langt 

kan man gå? Kan man foregive at 

være hjem- og personnummerløs? 

Kan man skrive en roman, hvor man 

lader sig selv dø og derefter har sex 

med sin spæde datter? Kan man tage 

til et krigshærget Irak og komme 

levende hjem? Kan man stjæle privat 

erindring og identitet, ikke bare fra 

sit eget, men også fra sine venners liv, 

og bruge det i sin fiktion? Kan man 

arrangere sin egen begravelse? 

”Denne grænseoverskridelsesmani 

har tidligere bragt min galde 

i kog – særligt den nekro-pædo-file 

sexscene med den spæde datter fra 

romanen ’Selvudslettelser’ har jeg 

harceleret over og haft svært ved at se 

nogen som helst kunstnerisk mening 

med,” siger hun. ”Men nu, hvor værket 

nærmer sin afslutning, fremstår 

det som − ja, som et værk, en konsekvent 

og formet og tankevækkende 

frembringelse med passager af stor 

skønhed, af stor grimhed, af stor 

smerte og af stor humor. Og med 

skarpe både eksistentielle og politiske 

kanter. Man må konstatere, at det 

er lykkedes Beckwerket at overskride 

den simple overskridelses æstetik – 

og først ved en sådan overskridelse 

indtræffer kunsten,” mener hun. 

Retssagen 

I kølvandet på identitetseksperimenterne 

sejler nu den særeste retssag 

op. Tidligere Claus Beck-Nielsens rejsemakker, 

performancekunstneren 

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech 

artikel 

har lagt sag an mod ham for identitetstyveri, 

efter han udgav romanen 

’Suverænen’ i 2009. Bogen er et privat 

portræt af Skade-Rasmussen skrevet af 

Rasmussens egen sekretær, en tilfældig 

Nielsen i rækken af Nielsener. Endnu 

en Beckwerksk leg med virkelighed og 

fiktion og identitet. 

Det er svært at tro på, at retssagen 

ikke er en del af iscenesættelsen, så jeg 

spørger manden, der tidligere kaldte sig 

Claus Beck-Nielsen. 

”Ja. Men det er den ikke. Og nu er jeg 

formbesat, og hvis der er noget, der er 

form, så er det altså retssystemet, så jeg 

er meget optaget af den. Jeg er ligeglad 

med, om jeg har ret. Jeg synes, det er 

interessant, hvad man kan eje. Hvorfor 

skal nogen have monopol på at være 

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech? 

Hvorfor skal nogen have patent på 

sin egen historie? Hvorfor ikke open 

source? Han har kvalificeret storhedsvanvid, 

han har virkelig potentiale. Jeg 

har rejst med ham. Folk tror, vi var venner, 

det har vi aldrig været, men vi har 

været igennem nogle ret voldsomme 

ting både personligt og ude i verden. Det 

var meget risikabelt, det, vi gjorde. Men 

der er ingen i verden, der må fortælle 

hans historie udover ham selv. Jeg tror 

den vrede er virkelig. Han hader Danmark, 

og han hader Das Beckwerk. Det, 

han er interesseret i, er ikke en retssag, 

men en duel, men det må man jo ikke i 

Danmark,” siger han og ser ud, som om 

han er glad for dét.· 

I et af de kommende numre af Forfatteren følger 

vi denne artikel op med en artikel om Thomas 

Skade-Rasmussen Strøbechs sagsanlæg mod Claus 

Beck-Nielsen og Gyldendal. 

Dele af artiklen har tidligere været trykt i Information. 

pRIVAtFOtO 

Trisse Gejl (S) er født i 1968, har udgivet seks romaner 

og modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat 

for sit forfatterskab. Seneste roman er ’Skjul’ fra 2008. 


artikel 

eg kan jo begynde med mig 

selv. Jeg blev medlem af 

Dansk Forfatterforening i 

1977, fordi det dengang var en 

selvfølge, at man var fagligt 

organiseret. Jeg havde på det 

tidspunkt skrevet mine første par bøger, 

modtaget de første runder biblioteksafgift 

og syntes, at jeg nu havde så meget 

identitet som forfatter, at det måtte kaste 

et fagligt medlemskab af sig. 

Skræmt af Kirsten Thorup 

Jeg boede i Aarhus, foreningen holdt til 

i København, og jeg var ikke synderlig 

optaget af møder og arrangementer, der 

foregik så langt væk. Jeg tog mig sammen 

og meldte mig til en julefrokost, 

men jeg fik plads ved siden af Kirsten 

Thorup, og det turde jeg slet ikke. Jeg 

sagde ikke ret meget, og det var vældig 

kedeligt, så det blev ved den ene gang. 

Men en dag tog jeg til årsmøde i 

BU-gruppen og blev valgt ind i styrelsen. 

Derefter gik det slag i slag. Min DFF-historie 

er nu, at jeg har været BU-forkvinde 

i seks år, siddet i hovedbestyrelsen i 

otte og nu giver en hjælpende hånd i den 

lille gruppe, der står bi med læserbreve 

og lign., når det brænder på: Q-gruppen. 

Kend kulturen 

Hvis du vil lære det litteraturpolitiske 

felt at kende, så skal du gøre det samme: 

Blive aktiv i foreningen. Gå ind i en 

styrelse eller et udvalg og gennemløbe 

den læreproces, det er fra ikke at kunne 

overskue noget som helst til at have så 

nogenlunde styr på meget. Sådan er 

processen for alle. De faglige styrelser 

– én for hver af faggrupperne og én for 

Illustratorgruppen – tager sig af den del 

af den litterære verden, der har med 

netop deres område at gøre. 

Vi hører om, hvordan litteraturen har 


Tag imod! 

... alt det, din forening gør for dig 

Mangeårigt og aktivt medlem af Dansk Forfatterforening Janne Hejgaard 

ridser op, hvad du kan få ud af dit medlemskab. 

J pRIVAtFOtO 

Janne Hejgaard (BU & F) er født i 1947. Uddannet 

lærer. Forfatterdebut 1975, har siden skrevet ca. 50 

fag- og skønlitterære bøger til både børn og voksne. 

Litteraturpolitisk aktiv i Dansk Forfatterforening siden 

1999, medlem af Statens Kunstråds repræsentantskab. 

det i andre lande, og lader os inspirere. 

Hvad med biblioteksafgift i Norge? Den 

nedsatte moms på bøger i Sverige? Aha, 

i Tyskland har de en lov, der sikrer, at 

den svage part i en kontrakt (forfatteren) 

ikke bliver fuppet af den stærkere (forlaget). 

Kan vi mon få sådan en ordning 

her i landet? Osv. 

DFF er repræsenteret i store nordiske, 

europæiske og verdensomspændende 

litterære organisationer og modtager 

informationer til orientering og inspiration. 

Alt sammen med det formål, at 

vi skal arbejde for at sikre gode vilkår 

for litteraturen i Danmark og herunder 

sikre litteraturens producenter de bedst 

opnåelige vilkår. 

Gode råd 

Tag nu digitalisering og e-bøger. Vores 

advokat får mange henvendelser om 

disse to nye fænomener. Men hovedbestyrelsen 

har længe arbejdet på at lave 

”normalkontrakt” i aftale med forlæggerne 

– eller i al fald stille minimumskrav, 

sådan at du som medlem kan se 

på hjemmesiden, hvad din forening 

anbefaler og advarer dig imod. Eller du 

kan spørge din faglige styrelse. Eller 

ringe til advokaten og få vejledning, før 

du skriver under. Foreningen prøver 

at sikre, at forlagene giver forfattere og 

oversættere ordentlige vilkår. At Danmark 

Radio gør det samme. Og Copy- 

Dan. Og skattevæsenet! Og vi drager 

fordel af at være så bredt sammensat 

en forening, som vi er: DFF rummer 

alle typer litteraturproducenter, og det 

gør os mere slagkraftige, end hvis vi 

stod alene som lyriker, oversætter eller 

romanforfatter. 

DFF har tætte bånd til de politiske 

kulturinstitutioner. Vi er repræsenteret 

i Kunstfonden og Kunstrådet. Vi samarbejder 

efter bedste evne med kulturministeren, 

Folketingets Kulturudvalg og 

de kulturpolitiske ordførere. Vi holder 

møder med dem, vi informerer dem, og 

vi diskuterer med dem. 

