44_1002041_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

substans 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2010 

TR og direktør enige: 

Ned med 

fedt 

AfgifteN! 

SIDE 4-8 

TEMA // 

Arbejde uden 

grænser 

SIDE 12-23 

Uddannelsesbenspænd 

for fyrede 

SIDE 28-29

substans 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2010 

TR og direktør enige: 

Ned med 

fedt 

AfgifteN! 

SIDE 4-8 

TEMA // 

Arbejde uden 

grænser 

SIDE 12-23 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 13.12.2010 

Redaktør 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvarshavende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Grafiskdesign Stibo Zone 

Reproogtryk Stibo Graphic A/S 

Oplag 28.200 

ISSN 1902-4290 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

FødevareforbundetNNF 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 


for fyrede 

SIDE 28-29 

p01_Forside.indd 1 08/12/10 13.51 

Fedtafgiftenerendesperatstatsligpengemaskine,derkosterarbejdspladserogikkegøréndanskersundere,advarertillidsrepræsentantenoghansadministrerendedirektørpåCarlettiiÅrhus.(Foto 

KissenMøllerHansen) 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo 

Graphic, der er miljøcertificeret af Det 

Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 

Papiret er fremstillet på papirfabrikker, 

der er miljøcertificeret efter såvel ISO 

14001 som EMAS. 

2 substans // 06 // 2010 

oles // 

Kampen går videre! 

Her i november havde jeg lejlighed til at mødes med EUs kommissær for social- og beskæftigelsesområdet. 

Det skete i min egenskab af præsident for de europæiske fødevarearbejdere i den 

europæiske faglige sammenslutning EFFAT. Vi fra lønmodtagersiden havde selskab af repræsentanter 

for vores europæiske arbejdsgivere. 

Og det var godt nok tankevækkende at høre en højtstående fransk arbejdsgiver beklage sig til EUs 

ypperste person på området over, at Frankrig lider under den ulige konkurrence fra Tyskland. I 

kraft af den sociale dumping, der undergraver det tyske arbejdsmarked, er de tyske kødproducenter 

i stand til at producere omkring 400 kroner billigere pr. ton end franskmændene, lød den franske 

beklagelse. 

Det betyder, at de franske arbejdsgivere i stigende grad forsøger at flytte produktionen til Tyskland 

med tab af arbejdspladser i Frankrig til følge. Og det syntes repræsentanten for de franske arbejdsgivere 

altså ikke særlig godt om. 

Tænk hvis vi kunne opleve ledelsen 

for de danske arbejdsgivere – i 

DI og fra Danish Crown – komme 

med lignende beklagelser over 

for toppen af EU! For den franske 

situation er jo helt parallel med 

den danske. Det kunne jeg da godt 

have som et fromt nytårsønske. 

Men den opbakning til at kæmpe 

mod den sociale dumping skal vi 

næppe vente herhjemme. Vores arbejdsgiveres mest markante tiltag har været at kræve lønnedgang 

for vores medlemmer. Samtidig med at de fortsat flytter arbejdspladser til Tyskland. 

Nu skal man selvfølgelig heller ikke tro, at et møde med EU-kommissæren – om end han er absolut 

lydhør og forstår vores beklagelser – i sig selv løser problemerne med social dumping. Men det 

er nu engang en problematik, som er så grænseoverskridende, at den kalder på grænseoverskridende 

løsninger. Derfor spiller EU en så væsentlig rolle. Derfor er der en lige linje fra de fabriksgulve 

i Danmark, som lægges øde, fordi produktionen flyttes til Tyskland for at blive udført af lavt 

betalte østeuropæiske kolonnearbejdere, og til de bonede gulve hos EU-Kommissionen i Bruxelles. 

Kampen mod social dumping vil også i det nye år være en kæmpe udfordring for Fødevareforbundet 

NNF. Og et emne, som vi fortsat bærer med ind i LO-fagbevægelsens kampagne Tag Danmark 

alvorligt, som skal bane vejen for en ny politisk linje i Danmark. Det forudsætter så en ny regering, 

og det tror jeg også, vi får i løbet af det kommende år. 

Selv en ny regering kan ikke alene løse problemet med social dumping. Men den kan i hvert fald 

være mere fremsynet og samarbejdsvillig end den nuværende VK-regering, som jo er kommet til 

magten ved hjælp af økonomiske tilskud fra de danske arbejdsgivere. 

Og med den udgangsreplik for 2010 vil jeg ønske medlemmer og alle andre læsere en rigtig glædelig 

jul og et lykkebringende nytår! 

Med venlig hilsen 

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF 

Kampen mod social 

dumping vil også i det 

nye år være en kæmpe 

udfordring for Fødevareforbundet 

NNF.

4-8 

Øvrige sider 

Ajour 10, 11, 38 

Gang i OK 2011 30 

Julebagningen begynder 

i oktober 34 

Aktuelt om A-kasse 36 

Ajour 22, 40 

Budget 2011 39 

Kontingentpriser 2011 40 

Framelding af partistøtte 41 

Rundt om 42 

... Og her kommer Eskild 

fra Svendborg 45 

Krydsord 46 

Fagligt talt: 

Urimeligt gok i nøden til 

ufaglærte 47 

Bagsiden: 

Faldt livløs om under kursus 48 

Fedtafgift koster 

arbejdspladser 

TEMA side 4-8 

Den allersidste 

Prince side 24-27 


for fyrede 

Side 28-29 

Støjberg slagter 

arbejdsmiljøet 

Side 31 

Arbejde uden 

grænser: 

TEMA side 

12-23 

Julen kræver 

tonsvis af 

medisterpølse 

Side 32-33 

substans // 06 // 2010 

3

Tema: FedtaFgiFt koster arbejdspladser 

er regeringens 

dummebøde til danskerne 

LOVSJUSK. Sundhedsforskere, økonomer og erhvervsliv rejser massiv kritik af regeringens nye 

skat på mad – fedtafgiften – der skal træde i kraft 1. juli. Forbundsformand Ole Wehlast kalder 

fedtafgiften for regeringens dummebøde til danskerne. 

Af Pia Rosager Fedtafgift 

4 

Børnenes sunde madpakker med radmager 

filet, fedtfattig ost og leverpostej 

fra den grønne slagter på rugbrød bliver 

hårdere afgiftsbelagt end hvidt brød med 

syltetøj, hvis regeringen trumfer sin nye 

fedtafgift igennem 1. juli 2011. 

For »pengene skal ind«, indrømmede 

skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i 

Magasinet Penge i oktober, da han blev 

stillet over for massiv kritik af regeringens 

bebudede fedtafgift. 

Forårets skattelettelser til de rigeste skal 

nu finansieres. Og står det til regeringen, 

skal det ske ved, at alle danskere skal til at 

betale skat på en meget stor del af deres 

mad. 

Regeringen forsøger godt nok at sælge 

den kommende fedtafgift på, at det er en 

god gerning for at rette op på, at danskerne 

spiser for fedt og lever for kort. 

Ingen sundhedseffekt 

Men sundhedseksperter, økonomer, 

slagteribranchen, mejeribranchen og 

de øvrige fødevareerhverv står i kø med 

beregninger og forskning, der viser, at 

fedtafgiften meget vel kan have den stik 

modsatte effekt: 

Afgiften risikerer at forkorte danskernes 

liv frem for at forlænge det. Blandt andet 

fordi en del producenter nu vil tilsætte 

forskellige stoffer, som ingen kender effekten 

af. Og fordi selv de nøglehulsmærkede 

sunde fødevarer bliver dyrere, så de 

fattigste danskere med dårligst helbred 

og kortest levetid kan blive nødsaget til at 

købe billigere og federe produkter. 

substans // 06 // 2010 

Fedtafgiften er nemlig skruet så grotesk 

sammen, at den afgiftsbelægger magre 

danske grise som var de fede amerikanske 

svin. Og afgiften lægges på råvaren 

– ikke på det produkt, forbrugeren rent 

faktisk møder i kølediskene. 

Sunde danske fødevarer 

gøres til grin 

Derfor bliver danske virksomheders årelange 

produktudvikling af sunde, fedtfattige 

varer til grin til skade for konkurrenceevnen 

over for udlandet og med stor risiko 

for flere danske afskedigelser. 

Fødevareforbundet NNF har flere gange 

advaret mod den bebudede fedtafgift. 

– At presse en madskat uden sundhedseffekt 

ned over hovedet på danskerne på 

noget så livsnødvendigt som deres fødevarer 

er politisk makværk. Det er desværre 

endnu et eksempel på, at regeringen uddeler 

vilkårlige dummebøder for at finansiere 

forårets skattelettelser, siger Ole Wehlast. 

Frygter tab af danske 

arbejdspladser 

Ole Wehlast opfordrer på det kraftigste til 

modstand mod, at fedtafgiften indføres. 

– Den eneste sikre virkning vil være tab 

af danske arbejdspladser, fordi en afgift 

alene indført i Danmark ikke kan undgå at 

skade de danske virksomheders konkurrenceevne, 

siger Ole Wehlast. 

– Derimod skal forbrugerne nok få fat i 

produkterne, i sidste ende ved at indkøbe 

de afgiftspålagte produkter i udlandet. Det 

har vi allerede set med salget af alkohol, 

cigaretter, sodavand og sukker og chokolade, 

siden regeringen lagde yderligere 

afgifter på disse varer 1. januar i år. 

Forbundet er enig i formålet med lovforslaget, 

nemlig at tilskynde til bedre kostvaner 

og dermed styrke befolkningens sundhed, 

men mener, at en afgift på mættet fedt er 

absolut uegnet som middel. 

I sit høringssvar til Skatteministeriet henviser 

forbundet til Forebyggelseskommissionens 

udtalelser, som er gengivet i 

bemærkningerne til lovforslaget. Forebyggelseskommissionen 

peger bl.a. på, at 

en fedtafgift vil have en meget begrænset 

virkning på forbruget af fedt, men i øvrigt 

vil give betydelige administrative byrder og 

øge omkostningerne for udvalgte erhverv. 

To ud af tre danskere imod 

– Vi vil gerne medvirke til at øge folkesundheden. 

Men det skal ske gennem 

kampagner og oplysning. Det er fuldstændig 

grotesk at lade fødevarer rykke op i 

afgifternes øverste strafliga på linje med 

alkohol og cigaretter. 

En ensidig dansk indførelse af en fedtafgift 

– som efter eksperternes opfattelse ikke 

har nogen virkning, og som er vanskelig og 

dyr at administrere – vil svække de danske 

virksomheders konkurrenceevne. 

To ud af tre danskere synes, at regeringens 

fedtafgift er en dårlig idé. De tror 

ikke, afgiften vil forbedre sundheden, 

ifølge en undersøgelse fra Landbrug og 

Fødevarer.

UFeDT! 

Den bebudede fedtafgift er møntet på fede madvarer, 

men fordyrer også fedtfattigt kød og pålæg. 

side 

Af Gitte Skov 

substans // 06 // 2010 5

Tema: FedtaFgiFt koster arbejdspladser 

6 

Fedtafgift 

under 

kraftig 

beskydning 

fra en 

tillidsmand 

og hans 

direktør 

FARLIG MADSKAT. Fedtafgiften er en ny skat på mad og en 

desperat statslig pengemaskine, der koster arbejdspladser og 

ikke gør én dansker sundere, advarer tillidsrepræsentanten og 

hans administrerende direktør på Carletti i Århus. De ved, hvad 

de taler om, for de har allerede mærket de triste »resultater« 

af dette års afgiftsforhøjelse på sukker og chokolade. 

Er regeringens politiske dagsorden at 

nedlægge alle industriarbejdspladser i 

Danmark? 

Det ser sådan ud med planerne om at 

indføre en ny skat på mad – den såkaldte 

fedtafgift – 1. juli til næste år. En skat, der 

substans // 06 // 2010 

er så ekstremt politisk makværk, at kun 

ét er sikkert som amen i kirken her op 

til jul: 

Danske fødevarevirksomheder og industriarbejdere 

taber konkurrencekraft og 

arbejdspladser til udlandet, og regerin- 

gen har ingen dokumentation for, at det 

gør danskerne et hak sundere! 

Som chokoladevirksomhed har vi på Carletti 

allerede været prøveklud for forløberen 

til fedtafgiften – nemlig regeringens 

indførelse af en ny afgift på sukker og 

chokolade den 1. januar 2010. Som tillidsrepræsentant 

har jeg oplevet, hvor 

skræmmende få effekter det har haft på 

danskernes forbrug. Til gengæld har det 

været ødelæggende for branchens konkurrencedygtighed 

og en trussel mod 

danske arbejdspladser. Carlettis administrerende 

direktør, Niels Petersen, er 

interviewet til mit indlæg her. Hans svar 

fremgår i de indsatte bokse.

Hvordan vIl dEn ny fEdtafGIft 

påvIrkE carlEttI? 

det vil få meget store negative konsekvenser. 

Vi vil blive presset meget mere, end vi 

er i forvejen, af udenlandske producenter, 

øget grænsehandel, ulovlig import og tab 

af arbejdspladser, og det kan komme til at 

dreje sig om mange. det vil med tiden så 

også betyde, at virksomhederne vil flytte 

deres produktion ud, og på sigt flytter også 

produktudviklingen og funktionærarbejdspladserne 

med. der er ikke noget, der taler 

for, at vi er bedre til at produktudvikle, 

sælge, administrere m.v. i forhold til polakker, 

indere og kinesere. det bliver en negativ 

spiral, hvor samfundet vil tabe mange 

penge, som industrien i danmark bidrager 

med i dag. der er nogle, som skal komme 

med penge, så den offentlige sektor bliver 

holdt i gang. 

Niels petersen, 

administrerende direktør, Carletti 

? 

Erfaringerne skræmmer 

Har afGIfts- oG sundHEdspolItIkkEn 

påvIrkEt salGEt 

af slIk oG cHokoladE? 

ja, i de sidste 3 år er forbruget/salget af 

slik og chokolade faldet i danmark. til gengæld 

er grænsehandlen steget markant. 



Den nye afgift på sukker og chokolade 

skulle have skaffet ca. 400 millioner kr. 

ekstra til statskassen i afgifter. Men allerede 

i september stod det klart, at den 

nye forbrugerskat tegner til at blive en 

dundrende fiasko. Afgiften har ført til faldende 

salg af danskproducerede varer og 

stigende grænsehandel – og der er udsigt 

til et nettounderskud på ca. 343 millioner. 

Så den forventede indtægt på 400 millioner 

var allerede i september tæt på at 

være reduceret til nul og niks. 

Afgiften har ikke gjort forbrugerne sundere. 

Nettoforbruget af slik og chokolade er ikke 

faldet væsentligt, hvis man regner det danske 

forbrug sammen med grænsehandlen 

og ulovlig handel. I rapporten »Status over 

grænsehandel« fremgår det, at salget i 

grænsebutikkerne tværtimod er steget. 

Og danskerne køber i stigende grad også 

andre varer med, når de nu alligevel har 

spændt traileren på bilen og er kørt til 

grænsebutikkerne. Momsen på 15-17 % 

på almindelige dagligvarer i Tyskland er 

nemlig langt lavere end den danske europarekord 

i moms på 25 %. Samtidig er der 

sket en eksplosion i salget af sodavand 

ved grænsen. Det var vel næppe den politiske 

hensigt? 

I »Status over grænsehandel« fra maj 

2010 viser tal fra Bryggeriforeningen til 

Forebyggelseskommissionen, at grænsehandlen 

er steget fra 30 millioner liter sodavand 

i 2000 til 95 millioner liter i 2007. 

Det svarer til en stigning på 316 %! Og det 

er ikke kun salget af sodavand, der stiger 

i grænsebutikkerne, men også salget af 

slik, chokolade, øl, alkohol og tobak. 

Så vi er godt i gang med at tabe arbejdspladser 

til udlandet og dermed også store 

skatteindtægter til statskassen. 

? 

Grotesk konkurrenceforvridende 

afgifter 

Danske virksomheder kæmper allerede 

i dag en ulige konkurrencekamp mod 

virksomheder i andre lande. Og det er vel 

næppe flere fyringer, virksomhedslukninger 

og udflytning af arbejdspladser, vi har 

brug for, hvis der skal indtægter i statskassen? 

Danmark har den højeste moms på fødevarer 

i hele EU – 25 %. Danmark er 

samtidig det eneste land i EU, der har en 

afgift på chokolade- og sukkervarer. Og 1. 

juli 2011 vil regeringen så ydermere gøre 

Danmark til det eneste land i EU med afgift 

på mættet fedt! 

Det vil skabe yderligere tab af danske 

arbejdspladser, fordi handlen med afgiftsbelastede 

varer flytter over grænsen, 

og handlen med ulovlige varer, der 

unddrager sig skat, moms og afgifter, 

vil stige. 

Har carlEttI mærkEt, at forbruGsmønstErEt 

Er forandrEt 

på slIk oG cHokoladE? 

ja, salget på det danske marked er vigende 

og salg i grænsekiosker og grænsesupermarkeder 

stigende. det er mærkeligt at 

tænke på, at vi flytter handlen ud af landet 

og mister indtjening i danmark, der kan bidrage 

til den fælles kasse. 



Ingen dokumenteret 

sundhedseffekt 

Og dét er ikke med til at gøre danskerne 

sundere, tværtimod. For der bliver mindre 

skatte- og afgiftskroner til at dække de 

udgifter, som det danske samfund har behov 

for for at forbedre folkesundheden. 

Samtidig er der ikke overbevisende forskning, 

der dokumenterer, at fedme kan 

bekæmpes med fedtafgiften, som den er 

skruet sammen af regeringen. 

Og hvem går det hårdest ud over? Ikke de 

velstillede, som har både viden, vilje og 

pengepung til at købe de sunde varer – og 

? 

Af Morten Rasmussen, tillidsrepræsentant på Carletti // Foto Kissen Møller Hansen 

substans // 06 // 2010 7

Tema: FeDTaFgiFT koSTer arbejDSPlaDSer 

8 

vil FlErE aFgiFtEr Som 

FEdtaFgiFtEn hjælpE på 

FolKESUndhEdEn? 

Nej, det vil bare flytte mere handel ud af 

landet og øge den ulovlige import af slik 

og chokolade. Det er min opfattelse, at 

gennem oplysning og uddannelse kommer 

vi meget længere. Det er kun én selv, 

der skal kende konsekvenserne af, at man 

spiser for meget mad, drikker for meget 

sodavand og indtager for meget slik. Når 

man spiser for meget, er det nødvendigt at 

bevæge sig i forhold til den mængde kalorier, 

man har indtaget. 

Niels Petersen, 


gør det i forvejen. Til gengæld går det ud 

over de fattigste danskere, der i forvejen 

lever mest usundt og lever kortest. De 

skal nu betale endnu mere for de fedtfattige 

varer. Det er ikke svært at forestille 

sig, at der så ofte vil ryge billigere og 

federe varer i kurven hos familier, hvor 

midlerne er små. 

Regeringen har forsøgt at sælge fedtafgiften 

som midlet til at gøre danskerne 

sundere og forlænge deres levetid med 

tre år over de næste 10 år. 

Det startede med Forebyggelseskommissionens 

rapport fra april 2009, der skulle 

belyse, hvordan man kan få danskerne 

til at leve længere i forhold til i dag, hvor 

40 % af al sygdom og for tidlige dødsfald 

skyldes usund kost, rygning, alkohol og 

for lidt idræt og motion. Rapporten var 

bestilt af regeringen – derfor kan man 

vel med rimelighed kræve, at regeringen 

tager hele rapporten alvorligt og ikke 

udelukkende stirrer sig blind på det ene 

punkt, der giver et alibi for en ny pengemaskine. 

hvor mEgEt mEnEr dU, at 

carlEtti og SUKKEr- og 

choKoladEbranchEn bidragEr 

til FEdmE i danmarK? 

Det er en forsvindende lille del i forhold til 

for meget indtagelse af mad og andre fødevarer 

og til manglende motion. Det danske 

slik- og chokolademarked er faldende og 

faldet med 15 % de seneste 3 år. 



substans // 06 // 2010 

? 

? 

Sammensætningen af kommissionen var 

bred, men primært med repræsentanter 

fra offentlige råd og institutioner og uden 

repræsentanter fra fødevarebranchen og 

organisationerne – bortset fra nogle møder 

med Dansk Industri. 

I hovedtræk kommer rapporten på 472 

sider med følgende konklusioner: Der er 

et behov for at gøre noget for at forbedre 

folkesundheden i Danmark. Usunde vaner 

kan reguleres med afgifter, som derefter 

skal finansiere: oplysning, uddannelse, 

frugtordninger på skoler, billigere 

frugt og grønt med differentieret moms, 

idræt og motion. Men adfærdsregulerende 

afgifter kan ikke stå alene. For ved 

at sætte afgifterne op på det usunde vil 

grænsehandlen stige med et merforbrug 

til følge og tab af danske arbejdspladser 

og dermed skatte- og momsindtægter til 

at finansiere de mindst lige så vigtige anbefalinger 

i rapporten. 

har dU Som dirEKtør For 

carlEtti a/S Et anSvar For 

FolKESUndhEdEn? 

Nej, men vi skal opføre os ordentligt over 

for den danske befolkning. Vi laver for eksempel 

ikke reklame, der henvender sig 

direkte til børn. og for så vidt angår voksne 

så mener jeg, det er vores eget ansvar, 

hvor meget og hvad vi putter i munden. 



Krav om fælles EU-regler 

Hvis regeringen virkelig vil forbedre danskernes 

sundhed, er den eneste, der for 

alvor virker: Billige, sunde fødevarer og 

oplysning og uddannelse om sundhed 

og motion. En indsats, der skal sættes 

ind allerede i skolen, så børn undgår at 

få problemer med deres vægt. Der skal 

også indføres bedre muligheder for idræt 

og motion for børn og voksne på skoler 

og arbejdspladser. Den primære årsag til 

fedme er et højt indtag af kalorier, og at 

vi bevæger os for lidt med en livsstil, hvor 

cyklen er skiftet ud med bil og bus, og vi 

sidder foran skærmen i stedet for at gå 

en tur eller arbejde fysisk hårdt. 