Gratis goder 

Din forening laver således alt det arbejde 

på de store linjer, som sikrer gode 

vilkår for litteraturproducenter. Hertil 

kommer så de mere interne goder. Gratis 

kurser, varierede og af høj kvalitet. 

Gratis rådgivning fra advokat eller 

fagstyrelse. Kollegerne. 

Og mener du, som jeg gjorde engang, 

at der er langt fra København 

til provinsen, så kan du foreslå, at der 

bliver afholdt et ’provinsmøde’. Det er 

sket jævnligt i de senere år, og der er et 

nyt møde på trapperne. Lokale kolleger, 

relevante oplægsholdere, kvalificeret 

diskussion – alt sammen ganske gratis. 

Orientering om alt dette kan du få 

via bladet ”Forfatteren” eller på den 

nylancerede hjemmeside. Eller allerbedst 

ved, at du deltager i et arrangement. 

Dem er der mange af, og bliver 

du placeret ved siden af en kändis, der 

gør dig mundlam, så snak med en af 

de andre deltagere. De har det sikkert 

ligesom dig. ·

debutanten 

I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger, 

der følger med den første bog. Marianne Verge udgav i efteråret 2010 

romanen ’Wendys vidunderlige verden’ på Gyldendal og fik flotte 

anmeldelser. Romanens tre hovedpersoner hedder Peter, Wendy og 

Michael, præcis som de tre hovedpersoner i den klassiske børnebog 

’Peter Pan’ af J.M. Barrie. Marianne Verge er født i 1976 i Skanderborg, 

hvor hun igen bor efter en årrække i København. 

Af Anna Bridgwater 

D 

in hovedperson, Wendy, er 

umoden og naiv. Har du en 

ironisk distance til hende? 

Der er ingen ironisk distance, men historien 

er fortalt med humor og en loyal 

varme. Og jeg udstiller ikke nogen. Jeg 

er også glad for, at bogen er blevet modtaget 

i den ånd. Min redaktør kaldte den 

”en kærlig sædeskildring”. Det rammer 

meget godt. 

Hovedpersonen er hverken antihelt 

eller heltinde, og det gør hende til et 

menneske, som rummer fejl, men også 

styrken til at træffe valg. Og så er hun 

meget søgende. Jeg ser den dér søgen, 

rastløsheden, som meget kendetegnende 

for min generation. Peter Pantemaet 

- angsten for at blive voksen, sat 

i ramme, falde til ro – det optager mig. 

Man sætter sig et mål, men når målet er 

nået, søger man straks videre – indad, 

udad, opad. 

Du låner en rigtig persons identitet, 

nemlig Jørgen Leths. Var du bange 

for, hvordan det ville blive modtaget? 

Jeg har slet ikke tænkt på, at det kunne 

været et problem. Det er en hyldest 

til mennesket Jørgen Leth, og han er 

blevet hængt ud i alle mulige sammenhænge, 

så jeg tror ikke, jeg behøvede 

frygte noget fra hans side. I bogen 

kommer alle Jørgen Leths replikker fra 

hans egen mund. Jeg har scoret dem fra 

interviews, film og bøger. Jeg ved ikke, 

hvordan jeg fandt på det. Men jeg har 

altid været optaget af Jørgen Leth og 

blev ved med at rende ind i ham på Vesterbro. 

Jeg så ham blandt andet krybe 

langs husmuren, dagen efter han var 

blevet hængt ud på forsiderne. Jeg talte 

aldrig med ham dengang, jeg var mere 

en betragter. Nu har jeg mødt ham og 

udvekslet et par ord med ham. Jeg har 

sendt bogen til ham, og jeg håber, han 

læser den. 

Du er uddannet beklædnings- 

designer fra Danmarks Designskole 

– hvorfor vil du skrive? 

Jeg har altid skrevet, og det er egentlig 

mærkeligt, at det har taget mig så lang 

tid at skrive en bog. Jeg har altid elsket 

ord, og jeg har altid siddet og leget med 

ord, og det har altid været en stor del af 

mit liv, det med de bøger. 

Hvor længe har denne bog været 

undervejs? 

Jeg startede helt tilbage i 2005 med at 

tage nogle noter, men historien har udviklet 

sig meget undervejs. Reelt har jeg 

deButanten 

vel skrevet på den i to - tre år. Jeg har 

altid gået og samlet sjove hændelser fra 

aviser, klippet ting ud osv. Så læste jeg 

om en fuld mand, der sejlede et skib ind 

i Storebæltsbroen, og det satte en masse 

i gang. Jeg begyndte at skrive en historie 

ud fra det, og ud fra historien om 

Peter Pan, som jeg var meget optaget af. 

Men det var en meget indviklet historie, 

fortalt ud fra en mandlig synsvinkel, og 

det fungerede altså ikke for mig. Men da 

jeg så skrottede det og begyndte forfra 

med en kvindelig synsvinkel, så begyndte 

personerne at blive virkelige for 

mig. Og hændelsen ved Storebæltsbroen 

er med i første kapitel. 

Jeg havde været færdig med manuskriptet 

længe, da jeg endelig printede 

det ud og sendte det ind til Gyldendal. 

Det var åbenbart et svært skridt at 

sende min lille hemmelige, trygge fiktionsverden 

ud i virkeligheden og ud til 

bedømmelse, så jeg blev bare ved med 

at sidde og flytte kommaer. 

Kommer der flere bøger fra dig? 

Jeg arbejder på fortsættelsen. Jeg bliver 

sikkert nervøs, når det, alle kalder den 

svære toer, skal udkomme. Men det er 

ikke svært for mig at skrive den. 

Bogen er blevet flot anmeldt. 

Hvad betyder det? 

Jeg får jo endnu mere lyst til at skrive, 

når det, der kun var skrevet til mig selv, 

kan bruges til noget af andre. Det er helt 

vildt dejligt at opleve. Det øger kun min 

lyst til at skrive. · 

FORFATTEREN·7·2010 9 

FOtO ROBIn SKJOLDBORG

eportage 

Ord og billeder 

på dansk og 

vietnamesisk 

Af Merlin p. Mann 

To dage med fantasi, fortælling og illustrationer. 

Forfatterforeningens Internationale 

Udvalg stod bag en to-dages 

workshop i anledning af en gruppe 

vietnamesiske tegnere og forfatteres 

besøg i Europa. Projektets tovholdere, 

Sally Altschuler og Tove Krebs Lange, 

havde samlet et tilsvarende dansk hold 

og bedt Jan Kjær og Merlin P. Mann 

stille en opgave, som seks dansk-vietnamesiske 

grupper kunne arbejde med. 

De tog udgangspunkt i deres børnebogsserie 

’Taynikma’, som blander tegneserie 

og roman, og efter et lynkursus var 

deltagerne klar til selv at prøve kræfter 

med genren. Grupperne var blandet 

af tegnere og forfattere, danskere og 

vietnamesere – og alle skulle i samarbejde 

producere en historie af mindst et 

opslags længde. Der blev skrevet, tegnet, 

klippet og klistret med seks formidable 

bud som resultat. · 

Illustrationen er skabt i et samarbejde mellem 

Kirsten Sonne Harild (tekst) og Ms. Le Thi Bich Khoa (ill.) 

Se mere af Khoas arbejde på: 

http://moonywolf.deviantart.com/ 

danske deltagere: 

Sally Altschuler 

Lise Bidstrup 

Kirsten Sonne Harild 

Sanne Munk Jensen 

Rasmus Jensen 

Charlotte Pardi 

Pia Halse 

Katrine Clante 

Vietnamesiske deltagere: 

Mr. Ta Huy Long 

Mr. Le Chi Hieu 

Mr. Vu Xuan Hoan 

Ms. Nguyen Thuy Loan 

Ms. Le Thi Bich Khoa 

Ms. Pham Hoang Giang 

10 FORFATTEREN·7·2010

eportage 


ILLUSt. HeLLe VIBeKe JenSen 

mening & deBat 

PR – også i forlagenes interesse? 

Charlotte Weitze (S) 

er født i 1974 og fik i 

1996 debutantprisen 

for ’Skifting’. Har 

udgivet novellesamlinger, 

romaner og radioteater. 

Har modtaget flere legater og priser. 

I 2011 udkommer novellesamlingen 

’Det hvide kvarter’. 

“Forlaget forpligter sig 

til (…) at sørge for, at værket 

markedsføres på sædvanlig 

måde under hensyn til værkets 

karakter, afsætningsmuligheder 

og øvrige omstændigheder. 

nogenlunde sådan står der i den 

standardkontrakt, som talrige forfattere 

skriver under på. Men forlagets indsats 

kan være en skuffelse. 

I 2008 skrev jeg kontrakt med 

Lindhardt og Ringhof på en 

roman, som skulle være bind 

19 i den historiske romanserie 

’Slægten’. I kontrakten stod 

der, at bogen skulle udkomme 

til oktober 2010. Inden da 

valgte forlaget at stoppe serien, 

fordi den ikke solgte. Gys! 

Ville min bog nu forsvinde ud 

i intetheden? Jeg henvendte 

mig til forlagets leder, Hans- 

Henrik Schwab, hvor jeg i en 

mail nærmest bønfaldte ham: 

”Sørg for, at min bog bliver 

synlig, den er skrevet for at 

blive læst!” Så fik jeg lov til at 

optræde på Bogforum. 

Sidst i september 2010 

modtog jeg frieksemplarer af 

min roman ’Sværmeri’, som 

den var kommet til at hedde. 

Jeg havde ingen dato for 

Det er nu muligt på Dansk Forfatterforenings hjemmeside at debattere og svare på de indlæg, 

der er blevet bragt i Forfatteren. Se mere på www.danskforfatterforening.dk. 


udgivelsen, men gik ud fra, at 

det var noget, jeg fik besked 

om. For en sikkerheds skyld 

sendte jeg en mail til redaktøren. 

Et par dage efter meddelte 

hun, at der kun var tre 

dage til udgivelsen. Datoen 

var rykket frem, uden at jeg 

kendte datoen. 

Jeg gik ind på forlagets 

hjemmeside og så, at min bog 

ikke figurerede. Jeg ringede 

til den PR-ansvarlige for at 

se pressemeddelsen. Der var 

ikke meget spræl i den, og 

min hjemmesideadresse var 

end ikke anført. Jeg bad om 

et PR-møde, men fik at vide, 

at ledelsen havde bestemt, 

at det gjorde man principielt 

ikke med ’Slægten’-forfattere, 

da serien jo ikke solgte og var 

stoppet. Den PR-ansvarlige 

havde sendt frieksemplarer ud 

til nogle medier få dage inden 

udgivelsen og havde fået 

besked på ikke at foretage sig 

yderligere. Jeg fik at vide, at 

jeg havde haft for høje forventninger 

til forlagets PR. 

Jeg ringede til Dansk 

Forfatterforenings jurist og 

fik at vide, at standardformuleringen 

i normalkontrakten 

falder i en gråzone, så det er 

sådan set op til forlaget selv 

at bestemme, hvad der er god 

PR for en bog. 

Jeg spurgte til de medier, 

der var sendt PR-materiale 

til. Jeg bor i Odsherred, men 

de lokale medier havde ikke 

fået noget. Desuden udspiller 

meget af handlingen sig i 

guldaldermuseet Bakkehuset 

på Frederiksberg, hvor jeg har 

boet i legatboligen. Frederiksbergbladet 

skulle vel også 

have haft et eksemplar? Jeg 

fik gennemtrumfet et PR-møde, 

men det blev understreget, 

at det var en undtagelse. 

På mødet bad jeg om at få 

ændret PR-skrivelsen. Bogen 

handler om en kvindelig 

kunstner, der forsøger at slå 

sig igennem, på trods af pligten 

over for børnene. Jeg er 

selv i samme livssituation. Ville 

det ikke have været relevant 

at tilføje dette på PR-skrivelsen 

med henblik på vinkling i 

forhold til portrætinterview? 

Den PR-ansvarlige gik med 

på at rykke flere medier og at 

kontakte dem, som jeg mente 

var relevante. 

Men forsinket PR er dårlig 

PR. Jeg ville jo gerne sælge 

bogen, så jeg fik ved egen 

hjælp et stort portrætinterview 

i Venstrebladet (hvor der 

også kom en anmeldelse med 

fire stjerner). Fredag i efterårsferien 

signerede jeg bøger 

i den lokale boghandel, som 

var fyldt med sommerhusgæster. 

Og jeg fik arrangeret et 

foredrag i Bakkehuset. 

Min bog er begyndt at få 

opmærksomhed, men det virker 

ikke, som om det er i forlagets 

ledelses interesse. Der 

findes åbenbart udgivelser, 

som dødsdømmes på forhånd. 

Men det er vel både forlagene 

og forfatterne, som ønsker at 

sælge bøger? · 

Hermed 

forlagets svar 

til Charlottes 

indlæg: 

Det er naturligvis beklageligt, 

hvis Charlotte Weitze 

oplever, at PR-arbejdet for 

hendes ny roman, ’Sværmeri’, 

ladet noget tilbage 

at ønske. Sagen er imidlertid, 

at bogen er udkommet 

som det nittende bind i 

en serie indbyrdes sammenhængende 

historiske 

romaner på over tyve bind, 

’Slægten’, og her har det 

været forlagets strategi 

at bruge ressourcerne på 

primært at markedsføre 

den samlede serie, dvs. i 

højere grad markedsføre 

de enkelte bind gennem 

et samlet fremstød for 

serien – et fremstød, der 

har inkluderet foldere, 

plakater m.m. Derfor lægges 

der som udgangspunkt 

ikke en individuel plan for 

den enkelte titel. Det har 

været tilfældet ikke blot 

med Weitzes roman, men 

også med de foregående 

atten bind i serien, uanset 

om forfatteren har heddet 

Maria Helleberg, Dan 

H. Andersen eller noget 

helt tredje. Denne strategi 

– som man kan være enig 

eller uenig i – blev fremlagt 

for seriens forfattere på et 

fælles møde på forlaget. 

Weitzes roman ’Sværmeri’ 

vil derfor fortsat blive markedsført 

gennem de fælles 

tiltag for serien ’Slægten’, 

hvilket forhåbentlig vil 

skaffe den de læsere, den 

absolut fortjener. 

Hans Henrik Schwab, 

redaktionschef, 

Lindhardt og Ringhof

Vi skal have 

en litteratur, vi fortjener 

Merlin P. Mann er 

født 1971 i San Francisco 

og opvokset i 

Danmark. Børne- og 

ungdomsforfatter. 

Debut i 2005 med rollespilsbogen ’Magi 

& Sværd’. Den ene halvdel af duoen bag 

bogtegneserien ’taynikma’. 

Ansporet af de markante nedskæringer 

på litteraturstøtteområdet 

har den seneste 

tid svirret med fantasifulde 

bud på fremtidens offentlige 

kunststøtte. Blandt andet har 

Venstres kulturordfører (jo, 

sådan en har de skam) Troels 

Christensen foreslået, at man 

skulle uddele en del af kunststøtten 

ved X Factor-lignende 

auditions. Wham-bam-thankyou-mam! 

Det er nu ikke 

nogen ny idé – den har været 

praktiseret ved såkaldte ”Torsdagspitches” 

på Det Danske 

annonCe 

Filminstitut. Støtten var dog 

af beskeden størrelse og kun 

beregnet til at give friske 

talenter og ideer et lille skub i 

retning af en ”rigtig” ansøgning 

om ”rigtige” penge. 

Nu er det så bare, at kunststøtte 

– især på litteraturområdet 

– kun i marginalt omfang 

bør handle om at grave 

nyt talent frem og støtte en 

sprælsk idé med et par tusind 

kroner til dækning af papirvarer 

og porto. Talenterne skal 

nok dukke op af sig selv. Nej, 

den store udfordring for et 

sprogområde som det danske 

er at skabe grobund for en 

professionel forfatterstand – 

for det er tæt på umuligt at 

skabe en årsløn på så lille et 

marked. 

Forfattere er der nok af. 

Det, vi har brug for, er forfatterskaber. 