Dét er ikke et isoleret dansk problem. Så 

? 

brug dog kræfterne på at inddrage EU 

i en fælles europæisk sundhedspolitik, 

der ikke flytter danske arbejdspladser og 

handel til udlandet. 

De udenlandske producenter er sådan set 

ligeglade med indførelsen af fedtafgiften. 

For de betragter ikke Danmark som deres 

primære marked. 

S og SF er endnu værre 

Er dE nyE SliK- og 

choKoladEaFgiFtEr Fair? 

Nej – og begrundelsen er, at danske virksomheder 

bliver stillet dårligt i forhold til 

udenlandske konkurrenter, ulovlig import, 

forøget grænsehandel og unfair konkurrence 

mellem butikker i Danmark og især 

Sverige/Tyskland. 



Jeg vil opfordre Fødevareforbundet NNF 

til at sætte fødevarepolitikken og den 

kommende fedtafgift øverst på dagsordenen. 

For som det er nu, står ansatte og ejere 

i fødevarebranchen uden allierede i både 

blå og rød blok i Folketinget. 

Oppositionen har bebudet yderligere en 

afgiftsstigning på 25 kr. pr. kg mættet 

fedt til helt op til 50,00 kr. pr. kg, 2,50 kr. 

ekstra afgift på slik og chokolade til 20 

kr. pr. kg, 1 kr. ekstra pr. liter sodavand 

med sukker og 10 kr. pr. pakke cigaretter. 

Dermed rammes alle brancher i Fødevareforbundet 

NNF hårdt. 

Så kære politikere i Fødevareforbundet 

NNF – gør jeres støtte til S og SF betinget 

af, at de ikke lukker yderligere danske 

arbejdspladser og bruger sundhed 

som udokumenteret undskyldning for 

at opkræve afgifter, der ikke beviseligt 

hjælper, men helt sikkert truer danske 

arbejdspladser. 

?

Hjemtransportforsikring 

Repatriation insurance 

Policenummer: 3733831 

Policy number 

Tlf: (+45) 70 27 14 33 

Fax: (+45) 70 27 14 22 

E-mail: rejsealarm@alka.dk 

Klip ud, fold, og tag med på rejsen. 

Kom godt hjem hvis du er 

uheldig på rejsen 

Hvis du har Fødevareforbundet NNFs 

Fritidsulykkesforsikring, så er du og 

din husstand sikret lægeordineret 

hjemtransport fra de lande, hvor 

sygesikringen dækker behandling for 

akut sygdom og ulykkestilfælde. 

Hjemtransportforsikring 

Fødevareforbundet NNFs Fritidsulykkesforsikring sikrer dig og 

din husstand lægeordineret hjemtransport til Danmark fra de 

lande, hvor sygesikringen dækker behandling for akut sygdom 

og ulykkestilfælde. 

Repatriation insurance 

NNFs Leisure time accident insurance policy, covers repatriation 

for you and your household to Denmark from the countries 

where the Danish national insurance card covers acute medical 

treatment and injury. 

Fra den 4. januar 2011 skal du 

ringe til Falck TravelCare hvis 

du får brug for hjemtransport. 

Det nye telefonnummer er 

(+45) 70 27 14 33 og den nye 

e-mail er rejsealarm@alka.dk 

NYT 

TELEFON- 

NUMMER

ajour 

10 

Bingo og diskokugle 

skal frelse ledige 

I et lille rum i Valby står en 

printer med et webcam foran 

sig. Det gør der, fordi a-kassen 

»Min A-kasse« den 22. 

november gik i gang med at 

printe 2.678 dokumenter, der 

udgør arbejdsløshedslovgivningen. 

Det svarer til 22.500 

sider papir og varer nok omkring 

10 dage. 

Min A-kasse har fået nok 

af det rigide system. Nu 

printer den hele arbejdsløshedslovgivningen, 

der fylder 

22.500 sider, for at synliggøre 

et ressourcespild og de 

regler og cirkulærer, som 

a-kasser er tvunget til at arbejde 

under. 

– Konsulentafdelingen siger, 

at det i virkeligheden slet 

ikke er nok. For vi printer 

kun de gældende lovgivninger, 

fortæller Simon Bauer, 

der er kommunikationschef 

i Min A-kasse. 

Ledige skal udfylde 

50-100 sider 

Mens printeren kører, 

kigger ledige med over 

webcam. Hvis der opstår 

papirstop eller andre uforudsete 

ting, kan seerne 

sms’e ind til en hotline, der 

straks vil løse problemerne. 

– Selv om det er en meget 

solid printer, så er det jo 

ikke sikkert, den kan klare 

presset i de ni-ti dage, det 

nok vil tage at printe alle siderne, 

siger Simon Bauer. 

substans // 06 // 2010 

At printe 22.500 sider er 

meget papirspild. Derfor har 

a-kassen betalt 1.000 kroner 

til Plant Et Træ. 

Ressourcespildet er et råb 

om hjælp. For det er heller 

ikke unormalt, at en ledig 

skal udfylde 50-100 sider for 

blot at blive betragtet som 

ledig. 

– Det er lidt et nødråb, for 

selv om vi i a-kassen tjener 

vores penge på de åndssvage 

lovgivninger, så er det 

vores spinkle håb, at politikerne 

vil få øjnene op for, 

hvor vanvittigt det her er, 

fortæller Simon Bauer. 

Gående grise, banko 

og Plummer 

I løbet af de næste ni-ti 

dage kommer bandet Honey 

Club til spontant at jamme 

til cirkulærer på webcam, 

ligesom der bliver mulighed 

for at spille blanketbingo og 

vinde en juleand. 

– Vi skal også have kendte 

ledige til at fylde papir i 

printeren. Det kan være, 

at Kenneth Plummer skal 

afbildes og live streames 

her fra kopirummet, siger 

Simon Bauer. 

Han har også købt keyboards, 

diskokugle og en 

gående gris, der skal gøre 

printningen underholdende. 

-Avisen.dk 

Lurpak slår 

Carlsberg 

Lurpak er det fødevaremærke, Danmark kan være mest 

stolt af at eksportere, mener danskerne. Carlsberg og 

Anthon Berg får sølv og bronze. 

Lurpak forhandles i dag i en lang række lande verden 

over, lige fra Grækenland over Rusland og Kina til Australien, 

og det er der god grund til at være stolt af, mener 

danskerne. Ifølge en ny undersøgelse gennemført for Arla 

af analysebureauet Userneeds topper Lurpak listen over 

de fødevaremærker, som de synes, Danmark kan være 

mest stolt af at eksportere. På en tæt andenplads kommer 

Carlsberg, mens Anthon Berg indtager tredjepladsen. 

Resultaterne afspejler, at Danmark med sin lange og 

stolte tradition for mejeriprodukter skiller sig ud fra resten 

af verden. Danmark er kendt som foregangsland på 

området, og det spiller stadig ind på danskernes holdning 

til brandet, særligt i den ældste del af befolkningen, mener 

Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker 

med speciale i forbrugeradfærd. 

Mange udlændinge forbinder Danmark med mælk og 

smør, og det vækker helt naturligt en stolthedsfølelse hos 

os, når vi langt væk hjemmefra opdager, at de lokale kender 

og bruger et mærke fra vores hjemland. Der er rigtig 

langt mellem de produktområder, hvor Danmark har en 

så særlig position, siger hun. 

I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt om, 

hvad det er, de forbinder med Lurpak-mærket. 44 pct. 

svarer god smag, og høj kvalitet vælges af 40 pct., mens 

38 pct. vælger »danskhed«, og 23 pct. mener, Lurpak er 

forbundet 

med tradition. 

Der 

kunne dog 

vælges to 

muligheder, 

og derfor er 

scoren også 

højere end 

100 pct. 

-Food- 

Culture

KødsKandale sætter stopper for VaKKa Kød 

DRs Kontants og B.T.s oprulning af svindel med 

kød på Vakka Kød i oktober har kostet grossistvirksomheden 

i Slagelse dyrt. Kunderne trak 

sig én efter én, da tidligere ansatte og medlemmer 

af Fødevareforbundet NNF Sjælland og 

Øerne valgte at stå frem med anklager om systematisk 

fusk med tonsvis af kød. 

Kundeflugt i kølvandet på kødskandalen har 

nu tømt Slagelse-virksomheden Vakka Kød 

for medarbejdere. Først blev 12 medarbejdere 

sendt på tvungen ferie i en uge. Så blev de fyret. 

Og senere røg de resterende 16 medarbej- 

www.pinenhus.dk 

NO 

miniferie på 

Hotel Pinenhus 

KANONTILBUD 

Ophold i januar og februar med valgfri ankomstdag mandag-lørdag. 

• Middag efter køkkenets valg 

• Overnatning på dobbeltværelse med udsigt 

• Morgencomplet 

Pr. person kun kr. 498,- 

Pris pr. person for to døgn kr. 880,- 

Pris pr. efterfølgende døgn pr. person kr. 400,- 

OBS: Hotel og restaurant har lukket fra søndag kl. 13 til mandag morgen. 

dere ud. Direktør Michael Andersen afviser dog 

over for Sjællandske Medier, at virksomheden 

er lukket. 

Tidligere ansatte og medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF Sjælland og Øerne fortalte i 

oktober til DRs Kontant og på forsiden af B.T., 

hvordan de blev beordret til at skære stemplerne 

af tonsvis af hollandsk kød og forvandle 

det til dansk. Det er ulovligt og ødelæggende 

for fødevaresikkerheden, fordi kødet så ikke 

længere kan spores, hvis der bagefter opstår 

sygdom hos forbrugerne. 

Både Kvickly, Brugsen og Danish Crown afbrød 

omgående samarbejdet med Vakka, da svindlen 

blev afsløret. 

For nemt at snyde 

Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne 

valgte at hjælpe Kontants journalister med at få 

kontakt til tidligere ansatte på Vakka Kød, fordi 

branchens brådne kar ødelægger forbrugernes 

tillid til dansk kød og de mange kvalitetsvirk- 

(rabatter er fratrukket) 

Værelser/Suiter/Juniorsuite 

Wellness/Fitness 

Minigolf/Legeplads/ Strand 

A la carte Restaurant 

Konferencefaciliteter 

// ajour 

somheders omdømme og dermed også spiller 

hasard med danske arbejdspladser. 

Afdelingsformand Henrik Tonnesen beklager, 

at medarbejderne dermed har mistet deres 

arbejde, men han beklager ikke, at en virksomhed, 

der dagligt bryder reglerne, bliver lukket. 

– Denne og de mange andre kødskandaler, der 

er kommet frem det seneste års tid, må give 

plads til selvransagelse hos de danske politikere 

og i kødbranchen i Danmark generelt. Det er 

simpelt hen for nemt at snyde på vægten i hverdagen. 

Og såfremt der ikke tilføres flere midler 

til fødevarekontrol, vil vi aldrig komme den omfattende 

snyd til livs, siger Henrik Tonnesen. 

Henrik Tonnesen håber derfor også, at Fødevarekontrollen 

holder et vågent øje med adressen 

på Matildevej i Slagelse, hvis det lykkes 

de to direktører Michael Andersen og Peter 

Jørgensen at åbne op igen under en anden konstruktion 

i løbet af en måneds tid, som de har 

bebudet. 

-PR 

Pinen 3 · 7870 Roslev 

Tlf. 97 73 18 99 

substans // 06 // 2010Fax 97 73 11 20 50 

Mail: pin@pinenhus.dk 

GRAFIKK.DK

Af Poul Damgård // Foto Adrian Mogos 

TEMA // ARbEjDE uDEn gRÆnsER 

12 

Kamp uden grænse 

KOMMIssÆRMØDE. Den grænseoverskridende indsats mod social dumping raser videre. 

Og er også bragt op på øverste EU-plan. 

Den sociale dumping, som ikke mindst 

rammer danske slagteriarbejdere, er i allerhøjeste 

grad et grænseoverskridende 

problem. Derfor er forbundsformand Ole 

Wehlast meget tilfreds med at have konfronteret 

EU-kommissæren for social– og 

beskæftigelsesområdet, den ungarske 

socialdemokrat Lázló Andor, med problemerne. 

Det skete i egenskab af præsident for fødevaresektionen 

i den europæiske faglige 

sammenslutning EFFAT. Med til mødet 

med EU-kommissæren var også repræsentanter 

for de europæiske arbejdsgivere 

på området. Det er nemlig ikke kun lønmodtagerne, 

der vånder sig over den unfair 

konkurrence fra virksomhederne i Tyskland. 

Arbejdsgiverrepræsentanter fra både 

Frankrig og Belgien beklagede sig over de 

ulige konkurrencevilkår, som forholdene i 

Tyskland skaber for nabolandene. 

Ingen nemme løsninger 

– Det var vigtigt at få problemerne skåret 

ud i pap for kommissæren. Han lovede 

os godt nok ikke noget, men han forstår 

i hvert fald alvoren i de her udfordringer, 

fortæller Ole Wehlast. 

Han understregede på mødet i Bruxelles 

Fødevareforbundet NNFs konkrete problemer 

med 2.500 tabte job i slagterisektoren 

i løbet af de seneste par år, fordi arbejdet 

flyttes til Tyskland og udføres af kolonnearbejdere 

under tvivlsomme vilkår og til 

lønninger helt ned til få euro i timen. 

– Vi accepterer princippet om arbejdskraftens 

frie bevægelighed, men den 

substans // 06 // 2010 

skal foregå på fair vilkår frem for de Wild 

West-forhold, vi ser i Tyskland nu. Det må 

EU-Kommissionen være med til at sørge 

for, understregede Ole Wehlast. 

Kommissær Andor erklærede sig enig i, 

at den nuværende situation er uholdbar. 

– Og vi ved jo godt, at der ikke er nogen 

nemme løsninger, men vi vil i hvert fald 

holde kommissæren fast på, at EU skal 

spille en væsentlig rolle for at finde veje ud 

af de stigende problemer, som den sociale 

dumping stilles os over for. Det illustreres 

jo meget godt af artiklerne her i temaet 

om de rumænske slagteriarbejderes forhold 

i Tyskland, siger Ole Wehlast. 

Noget at rette op for DC 

Han ser de rumænske slagteres beretninger 

om arbejdsbetingelserne hos D&S 

Fleisch i Essen som betegnende for situationen. 

– Efter rumænske forhold er det selvfølgelig 

ikke så dårligt at tjene over 10.000 

kroner om måneden, som der berettes 

om. Men det sker altså på lange arbejdsdage 

med akkord seks nætter om ugen. 

Og så risikerer de åbenbart på forskellige 

måder at blive snydt af det rekrutteringsfirma, 

som i forvejen skummer fløden af 

deres arbejde, siger Ole Wehlast. 

Han håber, at Danish Crown med den 

forestående overtagelse af D&S Fleisch 

vil rette op på skævhederne og som det 

første give det tyske fødevareforbund adgang 

til virksomheden. 

Vi accepterer princippet om arbejds- 

kraftens frie bevægelighed, men den 

skal foregå på fair vilkår frem for de 

Wild West-forhold, vi ser i Tyskland 

nu. Det må EU-Kommissionen være 

med til at sørge for. 

Ole Wehlast 

– Danish Crown-ledelsen giver jo gerne 

udtryk for, at de i hvert fald ikke er blandt 

de værste til at udnytte østeuropæisk 

arbejdskraft. Så det håber jeg da fører til 

ændringer her. Både så folk får bedre forhold 

at arbejde under, og så forholdene 

bliver mindre konkurrenceforvridende. 

Den sociale dumping står ikke blot højt på 

fagbevægelsens dagsorden på nationalt 

og europæisk plan. Også i den nordiske 

union for fødevarearbejderforbund arbejdes 

der på at formulere løsninger. Mere 

om det i næste nummer af Substans. 

Læs også Oles – lederen på side 2 her i 

bladet.

Postkort fra 

Den tyske 

Kødgryde 

sOCIAL DuMPIng. Danish Crown jubler over rekordhøj indtjening 

i de udenlandske afdelinger i det nye årsregnskab. Samtidig 

overtager koncernen Tysklands fjerdestørste slagteri D&S Fleisch 

1. januar. Det siges, at der ikke er én eneste fastlønnet tysk slagteriarbejder, 

og at østarbejdere knokler døgnet rundt seks dage om 

ugen. Tysk fagforening er netop blevet nægtet adgang. Men Substans 

har fundet de rumænske arbejdere. Her er deres historier. 

Der er omkring fire timers kørsel fra færgelejet 

i Puttgarden til den lille by Essen i 

delstaten Niedersachsen i det nordvestlige 

Tyskland. Mens vi kører på motorvejen, overhaler 

vi flere svinetransporter på vej fra Danmark 

og svineproducenter i regionen. 

Nogle af svinene skal direkte på slagteri. Andre 

er smågrise fra Danmark, der sendes til opfedning 

på tyske eller danskejede opfedningsgårde 

i regionen, inden de sendes til slagtning 

og forædling på højestbydende slagteri. 

Vi er på vej ind i det, der populært kaldes 

Den tyske Kødgryde. Her foregår kødproduktion 

fra jord til bord. Her er der kort 

afstand mellem store og mellemstore landbrug, 

hvor der produceres grise, slagte- og 

malkekvæg samt fjerkræ af enhver slags. 

Og her ligger de fleste af Tysklands slagterier 

– store og små slagtehuse i kort afstand 

fra både producenter og de mindre 

byer. Her er forædlings- og conveniencevirksomheder. 

Her er kødgiganter som 

Vion, Danish Crown, Tönnies, Westfleisch 

og Heidemark på hjemmebane. 

Her ligger også den lille by Essen, hvor et 

af Tysklands mest moderne slagterier har 

sit hovedsæde: D&S Fleisch GmbH er netop 

blevet købt op af Danish Crown, som i forvejen 

har et stort engagement i Tyskland: 

Oldenburg, Husum og Boizenburg er de 

tre vigtigste slagterier – og nu pr. 1. januar 

2011 altså D&S i Essen og Cappeln. 

Både branchekendere og rumænske slagtere, 

vi har talt med i byen, fortæller, at der ikke 

er en eneste fastansat tysk slagteriarbejder 

på virksomheden. Tre fjerdedele af arbejderne 

skal være rumænere, resten fra Bulgarien, 

Vietnam, Polen og forskellige andre lande. 

Kilder har forsynet os med adresser omkring 

Essen, hvor en række af de rumænske 

kolonnearbejdere skulle bo. I huse, hvor de 

bor flere på ét værelse. I små landsbyer eller 

flækker. I enkelte tilfælde på øde gårde 

eller i huse langt inde i skoven. Vi vil gerne 

tale med dem. 

Vi – det er tre journalister: en tysker, en rumæner 

og en dansker. 

Vi vil forstå kolonnearbejdernes situation. 

Hvorfor kommer de? Hvorfor finder de sig i 

det, tysk og dansk fagbevægelse kalder underbetaling 

og social dumping? 

POsTKORT 1, 

FREDAg AFTEn: 

Historier 

om grimme 

forhold 

Fredag aften ankommer vi til Essen og finder 

slagteriet D&S Fleisch GmbH. 

Vi har hørt og læst om grimme historier 

om løn- og arbejdsforholdene på tyske 

slagterier igennem årene. Også fra D&S 

Fleisch, hvor ledelsen i 2006 måtte ruske 

tremmer og betale kæmpebøder. Det 

samme gjaldt virksomhedens største 

underentreprenør: Dømt for blandt andet 

illegal beskæftigelse, socialt bedrageri og 

skatteunddragelse. D&S er netop blevet 

købt af Danish Crown, der overtager slagteriet 

til nytår. › 

Grüsse aus Essen 

I uheldige tilfælde får 

slagteriarbejderne mindre 

end 750 kr. i løn om måneden. 

Det gør dem vrede. 

Knivene, der bliver brugt, 

bliver trukket fra lønnen. 

Af Morten Hansen, Adrian Mogos og sven Fechner // Foto Adrian Mogos 

substans // 06 // 2010 13

14 


Klokken er halv otte, og der er fuld 

gang i produktionen. Lastbiler kører 

ind og ud, p-pladsen er fyldt med 

biler, mest med udenlandske nummerplader. 

Folk fra Rumænien, Polen, 

Slovenien og de baltiske lande 

er i overtal. Et andet sted står der 

Audier og Mercedeser på række. 

Mest med tyske plader, men også 

enkelte med udenlandske. Vi ser ingen 

danske plader. Et par polakker 

venter foran porten i deres biler. 

Det er ikke særligt svært at få job 

som rumænsk slagter i Tyskland eller 

andre vestlige EU-lande. En simpel 

søgning på internettet eller et 

opslag i dagens avis vil vise, at antallet 

af rekrutteringsfirmaer er meget 

stort. Firmaerne slås om at få kontrakter 

med slagterier i de vestlige 

lande. En række rekrutteringsfirmaer 

eller underentreprenører giver så 

kontrakter på dele af den samlede 

ordre til en anden underentreprenør 

– til færre penge for det samme type 

arbejde. Denne kamp har resulteret 

i, at lønnen for rumænske slagtere 

bliver mindre og mindre. 

Det foregår sådan her: Når en slagter 

er interesseret i at få et job uden 

for Rumænien, henvender han sig 

til et rekrutteringsfirma, som lover 

god løn, mellem fire og seks gange 

så meget som for sammenligneligt 

arbejde i Rumænien. Kontrakten 

bliver underskrevet, og slagteren er 

normalt ansat i en tidsbegrænset 

periode – normalt seks måneder 

– hos en underentreprenør, der for 

eksempel udfører udbenings- eller 

udskæringsarbejde på et tysk eller 

andet europæisk slagteri. 