Vi har brug for 

kunstnere, der får mulighed 

for at udvikle sig, blive stærke 

og gerne efterhånden med et 

internationalt sigte, så vi kan 

tage plads i en kunstnerisk 

verden, der af natur er global. 

Vi plejer at måle dansk films 

succes i festivalpriser, men 

hvis Kulturministeren skulle 

have lyst til en dag at trykke 

hånd på en dansk nobelprisvinder, 

så kræver det altså en 

kunststøtte, der er til at leve 

af. 

I forhold til fordybelse, koncentration 

og hårdt arbejde er 

talent en minimal ingrediens 

i skabelsen af væsentlig litteratur. 

· 

Bliv indsamler for dansk Flygtningehjælp 

Søndag 14. november 2010 

Debatindlæg sendes til 

anna@bridgwater.dk. 

Indlæg må max være på 

4.000 anslag inkl. mlm.rum. 

Indlæg skal forsynes med 

foto og mini-cv. 

FoRFATTEREn kan ikke 

love, at alt bliver bragt, og 

forbeholder sig ret til at 

redigere i tekster. 

Dansk Flygtningehjælp yder nødhjælp til verdens flygtninge i mere end 30 af verdens 

brændpunkter for at redde liv, begrænse menneskelig lidelse og hjælpe flygtninge med at 

genetablere tilværelsen umiddelbart efter krige og katastrofer. 

Dansk Flygtningehjælp arbejder med en række forskellige indsatser. Fra uddeling af 

vand, mad, telte, tæpper og andre livsnødvendigheder i en akut krise til genopbygning af 

infrastruktur, skoler og huse, når flygtninge vender hjem eller slår sig ned i nye områder. 

Nødhjælp er også hjælp til selvhjælp – mikrolån, uddannelse eller såsæd og redskaber kan 

skabe en fremtid for flygtninge, som har mistet alt. 

For 600 kroner kan vi bespise 100 flygtninge i Somalia. For 300 kroner kan vi uddele 

familiepakker med varmt tøj, sandaler og myggenet til 12 familier Sri Lanka. For 150 kroner 

kan vi uddele nødhjælp til to familier i Congo. 

Du kan støtte Dansk Flygtningehjælps nødhjælpsarbejde i verdens brændpunkter ved at 

bruge tre timer søndag 14. november. 

Meld dig som indsamler på: www.flygtning.dk eller ring: 3373 5170. 


annonCe 

Biblioteksafgift 

2011 

Bøger, musik og billedkunst. 

På Finansloven er 

der afsat beløb til biblioteksafgift 

for bøger 

og rådighedsbeløb for 

fonogrammer og billedkunst, 

til kunstnere, 

hvis værker forefindes 

på folke- og skolebibliotekerne. 

tilmelding 

og information 

Har du ikke tidligere 

fået biblioteksafgift 

eller rådighedsbeløb, 

skal du tilmelde dig på 

et skema. 

Fristerne var 15. oktober 

2010 kl. 16.00 (dokumentation), 

og er 

1. december 2010 

kl. 16.00 (bøger, musik, 

billedkunst) og 

1. april 2011 kl. 16.00 

(efterlevende). 

Læs mere på www. 

bibliotekogmedier.dk/ 

under Tilskud, Biblioteksafgift 

mv. 

Du kan kontakte 

os på 

bia@bibliotekogmedier. 

dk, tlf. 3373 3373 

og pr. brev: 

Styrelsen for Bibliotek 

og Medier, 

Biblioteksafgift, 

H.C. Andersens 

Boulevard 2, 1553 

København V. 



kæphesten 

Pas godt på din boghandel 

– du har brug for den 

Forfattere og boghandlere er afhængige af hinanden. Det mener Jannik Lunn, 

journalist med bogbranchen som sit område og desuden gift med en boghandler. 

hvad skal forfattere bruge 

boghandlere til? Det spørgsmål 

har aldrig været vigtigere 

end i dag. 

Tidligere var det en selvfølge, at forfatterne 

havde brug for boghandlerne, for 

indtil for 10 år siden, var boghandlerne 

næsten det eneste sted, forfatternes 

bøger blev forhandlet – men sådan er det 

ikke mere. 

”Jamen, er det ikke bare en fordel, at 

man nu også kan købe bøger i supermarkeder, 

på nettet og direkte hos forlagene?,” 

vil mange spørge. Jo. Men helt så 

forenklet er svaret nu alligevel ikke. 

Hvis vi begynder med supermarkederne, 

så ligger der helt klart et ekstrasalg 

her, men kun, hvis man er bestsellerforfatter 

eller noget, der ligner. For i supermarkederne 

er der tale om ren selvbetjening, 

og derfor skal sortimentet også være et, 

der sælger sig selv – og ikke for stort. 

Sådan er situationen ikke helt med 

nettet, for her kan man jo købe så at sige 

alle bøger – også dem, som boghandlerne 

ikke længere lagerfører. En netboghandel 

behøver ikke at lagerføre bøgerne 

for at kunne levere dem. Jeg ved godt, 

at boghandlere også hjemtager bøger, 

som ikke er på lager i butikken, til deres 

kunder, men her bidrager netboghandelen 

givetvis til et mersalg. 

Og så er der producenterne, forlagene, 

der er blevet en større og større konkurrent 

til boghandlerne, da hele deres 

forretningsgrundlag ofte er at underbyde 

disse. Om det giver et stort mersalg, eller 

om det blot flytter markedsandele til discountsalg, 

skal jeg lade være usagt. Men 

det er bemærkelsesværdigt, at producenter 

– forlagene – går ud og konkurrerer 


med deres kunder – boghandlerne – på 

priserne. Det ser man ikke i så mange 

andre brancher, og det er vel også kun, 

fordi der er tale om en unik vare, hvor 

boghandleren ikke bare kan vælge et 

alternativ. Måske skulle de forlag, der er 

mest aggressive i deres underbudspolitik, 

passe på ikke at udrydde for mange af de 

boghandlere, som sælger deres bøger, og 

derved fx tabe en stor del af gavebogssalget 

på gulvet. 

Hvad skal vi så med boghandlerne? 

Mange bogkøbere kan godt lide at stå 

med den fysiske bog i hånden, inden de 

køber den, og her er udbuddet normalt 

større i en boghandel end i fx et supermarked. 

I en boghandel er der også som 

regel et personale, som er uddannet i at 

sælge bøger. 

Jeg ved af erfaring, at en boghandler 

i meget høj grad kan være med til at 

bestemme, hvilke bøger kunden går hjem 

med. I de boglader, hvor der er et interesseret 

og læsende personale, vil der ofte 

være en fast kundekreds, der ved, at her 

kan man få vejledning og support, både 

til hvad man selv skal læse og til eventuelle 

gaveideer. Boghandlerne vil også, 

i en ikke for fjern fremtid, være i stand 

til at sælge e-bøger direkte til kunderne, 

så deres anbefalinger også her kommer 

forfatterne til gode. 

Og hvad er det så, I forfattere skal 

bruge boghandlerne til? 

Bak dem op og sørg for, at jeres forlag 

laver læseprøver af vigtige bøger 

til udlevering i butikkerne; at forlagene 

husker at sende læseeksemplarer af 

relevante bøger til boghandlerne, så deres 

medhjælpere får mulighed for at læse 

bøgerne, inden de udkommer. Og stil op, 

hvis der er boghandlere, der spørger, om I 

vil komme ud og fortælle om jeres bøger 

med efterfølgende signering. 

Jeg ved godt, at det sker, at en kunde 

en gang imellem får en dårlig betjening 

hos en boghandler, men lad være med 

af den grund at udstille alle boghandlere 

som idioter i pressen, for det skader også 

de gode boghandlere, der sælger jeres 

bøger. Og endelig – lad være med at gå 

ind til boghandlere og spørg, hvorfor jeres 

bog ikke er udstillet i vinduet. Der er ikke 

noget, der irriterer boghandlere mere, og 

det er den sikreste vej til overhovedet ikke 

at få den udstillet. 

Alt dette er skrevet, fordi I forfattere 

har brug for boghandlerne, da der 

heldigvis stadig er mange mennesker, der 

værdsætter god service og faglig viden 

frem for absolut billigste discountpris. 

Konklusion: Vi har brug for hinanden!· 

Jannik Lunn (f. 1944) 

Journalist på branchebladet BogMarkedet 

gennem de sidste 11 år. Har 

tidligere arbejdet som salgschef på 

forskellige forlag med boghandlerbesøg over hele 

landet. Har afholdt såkaldte bogparader, hvor de nye 

bøger er blevet præsenteret. Har som interviewer 

medvirket på en række bogmesser og litteraturfestivaler. 

Var fra 1991-2002 formand for BoghandlerKlubben 

og uddelte De Gyldne Laurbær til 12 forfattere. 

Gift med boghandler Marianne Withen, Boghandleren, 

Godthåbsvej, Frederiksberg. 

Se mere på www.bogpusheren.dk 

BAGGRUnDSFOtO HeLLe VIBeKe JenSen

pReSSeFOtO 

5skarpe… 

til politikeren Ellen Trane Nørby (V) 

om litteraturen i samfundet 

cand mag. Ellen Trane Nørby har været medlem af 

Folketinget siden 2005 og er tidligere kulturordfører 

for Venstre. 

interView 

Hvilken rolle spiller moderne litteratur efter din mening i 

kulturen og i samfundet generelt? 

Jeg elsker at læse, og det gør mange danskere heldigvis. Derfor er 

den moderne danske litteratur med til at påvirke, inspirere og udfordre 

alle dem, som læser, men overordnet set synes jeg også, at litteraturen, 

ligesom de øvrige kunstarter flytter vores samfund, og vores mentale 

temperatur. 

Hvad vil du gøre for at være med til at sikre, at kommende 

danskere lærer deres kultur at kende gennem litteraturen? 

Jeg mener, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne spiller en enorm 

rolle. Hvis man skal sikre, at kommende generationer stifter bekendtskab 

med dansk litteratur, også den nyere, så skal uddannelsessystemet tænde 

gløden til læselysten og introducere den skatkiste, som den danske litteratur 

er. Jeg tror dog også, at det er vigtigt, at litteratur er tilgængelig mange 

steder i samfundet og til en pris, der er til at betale – også for unge på et 

sparsomt budget. 

Er du enig med din kollega, Troels Christensen, i, at musikerne 

skal have del i de bibliotekspenge, som i dag går til forfattere? 

Jeg mener ikke, at musikere m.fl. skal have del i bibliotekspengene. De modtager 

i forvejen KODA- og gramex-betaling for brugen af deres musikrettigheder. 

Jeg kunne derimod godt tænke mig, at man kunne lægge bibliotekspengene 

om, så parametre som ny litteratur talte højere, så lyrik talte højere, at skønlitteratur 

blev vægtet endnu højere end faglitteratur (sidste gang skete der jo en 

lille justering, men gerne lidt mere), så udlån også indgik som et parameter, men 

jeg ved, at anbefalingen fra Kulturministeriet er, at man ikke rører ved ordningen i 

frygt for, at EU så kræver, at den så også udbredes til udenlandske forfattere. 

Mange kunstnere har mere end et fag – fx lærer og forfatter, 

underviser og musiker – og derfor mere end ét fagligt engagement. 

Derfor opleves bortfaldet af fradraget for faglig kontingent over 

3.000 kr. som en skatteforhøjelse. Hvordan forholder du dig til det? 

Danskerne har modtaget den største lettelse i personskatten nogensinde i Danmark, 

og det gavner heldigvis også kunstnere med eksempelvis to job. Så alt i alt tror jeg, 

man skal kigge på det samlede regnestykke, inden man beklager sig over tab af et 

enkelt fradrag. 

Regeringen har gjort en indsats for at udbrede den litteraturhistoriske 

arv (med litteraturkanonen), mens støtten til ny litteratur beskæres. 

Hvorfor vægtes den ældre litteratur, som afspejler historien, højere end 

den nye, som afspejler samtiden? 

Jeg tror, man skal lade være med at sammenligne. Den litteraturhistoriske arv har én 

værdi for samfundet, den nyskabende en anden, men ingen af de to er efter min mening 

vigtigere end den anden. De værker, der skabes i dag kan jo ende som morgendagens 

ikoner. Jeg mener, at litteraturkanonen generelt har sat fokus på dansk litteratur, og det er 

jeg sikker på, også gavner den nye. Jeg medgiver, at bl.a. litteraturpuljen har ligget hårdt 

for i arbejdet med at begrænse underskuddet på de offentlige finanser. Jeg håber dog, at 

den situation vender, når de økonomiske tider igen vender, og jeg kan konstatere, at der 

heller ikke i SF’s økonomiske plan er afsat en krone til litteraturen. AB 


Fra Foreningen 

KURSER 

illustrerede digte 

– eller underliggør din bog! 

For lyrikere og illustratorer 

29.- 30. januar kl. 10-16 

Strandgade 6 

Oplægsholdere: Lars Bukdahl og Helle Vibeke Jensen 

Kursus 101017 

Bøger som flest er nogle kedelige størrelser: Firkantede, sammenlimede 

tekst-ark læst fra venstre mod højre. Med inspiration 

fra de vildeste illustrerede børnebøger og den radikaleste avantgarde 

vil vi undersøge og praktisere nye, øjen- og fingeråbnende 

måder at skrive og konstruere og læse bøger på. Målsætningen 

er, at alle får lavet en udfoldelig bog – i form af en såkaldt leporello, 

og måske kan der vise sig basis for en rekordlang leporello! 

Underviser er illustrator Helle Vibeke Jensen og digter og 

anmelder ved Weekendavisen Lars Bukdahl. Der er plads til max. 

16 deltagere. 

Skriftlig tilmelding senest 13. januar 2011 til kursussekretæren: 

kursus@danskforfatterforening.dk 

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. 

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 13. januar 2011. Ved 

afbud efter 13. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes 

kursusgebyr. 

oversætteren på rejse 

Fortrinsvis for oversættere 

5. februar 2011 kl. 13-18 

Strandgade 6 

Oplægsholdere: Jon Høyer, Sara Koch, Kirsten A. Nielsen 

Kursus 101018 

Tre oversættere – Sara Koch, Jon Høyer og Kirsten A. Nielsen 

– fortæller om en konkret rejse i forbindelse med en konkret 

oversættelse. Hvilken rolle spillede rejsen, som inspiration og research, 

for oversættelsen? Og hvilken rolle spillede den litterære 

oversættelse for rejsen, for oplevelsen af det fremmede sted. Kort 

sagt et kursus med fokus på oversættelse som rejse i sproget og i 

verden. Sara Koch fortæller om sin rejse til Kristiansand i forbindelse 

med hendes oversættelse af Knausgård, Jon Høyer fortæller 

om en rejse til Caribien med oversættelsen af Derek Walcott 

som mål, og Kirsten Nielsen vil fortælle om sine oversættelsesrejser 

til Spanien og Cuba, samt om erfaringer med ansøgninger. 

Skriftlig tilmelding senest 19. januar 2011 til kursussekretæren: 



Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 19. januar 2011. Ved 

afbud efter 19. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes 

kursusgebyr. 


Hvordan bliver man 

(en god) huskunstner? 

Primært for S og BU 

6. januar 2011 kl. 14-20 og 8. januar 2011 kl. 10-16 

Strandgade 6 

Undervisere: Merete Pryds Helle og Thorstein Thomsen m.fl. 

Kursus 101016 

Med Huskunstnerordningen har Statens Kunstråd forbedret skolers 

muligheder for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, 

som kan fremme børn/unges møde med kunst og give dem 

indblik i kunstneriske processer. Et huskunstnerforløb kan variere 

fra en halv dag til flere måneder og fx rumme foredrag, workshops 

og arbejdende værksteder. 

Dette kursus henvender sig til skønlitterære forfattere (S) og 

børne- og ungdomsforfattere (BU), der ønsker at udvide deres 

kompetencer, så de på bedste vis kan møde læserne i folkeskolens 

ældste klasser, efterskoler, gymnasier m.m. Kursets første 

dag ruster deltagerne til at planlægge og gennemføre et kortere 

eller længere huskunstnerforløb for unge, mens deltagerne på 

kursets anden dag bliver trænet i at planlægge og gennemføre 

et foredrag for unge/voksne. Hvordan strukturerer man et forløb, 

hvilke øvelser kan man lave, hvordan rammer man det rigtige 

faglige niveau, hvordan får man modtagerne til at lytte, hvordan 

gør man sin faglighed fortællende, og hvordan inddrager man 

modtagerne? Kurset kombinerer teori og praktiske øvelser. 