Adrian, vores rumænske kollega, 

har selv søgt et job gennem et af 

substans // 06 // 2010 

disse rekrutteringsfirmaer. 

Det hedder Atlanco 

Rimec og 

har hovedsæde 

i Dublin med filial 

blandt andet 

i Rumænien. Det 

er samme foretagende, 

som har leveret 

rumænsk arbejdskraft 

til Danish 

Crown i Oldenburg. 

Indtil det gik galt sidste jul, hvor en 

række rumænere klagede over ikke 

at have fået hele eller dele af den 

aftalte løn. 

Lønnen er ofte baseret på en stykakkord. 

For eksempel pr. forende 

eller skanke, nakke eller hoved på 

grisen. Hvert stykke har sin egen 

akkord. Manden for enden af linjen 

er også rumæner. Han bestemmer 

og tæller, hvor mange stykker hver 

enkelt har skåret den pågældende 

dag. En gennemsnitspris er 40- 

45 cent – cirka tre kroner pr. styk 

– som lovet hjemme i Rumænien. 

Af de penge får slagteriarbejderen 

60 procent, mens de resterende 40 

procent tilfalder rekrutteringsfirmaet 

eller underentreprenøren. 

Hvis alt går som planlagt, ligger 

den månedlige løn på mellem 1.300 

og 2.400 euro (9.750-18.000 kr.), 

alt efter hvor mange stykker man 

får skåret eller udbenet. I uheldige 

tilfælde får slagteren kun et par 

hundrede euro, nogle gange endda 

mindre end 100 euro (750 kr.) om 

måneden. 

Det gør dem vrede. Knivene, der bliver 

brugt, bliver trukket fra lønnen. 

Det er normalt, siger de. 

POsTKORT 2, 

LØRDAg: 

Fra landsby 

til landsby 

Det er lørdag formiddag. Vi vil ud på landevejen 

og finde de adresser, vi er kommet 

i besiddelse af. Vi regner med, at de rumænske 

slagtere sover. De arbejder mest 

om natten. Vores antagelse holder stik. 

Mens vi kører igennem småbyerne, er det 

påfaldende, hvor mange mænd, i små eller 

større grupper og med indkøbsposer, 

der kommer – enten gående eller kørende 

i minibusser – og frekventerer supermarkeder 

eller bankautomaterne. 

Vi kører selv til det lokale supermarked 

for at handle småting til dagen. I supermarkedet 

– en Netto – kommer en del 

kolonnearbejdere, viser det sig. De er let 

genkendelige, fordi de bliver kørt rundt i 

minibusser, meget ofte med rumænske 

eller polske, men også tyske nummerplader. 

Seks, otte, ni mand ad gangen. Sproget 

lyder polsk eller andet østeuropæisk. 

De handler mad, øl og sprut til weekenden 

på vej til deres logi. 

Mens vi står i kø, kommer to rumænere; 

de er ikke ret snakkesalige. Adrian prøver

Hovedproblemet 

er, at firmaet 

ikke lever op til 

kontrakten. 

at snakke med dem, men de er ret berusede 

og siger, at de ikke er slagtere. 

Endelig falder Adrian i snak med en 

landsmand, der er slagter: 

– Hver enkelt underentreprenør har forskellige 

aftaler med de tyske slagtehuse, 

siger K., der er i midten af 50erne. 

– På D&S Fleisch her i Essen er der 

flere forskellige underentreprenører. I en 

del af slagteriet er der underentreprenører, 

som har cirka 400 arbejdere i to 

skift. Et af firmaerne har morgenholdet, 

som begynder kl. 7.30 og arbejder til 

16.30, mens et andet firma har sine arbejdere 

på slagteriet fra 17 til 4 om morgenen, 

fortæller han. 

– Min ansættelseskontrakt ligger på min 

arbejdsgivers hovedsæde. Jeg har ikke 

en kopi af den, fortæller K. 

– Men jeg behøver den ikke, jeg har alligevel 

ikke noget at bruge den til. Hovedproblemet 

er, at firmaet ikke lever op til 

kontrakten, tilføjer han. 

Den rumænske slagter siger også, at 

andelen af uddannede slagtere er mindre 

end 10 procent, mens resten er ufaglærte 

arbejdsmænd. De tyske slagterier er ligeglade 

med, hvem der arbejder på linjen, 

så længe kvaliteten er o.k. Dagligt bliver 

der håndteret 6.000-8.000 svin på D&S. 

POsTKORT 3, LØRDAg AFTEn: 

Research på den lokale 

Tilbage i vores logi i Quakenbrück, en naboby til Essen, går vi på det lokale værtshus 

om aftenen. Selv om byen virker hyggelig med bindingsværk og gamle byporte, ser 

man ingen mennesker her i weekenden. På værtshuset er der dog liv. 

Vi falder i snak med folk. De fortæller, at der kommer rumænere her hver søndag 

og bliver lidt fulde. Måske kunne vi snakke med dem der? Desuden skulle der være 

folk fra 150 nationer samlet i byen, der kun har få tusinde indbyggere, fortæller 

værtinden Sandra, som selv kommer fra Rio de Janeiro. 

– Multi-kulti, griner hun. – De arbejder på slagteriet, i landbruget, på fabrikkerne, i 

detailhandlen og i servicebranchen, tilføjer Sandra. 

Men vi møder aldrig rumænerne, da vi vender tilbage søndag aften. Kun en enkelt, 

der er beruset og går sin vej igen. 

POsTKORT 4, sØnDAg: 

En gammel kending 

Søndag beslutter vi at se til en underentreprenørvirksomhed, SR Frischfleisch Service 

GmbH og Meatprocessing Fleischverarbeitungs GmbH, i Visbek ca. 20-25 km 

fra Essen. Der er også et S&R GmbH & Co KG i Vechta få kilometer fra Visbek og et 

S&R GmbH i Cloppenburg nær Essen. 

Firmaet – eller firmaerne – ejes af Ingolf Karsten Röschmann. Engang hed firmaet 

blandt andet IR Unipork GmbH. Röschmann blev i 2005-2006 idømt et års betinget 

fængsel, en kæmpebøde og en hidtil ikke offentliggjort skatteefterbetaling efter et 

forlig med de tyske skattemyndigheder for blandt andet socialt bedrageri, illegal beskæftigelse 

og skatteunddragelse. 

Googler man hans navn på internettet, er der læsning til flere timer. Ikke kun om 

Ingolf Röschmanns gøren og laden for fem-seks år siden, men også om hans prisbelønnede 

schæferhunde. 

Og vi vil se, hvordan der ser ud hos Danish Crown og Tulip i Oldenburg. Desuden har 

vi en aftale med en af de rumænere, der med Atlanco som underentreprenør har 

arbejdet for Danish Crown i Oldenburg. 

Underentreprenørens adresse findes. Det er en villa, der ligger lidt uden for Visbek 

ved en markvej. Der er flere forskellige SR-firmaskilte og en statue af en schæferhund 

i indkørslen. Villaen er under modernisering. Der er hvide VW minibusser. Kilder 

har fortalt os, at de bruges til at transportere arbejderne fra bopælen til slagteriet. 

substans // 06 // 2010 15

16 


POsTKORT 5: 

Historier fra fortiden 

Efter at have set Danish Crowns og Tulips 

anlæg i Oldenburg kører vi videre mod Friesoythe, 

en lille handelsby lidt over 30 kilometer 

fra Oldenburg. Her skal vi møde to rumænere, 

som nu arbejder for en polsk underentreprenør, 

Wiktor Zudor, hos Meemken GmbH & 

Co KG Versandschlachterei i Gehlenberg, der 

nu forarbejder grisehoveder. 

En del af slagteriet er brændt ned og er ude 

af drift. Også D&S leverer råvarer til virksomheden. 

Nu arbejder der 80 mand, 65 

polakker og 15 rumænere, hos Meemken. 

Lige uden for slagteriet bor rumænerne i et 

lille hus med flere kolleger på værelset. En 

af dem, C.E., har tidligere arbejdet hos Danish 

Crown. 

Slagterne er gæstfri og byder os på kaffe i 

den enes værelse. 10-12 kvadratmeter udstyret 

med et skab og en slags dobbelseng. 

Ældre sofa og sofabord. Lille tv og kommode. 

Det er alt. 

Efter tre år i Tyskland har de endelig fundet 

en god polsk arbejdsgiver. Han betaler 

deres husleje, og C.E. tjener 1.200 euro 

om måneden – det er for cirka otte timers 

arbejde seks dage om ugen på tonnageakkord. 

Og han er tilfreds. Og bange for, at vi som 

journalister vil hænge hans arbejdsgiver ud. 

– Derhjemme kan jeg kun tjene 150 euro 

om måneden, siger han. 

– Hvis jeg virkelig knokler fra tidlig morgen 

til sen aften hver dag, ville jeg måske 

kunne nå op på 350-400 euro om måne- 

substans // 06 // 2010 

Jeg har intet dårligt at 

sige om Danish Crown, 

men Atlanco og kolonneføreren 

har snydt os. 

den, fortæller C.E. Jobbet i Tyskland har 

kostet en skilsmisse, men han klager 

ikke. Men han har en søn hjemme i Rumænien. 

– Pengene bliver sendt hjem til ham, så han 

kan få et godt liv, siger han. 

– Min nye arbejdsgiver er god. Vi har det frit, 

kan holde pause, når vi har brug for det, siger 

han. 

De, som C.E. arbejder for nu, har ikke noget 

med danske firmaer at gøre. C.E. har 

arbejdet i Oldenburg, hos Danish Crown, 

sidste år. 

– Jeg har intet dårligt at sige om Danish 

Crown, men Atlanco og kolonneføreren har 

snydt os, siger han. 

Atlanco var underentreprenøren, som C.E. 

var hyret af i Rumænien. Og som Danish 

Crown samarbejdede med. 

C.E. viser os sin lønseddel fra dengang. Den 

viser 467 euro for en måneds arbejde. Han 

peger på andre navne på en lønningsliste. 

Manden, der sliber slagternes knive, har 

fået det dobbelte i løn. 

Hans kolleger har stadig ikke fået den løn, 

de skal have. Det har C.E. heller ikke. Og 

Danish Crown har afvist at have ansvaret for 

den sag. 

Kun én fik sin løn, da en toldefterforsker 

truede Atlanco-repræsentanten med at 

anholde ham for bedrageri. Men det er en 

anden historie blandt de mange, vi hører om 

branchen. 

Pas på rekrutterings- 

firmaerne. De er meget 

snu og snyder. De lover fri 

transport og arbejde uden 

kommission, men arbejdet 

bliver ikke betalt som aftalt. 

I sidste ende kan det 

betyde, at du kommer til 

at arbejde gratis. 

C.E. trækker på skuldrene: 

– Jeg fortæller det her for andres skyld. Vi 

får aldrig vores penge, og hverken myndigheder 

eller fagforeninger gør noget, siger 

han. 

C.E.s kammerat L. har arbejdet hos D&S for 

en rumænsk underentreprenør. Men også 

her føler han sig snydt. Lønnen var uanstændig, 

uanset hvor meget han knoklede. 

Tonen på D&S var slem. Den ene af direktørerne 

går for at være hidsig og ikke bange 

for at kaste med ting efter arbejderne, beretter 

han. 

L. har kontaktet C.E. om hjælp til at skifte 

underentreprenør. Nu arbejder L. med at 

rense grisehoveder hos Meemken for den 

polske underentreprenør. Sammen med 

C.E. 

C.E. bor egentlig i den rumænske by Targu 

Mures i det centrale Rumænien. I november 

2009 tog han og 70 andre rumænske slagtere 

til Tyskland for at arbejde på Danish 

Crowns slagteri i Oldenburg. 

C.E. og hans kolleger blev lokket ind i branchen 

af et rekrutteringsfirma fra Ploiesti i 

Rumænien. Det hedder Atlanco Rimec. 

– Vi tog til firmaet i Ploiesti, erindrer C.E. 

– Da vi underskrev kontrakten, var aftalen, 

at vi fik 42 cent pr. forende. Den første nat 

viste og forklarede slagteriets mand os, 

hvordan vi skulle arbejde for at få den bedste 

kvalitet, fortæller han. 

C.E. siger, at når de gjorde deres bedste for

Derhjemme kan jeg kun 

tjene 150 om måneden. 

at få den bedste kvalitet, så kunne 

de ikke arbejde hurtigt nok til at 

tjene penge nok til et liv i Tyskland. 

– Bosserne havde høje forventninger 

til, hvor hurtigt og nøjagtigt vi 

kunne arbejde. Allerede efter to 

ugers arbejde på stedet besluttede 

vi alle at stoppe arbejdet og kævede 

at komme på timeløn. Hvis ikke det 

skete, ville vi ikke genoptage arbejdet, 

husker C.E. 

Efter en kort strejke blev de lovet 

7,50 euro i timen. Det var i december 

2009. 

– Dem fik vi aldrig, siger C.E. I januar 

2010, da det blev lønningsdag, 

fik vi kun 64, 77 eller 84 euro for en 

hel måneds arbejde i december, 

det er 22 arbejdsdage. 

Derfor gik slagterne til toldmyndighederne 

i Oldenburg, hvor en betjent 

hjalp dem. Betjenten opnåede, 

at rumænerne fik hver 200 euro 

af Danish Crown, som de kunne 

brugte til at rejse hjem til jul i Rumænien. 

C.E. har et råd til andre rumænere, 

der vil arbejde i udlandet: 

– Pas på rekrutteringsfirmaerne. 

De er meget snu og snyder. De lover 

fri transport og arbejde uden 

kommission, men arbejdet bliver 

ikke betalt som aftalt. I sidste ende 

kan det betyde, at du kommer til at 

arbejde gratis. 

POsTKORT 6, sØnDAg AFTEn: 

Mødet i mørket 

C.E. har sat os i telefonisk kontakt med en 

anden gruppe rumænere. Vi kører derhen. 

Flere gange undervejs ringer vi og kontakten 

for de andre rumænere sammen. De 

kan ikke give os deres adresse, for de kender 

den ikke. Vi bliver guidet igennem på 

mobilen og havner på en mørk bondegård 

uden for Essen. 

Det er søndag aften nu – det eneste tidspunkt 

på ugen, hvor vi har en chance for 

at snakke med kolonnearbejderne fra Rumænien. 

Resten af ugen arbejder de 10-12 

timer på natskift. De fortæller os senere, 

at de møder klokken 17 og som regel først 

er færdige omkring klokken fire om morgen. 

Her på gården, hvor de bor, er ingenting. 

Ikke engang gadelys. Det er mørkt, og det 

er koldt, og der er stille. Adrian går ind til 

dem først. 

På gårdspladsen holder tre biler. En med 

tyske nummerplader, en bulgarsk og en 

med rumænske nummerplader. 

Rumænerne vil også gerne snakke med 

vi andre to. I et rum på 22 m 2 møder vi tre 

mand. Der er tre senge, et bord fyldt med 

flasker og et lille tv, der konstant viser musikvideoer. 

– Køkkenet deler vi med de andre. Der 

bor flere nationaliteter her, fortæller en af 

dem, L.N., på næsten perfekt tysk. 

De tre mænd har været her på egnen i flere 

år. De betaler hver 200 euro for værelset 

med tre drømmesenge. Vi kanter os ind og 

sætter os. 600 euro, det er alligevel 4.500 

kr. om måneden i husleje. En bondemand 

med forretningssans. 

– Vi er gode slagtere, professionelle, 

understreger L.N. 

– Vi kan lave mange penge på D&S, fordi 

vi er hurtige. På gode måneder over 2.000 

euro. Men kvalitetskontrollen sender ofte 

udskæringer tilbage. Vi har også ikkeuddannede 

folk på kolonnen, og så må vi 

andre reparere det, de ufaglærte ikke har 

gjort ordentligt. Det trækker akkorden ned, 

siger L.N. 

– Og så sker det tit, at der ikke er råvarer 

nok på D&S. Så venter vi, indtil der kommer 

noget, og vi kan arbejde. Men vi får 

ikke ventepenge, og vi får ikke mad fra 

kantinen. Den skal vi selv bekoste, fordi vi 

skal være på stedet og ikke kan gå hjem, 

siger han. Det er de sure over. 

– Hvis jeg havde et sted derhjemme i Rumænien, 

hvor jeg kunne tjene 500 euro 

om måneden, så ville jeg med det samme 

pakke min taske og rejse hjem. Det her er 

ikke noget liv, siger en af dem. 

Andre, især de unge, er mere tilfredse 

med dette liv. 

– Vi kender problemerne omkring lønninger, 

der ikke er som aftalt, siger en ung 

arbejdsmand. 

– Men omvendt rejser nogle af slagteriarbejderne 

herfra, efter at de har stjålet 

jernforklæde, handsker, knive og så videre. 

Det er normalt, at rekrutteringsfirmaet 

så skal dække tabet, tilføjer han. 

(Navnene på de rumænske slagteriarbejdere 

er redaktionen bekendt. Slagteriarbejderne har 

ønsket at forblive anonyme. De har heller ikke 

tilladt fotografering af frygt for repressalier for 

at have talt med journalister. Red.) 

… og så må vi andre reparere 

det, de ufaglærte ikke 

har g jort ordentligt. Det 

trækker akkorden ned. 

substans // 06 // 2010 17

18 

TEMA // ArbEjdE udEn grænsEr 

PArAdokset: 

Arbejdsløshed 

og mAngel På 

folk 

Der er cirka 6.000 arbejdsløse tyske slagteriarbejdere 

i Den tyske Kødgryde. Alligevel 

hævder de forskellige slagterier, at de er 

nødt til at hente udenlandske kolonner for at 

kunne gennemføre produktionen. 

Jobcentrene kan anvise tysk arbejdskraft. 

Den er der nok af. Men at arbejde på slagteri 

er ikke et højt anset job i Tyskland. Ingen tysker 

vil knokle i det tempo. Intet slagteri vil 

have fastansat tysk arbejdskraft. Tidligere er 

anviste tyske slagtere blevet sendt hjem igen 

af slagterierne eller underentreprenører, 

med den begrundelse at de er for langsomme 

eller for dårlige, hører vi fra virksomheder 

andre steder i Tyskland. 

Men vi finder ud af, at den også i Danmark 

kendte tyske underentreprenør Ingolf 

Röschmann via et af sine selskaber søger 

tyske industrislagtermedhjælpere til et slagteri 

i Essen – til 400 euro om måneden eller 

3.000 danske kr. 

Der er kun ét slagteri i Essen. Og der er tale 

om minijob, der af lovgiveren oprindeligt har 

været tænkt som tilladt bijob i forbindelse 

med eventuelle arbejdsløshedspenge eller 

socialhjælp. Kun få timer om måneden og 

skattefri: Brutto for netto. 

Loven siger ikke noget om, hvor mange 

timer man minimum eller maksimum må 

arbejde for 400 euro i løn. Dermed ikke helt 

uinteressant for en underentreprenør, der 

hyrer folk på stykakkord, siger en fagforeningsmand 

til os senere. 

Röschmanns firmaer har også rumænere på 

slagteriet, fortæller et par rumænske slagtere 

senere. Selv arbejder de for et rumænsk 

foretagende. 

substans // 06 // 2010 

Rockere 

under 

Af sven Fechner 

rOCKErE OrgAnIsErEr 

KOLOnnEArbEjdE. 

Politirazzia mod rockerklubben 

MC Gremium har afsløret 

rockernes forbindelser til 

storslagterier, underentreprenører 

og vikarbureauer. 

11. oktober 

2010, klokken 

er seks 

om morgenen: 

Som i 

en tv-krimi 

stormer 

en specialenhed 

fra det tyske 

politi 

et pænt 

parcelhus 

i 

Emstek og anholder 

beboeren, den 37-årige Christian 

K., medlem af rockerklubben MC 

Gremium. Han overmandes, mens han 

stadig ligger og sover. 

To andre steder i byen sker det samme 

– med yderligere to rocker-anholdelser 

til følge. 

De tre anholdte rockere, som af politiet 

anses for at være voldelige, sidder nu 

varetægtsfængslet. Den ene, Christan 

K., er sigtet for drabsforsøg mod den 

43-årige Alexander K., tidligere præsident 

for en anden af MC Gremiums lokale 

sektioner.

i magtkamp i tysk 

entreprenør-miljø 

Dette drabsforsøg er ikke bare udtryk 

for et internt magtspil i rockerklubben. 

Baggrunden menes at være en strid om 

styringen af forretningen med underentreprenører 

i den tyske kødindustri. 

Det skriver blandt andet avisen Oldenburgische 

Volkszeitung. 

Sorte penge 

Kriminalpolitiet blev allerede i 2008 opmærksom 

på sort lønudbetaling til kolonnearbejdere. 

Et røveri mod en pengekurer 

ledte politiet på sorte penge-sporet og udløste 

en omfattende efterforskning. 

Politiet fandt ud af, at rockerne havde 

organiseret forretningen med underentreprenører 

og kolonnearbejdere. Underentreprenør 

Adel A. havde gang i talrige 

underentrepriser for store svine- og fjerkræslagterier. 

Adel A. menes at have beskæftiget over 

1.000 kolonnearbejdere i sine mange underentreprenørfirmaer, 

der uoverskueligt 

er flettet ind i hinanden. De ansatte blev 

ofte forsynet med falske papirer – anklagemyndigheden 

berettede blandt andet 

om fem illegale arbejdere fra Vietnam, 

der havde fået samme identitet. På den 

måde gik den tyske stat glip af mindst 15 

millioner euro (ca. 112 mio. kr.) i skat og 

sociale bidrag, anslog anklagemyndigheden 

i retssagen, der fandt sted i sommer 

i år. 

Adel A. er blevet idømt seks års fængsel 

for skatteunddragelse, socialt bedrageri 

og illegal beskæftigelse. Anklageskriftet 

fyldte 150 sider. 

Bestikkelse og trusler 

Under retsforhandlingen kom det frem, at 

den anklagede Adel A. havde betalt 10.000 

euro (750.000 kr.) til rockerne hver måned 

– som beskyttelsespenge. 

Den nu anholdte rocker Alexander K. skal 

samtidig have forhandlet med slagterierne 

om betingelserne for levering af arbejdskraft 

– kilder mener, at han også har 

betalt bestikkelse til slagteriledere for at 

få foden indenfor i virksomheden. Samtidig 

fik han arbejderne til at holde deres 

mund ved at betale en stor del af lønnen 

sort. Den anden anholdte rocker, Christian 

K., var ifølge efterforskerne manden 

i produktionen. 

Den onde og den grusomme 

De to rockere blev efterhånden så uenige 

om, hvordan forretningen skulle køres, at 

det førte til et stort åbent slagsmål med 

rockere fra flere MC Gremium-sektioner 

fra Tyskland involveret. I forbindelse med 

slagsmålet skulle Alexander K. have trukket 

en pistol og affyret skud mod Christian 

K., inden han blev overmandet. En overmagt 

af Christian K.s folk skal så have 

bagbundet Alexander K. og slået ham 

halvt ihjel med jernstænger og baseballkøller. 

Alexander K. overlevede kvæstelserne, 

men er nu idømt fængselsstraf. Under en 

razzia fandt politiet både narkotika og en 

skarpladt maskinpistol. 

Vinderen af magtkampen, Christian K., 

skal indtil sin anholdelse den 11. oktober 

i år have arbejdet som regnskabsfører i 

et vikarbureau, som han havde etableret 

sammen med underentreprenøren Adel 

A. 

Vietnamesere åbner munden 

Men pludselig krævede 32 vietnamesere 

igennem en advokat at få udbetalt deres 

retmæssige løn. 

Slagteribranchen og politikere har fået 

travlt ved håndvasken. Både fjerkræslagterikæmpen 

Heidemark – som er storleverandør 

af kalkunkød også til det danske 

marked – og fjerkræslagterikoncernen 

Geestland, der tilhører slagterigruppen 

PHW, som producerer charcuterimærket 

Wiesenhof til danske kølediske, nægter nu 

at have samarbejdet med Adel A. og 

rockervikarfirmaet LMH GmbH. 

Landbrugsminister Astrid Grotelüschen 

vil ikke kommentere forholdene i vikar- og 

kødbranchen. Hun er gift med en bestyrelsesformand 

for et af fjerkræslagterierne 

i Geestland-koncernen. 

Kæmpe SVINDeLSag 

Et anklageskrift på 922 sider, der blev læst 

op i retten i Düsseldorf den 4. november, 

har sat skub i en af de mest omfattende 

retssager om sort arbejde og millionbedrageri 

i tysk retshistorie. En særdeles branchekendt 

47-årig slagter og underentreprenør 

og hans syv nærmeste medarbejdere 

står anklaget for skatteunddragelse og 

socialt bedrageri for 12 millioner euro (ca. 

90 mio. dkr.) mellem 2003 og 2007. Hans 

firmaer har leveret arbejdskraft til den kooperative 

slagterivirksomhed Westfleisch i 

Münster – den tredjestørste svineslagterivirksomhed 

i Tyskland. 

substans // 06 // 2010 19

Af Claus gjedsig // Foto Poul Anker nielsen 

20 


Klimas’ tyske drøm 

ØsTARbEjDER PÅ DC. Klimas Jan er polak og langt hjemmefra, når han er på arbejde på 

Danish Crown i Boizenburg. Her tjener han det samme på 14 dage som på tre måneder i Polen 

og kan derfor give sine børn en uddannelse. 

Klimas Jan har et billede af sine børn, patryk og marcel, på sin mobiltelefon. Det ser han på mange gange 

i løbet af dagen. 

substans // 06 // 2010 

Klimas Jan, 30, finder sin mobiltelefon 

frem. Det er en helt ny model. Han har 

ikke helt lært dens mange funktioner at 

kende. Men efter nogle tryk toner et foto 

af to børn frem på skærmen. 

– Det er Patryk og Marcel. De er syv og 

fem år. Og så er min kone, Ewecina, gravid. 

Nu har jeg nemlig råd til at få endnu 

et barn. 

Klimas er polsk slagter og arbejder på 

Danish Crowns opskæring i Boizenburg. 

Han ser længe på billedet af sine børn. 

– Jeg savner dem voldsomt og tænker på 

dem hele tiden. Det er et meget stort afsavn 

at være væk fra dem. 

Klimas har arbejdet på skærestuen i Boizenburg 

i syv år. Han er uddannet slagter 

i Polen. 

– Det er en tilfældighed, at jeg fik arbejde 

i Tyskland. Gennem nogle kolleger hørte 

jeg, at dygtige slagtere kunne få job på 

et dansk slagteri i Boizenburg. Jeg fik 

kontakt med bureauet – Mróz – og kom 

på et oplæringskursus. Det er et kursus, 

alle skal igennem. Uanset hvor dygtig en 

slagter man er. 

Tre måneders løn på to uger 

Klimas har hørt fortællinger om, hvad 

man i Danmark siger om polske slagteriarbejderes 

forhold i Tyskland. Men 

han melder hus forbi, når det gælder 

underbetaling, dårlige boligforhold og 

manglende rettigheder. Og at det er fyringsgrund, 

hvis de snakker med folk fra 

pressen eller en fagforening.

Klimas Jan har arbejdet syv år på Danish Crowns opskæring i Boizenburg. 

– Det har ikke noget på sig. Ellers sad jeg 

jo ikke her og snakkede med dig, siger 

Klimas, der kun taler polsk. Derfor bliver 

hans udtalelser oversat til tysk. 

Klimas vil dog ikke fortælle, hvor meget 

han tjener. Det er forskelligt, for han arbejder 

på akkord. 

– Men jeg tjener det samme her på 14 dage, 

som jeg ville gøre på tre måneder i Polen. 

Det er meget svært at lave en sammenligning, 

for lønningerne er meget forskellige, 

alt efter i hvilken region man bor i Polen. 

Des længere man kommer mod øst, des 

dårligere betalt er man. 

Klimas indrømmer, at de polske slagtere 

tidligere boede under »ikke så gode forhold«. 

Men sådan er det ikke længere. 

Bureauet, han er ansat af, har købt og renoveret 

en række bygninger og huse i Boizenburg, 

bl.a. den tidligere jernbanestation, 

hvor polakkerne to og to deler værelse 

med bad og toilet. 

Han opfordrer sine danske kolleger til at 

begrave eventuelle fordomme om de pol- 

ske arbejderes forhold hos Danish Crown 

i Tyskland. 

– Det er utrolig let at dømme andre på 

rygter og myter. Prøv i stedet at se det 

med mine øjne. Nu har jeg mulighed for 

at give mine børn en god og tryg opvækst, 

så de kan få en uddannelse hjemme i Polen. 

De bliver ikke tvunget til at rejse ud af 

landet – forlade deres familier – for at få 

arbejde, fortæller Klimas, der ejer to biler. 

Han kører selv i en ny Opel Vectra, mens 

hustruen har en Fiat Punto. Familien bor 

til leje, men Klimas sparer op, så de kan 

købe et hus på landet. 

– Vi arbejder fra mandag til fredag, og 

jeg tager gerne hjem i weekenderne. 

Desuden får jeg to måneder fri – med 

løn – når jeg har arbejdet i 12 måneder. 

Ikke i fagforening 

De polske slagtere er ikke i fagforening. 

Holdningen er tilsyneladende, at fagforeningerne 

ikke fungerer, hverken i Polen 

eller i Tyskland. 

BoizenBurg 

er en hvid 

plet 

Det tyske fødevareforbund 

NGG medgiver, at det står 

svagt i det østlige Tyskland. 

– Boizenburg er for os en hvid 

plet, siger Bernd Maiweg, faglig 

sekretær i NGGs hovedforbund 

i Hamburg. Han har bl.a. 

ansvar for slagteribranchen i 

hele Tyskland. 

– Man vil ikke kunne finde nogen 

NGGer på Danish Crowns 

slagteri i Boizenburg, fortsætter 

talsmanden for Fødevareforbundet 

NNFs tyske søsterforbund. 

– Det er det gamle problem, 

vi løber ind i hver gang: Vi har 

ingen kompetencer i forhold til 

de ansatte hos underentreprenørerne 

med hovedsæde i et 

andet EU-land, og de fastansatte 

– i det omfang der overhovedet 

er nogen – vil eller må 

ikke tale med os, siger Bernd 

Maiweg. 

– Vi har en lignende situation 

på Danish Crowns slagteri i 

Husum i Slesvig. Her havde vi 

indtil 2006 held med at have et 

arbejdende Betriebsrat (tysk 

SU/samarbejdsudvalg, red.), 

som så ikke blev genvalgt. I år 

skulle der have været nyvalg, 

som ikke kom i stand. Vi kunne 

simpelt hen ikke mønstre kandidater. 

Og vi vil ikke kunne 

gøre mere i den sag på den 

korte bane, medgiver han. 

SF 

substans // 06 // 2010 21

Af Claus gjedsig // Foto Poul Anker nielsen 


22 

Polakkernes danske 

KLEIn OLE Aus VIbORg. Ole Frøik er eneste danske slagter på Danish Crowns afdelinger 

i Tyskland. Her skal han oplære de polske og tyske kolleger, der i stigende grad overtager danske 

arbejdspladser, i at udskære efter danske normer. 

Ole Frøik var ansat på den nu lukkede 

skærestue i Viborg, da han i 2003 blev 

tilbudt et job på Danish Crowns slagteri 

i Boizenburg i Tyskland. Hans primære 

opgave var at oplære de tyske og polske 

slagteriarbejdere i de danske normer for 

udskæring af forender og skinker. 

– Det var en kæmpe udfordring. Jeg var 

trods alt 52 år, og mine sprogkundskaber, 

specielt tysk, kunne ligge på et meget 

lille sted. Jeg tror, at jeg kun kunne sige 

»to øl, tak« på tysk. 

– Men jeg følte tilbuddet som et stort, 

fagligt skulderklap og snakkede situationen 

igennem med min kone, Lene. 

Jobbet ville jo også betyde, at jeg skulle 

være væk hjemmefra flere dage om ugen. 

Men der var egentlig ingen tvivl. Det var 

en opgave, der lød utroligt spændende og 

udfordrende. Jeg kunne simpelthen ikke 

sige nej, fortæller Ole Frøik, der i dag er 

60 år og betegner sit arbejde på Danish 

Crowns fabrikker i Boizenburg og Oldenburg 

som »drømmejobbet«. 

alt skal være ens 

Ole er den eneste danske slagter, der 

er ansat på de tyske afdelinger. Hans 

primære opgave er at lære sine udenlandske 

kolleger at skære forender 

efter Danish Crowns forskrifter og normer. 

I Oldenburg forarbejder man også 

skinker. 

Oles arbejde på Danish Crowns afdelinger 

i Tyskland adskiller sig en del fra, 

hvordan man arbejder i Danmark. 

substans // 06 // 2010 

anden mentalitet 

– Mentaliteten er på mange måder 

anderledes. Men på ét punkt kan der 

sættes lighedstegn med tonen på et 

dansk slagteri. Der kan blive snakket 

hen over skærebordene, og tonen kan 

være lidt barsk, som man kender det 

på et dansk slagteri. Og det skorter 

ikke med drillende tilråb og banken 

med knivskafterne i bordene, når en 

kollega begår en fejl. På det felt er 

slagteriarbejdere ens. 

– Men, siger Ole, jeg føler, der er en større 

respekt på tyske slagterier. Eksempelvis 

giver man altid hånd, når man hilser. 

Og man benævner hinanden ved navn. Vi 

er dog ikke så formelle, at vi bruger efternavn. 

Jeg kaldes Ole. Eller rettere Hern 

Ole aus Viborg. Eller slet og ret Klein 

(lille) Ole, fordi vores fabrikschef både i 

Oldenburg og i Boizenburg, Ole Lyngesen, 

har samme fornavn. Han kaldes for Gross 

(store) Ole. 

Rekrutteres 

På skærestuen i Boizenburg er der omkring 

250 ansatte. Langt den største del 

er polakker i opskæringen, mens man 

har tysk arbejdskraft i bl.a. pakkeriet og 

til rengøring. 

Danish Crown ansætter ikke selv sine 

medarbejdere. Man kan altså ikke komme 

direkte fra gaden og søge job. De 

polske slagtere rekrutteres fra bureauet 

Mróz, der er en aflægger fra firmaet 

G & L. 

Diotr Giedrojc er chef for de polske slagtere 

og såkaldt for-arbejder, som bedst 

kan sammenlignes med en dansk værkfører. 

Han har en række assistenter, som 

har ansvaret for skærebordene. Ole har 

intet med slagterne at gøre. Al kommunikation 

foregår gennem for-arbejderne. 

Oles primære arbejde består i at vise forarbejderne, 

hvordan de enkelte udskæringer 

skal laves efter danske standarder. 

Sørger selv for alt 

– Jeg har intet med arbejdet at gøre, før 

udskæringerne er helt færdige. Polakkerne 

sørger selv for alt, også kontrollerne. 

Jeg står altså sidst til den endelige 

kontrol. Fagligt er de polske slagtere meget 

dygtige og hurtige. Kvaliteten af deres 

arbejde er helt i top. 

Der er stillet en række krav, som skal opfyldes, 

specielt om sikkerhed. 

– Her kræver vi den høje danske standard. 

Slagterne skal eksempelvis bære 

brynjer og sikkerhedshandsker. Vi har da 

også været forskånet for alvorlige ulykker. 

Det er meget lang tid siden, en slagter er 

kommet til skade. 

Ingen problemer 

Ole har i dag ikke problemer med sproget. 

Inden han begyndte i Boizenburg, kom han 

på et intensivt kursus i tysk. Al kommunikation 

med for-arbejderne foregår på tysk, 

og de formidler det videre på polsk.

læremester 

Ole frøik viser en ny udskæring for de polske for-arbejdere. fra venstre er det Diotr giedrojc, marcin Nobis og andrezej foriasz. 

På afdelingen indrettede man fra starten 

en kantine til medarbejderne, hvor det var 

meningen, at de kunne købe mad, drikke 

og så videre. Men den funktion blev hurtigt 

nedlagt. De polske slagtere har selv mad 

og drikke med. De har dog mulighed for at 

købe drikkevarer fra automater. 

– De sparer, hvor de kan. Pengene, de 

tjener, skal hjem til familien i Polen for at 

skabe en bedre tilværelse, siger Ole, der 

pendler mellem hjemmet i Viborg og afdelingerne 

i Boizenburg og Oldenburg. Det er 

forskelligt, hvor længe han er hvert sted. 

Det kommer an på opgaverne. 

af sted og hjem igen 

Han tager fra Viborg tidligt hver mandag 

morgen. Alt efter trafiktætheden og vejret 

tager turen til Boizenburg 4,5 timer og 

til Oldenburg 5,5 timer. Han bor på hotel, 

hvor han spiser morgen- og aftensmad. 

Frokosten indtages med ledergruppen på 

afdelingerne. 

Ole kører tilbage til Viborg torsdag eftermiddag. 

Han arbejder under dansk overenskomst 

og får diverse tillæg for at arbejde 

i udlandet. Desuden har han firmabil. 

– Jeg vil betegne mit arbejde som drømmejobbet. 

Jeg har ansvar, og der er hele 

tiden meget spændende at lave. Og jeg vil 

ikke bytte det for et arbejde på et dansk 

slagteri, siger han. 

35.000 fOReNDeR 

Om DageN 

Der forarbejdes udelukkende 

dansk svinekød på Danish Crowns 

afdelinger i Tyskland. Efter forarbejdningen 

sendes det direkte til 

køberne rundt om i Europa. I Boizenburg 

udskæres der omkring 

35.000 forender om dagen, hvilket 

svarer til en lille snes lastvognstræk 

fra Danmark. 

Godt 200 kilometer mod nordvest 

ligger Danish Crowns anden udbeningsafdeling 

i Oldenburg. Her 

er 250 polakker beskæftiget med 

at udbene både forender og skinker. 

Her er produktionen på cirka 

28.000 forender og 2.000 skinker 

om dagen. 

substans // 06 // 2010 23

24 

Den allersidste 

substans // 06 // 2010

Prince 

– Det gør ondt – rigtig ondt, 

siger fynboen Kirsten Andreasen 

og krammer kollega 

Lene Nielsen. Kirsten 

har været ansat i fabrikkens 

masterdata-afdeling. Hun 

har endnu ikke nyt job. 

Hvor mange milliarder af pakker Prince-cigaretter, der 

er produceret her gennem årene, må man nøjes med at 

gætte på. Men om lidt er de allersidste pakker på vej ud 

af maskinen på fabrikken i Søborg. 

Det er tirsdag den 10. november. Klokken er 9.45. Det 

sidste hold produktionsfolk samler sig midt i den halvtomme 

fabrikshal. Maskinen, der skal producere de 

sidste 2.000 pakker, er sat i stå. 

Øjeblikket skal markeres. 

SåDAN gIK Det meDArbejDerNe 

UDFLYTNING. Det tog kun et kvarter 

at afslutte et stykke dansk industrihistorie. 

De sidste 2.000 pakker kørte 

ud, mens de ansatte stod omkring 

maskinen og så på. Nogle med kamera, 

nogle i tårer, men alle med vemod. 

»Ingen kan sætte en finger …« 

Produktionschef Lars Halskov Nielsen stiller sig op på 

en lille trappestige og holder en kort tale. Han roser 

medarbejderne for deres disciplin i nedlukningsfasen. 

Den mængde cigaretter, der var lovet, er leveret. Ingen 

slinger i valsen. Hele processen er blevet fremskyndet 

af god planlægning og disciplin. Maskinerne er skilt ad 

og pakket ned – klar til opstilling på en tobaksfabrik et 

andet sted i Europa. – Jeg er stolt og går herfra med 

rank ryg … når det nu skulle være, siger han. – Ingen 

kan sætte en finger nogen steder. 

»Kan du ikke se de røde øjne?« 

Inden han igen går ned fra trappestigen, erindrer han 

lige medarbejderne om, at de skal huske at tømme 

skabe og skuffer, inden de går. 

Knap halvdelen af samtlige 460 medarbejdere på Prince havde fået job, var kommet i uddannelse 

eller gået på pension den 10. november. Helt præcis var tallet 48 procent. 

– Og det er ikke tilfredsstillende, indrømmer tillidsmand Claus Jensen. – Det synes hverken vi 

eller ledelsen. Nogle af kollegerne er ikke topmotiverede. Dem følger vi op på nu, siger han. 

Det var virksomhedens ambition efter beslutningen om at lukke, at 93 pct. af alle, der havde 

meldt sig til det såkaldte genplaceringsforløb, enten skulle have et nyt job eller være inde i et 

uddannelsesforløb seks måneder efter deres fratræden. Det lagde tillidsmændene dengang 

ikke skjul på var et højt mål. Nu gør de så et ekstra forsøg på at motivere nogle flere. 

substans // 06 // 2010 25 

Tekst og foto: Kjeld Hammer

26 

Peter Petersen på 

vej ud af cigaretfabrikken 

Prince for 

allersidste gang 

den 10. november 

2010. I favnen bærer 

han de 6.000 

cigaretter, der var 

en del af fratrædelsespakken. 

PøLSemAND I tHAILAND 

substans // 06 // 2010 

Der klappes spredt. 

Andre afdelinger i huset er stødt til i små grupper: 

kantineansatte, marketingafdeling og funktionærer. 

Nogle med kamera – klar til at fotografere, når de 

sidste smøger køres. Der krammes, og nogle tørrer 

tårer bort. Én istemmer Kim Larsens »Om lidt bliver 

her stille … om lidt er det forbi«, men det bliver kun 

lige til de to første linjer. Det er, som om stemningen 

ikke rigtig vil løfte sig. Vemodsfølelsen er alligevel for 

stor. Seks kantineansatte har smil på, men spørger 

forundret: – Kan du ikke se de røde øjne? En ledende 

funktionær står lidt for sig selv og dvæler over det 

stykke »industrihistorie, der nu er slut«. Måske hans 

måde at distancere sig lidt fra vemodigheden og følelserne 

på. 

Det sidste kvarter 

Tobaksarbejderne Arne Poulsen og Inger Jensen starter 

produktionen op af de sidste 2.000 pakker Prince. 

Arne er lidt spændt. Når en maskine har været i stå, 

kan der godt være komplikationer ved opstarten. Det 

vil på alle andre dage end netop i dag have kostet nogle 

drillende bemærkninger. Men alt går planmæssigt. 

Blitzene lyner fra de medbragte kameraer. Et kvarter 

senere er det slut. 

Arne Poulsen har været tobaksarbejder på Prince i hele 36 år. Han er 59 nu og havde 

først regnet med at skulle skifte spor om et år. Arne vil nemlig realisere en gammel plan. 

Han vil forlade Danmark, flytte til Thailand og åbne pølsevogn og restaurant i Hua Hin. 

Det har han gode forudsætninger for. Arne er nemlig uddannet kok og i øvrigt thailandsk 

gift. Han vil nu starte en helt ny tilværelse som selvstændig efter de mange år som lønmodtager. 

Men han får et bedre økonomisk »afsæt« end mange andre i form af de 36 

månedslønninger – én for hvert år – som hans tillidsmænd forhandlede hjem med ledelsen 

på tobaksfabrikken. Omregnet til thailandske baht en startkapital med mange nuller. 