Skriftlig tilmelding senest 16. december 2010 til kursussekretæren: kursus@ 

danskforfatterforening.dk 


Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 16. december 2010. 

Ved afbud efter 16. december refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset 

refunderes kursusgebyr. 

annonCe 

ATELIÈRPLADS/SKRIVEBORDSPLADS ELLER LAGERPLADS 

UDLEJES I VANLØSE, KBH! 

Jeg har et torums ateliér på Bogholder Allé 66 i Vanløse, Kbh. – kun 

7 min. gang fra Vanløse metro og s-tog samt tæt på busser. Mit 

atelier er 50m 2 stort i høj, lys butikskælder. Jeg udlejer et 1/2 lokale 

dvs. 13 m 2 til en voksen persons kunstneriske formål fx som kunstneratélier, 

skrivebordsplads til fx forfatter eller illustrator – eller til et 

kunstnerisk lager. Lokalet er ikke velegnet til støjende og støvende 

projekter som fx udførelse af skulptur. Lokalet er 26 m 2 , hvoraf jeg 

bruger halvdelen til fælles tekøkken og kunstlager. Der er to vinduer 

samt egen indgang fra fællesområdet. Jeg maler selv i det andet 

rum. Der er dør mellem lokalerne. Lejen er kun 1.100 kr. + 500 kr. til 

forbrug af el, vand, rengøringsmidler + nyt skilt på hoveddør. I alt 

1.600 kr. pr. mrd. Lokalet er ikke til beboelse. Da vi kun er os to, er 

det vigtigt, at vi synes om hinanden som person. 

Ring til mig, og lad os se, om kemien passer! Du er savnet! 

Venlig Hilsen 

Billedkunstner/illustrator/lyriker Lotte Kjøller 

Tlf: (+45) 23830717 mail: Lk@Lk-kunst.dk site: www.Lk-kunst.dk

KALENDER 

november 

4. Rød sofa kl. 17 – se hjemmesiden 

for program 

9. DOF Stambordsmøde på 

Café Diamanten kl. 20 

12. Bogforum kl. 11.30 – åbent for 

alle medlemmer 

13. DOF-seminar kl. 14-17 

13. Bogforumsfest kl. 18 

14. Brunch kl.10 

14. Haiku-gruppen kl. 13.30 

17. Seniorgruppen kl. 15 

18. Rød sofa kl. 17 – se hjemmesiden 

for program 

19. F-prisfest 

20.-21. Kursus ”Illustrerede digte” 

kl. 10-16 

24. Bestyrelsesmøde kl. 15 

27. S- og L-grupperne holder 

julefrokost 

andre arrangementer 

Årets faglitterære 

pris og fest 

19. november kl. 16 

Strandgade 6 

Den faglitterære gruppe har 

besluttet at uddele årets 

faglitterære pris til to faglitterære 

forfattere, der må 

deles om prisen, så hver får 

kr. 30.000. Prisen uddeles 

ved en reception i Dansk 

Forfatterforenings lokaler 

den 19. november kl. 16. Kl. 

18 er der festmiddag. Alle 

medlemmer af F-gruppen er 

velkomne. 

Tilmelding til Flemming Madsen- 

Poulsen 

flemming.m.poulsen@tdcadsl.dk 

Giv dine 

frieksemplarer 

til syge børn 

Børn og unge med immundefekter 

som CVID 

(Common Variable Immunce 

Deficiency) skal have 

immunglobulin to gange 

december 

2. Rød sofa kl.17 – se hjemmeside 

for program 

8. Illustratorgruppen holder 

juleglögg kl. 20 

14. DOF Stambordsmøde på 

Café Diamanten kl. 20 

15. Seniorgruppen kl.15 

16. Rød Sofa kl.17 – se hjemmeside 

for program 

ugentlig, en intravenøs behandling 

i hjemmet, hvor de 

skal sidde meget stille. 

Giv dem dine overskydende 

frieksemplarer som et alternativ 

til Playstation og tv! 

Eller skriv/donér gerne en 

kort historie på max to sider 

til det lille medlemsblad 

IDF-nyt, der kommer fire 

gange om året. 

Kontakt: postkort@idf.dk, så 

kommer der et medlem og afhenter 

bøgerne. 

Pia Juul i LitNet 

2. december 

Mimeteatret i Odense 

Pia Juul fortæller om sit 

forfatterskab. Pia Juul vandt 

Danske Banks litteraturpris 

sidste år og er værdsat 

både som lyriker, prosaforfatter 

og oversætter. Mere 

om hende i næste nummer 

af Litnet. 

Se mere på www.litnet.dk 


Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. 

evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. 

Film og juleglögg 

for illustratorgruppen 

Onsdag 8. december kl. 20 

Strandgade 6 

Kom og se spillefilmen 

’The Secret of Kells’, den 

oscarnominerede tegnede 

animationsfilm og tag del i 

julehygge med illustratorer. 

Tilmelding inden 5. december hos 

Illustration@annepedersen.dk eller 

tlf. 33255646 

Skriv til læsesvage 

Nyt Dansk Litteraturselskab 

har på www.ndl.dk en fast 

opfordring til (og vejledning 

i) skrivning af manuskripter 

til spændende letlæsningsbøger 

til læsesvage voksne. 

Bøgerne skal være på 

20-25.000 ord, gerne med 

let, livsglad eller dramatisk 

handling. Der er 20.000 kr. 

til forfatteren. 

AFLYSNING: 

Kvindelige Forfattere 

Det i forrige nummer annoncerede 

møde med forfatteren Merete Pryds 

Helle lørdag den 11. december er desværre 

aflyst. Nye forfattermøder i 2011 

er under planlægning. Hold øje med 

kalenderen! 

ÆNDRING: 

Det tidligere annoncerede arrangement 

med Haiku-gruppen 14. november er 

flyttet til kl. 13.30 af hensyn til brunchen 

i forbindelse med Bogforum. 

Fransk litteraturmøde 

Fredag 10. december 

kl. 9.30-16.30. 

Poesiens Hus, 

Gothersgade 89, 

København 

Dansk selskab for ny fransksproget 

litteratur arrangerer 

et litteraturmøde med fem 

forfattere fra OuLiPo-gruppen 

i Frankrig i anledning 

af dens 50-årsdag. OuLiPo 

er en formeksperimenterende 

retning inspireret af 

Queneau, Calvino og Perec. 

Indmeldelse i selskabet (150 

kr. årligt) giver adgang med 

frokost til arrangementet. 

Tilmeldte får program tilsendt 

via e-mail. 

Henvendelse til 

lund.hanspeter@gmail.com. 

FLeRe ARRAnGeMenteR næSte SIDe 



Skrivekursus på 

Løgumkloster 

Højskole 

22.-28. januar 2011 

Løgumkloster Højskole 

Vil du arbejde seriøst med 

at skrive? Tag en uge ud, 

hvor du kan forvandle ord til 

poesi og ideer og erindring 

til fiktion. Du kan lære om 

billedsprog og præcision, 

plot, fortællerstemme, 

tempo og figurudvikling, 

litterær research, æstetik og 

autencitet. Kurset er tilrettelagt 

i et nyt samarbejde 

mellem LitNet og Løgumkloster 

Højskole. LitNet står 

for planlægningen af kurset, 

mens højskolen lægger hus 

til. Der er fællestimer for 

hele holdet hver formiddag. 

Om eftermiddagen følger 

du et mindre hold hos en af 

de tre erfarne undervisere: 

Romanforfatter Trisse Gejl 

og digterne Tomas Thøfner 

og Cindy Lynn Brown. 

Kurset henvender sig især 

til unge under 30, men 

andre er også velkomne. 

Det koster 2.200 kr. for folk 

i arbejde og 1.700 kr. for studerende. 

Tilmeld dig nu på info lkhojskole.dk 

ILLUSt. HeLLe VIBeKe JenSen Sidste 


Kursus 

Faglig læsning 

og læremidler 

10. januar kl. 12 til 14. januar 

2011 kl. 15 

Titangade 11, 

København 

Faglig læsning er på dagsordenen. 