– Det er sørgmodigt med Prince, men på den anden side glæder jeg mig til et nyt liv. 

Hvorfor Thailand? 

– Fordi jeg elsker det land! 

Nogle pakker er i overskud i forhold til de planlagte 

2.000 pakker. Kirsten Helene Larsen og Lene Nielsen 

fjerner behørigt banderolerne, før de destrueres. 

Så er der ellers pølser og vand til alle. 

Personalechefen 

Mette Torpe, personalechef på Prince og kommende 

personaledirektør for British American Tobacco i Danmark, 

Norge, Sverige og Finland, har ovre ved væggen 

søgt selskab med tillidsmændene Velimir Durisic 

og Claus Jensen. - Det er meget vemodigt. Helt vildt 

meget. Her har været en fantastisk atmosfære og et 

fantastisk sammenhold. Noget tilsvarende tror jeg 

ikke, man finder på mange industrivirksomheder, siger 

hun. 

Den tavse iagttager 

Helt ude i hjørnet af den halvtomme produktionshal 

står en britisk montør fra British American Tobacco. 

Alene betragter han tavst sceneriet. Han mindes en 

oplevelse i 1980erne under premierminister Margaret 

Thatcher i England. – Jeg kom hjem til mine forældre 

i en større provinsby. Da jeg stod uden for døren, blev 

jeg klar over, at der var noget galt. Et eller andet, som 

jeg ikke kunne komme i tanke om hvad var. Så slog 

det mig. Støjen og de dumpe drøn fra skibsværftet 

lige bag ved huset var der ikke mere. Værftet var lukket. 

Nyliberalismen og markedskræfterne havde holdt 

deres indtog. Det er mange år siden, men jeg glemmer 

det aldrig. Heller ikke den indvirkning, det fik på 

familien og min far! 

Den faglige værdighed 

Klokken 14.54 går sidste mand af mere end 400 ansatte 

ud ad porten med sine 6.000 »fratrædelsescigaretter«, 

som alle fik uanset anciennitet og uden smålig 

skelen til ryger eller ikke-ryger. 262 medlemmer 

af Fødevareforbundet NNF har haft deres daglige job 

og indtægt her på Prince. Nu er sidste hold fritstillet 

7 uger før tiden. Tilbage er 40 medarbejdere, der skal 

skille de sidste maskiner ad og pakke dem ned til en 

anden tobaksfabrik et sted i Europa. De fleste er smede, 

enkelte elektrikere. En gartner gør også de sidste 

dage med. Det er en selvfølge, at man efterlader en 

god arbejdsplads med den faglige værdighed i behold. 

– Den værner vi om, siger smedenes tillidsmand, 

Jens Larsen.

Danmarksmestrene 

Det er sjældent at se Claus jensen og Velimir Durisic med armene over kors. men de kan smile 

og slappe af i bevidstheden om, at de var med i det, der er blevet kaldt Danmarkshistoriens 

bedste fratrædelsespakke. 

OP TIL 42 MÅNEDERS 

EKSTRA LØN. Fratrædelsespakken 

på Prince gav 

genlyd i fagbevægelsen og 

bliver betegnet som Danmarkshistoriens 

bedste. 

Velimir Durisic og Claus 

Jensen var tillidsmændene 

bag den. 

Fællestillidsmand Velimir Durisic og 

tillidsmand Claus Jensen, begge medlemmer 

af Fødevareforbundet NNF på 

Prince i Søborg, stod bag en fratrædelsespakke, 

som andre har kaldt Danmarkshistoriens 

bedste for timelønnede. 

Den sociale pakke gav en ekstra 

månedsløn, for hvert år man havde været 

ansat på cigaretfabrikken. Det betød, 

at de 262 medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF fik fra 6 til 42 måneders 

ekstra løn. Ingen fik nemlig mindre 

end seks måneders løn. Men der var 

mere i pakken: en uddannelsesplan, en 

kæmpefest for alle, en reception og så 

en OK-aftale for 2010 med 4,5 procents 

lønforhøjelse og en bonusaftale på 15 

procent oven i lønnen. 

en virksomhed med penge 

Fratrædelsespakken gav genlyd i fagbevægelsen 

over det ganske land. Men 

det skal også med i billedet, at fabrikkens 

direktør var særdeles velvilligt 

indstillet, og at forhandlingsudvalget 

over for sig havde en virksomhed med 

rigtig mange penge. 

Nu er et årelangt, veludført tillidsmandsarbejde 

ved at være slut for Velimir 

og Claus. De blev fritstillet allerede 

10. november, men de har ikke travlt. 

– Vi bliver til 31. januar, siger de som 

med én mund. 

– Vi har et medansvar for kollegerne og 

for deres genplacering i andre job. Hvis 

de har brug for os, så ved de, hvor de 

kan finde os, siger de. 

Opringning kl. 3 om morgenen 

Tillidsmandskontoret på Prince er anderledes 

i dag. Noget mangler. – Den 

evige baggrundsstøj fra maskinerne, 

selvfølgelig! 

Er det vemodigt? 

Velimir Durisic: – Ja, især at man ikke 

længere skal se kollegerne til daglig. 

Det bliver tomt. Jeg kommer til at savne 

det hele. Også dem, der syntes, man 

var en idiot, og dem, der kunne finde 

på at ringe én op fra et værtshus kl. 3 

om morgenen. Men vi var der for kollegerne, 

når der var brug for det. 

ønske: job i fagbevægelsen 

Claus Jensen: – Ja, og vi tog dem alvorligt. 

Selve arbejdet ved maskinerne kan 

man jo næsten udføre med hænderne 

i lommerne. Det er alt, hvad der fulgte 

med at være tillidsrepræsentant, jeg vil 

savne. Det at dele kollegernes sorger 

og glæder, at forhandle med ledelsen 

og tage de kampe, der skulle til. 

Hverken Claus eller Velimir ved endnu, 

hvad de skal lave efter 31. januar næste 

år. Men de vil begge gerne arbejde i 

fagbevægelsen. De synes også, de har 

noget at byde på. 

Det sidste er svært at være uenig i. 

substans // 06 // 2010 27

Uddannelsesbenspænd for 

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach 

28 

– Jeg har været heldig. 

Men mange af mine kolleger, 

der bliver fyret 

fremover, kommer i en 

meget vanskelig situation, 

hvis regeringen med 

støtte fra Dansk Folkeparti 

får held til at ændre 

reglerne for SVU – StatensVoksenuddannelsesstøtte. 

Lovforslaget er 

socialt uretfærdigt. Folk, 

der bliver fyret, køres 

ud på et sidespor, siger 

Claus Andersen. 

Da Danish Crown lukkede 

slagteriet i Holstebro, gik 

Claus Andersen i gang 

med voksenundervisning 

i dansk, engelsk og it på 

VUC i Holstebro. Samtidig 

tilmeldte han sig et vikarbureau. 

I dag har han fast 

arbejde hos Scandinavian 

Brake Systems, der producerer 

bremseskiver. 

Han studerer fra kl. 8-13 

hver dag og arbejder fra 

14-23. – Det pynter jo på 

CVet, at en arbejdsgiver 

kan se, at man har brugt 

tiden fornuftigt frem for 

at ligge på sofaen eller 

trille tommelfingre, siger 

Claus. 

substans // 06 // 2010 

fyrede 

UDDANNELSESNEDSKÆRINGER. Regeringens 

forslag om at ændre SVU-reglerne kan 

få voldsomme konsekvenser for mange, der 

mister deres arbejde. Det er en om’er, mener 

tidligere slagteriarbejder Claus Andersen. 

– Jeg har været heldig. Men mange af mine kolleger kan komme 

i en meget vanskelig situation, hvis regeringen med støtte fra 

Dansk Folkeparti får held til at ændre reglerne for SVU – Statens 

Voksenuddannelsesstøtte. Lovforslaget er socialt uretfærdigt. 

Folk, der bliver fyret, køres ud på et sidespor. Det er en om’er. 

Claus Andersen, 38, er tidligere slagteriarbejder på Danish 

Crown i Holstebro og blandt de små 500, der fik fyresedlen, da 

slagteriet lukkede sidste år. Han studerer i dag på VUC i Holstebro 

under SVU-ordningen med 80 ugers undervisning. Han er 

enig i politikernes festtaler om, at uddannelse er vejen frem. Ikke 

kun for de unge, men også dem, som bliver ledige og skal skabe 

sig en ny fremtid. Derfor finder han det grotesk, at regeringen nu 

vil gøre det endnu sværere og dyrere at få en uddannelse for folk, 

der mister deres arbejde. 

Ingen SVU efter fyreseddel 

– Jeg forstår ikke, at man på den ene side appellerer til folk om 

at få en uddannelse, men samtidig skærer ned, så en meget 

stor del af de ledige fra starten sorteres fra. De afskæres med et 

pennestrøg fra at komme videre med en uddannelse. 

I første omgang fik regeringen gennemført, at SVU blev halveret 

fra 80 til 40 uger. Nu forsøger den at få vedtaget et nyt lovforslag, 

der går ud på, at man – for at komme under SVU-ordningen – 

skal være tilmeldt undervisningen, før man får sin opsigelse. 

Tidligere skulle det være, inden man fratrådte. Man havde altså 

nogle uger til at udarbejde en uddannelsesplan. Desuden nedsættes 

dagpengene til 80 procent. Og det kan få indflydelse på 

en eventuel fratrædelsesløn, hvis man skal begynde at studere, 

før virksomheden lukker. 

– Lukningen af en virksomhed kan jo komme som et lyn fra en

klar himmel. Derfor holdes folk, der 

har arbejde, som gidsler. For, siger 

Claus Andersen, man søger jo ikke 

ind på et uddannelsessted, hvis man 

har et arbejde, man er glad for. Men 

det vil regeringen nu kræve. 

Rammer hårdere 

Lovforslaget rammer faglærte endnu 

hårdere, hvis man ikke kommer under 

SVU. 

Hvis man allerede har en uddannelse, 

eksempelvis som slagter, og 

gerne vil være f.eks. pædagog, skal 

man selv betale for undervisningen 

på VUC. Og det kan nemt løbe op i 

40.000 til 45.000 kr. pr. enkeltfag om 

året. 

– Ufaglærte rammes ikke af denne 

ordning. Alligevel har forslaget social 

slagside. Jeg kender ikke ret mange, 

der har penge på kistebunden til selv 

at betale for at studere. Hertil kommer, 

at eksempelvis VUC i Holstebro, 

som jeg er tilknyttet, øger brugerbetalingen. 

Det betyder, at man skal 

betale mellem 500 og 800 kr. for at 

tilmelde sig et fag. Er man under SVU, 

får man dog pengene retur. De fleste 

andre gør ikke. Her er der igen tale 

om forskelsbehandling, mener Claus 

Andersen. 

Træls 

– Jeg synes, det er træls for folk, der 

er i arbejde, at de sættes i denne 

situation. Det skaber usikkerhed og 

frustration. 

– Kommer man ikke under SVU, så 

er der kun de seks ugers selvvalgt 

uddannelse tilbage. Og det rækker i 

store træk til at få kørekort til lastbil. 

Ikke mere. Og lastbilchauffører er 

der jo heller ikke mangel på, siger 

Claus Andersen. 

Læs mere om nedskæringer i uddannelsessystemet 

i FAGLIGT TALT 

på side 47. 

56.000 børn i 

Danmark har 

brug for din 

hjælp til en 

god jul 

Deres forælDre har ikke råD 

I Danmark lever 56.000 børn i fattigdom. 

Deres forældre er typisk 

enlige med en indkomst, der kun 

lige slår til i hverdagen. De har ikke 

råd til at holde jul. Det går ud over 

børnene, som hverken får juletræ, 

julemad eller gaver … 

Du kan gøre noget for Dem 

Støt Julehjælpen 2010. Så hjælper 

du hårdt trængte familier, så de kan 

få en julekurv med julemad og gaver 

til børnene. 

støt JulehJælpen 2010 nu! 

STØT JULEHJÆLPEN 

Sms JULEGAVE 

til 1999 

så støtter du med 150 kr. 

Læs mere på: 

www.folkehjaelp.dk/jul

Gang i OK 2011 

MEJERIOVERENSKOMST. Knap 100 tillidsrepræsentanter inden 

for mejeriområdet satte onsdag d. 1. december gang i de kommende 

overenskomstforhandlinger. 

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter Skov 

30 

Tillidsrepræsentanter fra hele landet 

trodsede både sne og isglatte veje for at 

sparke forårets overenskomstforhandlinger 

i gang. 

Den nuværende overenskomst for mejeriområdet 

udløber d. 31. marts, og i 

løbet af de sidste måneder har medlemmer 

kunnet indsende deres krav til afdelingerne. 

Disse krav er nu blevet sammenskrevet 

og vil blive præsenteret for 

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening d. 20. 

december. 

Tæt samarbejde 

Overenskomsten på mejeriområdet er 

en fællesoverenskomst, der er indgået 

mellem Fødevareforbundet NNF, 3F og 

DMF på den ene side og Mejeribrugets 

Arbejdsgiverforening på den anden side. 

Overenskomsten dækker både mejeripersonale 

og chauffører. 

Medlemmerne af de tre fagforeninger har 

alle sammen kunnet indsende krav, og 

forhandlingerne om den kommende overenskomst 

sker i tæt samarbejde. 

Da overenskomstforhandlingerne blev 

substans // 06 // 2010 

skudt i gang ved gårsdagens konference 

for tillidsrepræsentanterne, var der derfor 

også repræsentanter for alle tre fagforeninger. 

Afdæmpede forventninger 

Blandt dem, der havde trodset vintervejret, 

var fællestillidsrepræsentant for 

chaufførerne på Slagelse Mejericenter 

Jens Peter Petersen. 

Medlemmerne på hans virksomhed har 

ikke de store forventninger til forårets 

overenskomstresultat: 

– Det vigtigste for mig og mine kollegaer 

er, at vi får sikret vores realløn. Der er 

nok ikke nogen, der vil være utilfredse 

med en lille lønstigning oveni, men som 

minimum vil vi gerne have sikret reallønnen. 

Det er hårde tider, og vi føler os 

pressede. Mange er bange for at miste 

deres job, fordi de kan se, at der hele tiden 

bliver mindre at lave. Så der er vist 

ingen, der regner med kæmpestore lønstigninger, 

fortæller Jens Peter Petersen. 

Samtidig er der dog ting i den nuværende 

overenskomst, som han håber bliver for- 

bedret ved de kommende forhandlinger. 

Blandt andet betaling for lørdagsarbejde: 

– Blandt chaufførerne er der en klar forventning 

om, at lørdagstillægget bliver 

hævet. Det gør ondt at skulle arbejde, 

når resten af familien har fri, og derfor 

vil medlemmerne meget gerne have lidt 

mere i lønningsposen for netop de vagter. 

Det håber jeg, at de får, siger Jens Peter 

Petersen. 

Svære tider 

Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog, 

der er forhandlingsleder for Fødevareforbundet 

NNF, forudser nogle hårde forhandlinger: 

– Der er lagt op til nogle svære forhandlinger 

denne gang. Men vores medlemmer 

har fortsat krav på ordentlig løn- og 

arbejdsforhold, og det er ikke dem, der 

skal betale prisen for, at tiderne er svære. 

De bærer ikke ansvaret for, at landbruget 

bløder. Jeg går da stærkt ud fra, at arbejdsgiverne 

også ønsker at sikre, at der 

er dygtige og kvalificerede medarbejdere 

til fremtidens mejeridrift, konstaterer 

Poul Erik Faarkrog. 

Du kan følge de kommende overenskomstforhandlinger 

på forbundets hjemmeside 

www.nnf.dk/overenskomster/ 

mejeri

Støjberg slagter 

arbejdsmiljøet 

MILJØMASSAKRE. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) halverer og sønderskyder 

forebyggelsen af alvorlige arbejdsulykker, nedslidning og sygefravær, lyder vurderingen fra 

Fødevareforbundet NNF og Socialdemokraterne. 

Som en del af regeringens sparepakke 

skæres der med ét hug 50,4 millioner kroner 

på Branchearbejdsmiljørådene. Det er 

en halvering af midlerne til den forebyggende 

partsindsats på arbejdsmiljøområdet. 

– Regningen bliver kolossal, når sygefraværet 

og antallet af mennesker, der 

kommer invaliderende til skade på deres 

arbejde, begynder at stige igen, siger 

Tommy Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i 

Fødevareforbundet NNF, om regeringens 

rundbarbering af den forebyggende arbejdsmiljøindsats. 

Forebyggelse bombet tilbage 

– Det er dybt beklageligt, at beskæftigelsesministeren 

beskærer partsmidlerne 

med et så uhørt stort beløb. Beskæringen 

betyder, at de værktøjer, som Branchearbejdsmiljøråd 

og Branchearbejdsmiljøudvalg 

udvikler på baggrund af ønsker 

fra virksomhedernes arbejdsmiljøudvalg 

og arbejdsmiljøgrupper, og som bruges 

til at forebygge skader og sygdom, bliver 

bombet urimeligt tilbage. Alle statistikker 

viser, at der er et enormt behov for at 

forebygge ulykker, nedslidning og sygefravær, 

siger Tommy Jensen. 

Minister i samråd 

Alle statistikker viser, 

at der er et enormt 

behov for at forebygge 

ulykker, nedslidning 

og sygefravær. 

Tommy Jensen 

På den baggrund har Socialdemokraternes 

arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo-Andersen, 

netop haft beskæftigelsesminister 

Inger Støjberg (V) i samråd. 

– Ministeren ser desværre intet problem 

i at gennemføre drastiske forringelser på 

arbejdsmiljøområdet. Det klinger virkelig 

hult, når regeringen i sin egen strategi for 

arbejdsmiljøindsatsen fremhæver, hvor 

vigtigt det er at forbedre det fysiske og 

det psykiske arbejdsmiljø, siger Lennart 

Damsbo-Andersen. 

– Ministeren kunne ikke svare på, hvordan 

man er kommet frem til, at midlerne skal 

halveres - eller hvorfor der ikke længere 

skal arbejdes med undervisningsmidler 

omkring arbejdsmiljø. Jeg har meget 

svært ved at forstå, hvordan regeringen 

kan sige ét og gøre noget andet. 

Kolossale udgifter forude 

– Regeringen taler om store planer for 

arbejdsmiljøet og lancerer plan efter 

plan, og så går man alligevel ud og halverer 

midlerne til forebyggelse. Det hænger 

simpelt hen ikke sammen. Det er ufatteligt, 

at regeringen tænker så kortsigtet og 

nægter at se, at de massive besparelser 

i sidste ende betyder kolossale udgifter 

på grund af flere arbejdsskader og forhøjet 

sygefravær, siger Lennart Damsbo- 

Andersen. 

Ministeren ser desværre 

intet problem 

i at gennemføre drastiske 

forringelser på 

arbejdsmiljøområdet. 

Lennart Damsbo-Andersen 

Af Pia Rosager // Foto Hanne Loop og arkiv 

substans // 06 // 2010 31

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg 

Holdet i slagterafdelingen i SuperBrugsen i Brædstrup tager imod kunderne med masser af julelækkerier. Fra venstre Martin Poulsen, Anette Hansen, 

Helge O. Hansen, Hanne Hoe og Carsten Lemming Laursen. 

Julemedister i 

kilometerlange baner 

JULETRAVLHED. Julen begynder allerede omkring 1. september hos slagterne i SuperBrugsen i 

Brædstrup. Så laves den første sylte. Senere går det løs med masser af andre lækkerier. På en god 

søndag sælges i underkanten af to tons julemedister. 

32 

For slagterne i SuperBrugsen i Brædstrup 

er det hyggeligt, når kunderne allerede i 

august begynder at spørge efter den eftertragtede 

sylte. Så ved de, at nogle af 

kunderne allerede er ved at komme i julehumør. 

Men de holder skansen. De første 

julesylter bliver ikke lavet før omkring den 

1. september. Men herefter går det også 

slag i slag frem til den 23. december. 

– Det er, som om julen begynder tidligere 

for hvert år. De første blade er ikke 

faldet af træerne, før kunderne spørger 

efter vores specielle krydrede julemedister, 

bl.a. med nelliker. Men vi skal altså 

et pænt stykke hen i oktober, før vi laver 

de første, fortæller slagtersvend Helge O. 

Hansen, der i slagterafdelingen er kollega 

substans // 06 // 2010 

med mester Carsten Lemming Laursen, 

lærling Martin Poulsen og delikatesseassistenterne 

Hanne Hoe og Anette Hansen. 

Helge er i øvrigt gift med Anette. 

Med sine omkring 6.500 indbyggere må 

Brædstrup betegnes som en mindre provinsby. 

Som hos landsbyslagter 

– Men vi arbejder som hos en landsbyslagter. 

Vi skal have det hele, og kunderne 

sætter pris på at få kvalitet, selv 

om de selvfølgelig også ser på prisen. Det 

gør de fleste i dag, siger slagtermester 

Carsten. 

En søndag op mod jul har slagterafdelingen 

et slagtilbud: et pund medister for 

9,95 kr. Og det er sød julemusik i kundernes 

ører. I de seks timer, man holder 

åbent, bliver der solgt i underkanten af to 

tons medister. Sidste år var tallet 1.850 

kilo. 

– Det er meget, når man tænker på, at 

Brædstrup kun har omkring 6.500 indbyggere. 

Og vi er jo ikke alene på markedet. 

Det tager tid at fremstille så meget julemedister, 

for man har kun en 15-liters 

lynhakker. Derfor begynder man også 

meget tidligt, eller rettere hen på natten. 

Første mand møder ind klokken 02, den

Det er, som om julen begynder tidligere 

for hvert år. De første blade 

er ikke faldet af træerne, før kunderne 

spørger efter vores specielle 

krydrede julemedister, bl.a. med 

nelliker. 

Slagtersvend Helge O. Hansen 

næste en halv time senere, den tredje 

klokken 04 og endnu en klokken 07. 

– Men så får vi også rundstykker og en 

bitter klokken 05. Vi nærmer os jo julen. 

Masser af sylte 

Når der er mest salg af sylte, og det er i 

december, fremstiller man mellem 120 

og 130 kilo om ugen. Hertil kommer alt 

det andet, der hører hjemme på det store 

jule-sule-bord. – Rå rullepølser er et hit. 

Folk elsker at koge deres rullepølse selv. 

Så er den jo hjemmelavet. Men mange 

benytter sig også af muligheden for at 

købe retter, der er helt færdige og lige til 

at sætte i ovnen. Det gælder f.eks. andesteg 

med sovs, kartofler og hele molevitten. 

Og så har vi selvfølgelig frisklavet 

risalamande hver dag. 

Der pyntes op til jul i SuperBrugsen i 

Brædstrup i uge 42, men det betyder 

ikke, at man er tvunget til at lytte til julemuzak 

frem til højtiden. Der er stillet ind 

på P4, så musikken veksler med nyheder 

og reportager. 

– Ellers blev man da også tosset i hovedet. 

Ligegyldigt hvor man kommer i december, 

hører man jo Søren Banjomus. 

Otto Brandenburg larmer allerede i mit 

hoved, siger lærling Martin. 

Selv om der jules på højtryk i et par måneder, 

så er der ingen i slagterafdelingen, 

der bliver trætte af det. 

Alle er i godt humør 

– Det er jo en helt speciel tid, hvor kunderne 

er i godt humør. Alle smiler og er 

glade. Og selv om vi har travlt, så skal der 

være tid til at snakke med kunderne. Det 

er en del af servicen i provinsen. Her ken- 

Bjældeklang, bjældeklang ... Helge O. Hansen og Carsten Lemming Laursen nynner 

en lille julesang, mens de ordner stege. 

der de fleste jo også hinanden. Vi følger 

med i hinandens liv og levned. 

Helge har været slagtersvend i Super- 

Brugsen i et år. Han er specialist i at 

fremstille spegepølser, og det er i dag 

en af SuperBrugsens specialiteter. – Der 

sælges så mange, at vi har lavet vores 

eget pølsemageri. I øjeblikket otte forskellige, 

fortæller Carsten. 

Slagterne indrømmer dog, at de er trætte, 

når vi når til lukketid den 23. december. 

Så glæder de sig til selv at komme 

hjem og fejre højtiden. 

For Anette og Helge er første juledag speciel 

madmæssigt. Da er de samlet med 

resten af familien hos Anettes mor til julefrokost. 

Og her er alt hjemmelavet. Lige 

fra rugbrødet, rødbederne og salaterne til 

de lune frikadeller og rullepølsen. 

– Man skulle tro, at kunderne blev trætte 

af julesylte og julemedister. Men det gør de 

ikke. Der bliver spurgt efter det til helt hen 

på det tidlige forår, fortæller Helge. 

Helge O. Hansen klar ved hakkeren. Når der fremstilles 

julemedister, bruger man i nærheden af to tons kød! 

substans // 06 // 2010 33

34 

Der bages millioner af 

pebernødder på Tylstrup 

Kager i tiden op til jul. 

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach 

substans // 06 // 2010 

Julebagningen 

begynder i oktober 

KÆRESTER OG KOLLEGER. Hos Tylstrup Kager og Støvring 

Bolcher produceres der i månederne op til jul mellem 16 og 17 tons 

småkager – i døgnet. Det betyder beskæftigelse til yderligere 25. Med 

nye tiltag vil man forsøge at beholde mange af sæsonarbejderne. 

For Anne Mette Pedersen, 23, og Morten Olsen, 

25, begynder julebagningen i begyndelsen af oktober. 

De er kærester og kolleger på Tylstrup Kager 

og Støvring Bolcher, der har hjemsted syd for 

Aalborg. Morten, der er uddannet bager, arbejder 

med at lave dej, mens Anne Mette er ansat i den 

anden ende af de tre bagelinjer, hvor de færdige 

småkager pakkes. 

– Det er tidligt at komme i julestemning, men 

når de første vaniljekranse, brunkager og pebernødder 

bages, skabes der en helt speciel duft 

og atmosfære i bageriet. Man kan ikke undgå at 

komme lidt i julestemning, siger Anne Mette og 

Morten, der bor i Aalborg Øst og begge arbejder 

på dagholdet. 

– Småkager og bolsjer er måske en lidt mærkelig 

sammensætning, men sådan har tiden 

formet virksomheden, fortæller salgschef Hans 

Peter Skjødt, der hvert år ser frem til, at man 

skal i gang med at bage julesmåkager. De første 

sendinger skal ligge i butikkerne i begyndelsen 

af oktober, og så går det ellers slag i slag i treholdsskift 

frem til jul. 

Flere i højsæsonen 

Til daglig er der omkring 65 ansatte på virksomheden, 

men når højsæsonen med julesmåkagerne 

sættes ind, stiger antallet af medarbejdere 

til omkring 90. Og det er ikke svært at få dygtige 

medarbejdere. Man har gengangere hvert år, og 

mange er skrevet på venteliste. 

– Det er værre, når vi efter jul 

skal afskedige. Derfor lægger 

vi også produktionen 

og strategien på virksomheden 

om. For, siger 

Hans Peter Skjødt, vi 

har i rigtig mange år 

kørt efter meget gammeldags 

traditioner og 

arbejdsmetoder. Vi har 

Kærlighed og vaniljekranse. 

Morten Olsen og Anne Mette 

Pedersen er kærester og 

arbejder i hver sin ende af 

de store ovne.

ikke rigtig fornyet os. Det gør vi nu, bl.a. med lanceringen 

af tre nye småkagetyper i en meget anderledes 

indpakning. Det sker til foråret, hvor vi 

specielt henvender os til yngre mennesker. Bliver 

småkagerne en succes, vil vi kunne beholde en 

del af de medarbejdere, som ellers bliver fyret. Vi 

vil hellere have en fast stab af medarbejdere på 

eksempelvis mellem 75 og 80 end så store udsving, 

siger han. 

Komme med forslag 

Medarbejderne er aktivt med i denne proces. 

De kan komme med forslag til alt fra f.eks. nye 

arbejdsgange til nye produkter. Hertil kommer, 

at Tylstrup Kager og Støvring Bolcher i øjeblikket 

arbejder på at blive certificeret. Det kræver 

mange kunder på de nye markeder, man er ved 

at erobre. I dag eksporteres omkring 25 procent 

til de nordiske lande og Tyskland. 

I højsæsonen fra oktober til jul produceres der 

mellem 16 og 17 tons småkager i døgnet. Men 

man kunne sælge omkring 20 tons. 

– Derfor skal produktionen effektiviseres, så 

en bagelinje i stedet for at køre 1.500 kilo kører 

2.000 kilo, siger Hans Peter Skjødt. 

De største sællerter er pebernødder og jødekager. 

Herefter kommer brunkagerne og vaniljekranse. 

– Vi hverken kan eller vil konkurrere med discountsmåkager. 

Vi vil kun producere småkager af 

høj kvalitet og bruger således smør i vores deje. I 

vores brunkager bruger vi eksempelvis smør og 

mandler og ikke jordnøddeflager. Det er fordyrende, 

men kunderne er villige til at betale ekstra 

for en god vare. Til julen skal der ikke spares. 

Omvendt betyder det også, at holdbarheden nedsættes. 

Det er dog ikke noget problem. Lagrene 

tømmes lige så hurtigt, som de fyldes. 

Hellere én god 

– Og hellere én god småkage frem for to dårlige, 

siger den faglærte bager Morten, der er meget 

glad for at arbejde hos Tylstrup Kager og Støvring 

Bolcher. Han fik jobbet, da han efter endt læretid 

havde været uden arbejde i nogle uger. Da han 

begejstret fortalte sin kæreste Anne Mette, der 

er butiksuddannet, om sit nye arbejde, søgte hun 

også arbejde på virksomheden – og fik det. 

Selv om Anne Mette og Morten arbejder med 

småkager hver dag, så afskærer det dem ikke fra 

selv at bage hjemme. Men det bliver ikke til så 

meget. De gør det mest for hyggens skyld sammen 

med familien. 

Man har beholdt den afdeling, der kaldes det 

gamle bageri, hvor småkagerne bages på plader. 

Det er også her, man tager sig af specialprodukterne, 

for eksempel de økologiske småkager. 

Svend Aage bliver 

– Konkurrencen er hård, så vi må hele tiden være 

på forkant med udviklingen. Vi skal altid være 

nogle skridt foran konkurrenterne. 

Mange af medarbejderne har været på virksomheden 

i flere år. Det gælder bl.a. Svend Aage Hansen, 

61, der var ansat i fagforbundet SiD i næsten 25 

år og bl.a. var afdelingsformand. Han er uddannet 

kok, men sadlede om og tog uddannelsen som 

tømrer, inden han kom inden for fagbevægelsen. 

– Jeg kunne være gået på efterløn, men fortsætter 

i alle tilfælde, til jeg bliver 63. Den økonomiske 

gulerod, som bl.a. Fødevareforbundet NNF 

har været med til at gennemtrumfe med at udskyde 

til efterløn, er virkelig god for os, der gerne 

vil blive på arbejdsmarkedet. Det er jo her, jeg 

har mit liv. Mine venner og gode kolleger, siger 

Svend Aage Hansen. 

De SMå KAMMerjunKere 

Et af sidste sæsons nye tiltag var de små kammerjunkere. 

Ideen fik Hans Peter Skjødt, da han 

så, hvordan hans søn havde problemer med at 

knuse kammerjunkere af almindelig størrelse i sin 

koldskål. – Så lancerede vi mini-kammerjunkerne, 

og de blev med det samme en stor succes. 

VejreTS inDFlyDelSe 

Vejret har stor indflydelse på salget af julesmåkager. 

– Har vi en våd og kold oktober, som går over i 

frost og sne, så er det godt for salget af småkager. 

Danskerne elsker at hygge sig inden døre, og 

det gør de gerne med småkager på bordet. Vi kan 

mærke på salget, når vejret er godt, og det er et 

varmt efterår og lun vinter. Så falder salget. 

Der er ikke nogen egentlig sæson for bolsjer, selv 

om man sælger flest om sommeren. 

– Det daler i julemåneden. Så vil folk hellere have 

konfekt, siger Hans Peter Skjødt. 

substans // 06 // 2010 35

36 

Satser for 2011 

Mandag den 3. januar 2011 reguleres satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område til: 

dagpenge 

substans // 06 // 2010 

pr. dag 

Fuldtidsforsikrede kr. 766,00 

Deltidsforsikrede kr. 511,00 

Mindstesats kr. 628,00 

Dimittend, fuldtidsforsikrede kr. 628,00 

Dimittend, deltidsforsikrede kr. 419,00 

Ungesats, fuldtidsforsikrede (50-pct.-sats) kr. 383,00 

Ungesats, deltidsforsikrede (50-pct.-sats) kr. 255,00 

efterLøn 

pr. dag 

Fuldtidsforsikrede (91-pct.-sats) kr. 697,00 

Deltidsforsikrede (91-pct.-sats) kr. 465,00 



Fuldtidsforsikrede overgået 

fra overgangsydelse (82-pct.-sats) kr. 628,00 

Deltidsforsikrede overgået 

fra overgangsydelse (82-pct.-sats) kr. 419,00 

LempeLigt fradrag for arbejde i 

efterLønSperioden for 2011 

Med virkning fra 1. januar 2011 fastsættes grænsen for 

arbejdsindtægt i forbindelse med lempeligt fradrag i 

efterlønsperioden til kr. 33.632,00. 

Skattefri præmie 

Med virkning fra den 3. januar 2011 udgør den skattefri 

præmie for medlemmer, der opfylder betingelserne for ret 

til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 11.950,00 pr. præmieportion. 

For deltidsforsikrede og andre, der ikke opfylder betingelserne 

for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 7.972,00 

pr. præmieportion. 

SatSer for uddanneLSeSydeLSe, der 

kan udbetaLeS i forbindeLSe med 

deLtageLSe i SeLvvaLgt uddanneLSe 

pr. dag 

Fuldtids- og deltidsforsikrede kr. 766,00 

Særlige fagspecifikke kurser kr. 689,00 

omregningSSatS for 2011 

Med virkning fra mandag den 3. januar 2011 er satsen 

fastsat til kr. 205,52 pr. time. 

tast selv a-kasse kom godt fra start 

Få problemer. To gange har medlemmerne skullet aflevere deres ydelseskort 

digitalt. Og begge gange er det gået glat. Fødevareforbundet NNFs A-kasse er derfor 

meget optimistisk med hensyn til de kommende kørsler. 

I oktober og november har de ledige 

medlemmer af Fødevareforbundet NNFs 

A-kasse skullet bruge Tast selv a-kassen, 

når de skulle aflevere deres ydelseskort. 

For at hjælpe medlemmerne 

godt fra start oprettede a-kassen en 

hotline, hvor de ledige kunne ringe ind, 

hvis de oplevede problemer. 

Første gang ringede knap 700 medlem- 

mer til hotlinen, men allerede anden 

gang var det tal faldet markant. 

Vicekasserer for forbundets a-kasse 

Esben Birkesholm tager det som udtryk

udbetalingskalender for 2011 

I 2011 udbetales de forskellige ydelser efter denne kalender. Pengene er til disposition på Nemkonto 4 hverdage efter indtastning. 

jan. febr. marts april maj juni juli aug. Sept. okt. nov. dec. 

Uge 51-03 04-07 08-11 12-15 16-20 21-24 25-29 30-33 34-37 38-42 43-46 47-50 

20/12-10 

Periode 

23/01-11 

Antal 

uger 

Kan 

indtastes 

fra 

24/01-11 

20/02-11 

21/02-11 

20/03-11 

21/03-11 

17/04-11 

18/04-11 

22/05-11 

23/05-11 

19/06-11 

20/06-11 

24/07-11 

25/07-11 

21/08-11 

22/08-11 

18/09-11 

at udfylde dit næste kort på TAST SELV søndag den 19. december 2010. 

Så har du penge på din konto torsdag den 23. december 2010. 

19/09-11 

23/10-11 

24/10-11 

20/11-11 

5 4 4 4 5 4 5 4 4 5 4 4 

21/11-11 

18/12-11 

23/01-11 20/02-11 20/03-11 17/04-11 22/05-11 19/06-11 24/07-11 21/08-11 18/09-11 23/10-11 20/11-11 18/12-11 

3. omgang af ferie-efterlønssagen 

865 saGer GennemGåeT. En række efterlønnere har måske krav på efterbetaling. 

Fødevareforbundet NNF er i fuld gang med at undersøge sagerne. 

Fødevareforbundet NNFs A-kasse har gennem 

den seneste tid gennemgået 865 efterlønneres 

sager. 

Det drejer sig om medlemmer, der gik 

på efterløn i perioden 1. januar 2004 – 30. 

april 2006. 

Nogle afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg 

betyder nemlig, at 

efterlønnerne dengang skulle have haft 

vejledning fra Fødevareforbundet NNFs 

A-kasse om muligheden for at få udbetalt 

feriepenge uden fradrag i efterlønnen. 

for, at medlemmerne allerede har taget 

det nye system til sig: 

– Vi var forberedte på, at overgangen fra 

papir til computer kunne give anledning 

til vanskeligheder, men jeg er imponeret 

over, hvor få problemer vi har haft. De akassemedarbejdere, 

der brugte en søndag 

på at hjælpe medlemmerne, havde 

næsten udelukkende positive opkald, 

hvor de hurtigt fik hjulpet de medlemmer, 

der oplevede, at systemet drillede 

dem. Det har virkelig været meget til- 

HUSK 

A-kassen har nu sendt brev til dem, som 

har mulighed for at få deres sag genoptaget. 

Det er medlemmer og tidligere medlemmer, 

som: 

• gik på efterløn i perioden 1. januar 2004 – 

30. april 2006 

• og som enten holdt ferie umiddelbart op 

til overgangen til efterløn 

• eller fik udbetalt alle de optjente feriepenge 

på en gang og fik fradrag i efterlønnen 

• ikke på et tidligere tidspunkt har fået udbetalt 

efterbetaling. 

fredsstillende for alle parter, konstaterer 

Esben Birkesholm 

Næste kørsel 

søndag d. 19. december 

Søndag d. 19. december skal medlemmerne 

så for tredje gang aflevere ydelseskort 

digitalt. Og det er vigtigt, at man 

afleverer kortet d. 19. december. Hvis 

man glemmer det, får man nemlig først 

sine penge efter julen. 

Hvis man ønsker at få sin sag genoptaget, 

skal man sende en »Erklæring om genoptagelse 

af sag« til Arbejdsdirektoratet inden 

den 31. december 2010 – ellers bliver 

sagen forældet. 

Det er Arbejdsdirektoratet, der oplyser akassen 

om, hvilke sager der skal genoptages. 

A-kassen vil herefter behandle sagerne 

og træffe en afgørelse. Medlemmerne 

skal dog væbne sig med tålmodighed. Det 

er nemlig en både meget omfattende og 

tidskrævende sagsbehandling, der skal til 

for at træffe den rette afgørelse. 

På forbundets hjemmeside kan man under 

»A-kassen« > »Tast selv a-kasse« 

hente en folder, der beskriver, hvordan 

man bruger Tast selv a-kassen. 

Det vigtigste er dog, at man på forhånd 

sikrer sig, at man har enten en NemID 

eller en digital signatur eller en pinkode. 

NemID er den smarteste måde at bruge 

Tast selv a-kassen på, og den kan bestilles 

på www.nemid.nu. Hvis man allerede 

har en NemID fra sin netbank, kan den 

også bruges hos Tast selv a-kassen. 

Af Kimme boas Thomsen og emilia maria van Gilse 

substans // 06 // 2010 37

af Pia Rosager 

// ajour 

38 

60 år og et fortsat fokus 

på det gode måltid 

– Det handler jo om at sikre den gode 

madoplevelse. Vores fødevareproduktion 

er en del af vores kultur, og den skal vi 

værne om, men vi skal også sørge for, at 

den hele tiden udvikler sig, siger Svend 

Blankholm med stor entusiasme, når man 

spørger ham om, hvad han brænder for. 

Når han den 18. februar 2011 fylder 60 år, 

har han brugt de seneste 15 år i forbundets 

tjeneste. Først som formand for den 

tidligere Københavns-afdeling og siden 

1999 i Forbundshuset på C.F. Richs Vej. 

substans // 06 // 2010 

En tillidsmand og fighter takker af 

– og så alligevel ikke … 

FaRvEl. Der bliver sat punktum for 27 dybt engagerede år som fagforeningsmand, 

når næstformand i Fødevareforbundet NNF Østjylland, Klavs Elvig Hansen, 

vælger at gå på efterløn den 1. januar 2011. 

Intet er overladt til tilfældighederne, når Klavs Elvig Hansen takker af og går 

på efterløn den 1. januar. Alle arbejdsopgaver er fulgt helt til dørs, og bordet 

er ryddet til efterfølgeren. For Klavs Elvig Hansen er manden, der gennem 

hele sin karriere har været kendt som den vedholdende og insisterende kollega, 

der aldrig gør noget halvt. 

Helt til dørs fulgte Klavs Elvig Hansen også kampen for at sikre medlemmerne 

på sin gamle virksomhed Tulip lige så billige computere i 90erne, som kun 

bankansatte kunne få dengang. LO havde godt nok gennemført en ordning, 

der gav medlemmer mulighed for en computer til omkring 19.000 kr. Men det 

var langtfra godt nok for Klavs. 

– Jeg blev stiktosset – hvorfor skulle bankansatte have ret til at få dem til det halve 

over bruttoskatten? Det lykkedes at gennemtrumfe, at de ansatte på Tulip også 

kunne købe dem til under 10.000 kr. Og det bredte sig som en løbeild til resten 

af DC, siger Klavs om en af de mange sejre, han ser tilbage på med særlig glæde. 

Fagforeningsblodet kom til at rulle i årerne ved lidt af en tilfældighed. Som 

socialdemokrat havde Klavs Elvig Hansen heftige, men gode diskussioner 

med sin tidligere tillidsmand og makker på JAKA, VSeren Poul Husted, i begyndelsen 

af 80erne. Og snart førte diskussionerne og engagementet til, at 

Klavs blev valgt som talsmand og medlem af SU på JAKA. I 1986 blev han 

valgt som reservetillidsmand – og man opdagede hurtigt, at manden kunne 

skrive, så Klavs blev indsat på posten som redaktør for fabrikkens lokalblad 

og senere det lokale afdelingsblad. 

RECEPTION. Den 18. februar 2011 kan konsulent 

i Fødevareforbundet NNF Svend Blankholm fejre 

sin 60-års-fødselsdag. Og der er ingen tegn i sol og 

måne på, at han vil stoppe med at kæmpe for det 

gode måltid, bare fordi han runder et skarpt hjørne. 

Her har han fungeret både som forbundssekretær 

og nu som uddannelses- og 

kompetencekonsulent. 

Samtidig sidder han som næstformand 

for Slagteriskolen i Roskilde, og i det hele 

taget bruger han megen tid og energi på 

at sikre, at slagterhåndværket ikke går i 

glemmebogen. 

Senest har han kæmpet for at få Fødevareministeriets 

MadEksperimentarium 

(MadX) placeret sammen med Slagteri- 

Derefter gik det hurtigt. I 1990 blev han valgt til tillidsmand og medlem 

af afdelingsbestyrelsen. Fra 1990 til 1999 var han bestyrelsesmedlem 

i Tulip International, og han sad i Socialdemokraternes faglige udvalg i 

Brabrand 1991-1995. Han var med til at oprette ESU i Tulip international 

og var med her fra 1992-1999, inden han blev valgt til formand i NNFslagtergruppen 

Århus 1999. I 2003 blev han valgt til afdelingsformand for 

NNF Århus og sad i forbundets hovedbestyrelse fra 2004-2008. 