I de nye Fælles Mål 

forpligtes fagene til at undervise 

eleverne i, hvordan 

fagbøger skal læses. Næste 

skridt er at tænke faglig 

læsning som en integreret 

del af læremidler i alle fag. 

Nationalt og internationalt 

er der oparbejdet stor viden 

om faglig læsning og læremidler, 

der kan integreres i 

læremidler. Med afsæt i denne 

viden sætter Nationalt 

Videncenter for Læsning og 

Nationalt Videncenter for 

Læremidler fokus på udvikling 

af nye generationer af 

læremidler, hvor faglig læsning 

ikke længere er udskilt 

i et materiale for sig, men er 

en dimension i læremidler i 

alle fag. 

Målgruppen er forlagsredaktører, 

fagbogsforfattere og 

andre interesserede. 

Yderligere oplysninger: 

www.videnomlaesning.dk og 

www.laeremiddel.dk/forlagskursus 

Kursuspris: 5.200 kr. 

Tilmelding: 

senest 1. december på 

www.videnomlaesning. 

dk/296/1014.aspx 

udkald! 

Det er NU, du skal betale kontingent, hvis du endnu ikke 

har gjort det og fortsat ønsker at modtage medlemsbladet 

Forfatteren, tilbud om gratis kurser, juridiske rådgivning og 

fagligt og socialt samvær med andre forfattere. 

Kontakt evt. sekretariatet, hvis du har svært ved at betale 

hele beløbet på en gang – eller ikke lige kan finde girokortet. 

Danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk 

LEGATER 

dansk Forfatterforeningsunderstøttelsesfond 

ANSøGNINGSFRIST 

23. november 2010 kl. 12 

Understøttelsesfondsmidlerne 

uddeles primært 

til efterladte enker 

og enkemænd efter 

forfattere og sekundært 

til afdøde forfatteres 

efterladte børn og/eller 

andre efterladte. 

Til uddeling: Der uddeles 

i flere mindre portioner, 

men den samlede uddelingssum 

er 20.000 kr. 

Dette legat tildeles på 

baggrund af økonomisk 

trang. Der skal derfor i 

ansøgningen redegøres 

for ansøgerens økonomiske 

forhold, ligesom 

navn på afdøde ægtefælle 

skal oplyses. 

Ansøgningsfrist: Ansøgningen 

skal være Dansk 

Forfatterforening i hænde 

senest 23. november 

2010 kl. 12. 

Ansøgningerne skal 

være påført ansøgers 

cpr.-nr, navn, adresse, tlf. 

og evt. e-mail samt kopi 

af seneste årsopgørelse. 

Der sendes kun svar til 

de ansøgere, der får 

tildelt legatmidler. 

Legatet forventes uddelt inden 

udgangen af december. 

Forfatteren 

axel thomsens 

enkelegat 


23. november 2010 kl. 12 

Legatets formål er at 

yde enker efter egentlige 

skønlitterære forfattere, 

herunder lyrikere, økonomisk 

støtte. Legatet 

kan altså ikke tildeles 

enker efter forfattere, 

hvis hovedsagelige 

produktion har bestået 

i underholdningsromaner/digtsamlinger 

uden 

virkelig æstetisk værdi. 

Der skal ved legatuddelingen 

lægges mere 

vægt på, om vedkommende 

kæmpede for 

noget livsværdifuldt i sin 

produktion, end om han 

opnåede alm. anerkendelse. 

Ansøgerne skal 

ved ansøgning dokumentere, 

at der er trang 

til stede. Enker, der skønnes 

at have haft særlig 

betydning for deres 

afdøde mands produktion, 

bør under i øvrigt 

lige forhold foretrækkes. 

Legatet kan ikke tildeles 

enker, som senere har 

indgået nyt ægteskab. 

Til uddeling: Der uddeles 

i flere mindre portioner, 

men den samlede uddelingssum 

er 20.000 kr. 

Dette legat tildeles på 

baggrund af økonomisk 

trang. Der skal derfor i 

ansøgningen redegøres 

for ansøgerens økonomiske 

forhold, ligesom 

navn på afdøde ægtefælle 

skal oplyses. 

Ansøgningsfrist: Ansøgningen 

skal være Dansk 

Forfatterforening i hænde 

senest 23. november 

2010 kl. 12. 

Ansøgningerne skal 

være påført ansøgers 

cpr.-nr, navn, adresse, tlf.

og evt. e-mail samt kopi 

af seneste årsopgørelse. 

Der sendes kun svar til de 

ansøgere, der får tildelt 

legatmidler. 

Legatet forventes uddelt inden 

udgangen af december. 

legatbolig på 

san Cataldo 


1. december 2010 

Forfattere, billedkunstnere 

og andre kunstnere kan 

søge om ophold på to til 

fire uger med kost og logi 

i tidligere nonnekloster i 

Amalfi ved Napoli, Syditalien, 

med mulighed for 

rejsetilskud. Ikke velegnet 

for syge og gangbesværede. 

Søg for april - juli 2011 

inden 1. december. 

Se mere på www.sancataldo.dk 

residency- 

ophold i 

udlandet 


15. januar 2011 

Statens Kunstråd giver 

støtte til danske kunstneres 

og kunstformidleres 

ophold på udenlandske 

residencies. Danske 

professionelle kunstnere, 

kunstnergrupper og 

kunstformidlere, der har 

opnået deltagelse på et 

professionelt residencyprogram 

i udlandet, kan 

søge. 

Se mere på www.kunst.dk/ 

statenskunstraad/soegtilskud 

nYe medlemmer 

Nina Kirstine Brandt Jacobsen K 

Fussingsvej 4 

2300 København S 

tlf. 2893 8273 

e-mail: info@ninabrandt.dk 

web: www.ninabrandt.dk 

Seneste værk: ’Den gode barsel’, 

forlaget Aronsen 2009 

Birgithe Kosovic S 

Rosenvængets Sideallé 1, 3. th. 

2100 København Ø 

tlf. 3136 1016 

e-mail: birgithe.kosovic@gmail.com 

web: www.detdobbelteland.dk 

Seneste værk: ’Det dobbelte land’, Gyldendal 2010 

Camilla Kring F 

tlf. 2893 8973 

e-mail: ck@supernavigators.com 

web: www.supernavigators.com 

Seneste værk: ‘Livsnavigatøren’, 

Børsens Forlag 2006 

Nicole Boyle Rødtnes BU 

Brønshøjgårdvej 5, 1. th. 

2700 Brønshøj 

tlf. 5056 5172 

e-mail: nicole.huf@gmail.com 

web: www.nicoleboyleroedtnes.dk 

Seneste værk: ‘Dødsbørn – skeletter I skabet 1’, 

Facet 2010 

Felicia Helene Lensborn BU 

nørre Farimagsgade 59, 4. th 

1364 København K 

tlf. 2235 6516 

e-mail: felicialensborn@gmail.com 

Mette Sø S 

tlf. 2871 2850 

e-mail: m.soe@mail.dk 

Seneste værk: ‘petit petit’, Republik 2010 

Eva Maria Fredensborg Jakobsen DOF 

Henrik Hertz Vej 21 

2920 charlottenlund 

tlf. 2023 3009 

e-mail: eva.fredensborg@mail.dk 

web: www.elg-co.dk 

Seneste oversatte værk: ‘Sprogvejlederen’, 

Dafolo 2010 

FORFATTEREN 

Forfatteren 

ISSn 0105-0753 

nr. 7-2010, 69. årgang 

Udgives af Dansk Forfatterforening 

Ansvarshavende: Lotte Garbers 

Redaktør: Anna Bridgwater 

tlf. 2143 0811 

anna@bridgwater.dk 

Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna 

Grue (S), Inge-Helene Fly (S), Karen Mohr Sokkelund (DOF), 

ellen Boen (DOF-supp), egon clausen (F), erik christiansen 

(BU), niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Hanne 

Brandt (BU-supp), erik trigger (L), René Rasmussen (L), 

Merlin p. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør) 

Grafisk design: salomet grafik 

Forsideillustration: Helle Vibeke Jensen 

tryk: pe-Offset 

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens 

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. 

eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. 