Da Århus-afdelingen fusionerede med Randers i 2007, begyndte et tæt 

parløb med den nye formand i Østjylland, Flemming Hansen. 

– Det er en hammerloyal og utrolig grundig kollega med mange års erfaring, 

der stempler ud. En mand, der først afleverer opgaver, når de er 

helt i orden, og han har levet op til alt, hvad han har lovet, lyder skudsmålet 

fra afdelingens formand Flemming Hansen. 

Det er da også et gammelt løfte til den daværende Århus-afdeling om 

højst at blive siddende i tre perioder, der gør, at Klavs nu vælger at gå på 

efterløn. 

– Man skal holde, hvad man lover – og ikke blive siddende og hænge, siger 

Klavs Elvig Hansen. 

Der er nu heller ikke fare for, at han kommer til at »sidde og hænge« 

fremover. Den 1. januar starter han som formand for efterløns- og pensionistklubben, 

og han har lovet de lokale socialdemokrater, at de kan 

regne med hans indsats ved det kommende valg til Folketinget. 

skolen i Roskilde. Kampen vandt han, og 

mens besøgende fremover vil kunne følge 

produktionen af en pølse, fra grisen bliver 

skudt, til pølsen ligger i køledisken, fra 

Slagteriskolens oplevelsesgang, vil MadX 

sikre, at forbrugerne også i fremtiden kan 

få et godt, velproduceret måltid mad. Det 

er lige efter Svend Blankholms hoved! 

Svend Blankholm holder reception den 17. 

februar 2011 mellem kl. 11 og 14, og man 

er naturligvis velkommen til at kigge ind 

og ønske ham tillykke. 

af Emilia Maria van Gilse

Budget for fødevareforbundet 

NNF i 2011 

Når vi nærmer os vinter, julen og andet 

godt, er det traditionen tro også tid for 

budgettet for det kommende år. Fødevareforbundet 

NNFs hovedbestyrelse har 

arbejdet med det hen over sommeren og 

kunne komme med en endelig vedtagelse 

på sit møde den 6. oktober 2010. 

Der er tale om et budget, som fortsat retter 

sig ind mod de beslutninger, forbundet 

tog med vedtagelse af »Nyt NNF« – et 

budget, der afspejler, at forbundet tilpasser 

sig den virkelighed, vi lever i. 

Det betyder blandt andet, at vi baserer 

budgettet på, at vi vil være 22.000 medlemmer 

i 2011. Det er 2.000 færre medlemmer 

end i det budget, vi har haft for 

2010, og desværre et udtryk for udviklingen 

inden for vores brancher. 

Handlekraftigt budget 

Fødevarebranchen – især slagterisektoren 

– er hårdt ramt af virksomheder, der rykker 

danske arbejdspladser til udlandet og udnytter 

mulighederne for social dumping. 

Det er naturligvis en udfordring for forbundet 

– også når vi skal lægge budget. 

Alligevel er det lykkedes at få vedtaget et 

handlekraftigt budget, der ruster os til 

fortsat kamp mod social dumping og for 

bedre forhold for medlemmerne. 

Samlet er der tale om udgifter til forbundet 

på 105,6 mio. kr. Det er 2,5 mio. kr. 

mindre end i 2010. Men vi forventer også, 

at indtægterne falder med 6,5 mio. kr. På 

bundlinjen forventer vi ligesom i 2010 et 

underskud på knap 12 mio. kr. 

Det er naturligvis ikke et optimalt resultat, 

men det giver ikke forbundet handlingsmæssige 

problemer, fordi vi stadig har en 

stor formue i behold. 

Kontingentet til forbundet fastholdes. Men 

vi har været nødt til at hæve administrationsomkostningerne 

til akassen med 

10 kr. om måneden til de mange opgaver, 

der følger med den stigende ledighed. 

Dyr fordobling af ledigheden 

Reglerne foreskriver, at de ledige skal til individuel 

samtale hver tredje måned. Og det 

koster ganske enkelt mange ekstra ressourcer, 

når ledigheden pludselig er fordoblet. 

Som sædvanlig skal staten også have sin 

del – statsbidraget stiger til 306 kr. pr. måned, 

hvilket betyder en stigning på 5 kr. 

Nok så overraskende er det, at statens opkrævning 

til ATP stiger med 10 kr. om måneden 

til 15 kr., altså en stigning på 300 %. 

For 2 år siden var bidraget på 1 kr.! 

Endelig stiger efterlønsbidraget til 447 kr. 

om måneden mod 439 kr. i 2010. For et 

almindeligt medlem, der betaler til både 

akasse og efterløn, betyder det, at betalingen 

til staten stiger med 23 kr. per måned. 

Forsikringer 

Medlemmernes sikkerhedsnet, grup 

DRIFTSBUDGET 2011 

Udgifter Faktisk Budget 

2009 2011 

Personale 38.369 33.971 

Administration 25.242 23.245 

Ejendommen 5.170 4.620 

Aktiviteter m.m. 8.310 7.988 

Projekter 4.766 - 

Kommunikationsafdeling6.447 5.222 

Andre faglige udgifter 15.996 14.480 

Strejkekassen 1.035 980 

Uddannelsesfonden 16.258 13.183 

Feriefonden 2.203 - 

Pensioner 4.035 1.935 

Udgifter i alt 127.831 105.624 

Det lykkedes at få vedtaget 

et handlekraftigt 

budget, der ruster os til 

fortsat kamp mod social 

dumping og for bedre 

forhold for medlemmerne, 

siger hovedkasserer 

Niels Sørensen. 

pelivsforsikring, er en obligatorisk del af 

forbundsmedlemskabet. Og der udbetales 

over 20 mio. kr. fra gruppelivsordningen til 

medlemmerne i forbindelse med død, invaliditet 

og udløbssum hvert år. 

Vi har gennem de seneste år sat prisen op 

med 65 øre om ugen for at holde økonomien 

på plads. Dette er også tilfældet for 

2011. Stigningen skyldes, at vi bliver færre 

medlemmer, og at vi generelt bliver ældre. 

Det betyder, at vi bliver lidt dyrere at 

forsikre. Men vi kan altså holde det inden 

for den udvikling, vi har kendt gennem de 

seneste 5 år. 

Fritidsulykkesforsikringen har haft et meget 

gunstigt forløb, efter at vi måtte hæve 

prisen sidste år. Skadesudviklingen i det 

seneste år gør, at der slet ikke er behov 

for justeringer på denne ordning. 

Kontingentet stiger 27,81 kr. 

Samlet står vi med en stigning i kontingentet 

på 27,81 kr. pr. måned (plus 

eventuel efterløn på 9 kr.). De fleste af 

stigningerne kommer udefra, men de 

skal stadig betales. Vi synes, det under 

omstændighederne er en overkommelig 

stigning, og det giver også et budget med 

de nødvendige aktiviteter for forbundet, 

så vi kan løfte de mange opgaver, fremtiden 

byder på. 

Vi glæder os til at komme i gang med 

2011! 

Af hovedkasserer Niels Sørensen // Foto Hanne Loop 

substans // 06 // 2010 39

40 

2011-kontingentpriser i 

Fødevareforbundet NNF 

OBS! Alle kontingentpriser i tabellerne er opgivet uden bidrag til Gruppeulykkesforsikring 

(tidligere Fritidsulykkesforsikring). Hvis du er med i denne ordning, skal der lægges 48,88 kroner 

pr. måned og 11,28 kroner pr. uge til beløbet for 2011. 

KONTINGENTER 2011 

pr. md. pr. uge 


Fuldtidsforsikrede 782,36 180,54 

Lærlinge 30,00 6,92 

Deltidsforsikrede 675,36 155,85 

Lærlinge med akasse 417,77 96,41 

Forbundsmedlemmer 394,59 91,06 

Lærlinge med fri akasse 30,00 6,92 

Ungarbejdere 50,00 11,54 

Husk: Til de oplyste kontingentpriser skal der lægges det til enhver tid 

gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til 

Militær m. akasse 485,83 112,11 

afdeling. 

Unge på halve dagpenge 

På afdelingernes hjemmesider kan du finde disse kontingenter. 

Fuldtid med forsikring 394,07 90,94 

Du kan komme direkte ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at gå 

ud på forsiden og klikke på din afdeling på det lille Danmarkskort i 

Deltid med forsikring 351,07 81,02 

venstre side af billedet. KONTINGENTER FOR MEDLEMMER MED 

EFTERLØNSBEVIS, OG SOM ER I ARBEJDE 

FLEKSIBEL EFTERLØN 

EFTERLØNSBIDRAGET 

substans // 06 // 2010 

pr. md. 

Overgået som 60-årig 

Fuldtid 744,29 

Deltid 642,29 


Fuldtid 767,36 

Deltid 665,36 

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver 

tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra 

afdeling til afdeling. På afdelingernes hjemmesider kan du finde 

disse kontingenter. 

pr. md. 

Fuldtid 447,00 

Deltid 298,00 

KONTINGENTER FOR UNGE 


Fuldtid 782,36 180,54 

Deltid 675,36 155,85 

KONTINGENT FOR VOKSENLÆRLINGE, 

DER BETALER EFTERLØNSBIDRAG OG ER 

FRITAGET FOR A-KASSEBIDRAG 


Fuldtid 908,36 209,62 

Deltid 759,36 175,24 

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver 

tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra 

afdeling til afdeling. På afdelingernes hjemmesider kan du finde 

disse kontingenter.

KOntingent til medlemmer, sOm 

KUn er medlem aF a-Kasse 


Fuldtidsforsikrede 475,52 109,74 

Deltidsforsikrede 368,52 85,04 

FleKsiBel eFterløn/KUn a-Kasse 

pr. md. 



Deltid 350,79 


36,8 % 

eFterlønsmOdtagere 

Fra OVergangsYdelse 

1,8 % 

18, 6% 

pr. md. 

82 % af satsen 

Fuldtid med forsikring 454,23 

Deltid med forsikring 441,22 


Deltid 358,52 

KOntingenter FOr Unge/KUn 

a-Kasse 

25,1 % 

5,9 % 

0,1 % 

3,0 % 

8,7 % 


Unge på halve dagpenge 

Fuldtid 196,77 45,41 

Deltid 153,77 35,49 

FødevAreForbUndeT nnF, 

ProcenTFordelinG AF én konTinGenTkrone 

Forbund 

Gruppeliv 

Grp.fri.forsik. 

Strejkekasse 

Framelding 

aF partistøtte 

Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller 

partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive en 

skriftlig erklæring. 

For at sikre, at framelding sker anonymt, skal nedenstående kupon 

udfyldes og sendes til Fødevareforbundet NNFs statsautoriserede 

revisor. Kuponen skal sendes senest fredag den 14. januar 2011 for 

at opnå gyldighed fra 1. januar 2011. 

Den statsautoriserede revisor laver opgørelsen over det antal medlemmer 

af Fødevareforbundet NNF, som siger nej til at yde politiske 

bidrag. Kuponerne vil blive tjekket i medlemsregisteret for at sikre, at 

alle frameldinger kommer fra medlemmer af Fødevareforbundet NNF. 

Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som 

fremsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen 

i Fødevareforbundet NNF eventuelt beslutter at bevilge i 

2011. Det beløb, der trækkes fra, vil i stedet gå til forbundets oplysningsarbejde 

– altså tillidsmandsuddannelse m.v. 

Frameldingen sker én gang for alle. Har man tidligere meldt fra, er 

det altså ikke nødvendigt at indsende kuponen igen. 

Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller 

partipolitiske formål, skal meddelelse om dette ske til den statsautoriserede 

revisor. 

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller 

partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet. Min framelding 

er gældende, indtil jeg skriftligt meddeler forbundets statsautoriserede 

revisor andet. 

Navn: 

Personnummer: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Medlem af afdeling: 

Uddannelse 

A-kasse-adm. 

A-kasse-kont. 

ATP 

Kuponen sendes senest fredag den 14. januar 2011 til: 

Revisionsinstituttet 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Postboks 76 

2630 Tåstrup 

Kuverten mærkes »Fødevareforbundet NNF« 

substans // 06 // 2010 41

undt om // 

42 

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger 

og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne 

for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, 

eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk 

Her finder du 



SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 

Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted 

Tel. 3818 6900 

Fax a-kassen: 3818 6912 

Fax faglig afdeling: 3818 6913 

Kontortid 

Man. 09.00-16.00 

Tirs. 09.00-16.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-16.00 

Fre. 09.00-14.00 

Lukket 12.00-13.00 


LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 

Lisesmindevej 1, 5230 Odense M 

Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 

Kontortid 

Man. 09.30-17.00 

Tirs. 09.30-13.00 

Ons. lukket 

Tors. 13.00-16.00 

Fre. 09.30-13.00 


SYDJYLLAND, AFD. 03 

Borgergade 2-4, Postboks 286 

6700 Esbjerg 

Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 

Kontortid 

Man.-tors. 09.00-15.00 

Fre. 09.00-12.00 


HORSENS-VEJLE, AFD. 04 

Fælledvej 30, 8700 Horsens 

Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

(telefonerne lukket mandag 

formiddag) 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 

substans // 06 // 2010 


ØSTJYLLAND, AFD. 05 

Paludan-Müllers Vej 227 

8200 Århus N 

Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 

Struervej 31, 7500 Holstebro 

Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 

Åbningstider for personligt fremmøde 

Man. 09.00-12.00 

Tirs. 09.00-12.00 

Tors. 14.30-16.30 

Fre. 09.00-12.00 

Derudover efter aftale 


NORDJYLLAND, AFD. 07 

Hjørringvej 156, Postboks 99 

9400 Nørresundby 

Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


KLUB BORNHOLM, AFD. 08 

Slagtergade 1, 3700 Rønne 

Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 

Kontortid 

Man. 10.00-13.00 

Tirs. og tors. lukket 

Ons. 14.00-18.00 

Fre. 10.30-14.00 

LILLEBÆLT- 

FYN 

Slagterbranchen afholder ordinær 

generalforsamling lørdag den 12. 

februar 2011 kl. 10.00 på Lisesmindevej 

1 i Odense. Dagsordenen 

ifølge vedtægterne. Eventuelle forslag 

skal være afdelingen skriftligt 

i hænde senest den 28. januar 

2011. Vi slutter af med en gang 

middagsmad, så af hensyn til spisningen 

skal tilmelding finde sted 

senest torsdag den 10. februar – 

enten til afdelingen eller til din tillidsrepræsentant. 

Palle Schultz Jørgensen, brancheformand/Slagter 

Bager/Møllerbranchen indkalder 

hermed til årsmøde mandag den 

28. februar 2011 kl. 19.00 på Lisesmindevej 

1 i Odense. Dagordenen 

efter vedtægterne. Eventuelle forslag 

skal være afdelingen skriftligt 

i hænde senest den 14. februar. På 

dagsordenen er der punktet valg af 

brancheformand. Eventuelle forslag 

skal være afdelingen i hænde senest 

den 14. februar. 

Frank Knudsen, brancheformand/ 

Bager/Møller 

Brancheudvalget for Sukker/Chokolade 

i Fødevareforbundet NNF 

LillebæltFyn indkalder til årsmøde 

d. 27. januar 2011 kl. 14.30. 

Årsmødet foregår i kantinen på 

Odense Marcipan. Dagsorden iflg. 

vedtægterne. Indkomne forslag 

skal være afdelingen skriftligt i 

hænde senest den 13. januar 2011. 

Dagsordenen indeholder valg af 

brancheformand. Peer Sørensen 

modtager genvalg. Eventuelle forslag 

skal være afdelingen i hænde 

senest den 13. januar 2011. 

Med venlig hilsen 

Peer Sørensen, brancheformand/ 

Chokoladebranchen 

Mindelegat. Frederik Hansen og 

hustrus mindelegat. Der udloddes 

et antal legatportioner til pensionister 

og efterlønnere, der har været 

medlem af Slagterbranchen på 

Fyn. Beløbet kan søges til anvendelse 

for flytning og/eller renovering 

af ens bolig. Legatet kan søges 

på et ansøgningsskema, der 

kan fås ved henvendelse til afdelingen 

eller lokalkontorerne. Sid 

ste frist for ansøgning er d. 20. januar 

2011. 

P.b.v. 

Palle Schultz Jørgensen, brancheformand/Slagter 

MIDT 

VESTJYLLAND 

Lidt nyt fra pensionisterne under 

NNF Herning afd. 

Den 18. februar 2011 har klubben 

30-års-jubilæum, og det noget, der 

skal fejres, så I skal nok til at lette 

jer fra sofaen. Vi kan jo lige så godt 

tale lige ud af posen. Der har jo ikke 

været den store tilslutning til det, 

vi har arrangeret, men måske har 

vi også for mange tilbud. Vi startede 

med Kresten Touborgs foredrag, 

som var rigtig godt, men der var 

kun 28 fremmødte, og på turen til 

slagteriet var der kun 17 personer. 

Vi får besøg af Ruth B. Kristensen, 

som vil fortælle om Afghanistan. 

Pris med kaffe og brød 75 kr. 

Den 6. dec. julehygge med bankospil 

med risalamande, æbleskiver, 

gløgg og kaffe. Pris 50 kr. 

Den 20. jan 2011 afholdes der generalforsamling, 

mere om det senere 

i bladet. 

Det er ikke en klagesang, men fakta, 

at det stadig er spændende at 

have med at gøre, men vi kan ikke 

gøre det alene. 

Mange gode hilsner fra bestyrelsen. 

P.a.v. 

Max Falberg 

Efterløns- og Pensionistklubben 

afholder generalforsamling i Haraldsgade 

19 torsdag den 20. januar 

2011 kl. 9.30. Så kan klubben 

holde 30årsfødselsdag fredag 

den 18. februar 2011, og det er 

noget, der skal fejres, eller skal vi 

bare glemme det? Bestyrelsen ønsker 

alle en glædelig jul og et godt 

nytår og tak for året 2010. 

P.a.v. 

Max Falberg 

Fra NNFs Efterløns- & Pensionistklub 

i Holstebro. Det sidste 

klubmøde i år er tirsdag d. 7. december. 

Der er ingen klubmøde i 

januar. Vi starter op igen tirsdag 

den 1. februar kl. 13.00.

Bestyrelsen ønsker alle en glædelig 

jul og et godt nytår. Ps. Husk 

generalforsamling tirsdag d. 1. 

marts. 

P.k.v. 

Orla A. Pedersen 

God jul og godt nytår! 

NORDJYLLAND 

Vores kontorer holder åbent ml. 

jul og nytår i tidsrummet kl. 09.00 

12.00. 

Fødevareforbundet NNF Nordjylland 

ønsker alle en glædelig jul og 

et godt nytår. 

P.a.v. 

John Christiansen 

SJÆLLAND 

OG ØERNE 

Den 12. maj 2011 afholdes udflugt 

til en af de små haver, derefter 

besøger vi Nationalmuseet 

med afgang fra Spånnebæk 10 kl. 

11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr. 

NNF Sjælland & Øerne, Seniorklub 

i Holbæk. Program forår 

2011: 

Torsdag den 20. januar kl. 12.00: 

Nytårsfest med spisning. Pris 65 

kr. Tilmelding senest den 10. januar 

2011 enten til formanden eller 

kasserer. 

Torsdag den 3. februar kl. 13.00: 

Bankospil. 

Torsdag den 17. februar kl. 13.00: 

Hyggedag. 

Torsdag den 3. marts kl. 12.00: Fastelavn 

m/spisning. Pris 65,00 kr. 

Tilmelding senest den 3. feb. 2011. 

Vi skal slå katte af tønden. 

Torsdag den 17. marts kl. 13.00: 

Bankospil. 

Torsdag den 7. april kl. 13.00: Bankospil. 

Torsdag den 28. april kl. 12.00: Påskefrokost. 

Pris 65 kr. Tilmelding 

senest 17. marts 2011. 

Den 12. maj 2011 afholdes udflugt 

til en af de små haver, derefter besøger 

vi Nationalmuseet med afgang 

fra Spånnebæk 10 kl. 11.00. 

Pris 200 kr. – gæster 250 kr. 

Torsdag den 26. maj kl. 12.00: Af 

slutning med spisning. Pris 65 kr. 

Tilmelding senest den 28. april 

2011. 

Vi siger tak til forbundet og til vores 

afdeling Sjælland og Øerne for 

den velvillighed, de viser os seniorer 

i klubberne. Det er vi meget 

glade for, for det er snart den eneste 

livsnerve, vi har tilbage. 

Klubben ønsker jer alle en rigtig 

god jul og et godt nytår. Pas på 

jer selv og lad være med at holde 

krudtet i hånden, og lad være med 

at gå tilbage til en fuser. 

Hilsen fra seniorklubben Holbæk 

Kalundborg afd. 

Flemming Gjøg 

Sommerhuse: Fødevareforbundet 

NNF Sjælland og Øerne har 10 

sommerhuse ved Marielyst på Falster 

til udlejning i 2011. Der kan 

hverken tilbydes spa eller pool, 

men til gengæld en pragtfuld natur 

og en dejlig badestrand. Husene 

indeholder mellem 4 og 6 sovepladser. 

Der er enkelte huse, 

hvor der hverken forefindes tv eller 

radio. 

Har ovenstående din interesse, 

kan du kontakte Henrik Tonnesen 

på tlf. 3818 6900 eller på mobil 

2016 4202 for yderligere information. 

SYDJYLLAND 

Fødevareforbundet NNF Sydjylland 

ønsker alle medlemmer og 

deres familier en glædelig jul og et 

godt nytår 2011, hvor vi igen står 

over for store udfordringer for at 

sikre gode løn og arbejdsvilkår 

samt sikre de af vore mange medlemmer, 

der bliver berørt af ledighed, 

så de kan blive fremtidssikret 

igen på arbejdsmarkedet ved uddannelse, 

opkvalificering eller andet 

ordinært arbejde. For at dette 

alt sammen kan lykkes, skal der 

nye vinde til at hjælpe os på vej, så 

husk det, når vi alle engang i det 

nye år skal stemme til Folketingsvalget. 

På afdelingens vegne 

Peder Pedersen, 

afdelingsformand 

Program for NNFs Pensionist- og 

Efterlønsklub i Haderslev: 

Bowling onsdag den 19. januar 

2011 kl. 17.00. Vi bowler i Bowlingcentret 

på Vinkelvej i Haderslev 

fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. 

før). Vi spiller også med rød kegle. 

Efter bowlingen er der dækket 

op med det store »tagselvbord«. 

Alt dette til en pris på kun 85 kr. pr. 

person. Tilmelding senest onsdag 

den 12. januar. 

Generalforsamling onsdag den 

23. februar kl. 14.00 på Bispen i 

Haderslev. Lokale 12, 1 sal. 

Dagsorden: Ifølge lovene. Indkomne 

forslag skal være formanden 

i hænde senest 8 dage før. Efter 

generalforsamlingen er klubben 

vært ved et par stykker smørrebrød. 

Tilmelding er derfor nødvendig 

senest mandag den 14. februar. 

Besøg hos Brødrene Grams Museum, 

Danmarksgade 16 i Vojens, 

onsdag den 13. april kl. 

13.00. Det starter med en orientering 

om Brdr. Grams virke i 100 

år. Derefter går vi gennem udstillingerne 

sammen med en medarbejder 

fra museet. Efter rundvisningen 

er der kaffe og kage. 

Egenbetalingen er på 25 kr. Tilmelding 

er senest onsdag den 

6. april. Afgang fra Hertug Hans 

Plads kl. 12.30. Mangler du kørelejlighed, 

så sig det ved tilmelding. 

Udflugt til Ærø fredag den 27. 

maj 2011. Afgang fra Hertug Hans 

Plads, Haderslev, kl. 08.30 og fra 

Madevejs pplads i Aabenraa kl. 

09.00. Vi sejler fra Fynshav til Søby 

på Ærø. 

Ærø er en af vore smukkeste øer 

i det Sydfynske Øhav med meget 

natur og mange kulturoplevelser. 

Vi besøger Marstal, Ærøskøbing, 

Flaske Peters Hus og meget, meget 

mere. Vi nyder en dejlig middag 

i Søby, vi drikker kaffen på Det 

lille Hotel i Ærøskøbing. Efter kaffen 

kører vi til Søby for at sejle til 

Fynshav kl. 17.55. Forventet hjemkomst 

Aabenraa kl. 20.00 og Haderslev 

kl. 20.30. 

Egenbetalingen er på 300 kr. for 

medlemmer af Haderslevklubben. 

Sidste tilmelding er den 26. 

april 2011. 

Telefonnumre, som I bruger ved 

alle tilmeldinger: Walter, 7454 

3606, el. Lauritz, 7452 7916. 

NB. Du eller konen/samlever 

skal være medlem af klubben for 

// rundt om 

at kunne deltage i vore aktiviteter. 

Kontingentet er på kun 125 

kr. pr. år. 

P.k.v. 

Walter Rostermund 

ØSTJYLLAND 

Randers-kontoret holder lukket 

mellem jul og nytår. Al henvendelse 

til Århuskontoret: tlf. 3818 7049. 

P.a.v. 

Flemming Hansen 

Fødevareforbundet NNF Østjylland 

ønsker alle en glædelig jul og 

et lykkebringende nytår. 

Vi takker samtidig for det gode 

samarbejde i det forløbne år. 

På bestyrelsens vegne 

Flemming Hansen, 

afdelingsformand 

Fødevareforbundet NNFs Efterløns- 

og Pensionistklub Randers: 

Torsdag den 13. januar 2011 kl. 

14.00: Master Bowl, Mariagervej 

139, Randers. Vi bowler og drikker 

efterfølgende kaffe. Deltagerpris 

inkl. skoleje kr. 25. Tilmelding 

på tlf. 8643 5766 senest den 

11. januar. 

Torsdag den 17. januar kl. 14.00 

i Fritidscentret, Vestergade 15, 

Randers. 

Blandt Molboer og andet Godtfolk. 

Sognepræst Jan Schmidt 

kommer og fortæller humoristisk 

om molboer, præster, turister og 

andet godtfolk. Tilmelding til denne 

eftermiddag på tlf. 8643 5766 

senest den 11. februar. 

Torsdag den 11. marts kl. 14.00 


Randers. 

HIB Trio. Musikalsk samvær og 

underholdning med HIB Trio fra 

Grenaa. Tilmelding på tlf. 8643 

5766 senest den 4. marts. 

Torsdag den 14. april kl. 13.00 


Randers. 

Generalforsamling. Dagsorden 

iflg. lovene. Efter mødet serveres 

frokostanretning med øl og snaps. 

Deltagerpris kr. 75. Tilmelding til 

frokost på tlf. 8643 5766 senest 

den 7. april. 

P.k.v. 

Bøggild Christensen 

substans // 06 // 2010 43

0 kr. 

0 øre i abonnement 

Nyhed til medlemmer af Fødevareforbundet NNF 

Forrygende billig telefoni 

til forbundsmedlemmer! 

Skift til TelePlus Mobil 

0 kr. 

0 øre i opkaldsafgift 

TelePlus er skabt af LO Plus, udelukkende for at 

sikre dig som medlem fl ere fordele og lave telepriser. 

Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler. 

0,58 

58 øre minutpris 

Se aktuelle tilbud og bestil på teleplus.dk 

Hos TelePlus kan du få mobiltelefoni, mobilt bredbrånd, 

fastnet bredbånd og fastnet telefoni. 

0,20 

20 øre sms

… og her 

kommer Eskild 

fra Svendborg 

Fri 

Festen er godt i gang. Folk hygger og morer 

sig. Der bliver snakket livligt ved bordene. 

Men så træder en selskabelig overrislet 

herre ind i lokalet. Slipset sidder ikke 

korrekt. Den nederste del ligger over hans 

skulder. Han bærer kasket, og hænderne 

er dybt begravet i bukselommerne i et forsøg 

på at holde dem oppe. Folk stirrer og 

holder op med at snakke. Da han nærmest 

råber »Dav, alle sammen«, bliver det for 

meget for nogle af gæsterne. De rejser sig, 

tager fat i manden og beder ham forsvinde. 

Han skal ikke ødelægge festen. – Det er 

da også sket, at værten på en restaurant, 

hvor jeg skulle optræde, bad mig finde 

døren meget hurtigt. Ellers ville han ringe 

efter politiet. Ja, der sker ting og sager, når 

Eskild fra Svendborg dukker op. 

Mestersvend på Danish Crown i Horsens, 

Asbjørn Reenberg, 60, er i sit es, når han 

er ude for at træde op. Han laver en parodi 

på Kaj Løvrings kendte skikkelse Eskild 

fra Svendborg. Og det gør han så sjovt og 

godt, at der ofte er bud efter ham. 

Asbjørn har spillet komedie siden skoletiden. 

Og da han kom i slagterlære, var 

det en yndet beskæftigelse for Asbjørn og 

kollegerne at efterligne stemmerne på de 

bønder, hvor de havde hentet slagtesvin. 

– Jeg begyndte at parodiere Eskild fra 

Svendborg, allerede mens Kaj Løvring levede. 

Eskild var der lige pludselig foran 

mig. Og inden i mig. Han ville simpelthen 

ikke forsvinde, når jeg først havde fået 

kasket, slips og den lidt for store jakke og 

bukserne på, fortæller Asbjørn. 

Eskild var kommet for at blive, fortæller Asbjørn, 

der enten tager ud og optræder alene 

eller sammen med naboen Banjo-Kaj. 

Asbjørns hustru, Bente, har syet de kostumer, 

Asbjørn har benyttet. Og hun er da 

også ofte med, når han er ude for at optræde. 

– Det er sjovt at se folks reaktioner, når 

Asbjørn ikke er på scenen, men er hr. 

Hvem som helst, man kan møde på gaden. 

Blikkene var f.eks. meget lange, da 

Asbjørn stod foran Frimurerlogen, hvor 

han skulle optræde, med et flag og en ballon, 

husker Bente. 

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg 

substans // 06 // 2010 45

x-ord 

KAM- 

PAGNE 

FRA 

LO- 

FAGBE- 

VÆGEL- 

SEN 

FLIPPE 

HELT 

UD 

KNOG- 

LE 

FOR- 

FADER 

WELL- 

NESS- 

CENTER 

JAGT- 

HUN- 

DEN 

MO- 

DERNE 

NORD 

MILD 

SKÆRE- 

OST 

PIL 

KASTER 

PÅ- 

STAND 

ANBE- 

FALET 

GRÆSK 

FERIEØ 

VIA 

DÆMPE 

ELSK- 

LING 

BÆ- 

STER 

DAR- 

JEE- 

LING 

FABRIKS- 

ARBEJ- 

DER 

TRINE 

DYR- 

HOLM- 

HIT 

46 substans // 06 // 2010 

FOR- 

LEGEN 

TV- 

KANAL MÆR- 

KE 

TYV- 

AGTIG 

LABAN 

? 

POR- 

TRÆT- 

TEREDE 

SMYK- 

KE- 

STEN 

FRISE- 

REDE 

FREM- 

STILLET KLAP- 

PE 

T1 A G D A N M A R K A L V O R L I G T 

OILSKIN 

O V E R R E A G E R E ALF O2 L I E T Ø J 

HUS- 

DEN- 

FISK MUN- 

PYNT 

GANG 

B E N MED TRE G L A3 D E ÆRLIGE F R I S E FYRE OP D A 

ROGN 

A LA NEM- 

SLAP 

KAVIAR MERE 

A N E L E T T E R E POLE- 

SPOLE 

REDE V A T T E T 

GL. = 

SEJ 

GRØNSAG 

MASSE 

K U R S T E D E R E G E L OPSYNS- 

4 

REGEL 

SINGLE 

MÆND Æ R T 

LENE 

LØV- 

S E T T E R E N POSTER E G E N N A V N TRÆ E 

POP- 

MEJERI- 

MAMA 

MUSIKER 

VARERNE 

I N GIVES E N O BÆKKE O S T E N E ROLIGE M6 O D E R 

DEBET 

BETAGE 

FØLGES 

ALKO- 

N LEM- A N D Å R E HALV- 

MER 

RYGE 

L E D S A G E S HOL 

7 

TONE 

TEMAER 

2 ENS 

DRIK 

D A N B O RUTI- E M N E R MED TROTYL T N T GAV 

NERET 

P P 

BL. A. 

LOV 

AMME 

WHISKY FORDI 

FØR Ø 

OG 

U R V I S E R STED- D I E FARIN DEL AF I D E T KLOK- 

ORD 

DK 

KER Æ 

FREM- 

STILLER 

S M I D E R SPRITTEN D E S T I L L E R I E R 

KØRE 

8 

TONER 

SLAVE 

TRÆER 

T E S E BRÆT- F A E R T R Æ L GÅR 

SPIL 

TRO 

USIKKERT E L L E 

BETALT 

SYNGES 

STOF- 

R BY PÅ E R L A G T FIBER- 

SIDE 

FYN 

PENNE M E S S E S MAN L U V 

FOR- 

LANG 

LÆRE 

KERTE 

HALE 

I O S U R E T T E K Ø MAND- 

BUS 

LARM 

SKAB T E O R I 

9 

DIGT 

HAREMS- 

VOGTER 

KAN- 

A D FJER O D E E U N U K TEN 

ALTID 10 

R A N D E N 

BLOD- 

HOVSA 

VÆSKER 

N E D T O N E RUST S E R A SKAKT O V 

DANSK 

YDER 

BY S N U T SY T V I S FRED O F R E R 

VÆRE I 

DUB- 

FRONT 

A S N E R LINER I R E R TON F Ø R11 E 

SMYK- 

DRE- 

T E KE R I N G JER R O T E R E R 

Kodeord blad nr. 5/2010: VODKAFLASKER 

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, 

postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. januar 2011. 

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på 

e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). 

Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere 

på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, 

SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og 

vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Udtrukne vindere blad nr. 5/2010: Hanne Frank, Nørre Allé 81C, 

8000 Århus. Alfred Nielsen, Silkeborgvej 31, C2, 8653 Them. Jens 

Chr. Jensen, Solbakkevej 22, 9230 Svenstrup. 

Kodeord: 

Indsendt af: 

Gade: 

Postnr. og by: 

Fødselsdato: 

6 

STED- 

ORD 

FRUGT 

I 

DRINKS 

simmer.dk 

JULE- 

DES- 

SERT GRINT 

Løsning på opgave 5 

DATA- 

FAG 

FOR- 

BEDRER DAS- 

KER 

V E R D E N S B E D S T E B Ø F F E R 

I D E A L E . E P O K E G Ø R E N D E 

K E L D E R O V E R . S K R I D T 

T R Æ K N O . E M N E . N E D E . 

U S E R I Ø S . D N A . T R E . D R Y 

A . R O L L I N G . E F T E R S E . N 

L O . S E E D E . B R I E . . V R E D 

I S S E . T I M E R . A R . . A . G I 

E L A N D . G E D . S T E M P L I N G 

F O R B U D T . U L K . N I L E N . E 

O . T R E O . I R Ø R E . N O B E L . 

R O . Ø R N E N . N E R I E . A R I E 

R A I D . O L D I N G . D R Ø J T . N 

E S P . T R I S S E . R E A L E . A D 

T E O R I . T I N S K E . L A R M E T 

N . D A D L E D E . U J Æ V N . . . . 

I R S K . O R D . B E S T A K . . . . 

N Y . T Æ V . E J E D E . N R . . . . 

G A V E R . B R O D E R E D E . . . . 

5

ILLuSTRATION Lars-OLe Nejstgaard 

FOTO HaNNe LOOp 

// fagligt talt 

Urimeligt gok i nøden til Ufaglærte 

Finanslov 2011 rammer uddannelsesområdet hårdt. Især voksen- 

og efteruddannelsesområdet (VEu) får regeringens spareiver 

at føle. Her er tale om en reducering på ikke mindre end 

en halv milliard kroner fra 2010 til 2011! Og det vel at mærke i 

en tid, hvor opkvalificering af arbejdsstyrken aldrig har været 

vigtigere. 

Besparelserne på efteruddannelsesområdet er så drastiske, 

at aktiviteterne på området uden tvivl vil falde markant. Og det 

hænger meget dårligt sammen med målsætningen om netop at 

løfte arbejdsstyrkens kompetenceniveau. 

De barske nedskæringer skaber en dominoeffekt, hvor både 

virksomheder og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelserne 

(AMu) vil blive ramt. Når der bliver skåret i tilskuddene til virksomhederne, 

vil de lade færre medarbejdere efter- og videreuddanne 

sig. 

Og når der kommer færre kursister, vil mange kurser umuligt 

kunne udbydes uden store tab for de skoler, som arrangerer 

kurserne. En tydelig konsekvens af besparelserne bliver således 

i sidste ende mindre uddannelse. 

Beregninger viser, at det danske arbejdsmarked om 10 år vil 

mangle 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående 

uddannelse. Samtidig vil 90.000 ufaglærte ikke kunne få 

arbejde på grund af manglende kompetencer. 

Det er en absurd situation, som den nye finanslov ikke er langsigtet 

nok til at tage højde for. Og det er dybt beklageligt. Både 

for skolerne, som rammes hårdt, og selvfølgelig ikke mindst for 

gruppen af ufaglærte, som jo bliver de store tabere i finanslovsspillet. 

Som formand for Centerrådet for VEu Center Øst og Øerne 

på Zealand Business College (ZBC), der er udpeget som VEucenter, 

kan jeg kun opleve det som både selvmodsigende og 

urimeligt, at man med den ene hånd opretter 13 VEu-centre, 

der bl.a. skal igangsætte initiativer, som kan styrke videre- og 

efteruddannelse, kompetenceudvikling og omskoling – og med 

den anden hånd på det nærmeste umuliggør, at opgaven kan 

løses! 

Regeringen har ellers ikke forsømt at give udtryk for store ambitioner 

på uddannelsesområdet, når lejlighed bød sig. Men i 

praksis er ambitionerne altså skrottet, når det gælder ufaglærte, 

som oftest er dem, der rammes hårdest ved fyringer, f.eks. i 

forbindelse med udflytning af arbejdspladser til andre himmelstrøg. 

Det er ikke bare trist og uambitiøst, men også en helt forkert 

vej at gå. Og et urimeligt gok i nøden til de ufaglærte. Vi står i 

en økonomisk krise. I bedste fald er vi så småt på vej ud af den. 

VK-regeringen og den tro støtte, Dansk Folkeparti, vil spare og 

nedskære os videre. Det går bare ikke! Der er behov for en helt 

anderledes satsning. 

Vi skal investere og arbejde os ud af krisen. Og i den forbindelse 

er en opkvalificering af arbejdskraften, herunder ikke mindst de 

ufaglærte, et nødvendigt middel! 

Af Svend BlAnkholm, konSulent for uddAnnelSeSområdet i fødevAreforBundet nnf 

substans // 06 // 2010 

47

Al henvendelse til: 


C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

om under 

kursus 

De tre livreddere fik stor ros fra læger og Falckreddere. Fra 

venstre Henrik Behrendt, Jan Wolthers og Kim Petersen. 

Næstformand Bent Hansen siger: – Jeg er dybt imponeret af 

de tre gutter. De var der, da der var brug for dem, og de 

betænkte sig ikke et øjeblik. De har fortjent et skulderklap. 

VIGTIG FØRSTEHJÆLP. Tre sikkerhedsrepræsentanter ydede en øjeblikkelig indsats, da 

deres kollega faldt om med hjertestop. Læger og Falckreddere roser den snarrådige indgriben 

– uden den havde lægerne intet kunnet stille op. 

Det blev en kamp om sekunder, da en 

53-årig tillidsmand pludselig faldt livløs 

om under et kursus i Fødevareforbundet 

NNFs fagforeningshus i Ringsted. Kun 

en hurtig indgriben fra tre kolleger fik en 

smule hjerteslag og en anelse vejrtrækning 

tilbage. 

Af Kjeld Hammer Faldt livløs 

Onsdag den 24. november var tillidsrepræsentant 

Preben Jensen fra Toms 

Fabrikker i Ballerup taget på kursus på 

Sjælland og Øernes kontor i Ringsted 

sammen med 20 andre tillids- og sikkerhedsrepræsentanter 

fra Danish Crown, 

Nobel og Toms. 

Netop som kurset startede op efter morgenkaffe, 

skete det. Preben Jensen faldt 

ind over bordet inde i foredragssalen med 

hjertestop. 

Tre sikkerhedsrepræsentanter 

sprang til 

Tre uddannede sikkerhedsrepræsentanter 

sprang til, fik ham placeret på gulvet 

og gav Preben Jensen hjertemassage 

og indpustning gennem næsen. Det var 

Henrik Behrendt fra Danish Crown i Ringsted 

og Kim Petersen fra Haribo Lakrids 

i Faxe. Imens stod Jan Wolthers fra DC 

klar til at tage over. 

Det blev en kamp om sekunder. 

Normalt ville ambulancen være fremme 

på ét minut, fordi stationen kun ligger 

1,5 km fra Fødevareforbundet NNFs hus. 

Men lige præcis på dette tidspunkt var 

der ingen ledige ambulancer. Ventetiden 

på ambulancen blev derfor 18 minutter! 

Ambulancen satte først kursen mod Køge 

Sygehus, lød beskeden, der gik videre 

til Preben Jensens samlever. Men i stedet 

blev en lægehelikopter kaldt til landingspladsen 

på Haslevvej i Ringsted, fik 

Preben om bord og fløj direkte til taget af 

Rigshospitalet i København. Her blev han 

omgående indlagt, men i kritisk tilstand. 

Ros fra Rigshospitalet og 

helikopterlæge 

Mens helikopteren var på vej mod Rigshospitalet, 

vendte Falckredderne og akutlægen 

tilbage til konferencesalen for at 

udtrykke deres ros til de tre førstehjælpere 

for deres indsats. Også på Rigshospitalet 

var der uforbeholden ros for den 

snarrådige indsats. Her roste overlægen 

alle for et flot stykke arbejde med livreddende 

førstehjælp. Han sagde, at uden de 

tres indsats havde der slet intet været at 

gøre for hospitalet. Ud på aftenen ringede 

telefonen hos den stærkt foruroligede 

næstformand Bent Hansen. Det var lægen 

fra helikopteren, der bad ham sige til 

sikkerhedsrepræsentanterne, at de havde 

udført et flot stykke arbejde. 

Det gør Bent Hansen med glæde. 

– Jeg er dybt imponeret af de tre gutter. 

De var der, da der var brug for dem, og 

de betænkte sig ikke et øjeblik. De har 

fortjent et skulderklap, siger han. 

Samme eftermiddag fik de chokerede 

kursister og førstehjælperne psykologbistand 

og tog derefter hver til sit. Næste 

morgen mødtes de igen og fik talt den 

ulykkelige hændelse igennem sammen 

med kursusleder Jakob Lykke. Fredag 

sluttede kurset, og kursisterne drog 

hjem. Denne gang var tankerne ikke hos 

deres egen familie. De var vendt mod en 

god kammerat på Rigshospitalet. 

Fem dage senere gennemgik han en 

bypass-operation.

44_1002041_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?