Deadline til dette nummer var 20. oktober 2010. 

Udgivelsesdato: 12. november 2010. 

Materiale til næste nummer, som udkommer 17. december, 

skal være redaktionen i hænde senest 24. november 2010. 

Forfatteren udkommer otte gange om året. 

Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, 

pris 450 kr. 

Deadlines 

2010 08 

Udgivelse 17. december 2010 

Deadline 24. november 2010 

2011 01 

Udgivelse 11. februar 2011 

Deadline 19. januar 2011 

Dansk Forfatterforening 

Strandgade 6, stuen, 1401 København K 

tlf. 3295 5100 

Fax: 3254 0115 

tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag 

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk 

www.danskforfatterforening.dk 

Formand: Lotte Garbers 

tirs. og tors. 10-15. træffes i øvrigt efter aftale. 

formand@danskforfatterforening.dk 

tlf. 2927 2213 

Advokat: nanna Hummelmose 

nh@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15 

Juridisk konsulent: tomas Horneman 

th@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: Ons 10-12 og 13-15 

Bogholderi: Knud Finnerup 

bogholderi@danskforfatterforening.dk 

Medlemsadministration m.m.: 

nena Wiinstedt, emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes 

Kommunikationskonsulent og webredaktør: 

Sara Strand 

ss@danskforfatterforening.dk 

Kursussekretær: Mai Misfeldt 

tlf.tid: tors 10-12 og 13-15 



Bestyrelsen 

Lotte Garbers (fmd), ellen Boen 

(næstfmd), Flemming Madsen 

poulsen (kasserer), Sally 

Altschuler, egon clausen, Lise 

Bostrup, Lise Bidstrup, Morten 

Visby, camilla Stockmarr, Jo 

Hermann og Karsten Bjarnholt. 

Suppleanter: narcisa Vucina og 

Ole Strandgaard 

Gruppernes styrelser 

S-gruppen 

Jo Hermann (fmd), jh@ 

artigeord.dk, 2855 3895. Sanne 

Udsen, Jakob Vedelsby, camilla 

Stockmarr, cecilie Rosdahl, Henriette 

Rostrup, Anne Hjælmsø. 

Suppleant: Inge-Helene Fly 

BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur) 

Lise Bidstrup (fmd), lisebidstrup@stofanet.dk, 

Kåre 

Bluitgen, erik christiansen, 

Henrik nilaus, Birde poulsen, 

Merlin p. Mann, Bodil Molich, Annette 

Herzog, niels Henningsen. 

Suppleanter: Brian christensen, 

Anette ellegård. 

L-gruppen (lyrik) 

Karsten Bjarnholt (fmd), 

kbjarnholt@vip.cybercity.dk, 

cindy Lynn Brown (næstfmd), 

erik trigger, Lonni Krause, Ole 

Bundgaard. Suppleanter: Bo 

Lille, Brian pedersen Ørnbøl, 

narcisa Vucina, pia Valentin 

Lorentzen, René Rasmussen. 

F-gruppen (faglitteratur) www. 

faglitteratur.dk 

egon clausen (fmd) 3968 0002, 

niels Holm Svendsen (næstfmd) 

4242 4146, Frank egholm 

Andersen (sekr.), Birgit Knudsen 

(kasserer), Lise Bostrup, Flemming 

Madsen poulsen, Kaare 

Øster. Suppleanter: Asger trier 

engberg 

DOF (Dansk Oversætterforbund) 

www.d-o-f.dk 

ellen Boen (fmd) 3311 8781, 

Boen@webspeed.dk, Kim 

Lembek (næstfmd), Kirsten 

Vesterager (kasserer), Morten 

Visby, Jesper Kistorp, Jon 

Høyer, Karen Mohr Sokkelund. 

Suppleanter: Louise Ardenfeldt 

Ravnild, Marie Kopp 

Illustratorgruppen (sektion i 

BU-gruppen) 

www.illustratorgruppen.dk 

Lars Munck (fmd) 

Kvindelige forfattere i DFF 

Birte Kont, 3535 8611 

birtekont@mail.tele.dk 

Seniorgruppen i DFF 

Hanne Bistrup (fmd.), 29 80 77 

11 hanne@bistrup.net, Henning 

Kirk (næstfmd), 44 48 53 80, 

kirk@dadlnet.dk 

Haiku-gruppen 

Hanne Hansen, 3538 9531 

h.hanne@webspeed.dk 


eolens bedste 

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening 

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres. 

Hanne Bistrup (F) er født i 1944. Uddannet pædagog og 

psykolog. Har udgivet en række fagbøger om pædagogik 

og psykologi, en biografi om morfaderen Axel Mathiesen, 

digtsamlingen ’Hannes sange’ og senest romanen ’Fru 

therkelsens testamente’. Hanne Bistrup er formand for 

Dansk Forfatterforenings Seniorgruppe. 

Min allerførste bog fik jeg af mine bedsteforældre, 

da jeg var fem år. Den var på 

vers, hed ’Bittens aftenbøn’, var skrevet 

af Rachel Field og oversat fra engelsk 

af Edith Rode. Jeg har den endnu. Den 

grundlagde et lille bedrag, idet jeg hurtigt 

lærte den udenad og duperede omgivelserne 

ved at lade, som om jeg kunne læse. 

Mine bedsteforældres drøm om et fromt 

barnebarn svarede ikke helt til virkeligheden! 

Som stor pige skrev jeg til Tove Ditlevsen 

og spurgte, hvordan jeg skulle bære 

mig ad med at blive forfatter. Hendes 

digtsamlinger stod i mit barndomshjem, og 

hun var mit store idol i teenageårene. Hun 

sendte mig et venligt brev, som jeg har 

endnu, og opfordrede mig til at opsøge den 

meget kendte forlægger Steen Hasselbalch. 

Det vovede jeg aldrig, så forfatterdrømmene 

blev ikke til noget i første omgang. 

Da jeg for seks år siden begyndte på en 

biografi om min morfar, tegner og illustrator 

Axel Mathiesen, fandt jeg ud af, at 

Steen Hasselbalch og min morfar havde 

haft et tæt samarbejde i mange år. Et kendt 

slogan fra tiden før anden verdenskrig lød: 

”Drenge og piger i øst og vest synes, at Hasselbalchs 

bøger er bedst.” Det bekendtskab 

kunne jeg sikkert have udnyttet, men det 

gjorde jeg altså ikke. Jeg vidste heller ikke, 

at muligheden var der. 

Så jeg blev læsehest og bogelsker i 


stedet for forfatter, og nu er Tove Ditlevsen, 

Hasselbalch og min morfar for længst 

døde og borte. Men det er aldrig for sent 

at samle drømme op. Jeg gik i gang med 

at skrive, da jeg stoppede mit arbejdsliv, 

og inspirationen fra andre forfattere har 

været en uvurderlig igangsætter. Især har 

to værker givet mig store oplevelser: 

Den første er en lille roman af Fred Uhlman: 

’Gitterporten’ fra 1977. Den handler 

om et stærkt venskab mellem to drenge i 

1930’ernes Tyskland. Den enes forældre 

er jøder, den andens nazister, og det ender 

med at få meget alvorlige konsekvenser for 

deres venskab. Bogen gjorde stort indtryk 

på mig med sin evige sandhed: Politisk 

fanatisme kan ødelægge alt, hvad der er 

fint og godt mellem mennesker. 

Dernæst vil jeg nævne Vibeke Arndals 

to bøger om den danske salmedigter fra 

1700-tallet, Ambrosius Stub. Bøgerne ’Ambrosiuseventyret’ 

og ’Ambrosius Digteren’ 

er skrevet i anledning af 300 året for hans 

fødsel i 1707. Ambrosius Stub træder lyslevende 

frem med al sin tragiske ambivalens: 

Et geni, men også en taber, som det 

hedder i dag om mennesker, der ikke magter 

livet. Det er en hjerteskærende konflikt, 

som mange kunstnere sikkert kan nikke 

genkendende til. ”Den kedsom vinter”, for 

nu at citere en af Stubs egne salmer, bliver 

aldrig den samme igen efter at have læst 

de bøger. ·

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?